Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Skuffende, men ingen katastrofe


118246 ProInvestorNEWS 25/1 2024 06:50
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet



Teslas regnskab var skuffende, men ingen katastrofe. 6 % kursfald efter markedsluk fortæller historien om at en del af dramaet er taget ud af aktien

Tesla underpræsterede i sit 4. kvartalsregnskab
Omsætningen blev på 25,17 mia. USD eller ca. 700 mio. under det forventede
Indtjeningen blev også med 0,71 USD/aktie en anelse under det forventede 0,73
Prisnedsættelser kan mærkes både på top- og bundlinje

For 2024 advarer Tesla om at det kan blive svært at nå konsensus om 2,2 mio. leverede biler svarende til en vækst på omkring 21,6 %

Elon Musk fortsætter med at udtrykke bekymring om, at hans ejerandel kan være for lille til at han kan kontrollere (og underforstået) fortsætte den rigtige linje og udvikling for Tesla. Risikoen er at nogen kommer udefra og laver for meget om.

Tesla er altså fortsat Elon Musk og Elon Musk er Tesla.
Udfordringen for Elon Musk er måske, at hvis hans projekt "X" ikke giver de forventede overskud, kan det blive en udfordring at skaffe egenkapitalfinansiering til at øge hans ejerandel



6 % kursfald er "fair"



Teslas aktie er faldet de seneste måneder, og faldet ser ud til at fortsætte torsdag. I hvert fald at dømme efter eftermarkedspriserne, som viste et fald på 5,93 %. Kursudsvingene er fortsat store, men ikke helt så store som de var for blot kvartaler siden. Tesla aktien er blevet lidt mere forudsigelig og lidt mindre volatil. For de som tror på aktien, er investeringscasen langsigtet intakt. For de som fastholder, at der de kommende 1-2 år stadig er mange variable at tage stilling til (vækst, konkurrence, indtjeningsmargin, etc.) er det også business as usual.



Figur 1: Tesla kursudvikling, 1 år

Kilde: Nordnet

TSLA




25/1 2024 08:17 ProInvestorNEWS 4118250



Tesla under pres efter skuffende regnskab og advarsel om væksten

25/1 06:36

Teslas regnskab for fjerde kvartal har onsdag aften skuffede, da både omsætning og indtjening i perioden lå under det ventede på Wall Street. Samtidig varslede elbilproducenten, at væksten i 2024 vil bremse betydeligt op.

Aktien faldt efterfølgende med 5,9 pct. i onsdagens eftermarked.

- Vores virksomhed befinder sig i øjeblikket mellem to store vækstbølger: Den første startede med den globale ekspansion af Model 3/Y-platformen, og den næste, tror vi, vil blive igangsat af den globale ekspansion af næste generations køretøjsplatform, hedder det i regnskabet.

Så sent som onsdag var der rygter om, at Tesla i 2025 vil lancerer en meget billigere elbil under navnet "Redwood".

- I 2024 kan vores vækstrate for køretøjer muligvis være betydeligt lavere end vækstraten opnået i 2023, da vores teams arbejder på lanceringen af næste generations køretøj på Gigafactory Texas.

Elbilproducenten fortæller samtidig, at opskaleringen af produktionen af Cybertruck vil fortsætte gennem 2024, og selskabet fortsætter også med at "gøre fremskridt" i forhold til den næste generations platform.

Tesla oplevede i sit fjerde kvartal en stigning i omsætningen på 3 pct. til 25,17 mia. dollar, men det var mod ventede 25,87 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 0,71 dollar, sammenlignet med 1,19 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 0,73 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev på 2,49 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 2,61 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 3,95 mia. dollar. Her var ventet 4,05 mia. dollar.

Tesla solgte 1,2 mio. Model Y'er i 2023, hvilket ifølge selskabet gjorde den til den mest solgte bil i verden, men den gennemsnitlige salgspris for en Tesla, uanset model, faldt også på grund af prispres i form af de mange rabatter, selskabet har givet i 2023, og salgsmikset.

Den hårde priskonkurrence, især med de kinesiske producenter, hvor BYD er gået forbi Tesla som verdens største elbilproducent, ramte i fjerde kvartal fortsat indtjeningsevnen. Driftsmarginen, målt på justeret EBITDA, faldt til 15,7 pct. fra 22,2 pct. et år tidligere. I tredje kvartal var den også højere i 16,1 pct.

Tesla imidlertid allerede gennemført flere prissænkninger igen i 2024.

.\˙ MarketWire



25/1 2024 10:15 troldmanden 7118254



Musk er ved at indse (aaargh vil han aldrig indrømme) at konkurrencen er hårdere end som sådan. Der var kun en vækst på 3% i Q4...... vs Q4 2022. Og ser man kun på bilsegmentet kun en vækst på 1%

Salget af biler steg med 37% for hele året. Omsætning steg 15%. Margin faldt fra 16% Q4 22 til 8,2% Q4 23. Dog en anelse op fra 7,6% i Q3 2023. Men så har de jo lige igen fortaget prisreduktion på ca 10% her i januar.

Selv med de massive prisreduktioner så har oms i bildivisionen stort set været fladt 5 kvartaler i træk. Og nu er Musk endda ude at advare om volume stigning bliver lav i år. En del laverer end analytikernes estimat på 21% vækst. Og det selvom Musk siger de nu har kapacitet til at producere 125.000 CyberTrucks i 2024. CT vil trække gennemsnits prisen per solgte bil op. Men selv da ser han lav vækst.

Reelt siger han lav/minimal vækst også i 2025. For begrundelsen til den lave vækst skyldes at Tesla er midt imellem lancering af næste platform. Model 2. Og når han allerede nu tager forbehold for lancering ultimo 2025, så er der nok pæn sandsynlighed for det først bliver i 2026. På det tidspunkt er der allerede lanceret flere konkurrerende elbiler til 20-25.000 euro.

Jeg tror Musk undervurdere hvor mange personer der aldrig kommer til at købe en Tesla. Som sådan ikke pga brandet. Men pga designet. Særligt interiør.

Hvad skal selskabet så handles til af nøgletal hvis væksten i 24 og 25 bliver under 10%......







25/1 2024 12:29 Erhvervsøkonomen 4118257



Kritisk udmelding - Der skal mere vækst [og/eller mere sikker vækst] til at godtgøre en PE på 65-75. Usikkerheden omkring salget af den nye bilmodel der skal trække salget i 2025 - Kan den leve op til Model Y? Det kan jeg i hvert fald ikke sige noget om.



25/1 2024 12:49 Helge Larsen/PI-redaktør 3118258



Tesla sendes kraftigt ned efter vækstvarsel trods afbødningsforsøg fra Elon Musk

25/1 11:57

Elbilproducenten Teslas varsel om en opbremsning i salgsvæksten bliver taget ilde op i det amerikanske formarked torsdag trods forsøg fra topchef Elon Musk på at mildne de oprørte investorerne.

Aktien dykker 7,8 pct. i formarkedet i New York.

Tesla fremlagde onsdag efter amerikansk markedslukning sit regnskab for fjerde kvartal, der ikke blot skuffede på omsætning og indtjening, men også på forventningerne til 2024.

I det nye år ventes væksten at bremse betydeligt op, på trods af at Tesla igennem 2023 har gennemført adskillige prisnedsættelser for at holde aspirerende elbilkøbere til. I 2023 voksede Teslas elbilleverancer med 38 pct., mens ledelsen i selskabet havde lovet en vækst på 50 pct.

Og noget kunne tyde på, at 2024 heller ikke bliver et år med 50 pct. vækst.

- Tesla signalerer, at dagene med 50 pct. eller bare 30 til 40 pct. vækst på årsbasis ikke kommer til at ske i 2024, siger Seth Goldstein, der er analytiker i Morningstar, til Bloomberg News.

- Der kommer et tidspunkt, hvor du ikke kan sænke priserne mere, fortsætter han.

Mere konkret regner nogle analytikere ifølge Bloomberg News med, at væksten i leverancerne vil stige 20 pct. i år.

MIDLERTIDIG TILBAGEGANG

Der er dog blot tale om en midlertidig tilbagegang, har Teslas administrerende direktør, Elon Musk, plæderet for.

Tesla har nemlig en fabrik til næste generation af sine elbiler på bedding i Austin, Texas, med planer om at opføre yderligere en i Mexico og en mere i Nordamerika.

- Det vil blive en udfordrende produktionsstigning, siger Elon Musk ifølge Bloomberg News.

- Når den først er i gang, vil den være længder foran enhver anden produktionsteknologi, der eksisterer i verden i dag. Det er "next level", fastslår topchefen.

Tesla oplevede i 2023 særdeles hård konkurrence fra kinesiske BYD, der nu sidder på tronen som den største elbilproducent i verden, hvilket også har gjort et indhug i den amerikanske elbilproducents indtjening.

I fjerde kvartal af 2023 voksede Teslas omsætning med 3 pct. til 25,17 mia. dollar, hvilket var noget i underkanten af forventningerne blandt analytikere adspurgt af Bloomberg News på 25,87 mia. dollar.

Det justerede overskud per aktie lød på 0,71 dollar mod ventet 0,73 dollar, og det justerede nettooverskud landede på 2,49 mia. dollar, hvor der var ventet 2,61 mia. dollar.

.\˙ MarketWire



25/1 2024 13:10 ProInvestorNEWS 2118259



Tesla i frit fald - Hvad sker der nu?




27/1 2024 07:43 ProInvestorNEWS 2118313



Tesla Model 2 kommer neste år - og den er grisebillig
Ryktene går om at Teslas nyeste modell kommer allerede neste år. Og prisen vil appellere til massene.

https://www.finansavisen.no/motor/2024/01/25/8087456/tesla-model-2-kommer-neste-ar-og-den-er-grisebillig



27/1 2024 09:33 3kilofisk 2118318



De etablerede læs "gamle" bilfabrikker i Europa, Japan and USA, gav Tesla et alt for stort forspring. Selv om de kom alt for sent igang, så var jeg dog sikker på, at de nok hurtigt ville presse Tesla godt og grundigt.

Det er ikke sket helt i det omfang, jeg troede. Og i mellemtiden synes kineserne at have overhalet alt og alle. På den måde, selv om de nu har arbejdet med el i nogen tid, så er udfordringen for de gamle fabrikker ikke blevet mindre, men er faktisk bare blevet uendelig meget større.

De gamle fabrikker er stadig store og stærke, men som udviklingen tegner sig med Tesla stadig foran og et antal store og stærke kinesere i overhalingsbanen og med endnu flere på vej, så kommer de gamle ikke op i gear meget, meget snart, så bliver det ikke bare en kamp om lidt markedsandele frem og tilbage, så kan det let blive en decideret overlevelseskamp. Bilmarkedet bliver en slagmark de kommende år, tror jeg. Godt for forbrugerne, men alle fabrikkerne inkl Tesla vil bløde på margins.



27/1 2024 13:05 ProInvestorNEWS 0118324






28/1 2024 08:20 Helge Larsen/PI-redaktør 0118342






TRÅDOVERSIGT