Jeg følger meget med i de mange gode og inspirerende indlæg der kommer her i debatten. De kommer på mange niveauer og ikke alt er let at forstå for lægfolk med begrænset viden. Ikke mindst fordi der er mange forkortelser og tavs viden. Det kan være svært at komme ind i den forståelse.
Nu fik jeg læst nedenstående bog og tænkte at de tanker og den forståelse jeg fik ud af det måske kunne hjælpe nogen der interesserer sig for biotek, selvom de ikke er specielt faglige kompetente.
Med udgangspunkt i bogen: Vanedyr af Nicklas Brendborg, har jeg forstået potentialet på denne måde:
Vi har en situation, hvor mennesket som udgangspunkt er styret af nogle grundlæggende forhold, der giver sig udtryk i nogle superstimuli. Blandt dem er salt, sukker og fedt, som evolutionært har haft betydning for menneskets udvikling. Ved det rigtige forhold mellem disse 3 typer i kosten, giver os en trang til at indtage for store mængder og medfører derfor let fedme. Forholdet afspejler det der er i modermælken.
Forskningen i fødevarer har ført til at mange bearbejdede fødevarer netop får det forhold mellem kulhydrater, fedt og proteiner, som tiltaler os bedst og dermed får os til at overspise.
Et andet forhold er variation, som spiller på at mange forskellige muligheder øger lysten til at spise mere end man måske burde (der er altid plads til en dessert).
Samlet set er det vores superstimuli, der spilles på.
Stoffet GLP-1, er et tarmhormon, som udskilles i blodet efter vi har spist. Stoffet får os til at danne insulin. Insulins funktion er at få os til at optage sukker fra blodet og ind i vores celler. Hvis man ikke lykkedes med den proces, så får man diabetes.
Så kan man regulere GLP-1, kunne man måske inddrage det i diabetes behandlingen.
Problemet var umiddelbar at finde en metode, så patienter kan optage GLP-1. Det er ikke så let.
GLP-1 er et protein og ved at lave små ændringer i det, kan man få Liraglutid, som er Novo's første bud på en ny diabetes behandling.
Det viste sig imidlertid, at det fik patienterne til at tabe sig. Dermed var det pludselig et fedmeprodukt.
Næste version blev Ozempic.
Det viser sig at vægttabet kommer af en påvirkning af hjernen, fordi det virker på de områder der har med appetitregulering at gøre. Man har ikke lyst til at spise - derfor vægttab!
Derfor kan man så heller ikke stoppe med at tage medicinen uden appetitten kommer igen - og man tager på igen.
Perspektiverne i det her er også at teknikken måske kan anvendes på andre superstimuli, f.eks. alkoholisme. Kunne man finde frem til en behandling, som påvirkede hjernen, således man ikke havde lyst til alkoholen.
Tilsvarende på andre afhængighedsskabende ting, kan man måske udvikle behandlinger der virker.
Har både Nvo og Zeal
25/1 2024 20:29 Thorkild01 4
118271 Tak for din Vanedyr "appetizer" :) Lader til den er lige så spændende at kaste sig over som Nicklas Brendborgs første bog, eller lytte til et af hans foredrag om emnerne som behandles. Ret imponerende hvad det er lykkes en fyr sidst i 20erne at indsamle og bearbejde af viden.
