Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novonesis bliver født: Er 1+1 = 3?


118354 ProInvestorNEWS 29/1 2024 07:52
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet



Fusionen af Novozymes og Chr. Hansen bliver en realitet i denne uge. Kan det fortsættende Novonesis forløse den aktieudvikling, som det har været svært for de to selskaber hver især at nå?



Tilladelser på plads

Novozymes meddelte fredag den 26/1, at alle de nødvendige tilladelser er på plads, og de to selskaber i næste uge vil smelte sammen til et: Novonesis.



Tidsplan

Tirsdag 30/1 er sidste handelsdag for Chr. Hansen.
Onsdag den 31/1 er første handelsdag for Novonesis.
Torsdag den 1/2 har Chr. Hansen investorer fået ombyttet deres aktier til Novonesis aktier.

Ombytningsforholdet er at Chr. Hansens investorer får Novozymes (Novonesis) aktier i ombytningsforholdet 1,5326 Novozymes aktier, for hver Chr. Hansen aktier de ejer
Detaljer fremgår af det her link

Fusion skaber formentlig plads til FLSmidth i C25

Novonesis kommer til at fylde mere i C25 indekset. Samtidig forsvinder Chr. Hansen fra indekset. Det giver plads til en indskiftning. Vores beregninger i Nordnet viser, at det mest sandsynlige er, at FLSmidth gør comeback og bliver skiftet ud.

Forudsætning herfor er udviklingen i referenceperioden (fra 1/6-30/11 2023). Hvis det skulle vise sig, at udviklingen siden regnes med (altså december og januar), er der en mulighed for et ændret udfald. Uanset skal der være sket en hel del, før FLS ikke skulle komme med ind i indekset. I referenceperioden adskilte 222 mio. i aktieomsætning FLS og Netcompany, som befandt sig på henholdsvis plads 26 og 27. Beregninger fremgår af dette link.



Stor shortsalgsposition er en teknikalitet

Novozymes er den danske aktie med den største andel af shortsolgte positioner. Det skal investorerne dog ikke lægge alt for meget i. Modposteringen til shortsalg er formentlig en besiddelse af Chr. Hansen aktier, som bliver ombyttet og i et stort omfang tilpasset, når fusionen er på plads og aktierne ombyttes senere i denne uge, jævnfør tidsplanen.



Fusion initieret af storaktionær som flytter værdier fra højre til venstre lomme

Det kom som en overraskelse for investorerne, at Novozymes og Chr. Hansen skulle fusionere. Ideen til den fusion, som reelt er, at Novozymes overtager Chr. Hansen, kom formentlig ikke mindst fra Novo Holdings, som er storaktionær i begge selskaber.



Synergifattig fusion har givet investorskepsis

Fusionen er drevet af storaktionærens ideer snarere end af meget store synergier og umiddelbare økonomiske fordele. Det samlede selskab får en omsætning på ca. 3,5 mia. EUR og forventes at have 80-90 mio. EUR i årlige omkostningssynergier frem mod 2025. Samtidig forventes salgssynergier på 200 mio. EUR med en EBIT effekt på 80-90 mio. indenfor 4 år.

Det er store tal, men set i forhold til markedsværdien af det fortsættende selskab er det mindre. Investorerne reagerede følgelig og derfor negativt, og sendte Novozymes aktien betydeligt ned, da fusionen blev annonceret. Kursudviklingen fremgår af figur 1.



23,3 % "markedsandel"

Novonesis vil formentlig kalde fusionen en fremtidssikring i en vækstbranche, hvor verden vil efterspørge biologiske løsninger. Ud fra en 3,5 mia. forventet omsætning (før indregning af effekten af det frasalg, som var myndighedskrav for godkendelse), har Novonesis ca. 23,3 % af det markedspotentiale på 15 mia. EUR.

Den organiske vækst frem mod 2025 forventes at være på 6-8 % årligt med en EBIT margin på 29 %. De seneste guidede profitabilitet for henholdsvis Novozymes og Chr. Hansen var 25-26% og 26-27 % respektivt. Når man ser på de samlede synergier, er det relevant at lægge salgs- og omkostningssynergier sammen. Fusionen har derudover formentlig både været tids- og omkostningskrævende, og EBIT marginen i 2023 er påvirket af det.



Prisfatsættelse uændret høj

For begge selskabers vedkommende gælder, at det har knebet med for alvor at få væksten tilbage på det spor, som tidligere kendetegnede selskaberne. Investorerne har reageret på det og sendt aktierne på en mærkbar underperformance.

De kommende år (budgetperioden) frem til 2025, byder på en moderat vækst og en stigende profitabilitet drevet af salgs- og omkostningssynergier og bortfald af de omkostninger, som har kostet i 2023. Det vil være naturligt, hvis Novonesis i løbet af 2024 afholder en kapitalmarkedsdag for at forventningsstyre investorerne.



Kan nøgletalsekspansion glæde investorerne?

Ventetiden er forbi og fusionen er på plads. Nu begynder arbejdet at få det maksimale ud af Novonesis. Kursmæssigt kan investorerne tænkes at reagere ved at se fremad og en mindre nøgletalsekspansion kan ikke udelukkes alene på grund af at processen er tilendebragt. Det må forventes, at guidance ligger indenfor det som Novonesis er helt sikre på at kunne indfri og måske endda overgå.







Figur 1: Kursudvikling Novozymes, Chr. Hansen og OMX C25, 3 år

Kilde: Nordnet




29/1 2024 14:14 ProInvestorNEWS 2118364



Novonesis en realitet efter storfusion: Første handelsdag under nyt navn onsdag

29/1 11:46

Storfusionen mellem Novozynes og Chr. Hansen er blevet godkendt hele vejen rundt, og sidste handelsdag for Chr. Hansen-aktien er tirsdag - mens første handelsdag for Novonesis er onsdag.

- Vi har med succes kombineret Novozymes og Chr. Hansen, og i dag kommer vi sammen som en førende global partner inden for bioløsninger, siger topchef hos Novozymes Ester Baiget i en meddelelse mandag.

Det kombinerede selskab vil have en omsætning på omkring 3,7 mia. euro og beskæftige omkring 10.000 medarbejdere.

Novozymes vil 1. februar komme med en opdatering om udviklingen i 2023, mens selve årsregnskabet nu er sat til offentliggørelse den 8. februar.

Profoma-tal for Novonesis såvel som en prognose for 2024 vil blive annonceret senest 31. marts.

Det oplyses desuden, at Novonesis holder kapitalmarkedsdag den 18. juni.

.\˙ MarketWire



29/1 2024 18:18 Milito 2118370



"- Vi har med succes kombineret Novozymes og Chr. Hansen, og i dag kommer vi sammen som en førende global partner inden for bioløsninger, siger topchef hos Novozymes Ester Baiget i en meddelelse mandag."

Det er godt nok tidligt at kalde det for en succes.



29/1 2024 16:54 EliotSpitzer 3118368



Lau Svendsen havde i Millionærklubben lidt gennemgang af det nye selskab, hvis nogle vil høre om det i stedet for at læse om det.



29/1 2024 17:48 ProInvestorNEWS 2118369



Novonesis-chef: Vi er et vækstselskab - og vi bliver aldrig færdige

29/1 15:18

Fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen er tilendebragt - og mandag så den nye koncern med biologiske løsninger på hylderne, Novonesis, dagens lys.

- Men arbejdet i Novonesis bliver aldrig tilendebragt. Der er masser af arbejde for vores løsninger. Det her er bare begyndelsen. Og det selskab, vi skaber, har mange løsninger på "bioblioteket", siger Ester Baiget, der er koncernchef i Novonesis, i et interview med MarketWire.

Fusionen mellem de to blev annonceret tilbage i december 2022. Og siden skulle myndigheder over det meste af verden - fra USA til Kina over Brasilien og Sydkorea - og senest kom godkendelsen af EU i hus.

Novonesis har allerede meldt sine mål ud for det nye selskab frem til 2025, hvor den organiske vækst skal være på 6-8 pct. Og til sommer - den 18. juni - vil Ester Baiget og holdet bag det nye selskab gå mere i detaljen på en kapitalmarkedsdag i London.

- Vi kommer til at dele meget mere om det nye selskab til juni. Vi har hidtil arbejdet som to forskellige selskaber - men nu er vi et, og dermed forpligter vi os på en ny måde, siger koncernchefen.

"VI ER ET VÆKSTSELSKAB"

Der ventes årlige salgssynergier i den nye koncern på 200 mio. euro med en effekt på 80-90 mio. euro på driftsresultatet inden for fire år efter sammenlægningen. Omkostningssynergier på 80-90 mio. euro ventes inden for tre år efter sammenlægningen.

Men det står ikke skrevet i kortene, at der skal være færre ansatte i den nye koncern.

- Vi er et vækstselskab - og vi skal accelerere væksten fra innovation. Vi skal da helt sikker effektivisere, og der er da dobbeltfunktioner eller områder, hvor vi kan være mere effektive, siger Ester Baiget.

Et af stederne er den nye ledelse, der blev meldt ud i forbindelse med fusionen. Hvor Novozymes administrerende direktør og finansdirektør fortsætter - mens de to chefer i Chr. Hansen er fortid.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT