Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fls


118372 Læreren 29/1 2024 21:25
1
Oversigt

Nå,det bliver vist nedtur for fls i morgen!



30/1 2024 07:52 ProInvestorNEWS 0118377



FLSmidth ser omsætningen bakke i 2024

30/1 06:34

Ingeniørkoncernen FLSmidth, FLS, har mandag aften offentliggjort overordnede og foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal og hele 2023, og i den forbindelse oplyst om udsigt til større synergier fra sammenlægningen med Mining Technologies.

Desuden har koncernen fremlagt sin prognose for 2024, og den vidner om tilbagegang i salget i cementforrentnigen såvel som i mindre grad inden for mining. I cement er der også udsigt til fortsat pres på indtjeningsevnen, mens det omvendt ser bedre ud for mine-divisionen.

Den samlede omsætning i de sidste tre måneder af 2023 endte på 6,0 mia. kr. Her tegnede mineforretningen sig for 4,5 mio. kr., mens cement-divisionen leverede 1,4 mia. kr., og ikke-kerneaktiviteter havde indtægter på 94 mio. kr.

Den samlede driftsmargin, målt på justeret EBITA, blev samtidig på 9,2 pct., mens mine-delen her bød ind med 11,8 pct. For cement fremgår den tilsvarende margin ikke, men derimod en ikke-justeret EBITA-margin, som endte i 7,4 pct. i fjerde kvartal. Den var samtidig for hele koncernen på 6,9 pct.

På ordresiden var der i perioden en indgang på 4,6 mia. kr. for hele koncernens vedkommende. Her tegnede mining sig for 3,6 mia. kr., mens Cement stod for 1,0 mia. kr.

Integrationen af Mining Technologies ind i FLS' eksisterende mineforretning er "mere eller mindre" tilendebragt, hedder det også, og fra og med 2024 regner FLS nu med årlige synergier på 600 mio. kr. Det er mere end de oprindeligt udmeldte 560 mio. kr. I 2023 bidrog opkøbet med synergier på 200 mio. kr.

- For at realisere disse synergier forventede vi tidligere, at de samlede integrationsomkostninger ville være omkring 800 mio.kr., hvoraf 252 mio. kr. blev anerkendt i 2022. På grund af den vellykkede integrationsproces har vi formået at holde integrationsomkostningerne samlet set på 733 mio. kr., hedder det.

FLS lægger samtidig forventninger til 2024 frem. Her ventes et samlet salg på 20,0-21,5 mia. kr., hvilket skal sammenlignes med det foreløbige tal for 2023 på 24,1 mia. kr.

Buddet for indtægterne fra mineforretningen er på 16-17 mia. kr. mod 17,1 mia. kr. hele sidste år, og for cements vedkommende er forventningen et salg på 4,0-4,5 mia. kr. sammenlignet med 6,0 mia. kr. i 2023.

Den justerede overskudsgrad, EBITA, ses samlet lande i 9-10 pct., hvor der i 2023 var en margin på 8,0 pct. For mine-divisionen ses en overskudsgrad på 11,5-12,5 pct. og for cement en på 5,5-6,5 pct. Her var den i mineforretningen på 10,8 pct. sidste år, mens den ikke-justeret for cement endte i 6,7 pct.

For Mining inkluderer den justerede EBITA-margin omkostninger på 200 mio. kr. til realisering af de fulde omkostningssynergier efter købet af Thyssen Mining, nu kaldet Mining Technologies, samt omkostningsinflation og investeringer i vækstambitioner, fremgår det.

For Cement inkludrer den justerede EBITA-margin omkostninger på 100 mio. kr. til justeringer og yderligere separation fra Mining.

For ikke-kerneaktiviteterne ses et minus i 2024 på 200-300 mio. kr. på EBITA-niveau, og den samlede koncerns ikke-justerede EBITA-margin ventes at lande i 7,5-8,5 pct. mod 6,0 pct. i 2023.

Tabel for FLSmidths regnskab for fjerde kvartal af 2023
Mia. kr.
Q4 23 (f)
Q4 23(e)
FY 23
FY 23 (e)
Omsætning
6,0
5,8
24,1
23,9
- Mining
4,5
4,3
17,1
17,0
- Cement
1,4
1,3
6,0
6,0
EBITA margin pct.
6,9
5,3
6,0
5,6
EBITA margin just pct.
9,2
8,8
8,0
7,9
Nettores.
na
na
na

Ordreindgang 4,6
4,8
21,4
21,5
- Mining
3,6
3,6
16,3
16,3
- Cement
1,0
1,2
4,9
5,0

Forventninger 2024
Mio. kr.
ved Q4 24 (f)
ved Q4 23 (e)
Omsætning
20-21,5
22
- Mining
16-17
16,5
- Cement
4-4,5
4,9
EBITA margin just
9-10
8,8
- Mining
11,5-12,5
11,9
- Cement
5,5-6,5
4,7***

(e) = median-estimat baseret på estimater indsamlet af FLSmidth

(f) = Foreløbige tal offentliggjort af FLSmidth selv 29/1 opgjort i mia.

*** konsensus for EBITA-margin for cement er "ikke-justeret"

.\˙ MarketWire



30/1 2024 07:53 ProInvestorNEWS 0118378



FLSmidths regnskab og prognose modtages positivt i Sydbank - cementsalg overrasker ikke

30/1 06:34

Overordnet - eller fokuseret på den underliggende forretning - er det positive foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal og prognose for indeværende år, som FLSmidth mandag aften efter børslukketid har lagt frem.

Det mener senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen, som derudover ikke ser den store overraskelse i, at ingeniørkoncernen nu sætter sin cementforretning til salg.

- Fjerde kvartal, altså afslutningen på 2023, er overvejende positiv læsning. Omsætningen i Mining på 4,5 mia. kr. er bedre end ventet, og omsætningen i Cement på 1,4 mia. flugter fint med det ventede. Driftsindtjeningen i Mining med en EBITA-margin på 11,8 pct. er en lille bitte smule bedre end ventet, mens den i Cement overrasker positivt med 7,4 pct. på indtjeningen. Den samlede indtjening er bedre end ventet med en lille pil op, konstaterer analytikeren, der vurderer resultaterne i forhold til de konsensus-estimater, som FLSmidth Har samlet ind.

Dertil komme færre omkostninger til integration af Thyssen Mining - nu Mining Technologies - på i alt 733 mio. kr. mod ventede 800 mio. kr., påpeger analytikeren.

FOKUS PÅ 2024 - AKTIEN SKAL OP

Men markedet vil nok hurtigt vende opmærksomheden mod 2024, antager Mikkel Emil Jensen.

- Og hvis vi lige kikker på skuffelserne først, ligger omsætningen i cement på 4,0-4,5 mia. kr., hvilket er lavere end ventet. Men her skal man lige have med, at de har solgt Maag Gear fra. Og til gengæld er indtjeningen stærkere. Og Mining ligger fint med. Så indtjeningen er samlet set lidt bedre - underliggende - end ventet, vurderer Mikkel Emil Jensen.

Derudover skal der ifølge analytikeren tages højde for engangsudgifter på 300 mio. kr. i alt i de to divisioner til separation af divisionerne, investeringer i vækst, realisering af synergier i Mining og omkostningsinflation.

Han venter, at kursreaktionen tirsdag morgen vil være positiv for aktien.

- Jeg tror, at den skal op på det. Når man også tager i betragtning, at FLSmidth med god grund har tradition for at være konservativ i et usikkert marked med et 2024 med geopolitisk usikkerhed og økonomisk opbremsning, så tror jeg godt, at der kan komme et lettelsens suk oven på fine resultater fra FLSmidth.

HAR GJORT CEMENT LÆKKER

Planen om at sælge Cement kommer samtidig ikke som en overraskelse for Sydbanks analytiker.

- De har været i gang med at lave et "carve out", som fjerner trådene mellem Mining og Cement. Man har skilt dem ad, og det gør man typisk i sådan en salgsproces, så det er nemt at sælge fra - nemt at skære trådene over. Så salget har ligget lidt i kortene, men nu er det mere officielt med et salgsskilt, noterer Mikkel Emil Jensen.

- Det er jo ikke sådan, at der er en køber, men det er en åben invitation til en mulig køber, mener han, men medgiver, at markedsvilkårene aktuelt ikke er de bedste for den optimale pris.

- Men heldigvis har de gjort forretningen lidt mere lækker indtjeningsmæssigt på det seneste, som måske kan lokke købere ud af busken, påpeger analytikeren og ser måske en kapitalfond med det lange perspektiv som mulig ny ejer.

.\˙ MarketWire



30/1 2024 07:55 ProInvestorNEWS 0118379



FLSmidth undersøger mulighed for at sælge Cement-forretning

30/1 06:34

FLSmidth overvejer mulighederne for at sælge ingeniørkoncernens cement-forretning.

Det oplyser FLSmidth i en børsmeddelelse mandag aften.

- Formålet er at udvikle det maksimale potentiale i Cement såvel som at styrke vores Mining-forretnings markedsledende position som udbyder af "full flowsheet" (hele proces-kæden, red) teknologi og service til den globale mineindustri, skriver FLSmidth i meddelelsen.

FLSmidth har siden lanceringen af koncernens nye strategi i begyndelsen af 2023 arbejdet på en fuldstændig adskillelse af sine minedrifts- og cementvirksomheder, og langsigtede mål for hver af de to forretninger.

Nu er adskillelse nået så langt, at den nye virksomhedsstruktur på plads, og den resterende adskillelse ventes afsluttet inden sommer, oplyser FLSmidth.

Mens koncernen "i gamle dage" gerne påpegede lighederne i de to forretninger, er fokus siden vendt mod forskellen med hensyn til markedsdynamik og branchegrundlag.

- Derudover er synergierne, overlapningen i kundebase og overlapningen i produktudbud mellem de to forretninger begrænsede. Ved at adskille de to virksomheder vil begge drage fordel af øget operationel fleksibilitet, stærk ansvarlighed og forbedret finansiel gennemsigtighed, anfører FLSmidth.

Koncernen har gennem de seneste år arbejdet med at forenkle og tilpasse cementforretningen for at forbedre lønsomheden.

- Vi tror fortsat på, at den globale økonomiske udvikling og den grønne omstilling giver attraktive langsigtede vækstmuligheder for vores cementforretning, og at især serviceforretningen rummer et betydeligt uudnyttet potentiale. For at frigøre cementforretningens fulde potentiale og for at maksimere aktionærværdien har vi som en del af den rene spiladskillelsesproces vurderet forskellige forretningsmodeller, investeringsscenarier og potentielle ejerskabsstrukturer. Denne vurdering tyder på, at cementvirksomheden kunne drage fordel af et alternativt ejerskab, skriver FLSmidth i børsmeddelelsen

- Som følge heraf har bestyrelsen og koncernledelsen besluttet at undersøge de tilgængelige frasalgsmuligheder for cementforretningen, konkluderes det.

I børsmeddelelsen påpeges det, at det ikke er sikkert af det vil ske en transaktion, men skulle det blive tilfældet, sigter FLSmidth mod et salg tidligst i slutningen af 2024.

.\˙ MarketWire



30/1 2024 09:22 Esset 0118382



Hvorfor bliver det nedtur, jeg regner da med optur.



30/1 2024 10:01 Læreren 0118383



Ja, det blev optur, jeg synes ellers i går aftes deres regnskab og fremtidsudsigter virkede lidt negative !



1/2 2024 17:08 Aps invest 1118463



Håber du fyldte op, Esset :) Mærkelig nedtur den har været igennem oppe fra 300+ og ned til omkring 250....mon ikke kursen snart er i 300+ igen :)



1/2 2024 17:38 Esset 1118464



Det har jeg, og det ser fint ud nu, vi snakkes ved omkring 450.



2/2 2024 07:35 Aps invest 0118469



:) vi får se....har du stadig dine Gomspace, Esset? Kan se de fik endnu en ordre igår. Spændende når de har regnskab 14/2 og om de undgår at skal ud og hente ny kapital. ..... GOMSPACE: FÅR ORDER VÄRD 10 MLN KR
1.2.2024 08.41 • Nyhetsbyrån Direkt •
STOCKHOLM (Nyhetsbyrån Direkt) Gomspace har fått ett kontrakt värd cirka 10 miljoner kronor med Unseenlabs.
Det framgår av ett pressmeddelande.

Leverans av hårdvara till kundens projekt väntas ske under första halvåret 2024.

Kristine Trapp +46 8 5191 7927 Nyhetsbyrån Direkt



3/2 2024 15:28 Esset 0118510



Hej aps. Jeg havde købt og købt GomSpace var oppe over 110k nu har jeg ca. 60 k tilbage, så må vi se hvad der kommer til at ske. En meget spændende case synes jeg.



5/2 2024 09:57 Aps invest 0118536



Hvis de kan undgå at skulle ud med raslebøssen for at hente mere kapital, og samtidig fortsætter deres gode ordreflow, så bliver det sjovt. :) Men ønsketænkning :) Vi får se



TRÅDOVERSIGT