Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestjysk Bank med fin kursudvikling


118797 Match 17/2 2024 18:35
3
Oversigt

Der er langt imellem debatindlæg om min egen bank, Vestjysk Bank. Jeg har on/off investeret i aktien, men gennem næsten et år har den været ganske uinteressant kursmæssigt. Med en kurs mellem 3,75 og 3,95 kr. over lange perioder.

Men så kom regnskabet den 6/2, og det var et flot et af slagsen. Jeg købte op i aktien, mest fordi banken ville udlodde et udbytte på omkring 10% af dagskursen, nemlig 0,419 kr. på GF den 7/3. Jeg ved ikke, om andre også så, at det er et flot udbytte - iøvrigt på baggrund af et godt årsresultat på 1.378 mio. kr. før skat mod et overskud på 604 mio. kr. i 2022.

ROE på 21,4% før skat og i indeværende år forventer Vestjysk Bank et resultat før skat i niveauet 1.000 - 1.200 mio. kr.

Og så kom der ellers gang i både omsætning og kursstigninger i aktien. Momentvis helt op til tæt på niveauet 5 kr. pr. aktie. Det gjorde heller ikke noget, at bestyrelsens næstformand den 12/2 købte 73000 aktier i fri handel på børsen.

Jeg forventer mindre kursstigninger frem til GF den 7/3, men sandsynligvis også dage med gevinsthjemtagning. Mest spændende bliver det den 8/3, når udbyttet fragår. Får man lov til at beholde udbyttet "for free"?

Der har enkelte dage været særdeles voldsom omsætning i aktien, set på baggrund af tidligere måneders handel i aktien, og en kort overgang blev jeg faktisk nervøs for, om der var et fjendtligt opkøb igang. Salgsblokke med op til 300.000 aktier blev købt uden kursfald, og jeg ville da være grove ked af det, hvis min bank, som jeg er meget tilfreds med at bruge, skulle komme til at hedde noget andet.

Jeg er klar over, at Arbejdernes Landsbank er storaktionær i VB, men også at de før har tilkendegivet, at banken skal fortsætte som selvstændig bank. Det satset jeg på er korrekt, og så melder jeg mig igen den 8/3!



TRÅDOVERSIGT