Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dynavax Technologies analyse


119767 Faldt_i 10/4 2024 13:20
2
Oversigt

Dynavax Technologies
(Har en lille portion i virksomheden)

For lidt tid siden lagde jeg en analyse op af en virksomhed, der falder ind under kategorien biotek/medicinalaktier, som har fået et produkt på markedet, men hvor salget stadig er i et tidligt stadie og virksomhederne stadig giver underskud, hvilket gør at de er prissat lavt (tidligere tråd 118022).

Her kommer endnu en analyse på en virksomhed i samme kategori. Dynavax Technologies er en biotek/vaccine virksomhed med et produkt på markedet, som er en vaccine mod Hepatitis B. De står selv for salget i USA mens Bavarian Nordic sælger vaccinen i Tyskland. Dynavax har specialiseret sig i vaccine-adjuvanter og de har udviklet en adjuvant* (CPG 1018), som binder til Toll like receptorer, hvilket giver en øget aktivering af immunsystemet og herigennem øget effekt af vaccinen. De har et par andre produkter i pipelinen, hvor de dog kun er i fase 1 og 2, så et stykke fra markedet endnu.

Derudover bliver deres adjuvant anvendt i flere covid19 vacciner (dog ikke i mRNA vaccinerne), men da salget er gået helt i stå, får de ikke længere nogen nævneværdig indtægt herfra. Dog har forsøgene med covid19 vaccinerne vist, at CPG 1018 kan gøre vacciner baseret på inaktiverede vira væsentlig mere potente, og adjuvanten har vist sig brugbar i flere forskellige vacciner.

Deres hepatitis vaccine er hovedsageligt en rejsevaccine. Salget går rigtig fint, og den er ved at overtage det amerikanske marked, da det er den mest effektive vaccine på markedet. De estimerer selv at det årlige marked for hepatitis vacciner i USA har et peak på $800 mio, og sidste år solgte de for $213 mio og estimatet for 2024 er $265-280 mio. Der er derfor en mulig up-side i salget om end, det nok ikke bliver en Blockbuster (salg > $1 bio).

Hvad taler for:
- Bedste hepatitis B vaccine på markedet
- Indtægterne fra vaccinesalg dækker alle udgifter og giver Dynavax et minimalt overskud i 2023
- Mulighed for øget salg især uden for USA
- Mulighed for at andre virksomheder bruger CPG 1018, hvilket vil generere royalities til Dynavax
- Analytikerne har købs anbefaling med gennemsnitstarget på $26 med nuværende kurs på $12.
- De har penge i banken til at sætte nye projekter i gang.

Hvad taler imod:
- Pipelinen er tynd og der er ikke nogen store kurstriggere lige om hjørnet
- Aktiekursen har stort set ikke bevæget sig i over et år nu, og svinger omkring de $12.
- Ny konkurrent på vej (VBI Vaccines), som dog ikke ser ud til at have en bedre vaccine end Dynavax

Min konklusion.
Synes det er en spændende virksomhed og beholder en lille portion i den. Hvis der kommer interessante nyheder eller at kursen bryder $14.5, som virker til at være et stærkt modstandsniveau, er planen at øge min position.

Kommenter endelig på analysen, og hvis der er andre som har kigget på lignende virksomheder, så post dem gerne herunder.

*Adjuvanter tilsættes ofte vacciner for at give et øget immunrespons. F.eks. tilsættes aluminium ofte til inaktiverede virusser, for at trigger immunresponset.



TRÅDOVERSIGT