Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Bliver 1. kvartalsleverancer og indtjening, bunden?


120015 ProInvestorNEWS 22/4 2024 07:05
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Tesla forsøger igen at stimulere efterspørgslen med prisnedsættelser, og det vil formentlig kun øge risikoen for at indeværende 2. kvartalsregnskab ikke vil blive markant bedre end det første. Tesla har sædvanen tro lavet mange og store overskrifter i dette kvartal; eller skulle jeg rettelig snarere sige, "Elon Musk" har gjort det, for han er og har været den kulørte version af Tesla. I morgen håber investorerne at blive lidt klogere på fremtiden.



Forventninger:

Omsætning: 22,75 mia. USD
EPS: 0,55 USD

Centrale spørgsmål, som investorerne gerne vil have svar på:


Er model 2 droppet eller ikke?
Hvor konkrete er planerne med Robottaxierne?
Giver Tesla et hint om deres egne forventninger til levering af biler i 2024. Aktuelt balancerer forventningerne fra analytikere på mellem 1,8-2,0 mio. Tesla har ikke selv konkretiseret tallene eller guidet på leverancer i 2024. I starten af 2024 var 2,2 mio. leverede biler det forventede hos analytikere.
Hvor bevæger konsensus sig hen med hensyn til leveringer i 2024?
Hvor bevæger indtjeningsforventningerne sig hen efter regnskabet.
Tesla producerede 433,371 biler og leverede 386,810 biler i 1. kvartal jævnfør tidligere annoncering den 2. april. I hvor stort et omfang har lageropbygning haft en negativ cash flow effekt?
Er investorerne tilstrækkelig forberedte på, at det ikke er givet, at 2. kvartals afsætning og indtjening ikke også kan blive skuffende?



Figur 1: Kursudvikling, Tesla, 2024

Kilde: Nordnet

TSLA




22/4 2024 07:06 ProInvestorNEWS 3120016



Figur 2: Udviklingen i indtjeningsforventninger for Tesla

Kilde: Marketscreener.com

TSLA




23/4 2024 06:47 ProInvestorNEWS 1120040



Tesla: Dårlige kvartalstal kommer ikke som en overraskelse

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Tesla aflægger deres 1. kvartalstal i dag efter lukketid. I forhold til udsigterne for få måneder siden vil tallene absolut set være skuffende. Afgørende for den kortsigtede aktiekursudvikling er bl.a. om 2. kvartal bliver bedre og investorernes villighed til at tilgive og aktiekompensere lavere indtjeningsforventninger med højere multiple

Teslas kvartalsrapport bliver uanset hvordan man vender og drejer det skuffende set i den optik, der hedder de seneste måneders udvikling.
I forhold til det seneste år er indtjeningsforventningerne for 2024 omtrent halveret.

Tesla er i hård priskonkurrence med "tit for tat" med konkurrenterne. En Tesla prisnedsættelse i Kina blev angiveligt med det samme matchet af Li Auto, og det ændrer sig næppe kortsigtet.
Der mangler her og nu købere til elbiler. Det går over, over tid, men de kommende måneder kan der stadig tænkes at være større produktionskapacitet end efterspørgsel.

Det betyder alt andet lige færre solgte biler tilmed til en lavere pris. Det giver lavere omsætning og pres på indtjeningen. Elbil producenternes prispolitik har skabt øget fokus på pris og har samme effekt på købere, som forventer deflation og udskyder beslutningen.
Det hjælper, at Tesla har reduceret medarbejderstyrken, men på kort sigt koster det en større hensættelse i 2. kvartal, hvor afskedigelserne er sket.



Det taler for en positiv kursreaktion efter regnskabet

Mange korte investeringspenge har forladt Tesla.
Det er "åbenlyst" blandt flertallet af investorer, at 1. kvartal har været svagt og kommer ikke som nogen overraskelse, eller burde ikke gøre det.
Det kan ikke undgås at vejen mod et langsigtet "10 mio. mål om solgte biler, årligt" bliver med efterspørgselsbump og udfordringer.
Indtjeningsestimaterne HAR taget et betydeligt dyk.
Det vil om ikke være naturligt, så dog ikke urealistisk at forvente, at lavere indtjening inklusive også et pres i 2. kvartal, vil blive aktiemæssigt modsvaret af højere multiple. Det ses af og til. Aktiekursen er en funktion af indtjening x multiple.



Det taler imod

Tesla har solgt væsentlig færre biler end ventet i 1. kvartal, hvor forskellen mellem produktion og levering har været tæt på 47.000. Er omsætningsestimaterne kommer langt nok ned. Både med hensyn til 386.000 solgte biler og i forhold til forventningerne?
Første kvartal sluttede med mange biler på lager. Det presser cash flowet og indtjeningen ind i dette kvartal.
2. kvartal bliver forhåbentlig ikke lige så dårligt som starten af året med hensyn til solgte biler, men risikoen for at der skal sælges flere biler med rabatter oveni lageromkostningerne, er til stede.
Investorerne kan tænkes at resignere for 2024, hvis Tesla medgiver, at de kommende måneder, som de kan se nu, også bliver udfordrende.



Opsummering: Q1 var svagt, Q2 bliver svagt. Er det (vel)kendte størrelser?

Økonomien og de kortsigtede vækstudsigter ser dårlige ud. Investorerne ved der kommer skuffende tal, som formentlig som minimum varer ind i 2. kvartal. Aktien er faldet rigtig meget, og mon ikke det alt i alt gør udslaget, kortsigtet, så aktien næppe bevæger sig rigtig meget efter regnskabet?



TRÅDOVERSIGT