Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Debatfora om generationsskifte


120384 binvest 13/5 2024 12:49
3
Oversigt

Er her nogle, som har kendskab til et debatfora, hvor emnerne er fx arveforhold, formue, generationsskifte af bl.a. aktieportefølje samt skat, gave- og boafgift mv.

Det er min erfaring, at mange større aktieinvestorer er oppe i årene, og de nævnte emner derfor fylder en del i deres økonomiske planlægning.

Det er ikke tanken, at et debatfora skal erstatte besøg hos en advokat, men vores egen erfaring med fx et testamente er, at advokaten hurtigt skal videre til næste klient, og derfor er det en fordel for den enkelte klient, at være klædt på for at komme rundt om de emner der er relevante.

Deltagerne på ProInvestor kender selvfølgelig værdien af, at man selv sætter sig ind i tingene og stifte bekendskab med andres vinkler, værdier og kendskab til emnet.



13/5 2024 19:47 binvest 2120396



Vi har gennem årene skabt en større aktieportefølje. Generationsskifte har hidtil ikke optaget os specielt meget. Er her nogle, som har hint til, hvordan vi kan få øget kendskabet til mulighederne og hører om andres tiltag, både hvad angår praktiske løsninger og forberedelse af næste generation?



13/5 2024 20:21 Hyst 3120397






13/5 2024 21:13 binvest 3120398



Jeg er selvfølgelig opmærksom på brug af rådgiver, men jeg mener, at det er hensigtsmæssigt, at man selv har en viden for at spørge ind til sagen, også så man kan give relevante informationer og forstå rådgiveren.

Som nævnt har jeg oplevet en advokat udfærdige vores testamente uden at forsøge at rådgive os overhovedet. Og den pågældende advokat er en relativ kendt familieadvokat. Absolut ikke tilfredsstillende.



15/5 2024 06:43 Insolvens 1120429



Vil blot lige nævne, at det - også i forbindelse med professionel rådgivning om spørgsmålet - måske nok kan betale sig at være opmærksom på, at dansk boafgift i en international kontekst ikke nødvendigvis er ugunstig, og det ikke er oplagt, at skattemæssig succession i forhold til et aktiv som en aktieportefølje er muligt, fordi fx ABL § 34 netop indeholder en "pengetanksregel", der udelukker succession ved passiv kapitalanbringelse.



14/5 2024 14:41 binvest 2120419



Emnet har tilsyneladende ikke den store interesse, eller også har man fundet andre måder at gribe det an på.

Inden det ryger for langt ned i rækken, vil jeg spørge, om der er nogle, som har interesse i at netværke omkring emnet?



15/5 2024 06:39 Insolvens 4120428



Vil blot lige nævne, at det - også i forbindelse med professionel rådgivning om spørgsmålet - måske nok kan betale sig at være opmærksom på, at dansk boafgift i en international kontekst ikke nødvendigvis er ugunstig, og det ikke er oplagt, at skattemæssig succession i forhold til et aktiv som en aktieportefølje er muligt, fordi fx ABL § 34 netop indeholder en "pengetanksregel", der udelukker succession ved passiv kapitalanbringelse.



15/5 2024 08:51 binvest 2120430



Tak for input.
Der er en række andre ting, fx:
- testamente med særejebestemmelse
- skal "ikke udbetalte pensionsordninger" tilfalde boet eller arvinger
- arv eller gave og hvem betaler afgiften
- godgørende forening som medarving
- skattefrit bo
- forberedelse af næste generation
- m.m.





16/5 2024 12:43 elmanhansen 4120470



Du/I skal gøre op med jer selv hvad I ønsker.

En skatteadvokat eller skatterevisor kan være relevant.
Vi giver penge væk mens vi er i live.
Også over de afgiftsfrie beløb til familie.
Og gaver til almennyttige foretagender.
Vi betaler alle afgifter.

Og testamente selvfølgelig.
Fuld særeje for de personer der arver efter os.
Boet betaler alle afgifter for arve beløbene.
Boet skal udnytte 30 % reglen for 'godgørende' foreninger hvis det er relevant.
Værdipapirer/selskaber i boet kan realiseres hvis det er nødvendigt/relevant.
Eventuelle aktie skatter afregnes af boet.
Eventuelle 'rester' på pensionsordninger tilfalder boet.

Det er de 'punkter' der gælder for os.
Indtil vi laver et nyt testamente . .
Somme tider laver jeg selv et nyt hvis det er mindre ting - og somme tider tager vi en advokat med ind over det.



16/5 2024 14:18 binvest 2120474



Tak for dine informationer/stikord. Jeg har både bemærkning og spørgsmål.

Først en bemærkning til 30%-reglen. Jeg er med på, hvad du mener, men 13,5% kan også være relevant, afhængig af arvens størrelse, og om det er livsarvinger, vi taler om.

Som jeg har forstået, kan et testamente ikke bestemme om "rester på pensionsordninger" skal udbetales til livsarvinger som særeje. Kan man i stedet bestemme, at "resten" udbetales til boet, og beløbet den vej rundt gøres til særeje eller hvordan?

Indgår overvejelse om et skattefrit bo incl. en stor urealiseret aktieindkomst i dine overvejelser?



16/5 2024 19:36 elmanhansen 4120482



Vi overlader det til bobestyreren at finde den bedste løsning m.h.t. arveafgifter.
I vores tilfælde er arvingerne barnebarn, museer (fritaget for afgift) og evnt. almennyttige organisationer (navn står i testamentet) hvis det passer ind.
Om det er 30 eller 13,5 % reglen er underordnet. Bobestyreren skal gøre sit arbejde bedst muligt.

Og her får du hvad der står om mine pensioner samt særeje:

"Alt, hvad vores arvinger måtte arve efter os, samt alt, hvad der måtte tilfalde dem i form af livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital- og ratepensionskonti,
skal tilhøre dem som fuldstændigt særeje, og derfor ikke deles med deres respektive ægtefæller,
hverken i tilfalde af separation, skilsmisse eller død. Det samme skal gælde indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet"

Det har min advokat ikke haft nogen problemer med.
Man skal selvfølgelig lige være opmærksom på hvem der står som begunstiget på de forskellige pensioner.
Den eneste skattemæssigt relevante pension jeg pt har er en ratepension under udbetaling.
Går ud fra at den udbetales til boet efter en 40 % (?) afgift.

Jeg har hele tiden antaget, at en urealiseret aktieindkomst realiseres af boet enten ved at sælge aktierne - eller der laves en depotflytning.
Det samme gælder de selskaber der findes i boet.
Nogle af vores arvinger vil kun have cool cash. Andre er mere fleksible.
Men jeg har hele tiden antaget, at der skatte- og afgiftmæssigt er rent bord når boet er delt.



17/5 2024 07:18 binvest 2120487



Tak for dialogen

Jeg har opfattet tingene på en lidt anden måde:

Den %, som den almennyttige organisation arver, er jeg sikker på, skal stå i testamentet, det er ikke noget bobestyreren kan bestemme. Han/hun kan ikke gå mod testamentet. Er du opmærksom på, at mange almennyttige foreninger gerne betaler advokaten for testamentet, hvis de bliver arveberettiget?

Formuleringen i testamentet er den samme i vores, men et testamente kommer ikke banken ved fortæller både Nordea og Nordnet. Et resterende beløb på en ratepension - 40% afgift udbetales uden om boet/skifteretten direkte til de berettigede, og er trods bestemmelsen ikke et særeje. Mit spørgsmål gik på, hvordan det kan gøres til særeje.

Hvis boet er skattefrit, og der kan spares skat af fx. 3-4 mio. aktieindkomst, kan det også være relevant at tænke det ind.



17/5 2024 10:16 elmanhansen 2120494



Med hensyn til almennyttige foreninger checker jeg det hos min advokat.
Mine pensioner tilfalder mit bo. Det er 100 % sikkert.I 'Begunstigede' står der : Ingen.



17/5 2024 12:16 binvest 2120496



Hvis der ikke er anført nogen som begunstigede, så tror jeg ikke, et evt. resterende beløb udbetales til boet, men til livsarvinger, og at det ikke er omfattet af særejebestemmelsen i testamentet.



17/5 2024 12:54 binvest 2120497



Fx. skriver Nordnet på deres pensionsoversigt "Nærmeste pårørende er begunstiget". Uden noget navn, og det er en standardbestemmelse, ikke noget kontohaveren foranlediger.



17/5 2024 17:29 Hyst 2120505



Hvis du vil rette i rækkefølgen må du aftale dette med det aktuelle pensionsselskab.

Begunstigelsen ”nærmeste pårørende” er følgende
personer i nævnte rækkefølge:
1. Ægtefælle/registreret partner - dog ikke hvis
separation eller skilsmisse foreligger ved
dødsfaldet
2. Samlever, hvis din samlever har levet sammen
med dig i et ægteskabslignende forhold
a. med fælles bopæl i de sidste to år før
dødsfaldet, eller
b. med fælles bopæl og I venter, har
eller har haft børn sammen
3. Børn - hvis barnet ikke længere lever, træder
barnets eventuelle børn i stedet etc. Ved børn
menes egne biologiske børn samt adoptivbørn
4. Arvinger ifølge testamente
5. Arvinger ifølge loven
6. Hvis der ingen begunstigede, legale eller
testamentariske arvinger er, tilfalder
udbetalingen pensionskassen forud for staten

Hvem kan du begunstige ved navn?
1. Ægtefælle/registreret partner
2. Fraskilt ægtefælle/registreret partner
3. Livsarvinger
4. Stedbørn og deres livsarvinger
5. Navngiven person med fælles bopæl på
indsættelsestidspunktet og dennes livsarvinger



18/5 2024 07:01 Jyllinge 3120509



Jeg vil følge denne tråd med særlig interesse, da vi fornyligt tog de første skridt til at bliver mere specifikke i vores testamente. Næste skridt bliver at planlægge hvordan vi får overført mest mulig værdi til børnebørn.



18/5 2024 09:03 Hyst 0120511



Hvis man ønsker at optimere skal man også tage hansyn til andre værdier, som fast ejendom- hus, sommerhus, båd, skilejlighed og visse biler.

Så hvis man ønsker at optimere er en skatterevisor/ advokat en god investering.

Men igen alt efter hvad man ønsker og er værdierne meget store gør det vel ikke den store forskel at bruge en andel til andet formål, der vil stadig være mere end nok til livsarvingerne, selv om man ikke er Bill Gates.

Skattefri gaver fra hver ægtefælle til dem mean ønsker at begunstige er altidet godt første skridt.



19/5 2024 12:46 binvest 0120519



Du har også ovenfor peget på en skatterevisor/advokat. Og jeg mener bestemt, at det er en god ting i mange henseender.

Vi har selv brugt en kendt familieadvokat til at overdrage sommerhus til vores børn og udfærdige testamente. Vores oplevelse var, at der ingen rådgivning fandt sted, for han skulle videre til næste sag.

Samtidig undre det mig også, at man i et debatforum, som består af "gør det selv investorer" mener, at rådgivere er første løsning på andre områder.

Deltagerne på ProInvestor bør af nogle kende værdien af, at man selv sætter sig ind i tingene, og stifter bekendtskab med andres vinkler, værdier og kendskab til emnet. Kun på den måde kan man stille relevante spørgsmål og krav til en rådgiver.



19/5 2024 13:06 binvest 0120520



Måske var det en mulighed at få oprettet en gruppe til debat af aspekter ved "Generationsskifte".

Jeg kan se, at Helge Larsen følger med i tråden her, så opfordringen er hermed givet videre.



19/5 2024 13:44 Milito 1120521



Alternativt kunne det hedde "Skatteoptimering"...



19/5 2024 14:42 binvest 0120522



Det er ikke helt det samme.
"Generationsskifte og skatteoptimering" kunne man kalde den.



19/5 2024 15:43 Hyst 0120523



Generationsskifte er et virksomhedsbegreb og blev angivet i overskriften. Dette kræver stor indsigt, derfor henvisningen.



20/5 2024 07:03 Helge Larsen/PI-redaktør 3120527



binvest, Jeg tvivler på at en chatgruppe er hensigtsmæssig omkring dette emne. Det kræver nye indlæg hele tiden, så gruppen ikke automatisk lukker ned.Desuden er chatfora ikke særligt hensigtsmæssige til lange indlæg.



20/5 2024 18:27 binvest 0120538



Ok, tak for din vurdering. Jeg kan godt se, at emnet er uden for skiven.



TRÅDOVERSIGT