Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er markedet for ladestandere på plads ?


120629 TheNote 27/5 2024 07:17
Oversigt

Elbiler - et øjebliksbillede .. Efter at have købt en el-bil var vi i familien spændt på hvordan dette kunne fungere med ladning i praksis både med småindkøb og nogle mellem distancer. Og må sige vi var glædeligt overrasket.

Vi har ikke oplevet hverken at skulle vente eller ikke kunne lade. I et enkelt tilfælde kunne jeg ikke få lyn-sprøjten, men måtte nøjes med det næst bedste. På den anden side bliver der rent rækkeviddemæssigt lovet NOGET for meget og vores erfaring er at man kan trække ca. 15 % fra de "lovede" km udover varme/kulde sæson udsving.

Det står dog også klart at man endnu ikke er klar over hvor stor betydning standerne får. Langt de fleste standere er puttet lidt "væk" på trods af at disse bilister faktisk pga. et lidt øget venteinterval kan blive "stationernes" bedste kunder - Hmm ??

Men ja. Fossil svineriet :−) er fortsat hoved markedet og optager stadig 90 % af pladsen/pladserne man kommer frem til på motorvejen.

I øvrigt til vordende el-bil købere .. Elbiler er lidt dyrere i anskaffelse, men driften billigere. Man skal dog overveje at den teknologiske revolution går stærkt og afskrivningen højere end normalt. Spørgsmålet er dog hvornår det tipper da batteri/rækkevidden udvikler sig med 10-20 % årligt for en standard øse ... når det tipper om 1½-2½ år vil næsten ingen have lyst til at eje en fossil bil. Just a warning for you guys out there ... Allerede nu får man tæsk hos forhandlerne hvis man dukker op med en diesel dyt.

Generelt altså en positiv oplevelse men også nogle udfordringer. Pludselig er din mobil telefon det rene vand rent teknologisk og det er bestemt en fordel at være interesseret i teknologi, da el-biler stadig ikke er helt "forbruger" clean i oplevelse. Der forekommer stadig en del nørderi.

Dog .. et lille tip. Læs GRUNDIGT omkring anmeldelser af diverse el-biler. EN DEL .. er desværre mangelfulde med alt lige fra tech-irritationer til app problemer. Få garanti på så meget som muligt !!! Så det ikke er dig der står med hatten i hånden. Tjaa, nogle vil gerne lease, også en mulighed.

Men .. stander markedet er ved at være på plads. Så du kan komme videre. Bilerne er så småt også på "plads" rent kvalitetsmæssigt. Så du kan roligt begynde at overveje hvilken el-bil dit næste køb skal være.

See you in the future ...


:−)


Ps: https://jyllands-posten.dk/erhverv/ECE17134817/paa-et-aar-er-antallet-af-ladestandere-til-elbiler-naesten-fordoblet/



27/5 2024 19:33 madcat365 5120634



Tak for det skriv TheNote, meget enig. Nu når du har undersøgt markedet grundigt, hvilken bil endte så så op med og hvilke udbyder/app - på forhånd tak for svar



28/5 2024 07:27 TheNote 6120638



Som el-bil ejer har vi kun nogle få uger på bagen. jeg er lidt oldschool og valgte en sports sedan/hatch back i en luksusudstyret version med et standard batteri. En Polestar 2. Den kører fantastisk og er super innovativ i sin tekniske brugerflade. Minder meget om Volvo i sit designsprog. Men der er masser af udmærkede biler derude hvis bare man lige ser sig lidt for.

Vores behov for længere distancer er begrænset til et par gange om måneden så vi kan fint leve med lidt opladningstid. Mht. opladning klarer vi det med et par ugentlige besøg i vores lokale golfklub som belejligvis har opsat 4 ladestik. Når kulden nærmer sig og besøgene i golfklubben mindskes finder vi en "hjemme-ladning" løsning. Desværre er de forskellige selskaber mestre i at tilbyde uigennemskuelige løsninger hvor man aldrig får hele historien. Meen .. vi får nok ram på en af dem !!

Så - lidt grundig forberedelse, så finder vi nok alle en vi kan lide !

Ps. Man bliver dybt afhængig af den stilhed der er i kabinen. Totalt antistressende og som cruise oplevelse en sand fornøjelse. Man kan næsten ikke forstå der ikke rejser sig en stjerne ude på motorhjelmen.

God jagt !

:−)



28/5 2024 07:18 TeamGarlic 4120637



Tak TheNote! Jeg kender ikke dine familiemæssige forhold, men med 3 piger og 2 Golden Retrievers samt oppakning til en køretur: den el-bil som matcher min VW Passat savner jeg nu stadig. Tanker omkring privacy i en el-bil ???



28/5 2024 07:30 TheNote 5120639



El-bil, der er nu heldigvis også flere station-cars på vej og SUV området kan tilbyde flere alternativer.

Men ja, el-biler dækker endnu ikke alle behov, men det går stærkt. Så .. soon coming to a theater near you ..

:−)



28/5 2024 11:42 koden 4120642



Hvis man kan få hjemmelader så er det ligetil. Bor man et sted hvor hjemmelader ikke er muligt kan det være lidt bøvlet alt efter hvordan man ser på det.

Jeg har haft elbil siden 2015 og kan slet ikke forstå at nogen gider ICE mere... Jo selvfølgelig er der som sagt nogle der har behovet. Men i dag hvor mange elbiler rammer 600 km i rækkevidde (sommer), så er der ingen problemer med rækkevidde.

Jeg kører Tesla og deres ladenetværk er fænomenalt godt.
I dag kan alle bruge det og de er blandt de billigste.



28/5 2024 13:29 vestasfan 4120645



Er der ikke noget med, at Teslas ladestandere ikke er omfattet af refusion på elforbrug - modsat ex. clever? https://taenk.dk/privatoekonomi/biloekonomi/elbil-mette-er-stavnsbundet-til-sin-ladeboks



28/5 2024 13:35 koden 6120647



Jo hjemmeladerne er ikke muligt at få refusion på. Nu var det lynladerne jeg nævnte. Måske har Monta lavet en aftale med tesla siden.
Desværre for tesla laderen er super god pæn og billig. 22 kw lader til kun 4000kr. med wifi og KABEL. mangler kun den tæller der kan give refusion.
men jeg er f.eks. kunde hos vindstød via elforbundet og jeg betaler intet ud over den rene strømpris. hvis man skal have fuld refusion (incl. moms) skal man både få strøm og refusion fra samme selskab. det kan vindstød ikke. det kan mange andre men så betaler du både abonnement for strømmen og abo. for refusionsdelen. Desuden er din lader hægtet op på det selskab. ja det koster mig nok 1000kr om året at være uafhængig. Det har jeg det fint med.
Dog har jeg en zaptec GO liggende som jeg kunne sætte op og tilmelde mig refusion et sted ...dog uden moms, da jeg ikke vil skifte elselskab.



30/5 2024 07:48 TheNote 4120681



Elbiler - om at vælge, så kan youtube være din bedste ven. Der er et "hav" af journalister både danske og udenlandske der tester og afprøver. Så .. når du har fundet de 2-3 modeller du umiddelbart finder interessante, så "check" dem på youtube. Suk, ja, det kan tage noget tid, også fordi nogle journalister bestemt er mere fokuserede end andre, men guldkornene kan du bruge samtidig med at du opsamler god generel viden om el-biler generelt.

God jagt!

:−)



30/5 2024 23:52 bgadk 4120693



Det er godt du er glad for din nye elbil. Det skal du nok blive ved med at være.
Det ser dog ud til at elbilen er en blindgyde udenfor Skandinavien og Kina. Og det kinesiske marked bliver dækket af kineserne selv, så for resten af verdens bilfabrikanter ser det noget skidt ud. Der skal nok komme et par nye modeller fra diverse fabrikanter, men nyinvestering bliver der ikke meget af.
Infrastrukturen og køberne er der simpelthen ikke, og viljen til at tvinge det igennem er stort set væk både i Europa og i USA.
I resten af verden, er infrastrukturen der ikke, og købs evnen slet slet ikke. Selv ikke billige kinesiske elbiler vil kunne sælges da de ikke kan lades op....

Hybriderne skal nok sælge. Det er der fokus er i dag. Og hvis man gerne vil have el bil, så kan man jo vælge en plug-in hybrid....



31/5 2024 08:12 koden 3120699



Elbiler skal nok komme når de billige modeller kommer på gaden, samt bedre og hurtigere ladeinfrastruktur. Det er for mig helt fint at det tager lidt længere tid og har heller aldrig forstået det hastværk.
Elbiler sælger bedst i mindre lande med ikke for store afstande, selvom jeg synes en tur til sydeuropa fungerer perfekt i min elbil.

Hybrid tror jeg til gengæld er en dødsejler.
Lige pt. er de brugte også mere eller mindre usælgelige.
Alt for kompliceret med al for meget teknik der over tid kan gå i stykker.

Men kan ikke udelukke at der i f.eks. Tyskland måske er et marked for ordentlige hybrider.
Dvs. nogen der kan køre 100 km på batteri og derefter har en motor der kan klare resten. vel at mærke en ordentlig motor og ikke de bovlamme krikker man får med i mange hybrider i dag og som har elendig økonomi.

Tesla har i øvrigt lige sænket priser 30.000kr. igen... i DK. Så nu kan en model 3 fås for under 300.000kr



31/5 2024 13:39 bgadk 4120706



Det er ikke kun ladeinfrastrukturen som er et problem i det meste af verden. El nettet kan simpelthen slet ikke holde til også at skulle oplade biler.
Både generations kapacitet og transmission, er beregnet på at forbrugerne har et køleskab, et par lamper og måske en pumpe. Hvis man er rigtig heldig, så også en vaskemaskine.
Mere kan det ikke klare, så el biler går slet ikke.

Hybriderne derimod kan tanke op i den eksisterende benzin infrastruktur, og så i øvrigt lade op de steder man har private solceller. F.eks. i en virksomhed.

Derudover så er el biler meget dyrere end forbrændings motor biler, i lande som ikke favoriserer dem via afgiftssystemet.
Det er et stort problem, for de fleste mellemindkomst lande.

Hvis man hører fra Ford, Mercedes, VW m.fl. så er el bil markedet gået i koma, og tabene er massive. Tror ikke de kommer til at kaste flere penge efter den ide, selvom de naturligvis færdigudvikler det som de allerede er i gang med.



1/6 2024 18:45 Milito 3120714



Meget enig. Flere af elnetselskaberne forventer i deres seneste årlige netstrategiplan en årlig øget kapacitetstilvækst på 2-3%, da det er hvad der er realistisk for dem ift. tilgængeligt mandskab og økonomisk risiko. Det står på ingen mål med elektrificering som eksempelvis blot elbilerne alene skal stå for fremadrettet jf. EU. Den påtænkte tilvæksthastighed for elbiler virker derfor ganske urealistisk. Det er så endda for Danmark, hvor billedet ser endnu mere håbløst ud i flere dele af Europa.



31/5 2024 09:18 3kilofisk 2120701



Vi har talt om og haft elbil(er) i mange år efterhånden. Men jeg synes ikke, at man rigtigt kan tale om, at vi har haft et egentligt elbils-marked, eftersom der kun har været et altdominerende brand derude, nemlig Tesla.

Men nu får vi et. Endelig. Efter at de alle helt bevidst overlod det hele til Tesla, så er de store etablerede fabrikker nu alle endelig ved at komme op i gear, og lige om snart, så bliver udvalget med et langt større.

Så hvis jeg havde en benzin eller diesel-bil så ville jeg køre den helt ned og om et år eller to eller måske tre, så købe en elbil. Til den tid vil der være langt flere at vælge imellem, og mon ikke også at priserne til den tid er kommet endnu længere ned.



31/5 2024 10:10 koden 5120702



Du har så meget ret i den strategi her i DK.

Men som bgadk skriver så er det rigtigt at vi har et DK,Norge,Holland,Sverige,Kina marked med elbiler. Alle andre lande gider dem pt. ikke.



31/5 2024 10:16 3kilofisk 4120703



De andre lande skal nok komme, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.



31/5 2024 13:42 bgadk 3120707



Det kommer ikke til at ske. Folk i det fleste lande vil ikke have dem, har heller ikke råd til dem og infrastrukturen findes slet ikke, og er i øvrigt slet heller ikke på vej.

Kina er en undtagelse, og jeg tror at hvis man ikke blokerer de kinesiske biler i EU, sådan som man har gjort det i USA, så kommer de til at sidde på 80% af el bil markedet i løbet af ganske få år.



31/5 2024 14:17 3kilofisk 3120708



Vi er så bare uenige. Det kommer givet ikke til at gå så stærkt som vi kunne ønske, men jeg er stadig ikke et sekund i tvivl.



31/5 2024 14:22 koden 2120709



Det er jeg heller ikke. Det kommer også i de andre lande når de opdager fordele. Tager bare mere tid.



1/6 2024 11:55 koden 3120713



halvdelen af nye biler solgt i maj var elbiler i DK. Så der er vist ikke noget problem i DK.



1/6 2024 19:09 bgadk 4120715



Hvilket er en vigtig pointe: Danmark er ikke som resten af verden, og det er heller ikke givet at resten af verden følger efter. Nogen gange er vi bare "underlige"...

Som det ser ud nu, så vil der være et godt el bil marked i Skandinavien, et mindre i resten af Europa, et temmeligt begrænset i USA, og et meget stort i Kina. I resten af verden (herunder Indien, Mexico, Brasilien, Indonesien, Nigeria, Sydafrika m.fl) vil der ikke blive solgt el biler af betydning.

Hvad betyder det for vestlige bilfabrikanter, når det er givet at kineserne vinder klart på pris/kvalitet, både på grund af kineserne er rigtig gode til at producere billigt, tillagt Statsstøtte og et stort hjemmemarked?

At det ikke kan betale sig at udvikle/bygge elbiler!

De amerikanske fabrikanter eksklusive Tesla er langt bagefter, og med et begrænset hjemmemarked og få eksport muligheder (kun Europa), hvorfor skulle de smide flere penge i den satsning?

De europæiske står ikke meget bedre. Hvis politikerne lader kineserne kommer ind, så vinder de i Europa, fordi de har et meget større marked at producere til. De europæiske elbiler vil ikke være konkurrence dygtige i Kina og vil ikke få tilskud i USA. Så hvorfor smide flere penge i den satsning?

Kineserne? Ja, med et stort hjemme marked, og Stats støtte så vinder de det meget begrænsede marked i resten af verden som de får adgang til.





2/6 2024 09:07 3kilofisk 5120718



Jeg ser det lidt således. At kæmpe imod svarer lidt til at ville beholde hesten som det foretrukne transportmiddel.



2/6 2024 10:54 koden 4120719



Jeg har det på samme måde. At tyskerne, Spaniere og Italienere pt. ikke vil køre EL, det tror jeg er kortvarig årrække. Så kommer de også med.



2/6 2024 12:13 Milito 5120720



Tyskland har allerede i dag massive problemer med højspændingsinfrastrukturen, hvor det først er nu at man har fået planlagt en ordentlig sammenhængende infrastruktur mellem nord og syd. Det er den primære årsag til at tyske selskaber har købt sig ind i danske vindmølleparker for at lukke ned for deres produktion når der er overproduktion, da man ikke er i stand til at "eksportere" tilnærmelsesvis samme kapacitet internt mellem nord og syd i Tyskland (og da man straffes hårdere for ikke at producere i Tyskland end størrelsen af erstatning til de danske vindmølleejere og Energinet).

Det tager dog en del år at udbygge elnettet, så det er reelt set nok ganske heldigt at elbilsudbygningen går langsommere hos dem.

Det handler jo ikke blot om at sætte en ladestander op. Infrastrukturen opstrøms skal jo ligeledes være forberedt og kunne forstærkes.



2/6 2024 21:20 bgadk 3120724



Hvilke fordele mener du el biler har i forhold til biler med forbrændingsmotor, som retfærdiggør din sammenligning?

Hesten havde større vedligehold, langsommere hastighed og lavere trækkraft.

Det er svært at se at der skulle være tilsvarende fordele for el biler, men jeg lytter gerne...



3/6 2024 08:23 B35 4120730



Mener bestemt forskellene er åbenlyse, og ulemper er løst eller kan løses!
Fordele og ulemper ved en EV vs. en forbrændingsmotor
Fordele ved et elektrisk køretøj
Opnår hurtigere en højere hastighed på grund af den hurtigere acceleration
Nul emissioner - miljøvenlig, fordi den ikke bruger brændstof
Komfort
Lavt behov for vedligeholdelse
Regenerativ bremsning
Ulemper ved en EV
Der er ikke mange opladningssteder, især ikke i udviklingslandene
Stejl købspris
Opladningstiden i nogle køretøjer er lang





3/6 2024 21:17 bgadk 3120751



I Danmark.....

I Europa falder salget:
https://www.euronews.com/business/2024/04/19/car-sales-in-europe-decline-is-the-future-of-electric-vehicles-at-stake

Den gennemsnitlige salgs pris på el bilerne i Europa er den dobbelte af traditionelle biler...

Der er bare ingen bilfabrikker som investerer i at lave modeller alene til det skandinaviske marked. Dertil er det alt for lille.



3/6 2024 21:12 bgadk 3120750



Nul emission er så som så med, da udledningen kommer fra kul/gas kraftværket i stedet for, i langt hovedparten af verden.
Komforten har jeg svært ved at se er bedre end almindelige biler. Ja, de er lidt mere stille, men gode benzin biler larmer altså ikke ret meget.
Den regenerative bremsning er en fin fordel, men den har hybriderne også.
Den såkaldte lave behov for vedligeholdelse, afspejler sig af en eller anden grund i omkostningerne eller forsikringerne, som er dyrere for el biler.
Accelerationen er fin, men på den anden side så giver det flere trafikuheld.

Har svært ved at se at det retfærdiggør ulemperne og de ekstra omkostninger, selv i lande hvor el infrastrukturen kan bære el bilernes opladning.



4/6 2024 09:14 koden 3120769



Det med emission kan man dele op i lokalt eller worlwide. Lokalt slipper vi for emmision. Det var det jeg kiggede på i 2015 da jeg købte EL og skrottede min gamle stinkende diesel.

Men Frankrig giver rabat til biler der er produceret med bæredygtig strøm. Så de har fundet en smart måde at udelukke kineserne, som udelukkende bruger kul.

Vægtafgift og forsikringer lagt sammen går nok lige op for EL og ICE biler.

Helt egoistisk så er det fint interessen er lav. Så længe den er det kommer der ikke afgift på min kommende elbil :−)



5/6 2024 20:47 bgadk 1120783



Med hensyn til CO2 emission er det ligegyldigt om man slipper for den lokale emission, hvis der globalt udledes tilsvarende mere.
Selv med småpartikler er det delvist også sandt. Langt den meste partikel forurening man måler i København kommer med vinden fra udlandet.

Med hensyn dine kommentarer vedrørende omkostninger, viser de meget fint problematikken.
El biler er ikke økonomisk favorable på egne vilkår. Der skal Statsstøtte eller afgifter på ICE for at el bilerne er bare nogenlunde konkurrence dygtige.
Det kan gå i Skandinavien hvor både Stat og folket er rige, men i resten af verden vil afgifter på ICE biler føre til udskiftning af regeringen, og så har Staten ikke i længden råd til at støtte el biler.

I det hele taget så kræver elektrificeringen af samfundene massive investeringer i el generation og transmission. Udover Kina (som ELSKER offentlige investeringer) og Skandinavien, så er der næppe andre steder som kan/vil gøre det samme.



3/6 2024 11:51 koden 3120735



Om vinteren er EL bilen altid klar. dejlig varm og isfri. Nej et oliefyr er ikke i nærheden af samme komfort. langsomt og støjende samt lugter.
Elbilen har simpelt 4 hjulstræk kontra ret avancerede i alm. biler.

Jeg har endnu ikke mødt den person der efter en køretur i en elbil ikke har kunnet se fordelene.
Lige bortset fra en kammerat der er til larmende V8'ere... fred med det. Her kommer elbilen til kort.

Elbilen skal aldrig "tankes". det sker når den er parkeret.

Det er bare billigere i brændstof. I lang tid har du kunne køre 10 km for 1 krone med refusion.
Er du heldig at have hjemmelader skal du kun besøge tankstation for at vaske vinduer eller købe hapsdog (hvis man er til det).

B35 har nævnt de andre fordele.



13/6 2024 06:41 TheNote 2120915



Elbiler - batteri tech stormer frem.

Bare for at understrege hvor hurtigt fossilbiler forældes. Nye batteri kombinationer udvikles med stor hastighed.

https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-ny-batteriteknologi-467397/

Siden 2010 er prisen på batterier faldet med ca. 90 %. Og denne udvikling forventes at fortsætte.

Elbiler med batteri-vedligeholdelses-software forventes nu at holde til over 300.000 miles. Den gennemsnitlige batteri degradering ligge på ca. 2,3 % om året. Dvs. at efter 10 år har dit batteri mistet 23 % af sin effekt. Og disse tal forbedres stadig med nyere bilmodeller, materialer og software.

See you in the future ...


Ps. Lidt om EU og fortoldning:

https://blog.bilbasen.dk/eu-i-aaben-toldkrig-med-kina-op-til-381-procent-told-paa-kinesiske-elbiler-467827/



13/6 2024 14:01 koden 2120924



ja det er jo det... der kan udvikles rigtig meget og længe endnu på elbiler.
ICE er der ikke mere at hente på...



14/6 2024 03:21 bgadk 2120928



Det ændrer stadig ikke på, at i 70% af verden så kan bilerne ikke oplades, fordi el nettet ikke kan levere.

Mange af de forbedringer i pris og kvalitet på batteri teknologierne, som nu er på vej frem, skyldes de massive investeringer som er blevet gjort. Holder investeringerne op, så vil fremtidige forbedringer blive mindre.

Bliver kineserne udelukket fra Europa og USA, så vil el bilerne fortsat være for dyre for forbrugerne i USA og Europa, og da de amerikanske og europæiske mærker ikke vil kunne sælge i Kina, så bliver markedet simpelthen for lille til at investeringerne kan betale sig.

I stedet for en masse el bil modeller kommer der nok fremover kun et eller to på programmet fra de store fabrikanter, hvilket betyder at hvis man vil have el bil, så bliver nok kun en mulighed for at købe en el-SUV.

Jokeren i den sammenhæng er, om kineserne får lov til at bygge fabrikker i Europa, og om de får lov til at importere så tilstrækkeligt meget af bilen uden told, at det kan betale sig.

Hvis ja, så bliver fremtiden kinesisk, da de kan afskrive investeringerne på udviklingen af nye modeller, på salget både på det kinesiske hjemmemarked og i Europa, hvor de samles af importerede komponenter.
Hvis komponenterne også belægges med told, så kommer der ingen fabrikker, og kineserne vil koncentrere sig om hjemmemarkedet, medens det europæiske el bil marked bliver et niche marked, for dem som har råd.



19/6 2024 06:37 TheNote 1120982






19/6 2024 17:29 bgadk 1120992



Ja, Danmark er et underligt land.
At vi netop støvsuger resten af Europa for brugte elbiler viser meget godt at vi afviger fra det normale internationale billede.

Når der ikke er efterspørgsel på hverken nye eller brugte el biler i resten af Europa, er det vel meget naturligt at de eksporteres til Danmark, hvor vi gerne vil købe dem!

Igen: ingen fabrikker investerer så meget som en bøjet 10 øre i at udvikle biler til det skandinaviske marked.



TRÅDOVERSIGT