Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jackson Hole: Fik investorerne den håbede rentefriløber?


121967 ProInvestorNEWS 26/8 2024 06:43
4
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet



Topmøde i Wyoming

Sidste uges møde i Jackson Hole var på den ene side imødeset med spænding. Samtidig var der formentlig reelt kun meget få, som havde regnet med at der ville ske større "ting", som investorerne ikke allerede i et større omfang havde indstillet sig på.



"Tiden er kommet til at justere"

Jerome Powell gav officielt startskuddet til det, som investorerne allerede havde indstillet sig på. Tiden er kommet til at justere pengepolitikken og sænke renterne af flere årsager. For det første kan centralbanken nu ane, at inflationen varigt kan komme ned i nærheden af 2 % indenfor en overskuelig periode. Samtidig er det nu tiden til at rette øget fokus mod den anden af centralbankens 2 prioriteter: At sikre vækst og fuld beskæftigelse.



Godt arbejde, FED

Det bliver ikke sagt så ofte, og en centralbankinstitution får ikke den anerkendelse hvis/når, man har gjort noget godt og opnået det man ville: Centralbankerne var generelt alt for længe om at komme i gang med renteforhøjelserne i 2021, men FED har efter min mening ramt tidspunktet, hvor det var tiden at sætte renten ned, ganske godt. Det handler om at sikre, at prisstigningerne varigt er på et tilfredsstillende niveau. Det kræver tålmodighed og stamina at modstå opfordringer om at nedsætte renterne førtidigt.



Rente- og USD fald og aktiestigninger

Investorerne reagerede måske lidt overraskende på Powells tale. Forventningerne har peget på en september nedsættelse. Alligevel var der fald i markedsrenterne, som trak USD med ned og gav plads til aktiestigninger.



Forventningerne er ganske store

Ingen kender den nøjagtige vej for hastigheden i FEDs rentebane. "Det afhænger af", som man altid vil bruge om et mere nøjagtigt bud på, hvad der kommer til at ske, når det er behæftet med større usikkerhed, men her er et par bud:



Står renten på Mount Everest?

Renten i USA er ikke kun høj, men meget høj. Der er 3 grunde til at forvente, at den første nedsættelse bliver en "double". Intet er dog givet, og dobbelte nedsættelser er ret usædvanlige:

1)Der er brug for at få niveauet lidt hurtigere ned end normalt. Det taler for at starte på 0,5 %. 2)ECB har allerede sænket en gang, og de vil også sænke på deres møde i september. Ved at lave en dobbelt bevægelse på 2x0,25, kommer FED og ECB på omgangshøjde. 3)Hvis FED vil opdatere sine renteprikker og signalere, at renten kan komme til at falde mere end 100 basispoint i den resterende del af 2024. Inklusive september mødet er der derudover kun 2 ordinære møder tilbage i 2024, og 3x0,25 er "kun 0,75". Det kan være lidt for lidt nu, når vi "ved" at rentebanen er åben. Investorerne vil formentlig lægge sig omkring 100 basispoint i 2024 efter Jackson Hole



ECB sænker 2-3 gange yderligere

ECB topfolk signalerede i sidste uge, at deres rentebane også er åben og en ny rentenedsættelse i september er sandsynlig. ECB har sænket 1 gang, og her venter der formentlig "op til 3 rentenedsættelser" mere i den resterende del af 2024.



Nationalbanken følger ECB

Nationalbanken fulgte som forventet ECB med sin rentenedsættelse tidligere i år, og det samme vil sandsynligvis gælde ved de kommende rentenedsættelser. Der er styr på den danske inflation, og har været det de seneste kvartaler. Samtidig er EUR/DKK ret stabil omkring 7,46, selv om der er sket en marginal svækkelse af den danske krone på det seneste.



Godt nyt for boligejere

Lavere renter er altid velkommen for nuværende boligejere. Det giver over tid lavere ydelser og samtidig prisstigninger. I hvilket omfang man kan se frem til lavere renter afhænger af boligfinansieringen. Hvis låntagerne har et fastforrentet lån, vil der kunne gå lidt længere end for de kortere lån med rentetilpasning. Det skyldes, at vi allerede har en omvendt rentestruktur, hvor prisen på "korte" penge er "unaturlig" høj. Det afhænger af hastighed hvormed rentenedsættelserne sker, og hvordan forventningerne udvikler sig i takt med nedsættelserne.



Lavere renter stimulerer vækst og er godt for aktionærer

Rentefordringerne (obligationer og indskud i banker) konkurrerer med aktierne om investorernes gunst. Når renten falder, falder det forventede afkast i rentefordringer, og konkurrencen fra bliver dermed mindre i forhold til aktierne. Samtidig stimulerer lavere renter væksten i samfundet, og giver stigende lyst til at investere og privatforbruge. Lavere renter har derfor en positiv aktieeffekt i det mindste over tid, og især når vi kommer fra et ret højt renteniveau, som tilfældet er nu set over de seneste 10 år.



Bankaktier "regner" med 3 nedsættelser

En række danske banker har udmeldt deres forventninger om udviklingen i nettorenteindtægterne, som er ret vigtige for denne specifikke investeringscase, med gennemsnitligt 3 forventede nedsættelser. Det rammer indenfor skiven plus/minus. Det vil derfor være forventeligt, hvis bankaktierne ikke ekstraordinært reagerer på sidste uges udtalelser, selv om det normen, at trend (rentefald) kan være en større faktor end niveau (hvor meget).



Vil "de fantastiske" 7 stadig være fantastiske?

Investorernes lyst til at forblive koncentreret i de største amerikanske selskaber har været det store investeringstema det seneste år. Vil renteændringerne ændre det? Måske/ måske ikke/delvis?



Hvordan udvikler rentebanen sig?

Hvis der nu starter en "rentebane", hvor FED Funds ud fra et meget højt og udgangspunkt halverer over de kommende 12 måneder, vil det have en større indflydelse på realøkonomien, og/eller investorerne vil købe ind på den præmis, og det er jo på kort sigt udviklingen i forventningerne, der er med til at bevæge aktiekurserne.

Hvis vi derimod får en meget gradvis nedsættelse af renterne, og det nye normale for FED Funds ligger i niveauet 3,5-3,75 %, vil konsekvensen i økonomien og for investorerne formentlig blive lidt mindre. I et sådant scenarie, er det ikke urealistisk, at "de fantastiske" forbliver om ikke fantastiske, så dog meget efterspurgte udover deres økonomiske udvikling vel at mærke.



Gode muligheder for en god årsafslutning

Lavere renter er nok godt for aktierne, men udgangspunktet og niveauet giver aktuelt ikke plads til meget store stigninger de kommende måneder. Vi er på vej ind i lunefulde september, hvor en svag jobrapport i givet fald, kan gøre en kortsigtet forskel med hensyn til vækst og risiko. Samtidig er oktober-december normalt aktiehøjtid på aktiemarkedet med gode sammenhængende afkast. Mulighederne for at det også sker i år er fornuftige.



TRÅDOVERSIGT