Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ugekommentar #132 Regnskaber fra NVIDIA og ATP


122023 ProInvestorNEWS 29/8 2024 13:47
Oversigt

De danske aktier har i juli befundet sig i et feriemarked med mindre likviditet og højere volatilitet. Det samme er sket i USA i august. Det har især vist sig i de højspændte aktier, i USA inden for tech. I går kom NVIDIA med regnskab, som viste stor fremgang i forhold til sidste år, men aktien faldt alligevel. ATP kom også med regnskab i går. Pensionsselskabet har især de seneste år klaret sig dårligt. Nu har de så fået gode afkast på bl.a. Novo Nordisk, Gubra og Zealand Pharma og amerikanske tech-aktier.

Videoen er ikke en opfordring til køb eller salg af aktier.




29/8 2024 18:23 Helge Larsen/PI-redaktør 0122029



ATP's danske merafkast trukket af fedme, allergi og kabler

28/8 10:59

Behandling af fedme og allergi samt interessen for højspændingskabler er blandt de temaer, der har været med til at trække ATP's merafkast på 6 pct.point i første halvår.

Det fortæller pensionsselskabets vicedirektør Claus Wiinblad til MarketWire efter regnskabet for første halvår 2024.

ATP's danske aktieportefølje har leveret et afkast på 3,1 mia. kr. svarende til en vækst på 14 pct. i første halvår, hvor KAX Cap-indekset, som ATP bruger som sammenligningsindeks, har givet et afkast på godt 8 pct.

Den positive udvikling har været relativt bredt funderet, forklarer vicedirektøren, der dog fremhæver tre aktier, der har været væsentlige bidragydere til det flotte afkast i første halvår.

De tre aktier er allergivaccineselskabet ALK-Abelló, kabelkoncernen NKT samt Gubra, der forsker i behandling af fedme. Det er alle tre selskaber, ATP har en ejerandel på mere end 5 pct. i.

ALK-Abelló har leveret et afkast på over 50 pct. i halvåret, siger Claus Wiinblad, der forklarer at aktien har været drevet af god vækst i salget af allergivacciner og nogle pæne opjusteringer.

ATP har øget sin ejerandel i ALK-Abelló en smule til 11,4 mio. aktier ved udgangen af første halvår fra 11,2 mio. ultimo 2023, mens værdien af aktierne er øget til 1,75 mia. kr. fra 1,14 mia. kr.

Væksten i højspændingskabler har været med til at drive en solid fremgang for NKT.

- Det er jo hele væksten i højspændingskabler. Europa har brug for at udbygge et transmissionsnet til den grønne omstilling, fortæller Claus Wiinblad om kabelkoncernen, som ATP har haft i porteføljen i mange år.

Her er antallet af aktier også stort set fastholdt, mens værdien over halvåret er øget til 1,64 mia. kr. fra 1,27 mia. kr.

Den sidste er Gubra, hvor ATP har været med siden børsnoteringen i foråret sidste år.

Aktien i Gubra har været en højdespringer med et afkast på mere end 300 pct.

- De har et tidligt stadie projekt inden for fedme. Der er jo virkelig sket noget inden for fedme den seneste tid, som har gjort, at man er villig til at værdisætte det projekt på et meget højt niveau, udtaler Claus Wiinblad om Gubra.

ATP har benyttet den kraftige optur for Gubra til at reducere aktieposten til 0,91 mio. aktier fra 1,45 mio. lige før nytår 2023. Aktiens himmelfart har dog sørget for, at aktiepostens værdi er øget til knap 443 mio. kr. fra knap 182 mio. kr.

Inden for fedmeområdet er ATP også i besiddelse af en stor aktiepost i Novo Nordisk, der med 2,07 mia. kr. er den største blandt de danske aktier.

Den sidste af de danske fedmerelaterede aktier er Zealand Pharma. Her er ATP til gengæld først kommet med på vognen i løbet af første halvår.

- Vi er kommet sent til festen, indrømmer Claus Wiinblad, der forklarer, at noget af gevinsten fra Gubra er blevet placeret i Zealand Pharma.

Pensionskassen har opbygget en beholdning på 0,3 mio. aktier i Zealand Pharma svarende til en værdi ved udgangen af halvåret på 280 mio. kr.


.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT