Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic: Dilemma om betaling og pris


122100 ProInvestorNEWS 4/9 2024 07:07
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Bavarian Nordic får kritik for sine vaccinepriser på Mpox. Det er ikke uventet, men kan være en betydelig udfordring for aktiekursen


Bavarian Nordic og investorerne venter på de mange Mpox ordrer, som skal retfærdiggøre den store aktiestigning, som netop skyldes forventninger om mange og større Mpox ordrer
Når ordrerne ikke er kommet i større omfang endnu skyldes det primært 2 forhold.
Ting tager tid, og nogle steder mere tid. I Afrika går tingene lidt langsommere end på vores breddegrader.
Samtidig og vigtigere kniber det med finansieringen af vaccinerne. Hvem skal betale?
En ikke uvæsentlig del af den udfordring er, at prisen på vaccinerne er meget højere end købekraften.
Bavarian Nordic har formentlig den bedste vaccine uden væsentlige bivirkninger
Men de har også den dyreste vaccine.
Vaccinen skal gives 2 gange for at have den rette og bedste beskyttende effekt.
En vaccine anslås til at koste mere end 100 USD.
Hvis der er behov for 10 mio. vacciner svarer det til 1 mia. USD eller mere
Disse penge har bl.a. Congo naturligvis ikke, og de er afhængige af donorer.
Disse donorer står ikke i kø for at donere vaccinerne.
Kursstigningen i Bavarian er næsten identisk med mulighederne for at sælge mange Mpox vacciner til en høj pris.
Hvis der ikke er købekraft til at købe mange vacciner til en høj pris, kan Bavarian Nordic måske blive tvunget til at sælge til lavere priser for at få gang i salget.



Er alibiet for kursstigningen intakt?

Hvis der viser sig en eller flere vaccinedonorer, vil det kunne retfærdiggøre aktiestigningen. Hvis Bavarian Nordic sælger færre vacciner end ventet og/eller til lavere priser, rokker det ved den investeringscase, som på samme måde som i 2022 har fået aktien til at stige på grund af Mpox og WHOs erklæring om en global sundhedskrise


Figur 1: Kursudvikling, Bavarian Nordic, 3 år

Kilde: Nordnet

BAVA.CO




4/9 2024 08:12 EliotSpitzer 6122101



I denne sag er jeg uenig med Per Hansens perspektiv. Per Hansens argumentation tager udgangspunkt i pris. Han anslår at en vaccine koster 100 $. Men jeg er ret sikker på at Bavarian Nordics aftaler med statelige institutioner rundt i verden ligger på en lavere pris end dette og de aftaler er indgået inden epidemien i 2024 ( Det er notorisk sådan at disse aftaler holdes hemmelige). Det øget volumen gør selfølgelig også at prisen kan komme længere ned. Rygter sige at vaccinerne lige nu koster omkring 50 til 75 dollar per dosis (338 til 507 danske kroner). Så vil nogle gerne have at prisen skal ned på ti dollar (68 kroner) eller lavere. Men da Afrika blev vaccineret for Covid var prisen rundt 15 $ per dosis og det på en vaccine som kunne produceres på en skala som var så mange gange større. I tillæg så manglet Per Hansens økonom perspektiv en vigtig faktor. Hvis mennesker i Afrika skal behandles på lige vilkår som mennesker i Vesten så er det kun to vaccinere som har dokumentation der viser at de er tilstrækkeligt effektive på børn, unge og voksne. Det betyder at der er ikke så mange valg. Hvis ikke disse aktører kan tjene penge så er der ingen grund til st producere. Hvad løsning har verden så. Har er simpelhen et begrænset udbud, Verden har i 2 år været klar over at mpox et et problem og verden har valgt ikke at forberede sig veldig godt. Nu må verden betale for at give adgang til den løsning som er. Hvis ikke man vil vacciner kan man også det men det koster også en pris.



4/9 2024 08:37 3kilofisk 0122103



Jeg synes egentlig bare P Hansen beskriver sagen, som den udspiller sig, uden at han tager stilling til ret meget. Og det gør han dygtigt, som altid.

Og jo, jeg er også Bava aktionær - men knap så følsom.



4/9 2024 09:08 koden 3122104



Er kursstigning ikke blot fordi BAVA er kommet lidt påp sporet igen. Selvfølgelig er der lidt MPOX forventninger indbygget.

Men hvorfor taler Per Hansen om 700kr. + når:

WHO har i en rapport for nyligt vurderet, at en dosis af vaccinen koster 50-75 dollar.

BAVA vil jo sikkert stadig tjene godt selvom de skal sælge dem til den laveste pris på 300kr.

Novo sælger jo også masser af wegovy langt under listepris.


Som BAVA's finanschef sagde i går. Hvis ikke vi kan få en pris der matcher vores udgifter over år, så bliver der ikke produceret nye vacciner.

Det er lidt svært at tage den prisdiskussion alvorligt.

Men som under Corona så kan man blive presset af flertallet til at tage en vaccine eller sænke prisen. Bare presset er stort nok og flertallet er stort nok :−)

.




4/9 2024 09:19 3kilofisk 1122107



Jeg har adskillige gange i Bava chatten læst om usd 100. Det har nærmest været brugt som en art listepris/udgnagspunkt. Selv børn, også P Hansen ved sføli godt at der gives rabatter.

Man kan indimellem finde god info i bavachatten. Men den chat har også en kæmpe slagsside. Hver morgen er der en hel hær af småinvestorer, der gennemgoogler internettet for at finde bare et eller andet om abekopper. Man skriver og deler igen og igen info om et tilfælde i Finland, i Thailand, og der tales om Singapore og Australien osv osv osv. Lidt overdrevet, har nogen bare set en cykel der er bemalet, så det ligner abekopper, som kommer det også med som tegn på smitte. Og for hvert indlæg så hyper og skubber man forventningerne højere og højere op...og straks nogen er bare lidt kritiske læs realistiske, så reagerer forum med overdreven følsomhed.

Igen, jeg har selv Bava, og jeg synes stadig p. Hansen bare opridser situationen som den står, hverken mere eller mindre.



4/9 2024 09:27 koden 0122109



Er slet ikke uenig. Men som på FB så springer jeg bare de der fyld ting over.



4/9 2024 09:25 koden 1122108



Børsen er gode.... den åbnede i 250 og er under 1% nede :−) I bedste EB stil.
Måske de lige skulle vente 15 min før de tjekker kurser. bare sådan ca. til 0915 :−)

BAVA.CO




4/9 2024 09:10 EliotSpitzer 5122105



3kilofisk - Dem som kender mig er klar over at jeg har stor respekt for Per Hansen og jeg har mange gang tidlligere tilsluttet mig hans betragtninger. Men nu er dette en debat og så syntes jeg det er OK at blive lidt polemisk når jeg mener man kan se dette med en anden optik. Jeg er sikker på at både Helge og Per også ønsker en god sund debat om vigtige emner her inde.



4/9 2024 09:28 3kilofisk 1122110



Fint nok. Jeg læser bare det samme tekst på en helt anden måde end du, og det har jeg vel også lov at fremføre, som en del af den sunde debat.



4/9 2024 09:31 koden 1122111



Jeg ser heller ikke nogen der kritiserer din holdning til tingene?
Men tekst kan være svært...

Når du skriver

"og det har jeg vel også lov at fremføre"

så læser jeg det som om du føler dig trådt over tæerne. Det kan jeg bare ikke se du bør føle.

Men måske har jeg også svært ved at tolke :−)




4/9 2024 09:33 3kilofisk 0122112



Hehe....tolk du bare løs



4/9 2024 10:54 EliotSpitzer 1122113



3kilofisk - Absolut og jeg har vel hellere ikke indikeret andet!



4/9 2024 10:59 3kilofisk 1122115



Never mind.



4/9 2024 10:57 Pansen 3122114



Det er bestemt validt og relevant at forholde sig konstruktivt kritisk til det skrevne. Jeg forsøger at perspektivere hvad det er investorerne møder af tal, muligheder og obstruktioner - Hilsen Per Hansen



TRÅDOVERSIGT