Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NOVO - Var "skuffende tal" nu også 200 mia. mindre værd?


122297 ProInvestorNEWS 23/9 2024 06:46
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Investorerne i Novo Nordisk blev fredag ca. 200 mia. fattigere, da nye vægttabsdata "skuffede". Analytikere og investorer hævder det er en overreaktion, men er det nu også rigtigt eller bare en del af virkeligheden?

Novo Nordisk aktien og investorerne mistede fredag 5,37 % af markedsværdien. Eller sagt på mere lige ud dansk: Et kursfald til 200 mia.!
Kursfaldet svarer til lidt mindre end markedsværdien af Novonesis og ca. 2/3 af værdien af DSV. Netop DSV og Novonesis er #2-#3, når det kommer til de næstmest værdifulde danske selskaber efter "ingenoveringenvedsidenaf" Novo Nordisk.
Grunden til kursfaldet var "skuffende" vægttabsdata for "Monlunabant" - et fase 2A studie med vægttab.
Data tilsagde, at vægttabet med udgangspunkt i 110 kilo vægt var 7,1 kg over 16 uger udført på 243 personer.



Grunde til at være dataskuffede

Investorerne reagerede med stor skuffelse over data og sendte aktien massivt ned. Det kan skyldes flere forhold:

De seneste kvartaler har der været offentliggjort mange vægttabsdata fra forskellige virksomheder og 7,1 kg over 16 uger virker umiddelbart som "mindre" i den sammenligning. Investorerne er blevet forvænte og mere kræsne hvad de lader sig "spise af med".
Forskellige doseringer gav ikke væsentlige vægtafvigelser. Muligheder for, at en "optimal" dosering kan gøre den store forskel, er mindre.
Aktiekursen er steget dramatisk de seneste år. Ikke mindst de sidste 2 år, stærkt drevet af fedmetemaet. Gode data er ikke længere lig med kursstigninger. Nu kræver der meget gode data, når man markedsværdimæssigt er kommet i overvægtsklassen på mere end 4000 mia. DKK før fredagens kursderoute.
Måske har investorerne været i gang med at fordøje konferencefeedback, hvor Novo Nordisk er blevet fremhævet i forhold til andre indenfor fedme på grund af bedre bivirkningsprofil, og fredagens offentliggørelse kom måske lidt overraskende.



Argumenter for en overreaktion

Navnet "Monlunabant" ringer kun bekendt hos de færreste.
Projektet kom til i Novo Nordisk familien via et opkøb i 2023 af "Inversago Pharma" for en pris på op til 1,075 mia. USD.
Novo Nordisk kører sideløbende flere forskellige studier, og Monlunabant er blot en af disse.
Kun de færreste, hvis overhovedet nogen analytikere havde tillagt projektet værdi.
Objektivt set kan man sagtens argumentere for at fredagens offentliggørelse af data ikke burde have nogen kurseffekt ganske enkelt fordi det her og nu ikke har en nutidsværdieffekt.

Data rammer risikopræmie

Alle har en pointe. Både de som er skuffede, og de som mener fredagens kursfald var udtryk for en overreaktion. Barren går op med aktiekursen. Fredagens data kan værdifastsættelsesmæssigt have været et "non-event", men den rammer risikopræmien, og dermed mere end blot snitter den aktiekursen. Samtidig viser den, at investorerne er blevet mere kritiske, når det drejer sig om koblingen mellem nyheder, nyhedseffekt og kursudvikling.

NOVO B.CO




TRÅDOVERSIGT