Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordea: 3. kvartalsregnskab, som er lidt bedre end forventet


122615 ProInvestorNEWS 17/10 2024 06:12
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Nordea opjusterer sine forventningerne til egenkapitalen efter et fornuftigt 3. kvartalsregnskab, som er lidt bedre end forventet

Nordeas 3. kvartalsregnskab er en anelse bedre end forventet med et driftsresultat på 1634 mio. mod forventet 1561
Den positive afvigelse er drevet af lidt lavere omkostninger end ventet, færre nedskrivninger og positiv regulering af poster til dagsværdi
Det summerer alt i alt til et resultat som er 4,6 % bedre end forventet.
Til analyseformål er regnskabet nok snarere som forventet med fokus på samlede indtægter, moderate nedskrivninger og en fortsat høj om end faldende egenkapitalforrentning
Nordea vil tilbagekøbe egne aktier for 250 mio. EUR
Nordea opjusterer forventningerne til en egenkapitalforrentning "over 16 %" fra tidligere "over 15 %"
Den opjustering er snarere en tilpasning til året der allerede er gået med en betydelig højere egenkapitalforrentning i 1. halvår og en kvartals ROE på 16,7 % isoleret set i 3. kvartal
Omkostningsstigning skyldes køb af Danske Banks norske aktiviteter. For 2025 forventes en lavere stigning

Opjustering er reelt en tilpasning

Nordea har leveret et fornuftigt regnskab, som dog også klart signalerer at tiden med en egenkapitalforrentning på 18 % eller højere hører fortiden til og formentlig ikke vil være mulig når renterne er på vej ned. Tallene er gode, men ikke superbe. For investorerne er opjusteringen af egenkapitalforrentningen et non event og tilpasning til det som de allerede vidste eller burde vide. Nordeas aktiekurs har for (u)vane at falde tilbage efter deres regnskaber, som plejer at være gode/fornuftige. Det er ikke urealistisk at det sker igen. Regnskabet er ikke fuld af kurstriggere.

NDA DKK.CO




TRÅDOVERSIGT