Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
I næste uge, tirsdag den 5/11 vælger amerikanerne ikke kun deres næste præsident. Kongressen får også 435 nye medlemmer i Repræsentanternes Hus og 33 senatorer i Senatet. Historien viser, at det afkastmæssigt betyder noget men ikke er altafgørende hvem som bliver præsident, hvem der har flertallet i kongressen og hvilken politik der bliver ført. I hvert fald og ikke mindst på kort sigt. Som tiden går, betyder det mindre og andre forhold spiller ind.
Det amerikanske aktiemarked er verdens største
I næste uge bliver spændingen udløst. Det betyder ikke kun noget for amerikanerne, hvem de vælger som deres næste præsident. Det betyder i høj grad også noget for den globale og danske investor. I en global portefølje fylder USA aktier mere end 70 %. Ud af de 10 største selskaber i verden er 9-10/10 amerikanske. Derfor er der god grund til at følge med udviklingen økonomisk og politisk i USA.
Rød eller blå gør en forskel
Der er politisk forskel på hvad Donald Trump og Kamala Harris vil. Luften er fuld af beskyldninger i noget som mere ligner en farce end det, som vi er vant til og kender som politik fra Europa. Nedenfor forsøger jeg at opsummere noget af det som investorerne fokuserer på som forskelle:
Det vil Trump
Trump er stadig først og fremmest en MAGA (Make America Great Again) mand. Han vil fokusere på hjemlandet; trække investeringer hjem til USA og fastholde lave skatter. Konsekvensen er at det budgetunderskud, som er for stort og som øger den amerikanske gældsætning i raskt tempo, øges.
Trump vil formentlig indføre øget told på varer, som er blevet "offshored" og som nu produceres udenfor USA til den amerikanske forbruger. Det giver lavere priser, men til gengæld giver det pres på amerikanske arbejdspladser. Her tænkes i første omgang på Mexico.
Trump vil også indføre øget told på biler (og måske også andre ting) fra Kina. På den måde følger han i kølvandet på Europa, som allerede har gjort det overfor Kina med bilerne. Det er ikke givet, at den tolddiskussion stopper med lande som Mexico og Kina, men en handelsuoverensstemmelse med Europa kan ikke definitivt udelukkes.
En øget told og protektionisme giver mindre samhandel og skal dæmme op både for "unfair" løndumpning, men også for konsekvensen af mulig kinesisk statsstøtte. Formålet er indenrigspolitisk, arbejdsmarkedet og kommer "belejligt" forud for valget. At kineserne statsstøtter ikke mindst deres bilindustri og nu også vindmøllerne er noget som europæerne og bl.a. Vestas kan mærke.
Konsekvensen af disse tiltag er uomtvisteligt, at det bliver dyrere at være amerikansk forbruger og virksomhed. Det kan på kort sigt betyde stigende inflation og ditto renter. Det er negative sideeffekter, som Donald Trump formentlig vil give andre skylden for og "rette op på" efterfølgende. Konkret vil han formentlig forsøge at lægge arm med FED og politisere pengepolitikken, som ellers traditionelt har været uafhængig.
Hvis Trump vinder
Det er ikke entydigt sort/hvidt hvilke sektorer, som et valg af Donald Trump vil understøtte, men her er nogle generelle ideer. Trump er positiv overfor:
Olie og gas
Finans
Medicinalindustrien
Våbenindustrien
Overordnet set vil et valg af Donald Trump betyde mindre regulering og mindre statslig indblanding.
Trump vil også fastholde de skattelettelser (person- og selskabsskattesatser), som han lavede, da han var præsident første gang. Det betød, at rigtig mange investorpenge drog over Atlanten og fik de amerikanske aktier til at outperforme næsten alt.
Trumponomics
Donald Trump som præsident vil formentlig betyde lidt højere inflation, lidt højere renter og en lidt stærkere dollar, selv om han vil forsøge at lægge arm med Federal Reserve om at få dem til at afbøde effekterne af den politik, som han fører. Netop hans forventede sympati for medicinalsektoren og konsekvenserne af en styrket USD, har en betydning for de danske life science selskaber, som har USA som deres klart største marked.
Hvis Kamala Harris vinder
Kamala Harris tænker mere globalt og udenfor USA end Donald Trump. Her er nogle af hendes mærkesager:
Give skattelettelser til middelklassen.
Finansiere dem med højere selskabsskatter, øget skat på aktieavancer og formentlig en højere beskatning af meget store indkomster.
Være en katalysator for den grønne omstilling.
Fastholde USA som en betydelig energiproducent (der kommer næppe en energirevolution under blå ledelse, som afviger væsentligt fra Bidens - med forbehold for at/om demokraterne kan få flertal i både senatet og kongressen).
Investere i amerikansk infrastruktur. Mange kender den digitale amerikanske infrastruktur, men veje, broer, jernbaner, elnet, og andet trænger til en massiv opgradering
Sektorer som investorerne forbinder med demokraterne:
Alternativ energi er formentlig den sektor som de fleste er enige om deler Trump og Harris. Trump vil ikke, mens Harris gerne vil støtte den grønne omstilling.
Sol, vind og grøn omstilling
Forsyningssektoren
Infrastruktur - traditionel industri
Demokraternes præsidentkandidat kan tænkes at lægge pres på
Finans (regulering).
Olie og gas - mindre positiv, men ikke meget negativ.
Medicinal - vil formentlig endnu en gang forsøge at presse lavere priser for sundhedsvæsnet igennem. Alene diskussionen og tematisering kan påvirke prisfastsættelsen (multiple).
Kort sigt: Investorerne hepper på Trump
I dagene efter valget vil der formentlig komme en kurseffekt, som er cocktaileffekten af:
Mindre stigning fordi spændingen og usikkerheden udløses. Valget er forbi.
En let negativ effekt hvis demokraterne vinder (øgede skatter og regulering), mens en valgsejr til Donald Trump omvendt formentlig vil have en moderat positiv kurseffekt. Lave skatter og øget vækst - selv om det kommer uden en tilstrækkelig finansiering, kan investorerne godt lide.
Flertal eller delte kamre betyder noget.
En ting er hvem som ender med at blive præsident, Samtidig betyder det en hel del hvordan Senatet og Repræsentanternes hus og dermed Kongressen, tager sig ud.
Hvis hvert parti vinder et kammer, bliver de nødt til at samarbejde. Sådan er det i dag.
Selv om man kunne få det indtryk, at Donald Trump ikke skeler til demokratiet og de 2 kamre er det en virkelighed, som kun findes i hans retorik. Det er nødvendigt at samarbejde.
Hvis et parti får flertallet i begge kamre, bliver det mere handlingsorienteret. Mere bliver gennemført og politikken bliver mere polariseret. Se venligst yderligere i figur 2.
Demokrater og republikanere er tvunget til at samarbejde
Som situationen er i dag har demokraterne (Senatet) og Republikanerne (Repræsentanternes hus) hver sit flertal. Det sikrer på den ene side, at blå og rød skal samarbejde og giver samtidig også gode muligheder for mere pragmatiske, længerevarende og holdbare aftaler end udelukkende kortsigtede og polariserede løsninger.
Demokraterne har snævert flertal i senatet
I senatet har demokraterne 47 og republikanerne 49 pladser ud af i alt 100 (2 fra hver stat). Republikanerne har altså flertallet, men reelt forholder det sig omvendt. Udover de 47 har demokraterne opbakning fra 4 uafhængige. Reelt er der derfor et snævert blåt flertal.
1/3 af Senatet er på valg hvert 2. år
1/3 af de 100 senatorer (2 fra hver stat) er på valg hvert andet år ud af en samlet valgperiode på 6 år. Der kan således ske politiske ændringer, men hvis valget er meget lige mellem blokkene sker ændringerne gradvis og over tid.
Repræsentanternes hus vælger 435 "nye" medlemmer
I modsætning til senatet, hvor kun 1/3 af medlemmerne er på valg hvert 2. år, bliver samtlige af de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus gen- eller nyvalgt den 5/11. Aktuelt er fordelingen 220 røde og 212 blå, mens der er 3 ledige stillinger. Republikanerne har altså et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne har flertallet i Senatet.
Investorerne mener en rød Trump vil være bedre end en blå Harris
Intet sted i verden går man så meget op i data og historiske erfaringer som i USA, hvor alt kan og bliver kvantificeret. Her er lidt data om hvad historien tilsiger med hensyn til afkast under forskellige farver:
Siden 1928 har der været 24 præsidenter (kun 23 medtaget da afkastet under Biden endnu er "ukendt").
Vi har haft 6 dobbelte (præsidenten bliver genvalgt) og 1 firedobbelt periode (Roosevelt fra 1932-1948)
Det gennemsnitlige afkast har været 11,28 % regnet over alle år fra 1928-2020
Der har været 11 røde præsidenter med et afkast på 15,3 %
Der har været 13 blå præsidenter med et afkast på 7,6 % (afkast regnet til 2020).
Figur 1: Gennemsnitlige afkast i USA, S&P 500, fra 1928-2020.
Kilde: Morgan Stanley
Hvis historien gentager sig, er der således historisk belæg for at sige, mene og hævde, at investorerne ønsker sig et nyvalg af Donald Trump som præsident som republikaner.
Præsident + det afgørende flertal
En ting er hvilken præsident amerikanerne ender med at vælge. Noget andet kan være hvilke vilkår den valgte præsident har at regere ud fra:
Det bedste afkast siden 1950 har der været, hvis en blå demokrat sidder med et delt flertal i senatet og i repræsentanterne Hus (15,72 %).
Det næsthøjeste gennemsnitlige afkast har været, hvis en blå demokrat skal regere sammen med et rødt flertal i begge kamre (14,55 %).
Det ringeste afkast har været hvis en republikansk præsident skal regere under et demokratisk flertal. (1,04 %)
Det næstdårligste, men stadig acceptable afkast (8,72 %) har der været hvis en demokratisk præsident har haft et blåt politisk flertal i begge kamre.
Afkast er ikke farveblind.
En ting er farven på den valgte præsident. Når vi zoomer lidt ud betyder sektorerne noget, men for investorerne kan det være usikkert at sætte deres investeringspenge på en bestemt farve, men forholde sig til de langsigtede afkastforhold.
Det bedste år i en præsidentperiode er normalt det 3. år. Det skyldes, at politikerne i år 3 ønsker at høste frugter af deres arbejde i de første 2 år og forberede sig på det kommende valgår.
Det ringeste afkast fås normalt i år 2. Det er et rigtig arbejdsår, hvor de visioner og den plan, som blev lagt i år 1, skal føres ud i livet.
Det første år er et år, hvor frøene skal sås og investorerne skal forventningsstyres med hensyn til hvad vælgerne kan og bør forvente. Samtidig siger den valgte præsident "tak for støtten" ved at række ud til vælgerne og supporterne.
Det 4. år er valgår. Her starter det hele forfra. År 4 er sjældent et meget dårligt år, men heller ikke et år, som langsigtet stikker ud for det differentierende gode.
Danske investorer tænker mest på Trump
Der er en stor forskel på hvad den almene dansker tænker om det amerikanske valg og den betydning den næste præsident kan have for de danske selskabers muligheder for et godt afkast
Donald Trump kan tænkes at være bedst for de danske og globale investorer.
Sandsynlighed for en højere USD er større med Donald Trump end under Kamala Harris.
Mindre pres på regulering og mindre fokus på life science og lavere priser.
Grønne selskaber kan bedst lide de blå demokrater.
Mange faktorer i spil
En ting er fortiden og udgangspunktet, men der kan også være mange yderligere faktorer i spil
Renteniveau og bevægelse - høj til lav(ere) eller vice versa.
Økonomi, vækst, beskæftigelse.
Geopolitik og denne gang måske mere end nogensinde med Rusland, Kina, Mellemøsten.
I næste uge, tirsdag den 5/11 vælger amerikanerne ikke kun deres næste præsident. Kongressen får også 435 nye medlemmer i Repræsentanternes Hus og 33 senatorer i Senatet. Historien viser, at det afkastmæssigt betyder noget men ikke er altafgørende hvem som bliver præsident, hvem der har flertallet i kongressen og hvilken politik der bliver ført. I hvert fald og ikke mindst på kort sigt. Som tiden går, betyder det mindre og andre forhold spiller ind.
Det amerikanske aktiemarked er verdens største
I næste uge bliver spændingen udløst. Det betyder ikke kun noget for amerikanerne, hvem de vælger som deres næste præsident. Det betyder i høj grad også noget for den globale og danske investor. I en global portefølje fylder USA aktier mere end 70 %. Ud af de 10 største selskaber i verden er 9-10/10 amerikanske. Derfor er der god grund til at følge med udviklingen økonomisk og politisk i USA.
Rød eller blå gør en forskel
Der er politisk forskel på hvad Donald Trump og Kamala Harris vil. Luften er fuld af beskyldninger i noget som mere ligner en farce end det, som vi er vant til og kender som politik fra Europa. Nedenfor forsøger jeg at opsummere noget af det som investorerne fokuserer på som forskelle:
Det vil Trump
Trump er stadig først og fremmest en MAGA (Make America Great Again) mand. Han vil fokusere på hjemlandet; trække investeringer hjem til USA og fastholde lave skatter. Konsekvensen er at det budgetunderskud, som er for stort og som øger den amerikanske gældsætning i raskt tempo, øges.
Trump vil formentlig indføre øget told på varer, som er blevet "offshored" og som nu produceres udenfor USA til den amerikanske forbruger. Det giver lavere priser, men til gengæld giver det pres på amerikanske arbejdspladser. Her tænkes i første omgang på Mexico.
Trump vil også indføre øget told på biler (og måske også andre ting) fra Kina. På den måde følger han i kølvandet på Europa, som allerede har gjort det overfor Kina med bilerne. Det er ikke givet, at den tolddiskussion stopper med lande som Mexico og Kina, men en handelsuoverensstemmelse med Europa kan ikke definitivt udelukkes.
En øget told og protektionisme giver mindre samhandel og skal dæmme op både for "unfair" løndumpning, men også for konsekvensen af mulig kinesisk statsstøtte. Formålet er indenrigspolitisk, arbejdsmarkedet og kommer "belejligt" forud for valget. At kineserne statsstøtter ikke mindst deres bilindustri og nu også vindmøllerne er noget som europæerne og bl.a. Vestas kan mærke.
Konsekvensen af disse tiltag er uomtvisteligt, at det bliver dyrere at være amerikansk forbruger og virksomhed. Det kan på kort sigt betyde stigende inflation og ditto renter. Det er negative sideeffekter, som Donald Trump formentlig vil give andre skylden for og "rette op på" efterfølgende. Konkret vil han formentlig forsøge at lægge arm med FED og politisere pengepolitikken, som ellers traditionelt har været uafhængig.
Hvis Trump vinder
Det er ikke entydigt sort/hvidt hvilke sektorer, som et valg af Donald Trump vil understøtte, men her er nogle generelle ideer. Trump er positiv overfor:
Olie og gas
Finans
Medicinalindustrien
Våbenindustrien
Overordnet set vil et valg af Donald Trump betyde mindre regulering og mindre statslig indblanding.
Trump vil også fastholde de skattelettelser (person- og selskabsskattesatser), som han lavede, da han var præsident første gang. Det betød, at rigtig mange investorpenge drog over Atlanten og fik de amerikanske aktier til at outperforme næsten alt.
Trumponomics
Donald Trump som præsident vil formentlig betyde lidt højere inflation, lidt højere renter og en lidt stærkere dollar, selv om han vil forsøge at lægge arm med Federal Reserve om at få dem til at afbøde effekterne af den politik, som han fører. Netop hans forventede sympati for medicinalsektoren og konsekvenserne af en styrket USD, har en betydning for de danske life science selskaber, som har USA som deres klart største marked.
Hvis Kamala Harris vinder
Kamala Harris tænker mere globalt og udenfor USA end Donald Trump. Her er nogle af hendes mærkesager:
Give skattelettelser til middelklassen.
Finansiere dem med højere selskabsskatter, øget skat på aktieavancer og formentlig en højere beskatning af meget store indkomster.
Være en katalysator for den grønne omstilling.
Fastholde USA som en betydelig energiproducent (der kommer næppe en energirevolution under blå ledelse, som afviger væsentligt fra Bidens - med forbehold for at/om demokraterne kan få flertal i både senatet og kongressen).
Investere i amerikansk infrastruktur. Mange kender den digitale amerikanske infrastruktur, men veje, broer, jernbaner, elnet, og andet trænger til en massiv opgradering
Sektorer som investorerne forbinder med demokraterne:
Alternativ energi er formentlig den sektor som de fleste er enige om deler Trump og Harris. Trump vil ikke, mens Harris gerne vil støtte den grønne omstilling.
Sol, vind og grøn omstilling
Forsyningssektoren
Infrastruktur - traditionel industri
Demokraternes præsidentkandidat kan tænkes at lægge pres på
Finans (regulering).
Olie og gas - mindre positiv, men ikke meget negativ.
Medicinal - vil formentlig endnu en gang forsøge at presse lavere priser for sundhedsvæsnet igennem. Alene diskussionen og tematisering kan påvirke prisfastsættelsen (multiple).
Kort sigt: Investorerne hepper på Trump
I dagene efter valget vil der formentlig komme en kurseffekt, som er cocktaileffekten af:
Mindre stigning fordi spændingen og usikkerheden udløses. Valget er forbi.
En let negativ effekt hvis demokraterne vinder (øgede skatter og regulering), mens en valgsejr til Donald Trump omvendt formentlig vil have en moderat positiv kurseffekt. Lave skatter og øget vækst - selv om det kommer uden en tilstrækkelig finansiering, kan investorerne godt lide.
Flertal eller delte kamre betyder noget.
En ting er hvem som ender med at blive præsident, Samtidig betyder det en hel del hvordan Senatet og Repræsentanternes hus og dermed Kongressen, tager sig ud.
Hvis hvert parti vinder et kammer, bliver de nødt til at samarbejde. Sådan er det i dag.
Selv om man kunne få det indtryk, at Donald Trump ikke skeler til demokratiet og de 2 kamre er det en virkelighed, som kun findes i hans retorik. Det er nødvendigt at samarbejde.
Hvis et parti får flertallet i begge kamre, bliver det mere handlingsorienteret. Mere bliver gennemført og politikken bliver mere polariseret. Se venligst yderligere i figur 2.
Demokrater og republikanere er tvunget til at samarbejde
Som situationen er i dag har demokraterne (Senatet) og Republikanerne (Repræsentanternes hus) hver sit flertal. Det sikrer på den ene side, at blå og rød skal samarbejde og giver samtidig også gode muligheder for mere pragmatiske, længerevarende og holdbare aftaler end udelukkende kortsigtede og polariserede løsninger.
Demokraterne har snævert flertal i senatet
I senatet har demokraterne 47 og republikanerne 49 pladser ud af i alt 100 (2 fra hver stat). Republikanerne har altså flertallet, men reelt forholder det sig omvendt. Udover de 47 har demokraterne opbakning fra 4 uafhængige. Reelt er der derfor et snævert blåt flertal.
1/3 af Senatet er på valg hvert 2. år
1/3 af de 100 senatorer (2 fra hver stat) er på valg hvert andet år ud af en samlet valgperiode på 6 år. Der kan således ske politiske ændringer, men hvis valget er meget lige mellem blokkene sker ændringerne gradvis og over tid.
Repræsentanternes hus vælger 435 "nye" medlemmer
I modsætning til senatet, hvor kun 1/3 af medlemmerne er på valg hvert 2. år, bliver samtlige af de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus gen- eller nyvalgt den 5/11. Aktuelt er fordelingen 220 røde og 212 blå, mens der er 3 ledige stillinger. Republikanerne har altså et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne har flertallet i Senatet.
Investorerne mener en rød Trump vil være bedre end en blå Harris
Intet sted i verden går man så meget op i data og historiske erfaringer som i USA, hvor alt kan og bliver kvantificeret. Her er lidt data om hvad historien tilsiger med hensyn til afkast under forskellige farver:
Siden 1928 har der været 24 præsidenter (kun 23 medtaget da afkastet under Biden endnu er "ukendt").
Vi har haft 6 dobbelte (præsidenten bliver genvalgt) og 1 firedobbelt periode (Roosevelt fra 1932-1948)
Det gennemsnitlige afkast har været 11,28 % regnet over alle år fra 1928-2020
Der har været 11 røde præsidenter med et afkast på 15,3 %
Der har været 13 blå præsidenter med et afkast på 7,6 % (afkast regnet til 2020).
Figur 1: Gennemsnitlige afkast i USA, S&P 500, fra 1928-2020.
Kilde: Morgan Stanley
Hvis historien gentager sig, er der således historisk belæg for at sige, mene og hævde, at investorerne ønsker sig et nyvalg af Donald Trump som præsident som republikaner.
Præsident + det afgørende flertal
En ting er hvilken præsident amerikanerne ender med at vælge. Noget andet kan være hvilke vilkår den valgte præsident har at regere ud fra:
Det bedste afkast siden 1950 har der været, hvis en blå demokrat sidder med et delt flertal i senatet og i repræsentanterne Hus (15,72 %).
Det næsthøjeste gennemsnitlige afkast har været, hvis en blå demokrat skal regere sammen med et rødt flertal i begge kamre (14,55 %).
Det ringeste afkast har været hvis en republikansk præsident skal regere under et demokratisk flertal. (1,04 %)
Det næstdårligste, men stadig acceptable afkast (8,72 %) har der været hvis en demokratisk præsident har haft et blåt politisk flertal i begge kamre.
Afkast er ikke farveblind.
En ting er farven på den valgte præsident. Når vi zoomer lidt ud betyder sektorerne noget, men for investorerne kan det være usikkert at sætte deres investeringspenge på en bestemt farve, men forholde sig til de langsigtede afkastforhold.
Det bedste år i en præsidentperiode er normalt det 3. år. Det skyldes, at politikerne i år 3 ønsker at høste frugter af deres arbejde i de første 2 år og forberede sig på det kommende valgår.
Det ringeste afkast fås normalt i år 2. Det er et rigtig arbejdsår, hvor de visioner og den plan, som blev lagt i år 1, skal føres ud i livet.
Det første år er et år, hvor frøene skal sås og investorerne skal forventningsstyres med hensyn til hvad vælgerne kan og bør forvente. Samtidig siger den valgte præsident "tak for støtten" ved at række ud til vælgerne og supporterne.
Det 4. år er valgår. Her starter det hele forfra. År 4 er sjældent et meget dårligt år, men heller ikke et år, som langsigtet stikker ud for det differentierende gode.
Danske investorer tænker mest på Trump
Der er en stor forskel på hvad den almene dansker tænker om det amerikanske valg og den betydning den næste præsident kan have for de danske selskabers muligheder for et godt afkast
Donald Trump kan tænkes at være bedst for de danske og globale investorer.
Sandsynlighed for en højere USD er større med Donald Trump end under Kamala Harris.
Mindre pres på regulering og mindre fokus på life science og lavere priser.
Grønne selskaber kan bedst lide de blå demokrater.
Mange faktorer i spil
En ting er fortiden og udgangspunktet, men der kan også være mange yderligere faktorer i spil
Renteniveau og bevægelse - høj til lav(ere) eller vice versa.
Økonomi, vækst, beskæftigelse.
Geopolitik og denne gang måske mere end nogensinde med Rusland, Kina, Mellemøsten.
28/10 2024 06:51 ProInvestorNEWS 8
122757 Figur 2: Udviklingen i S&P 500 med hensyn til præsident og flertallet i kongressen
Kilde: https://darrowwealthmanagement.com/blog/stock-market-performance-by-president-in-
Kilde: https://darrowwealthmanagement.com/blog/stock-market-performance-by-president-in-
28/10 2024 06:53 ProInvestorNEWS 9122758 Figur: Gennemsnitlige amerikanske afkast I S&P 500 fra 1926 til 2023 fordelt på år i præsidentperioden
Kilde: https://www.blackrock.com/us/financial-professionals/literature/presentation/sotm-election-special-edition.pdf; slide 6
Kilde: https://www.blackrock.com/us/financial-professionals/literature/presentation/sotm-election-special-edition.pdf; slide 6
29/10 2024 12:47 EliotSpitzer 13122783 Per Hansen redegører, til at starte med i sit indlæg, for at for at Trump vil formentlig indføre øget told på varer fra eksempelvis Mexico og Kina og kan ultimativt ende op med handelsuoverensstemmelse med Europa. Per Hansen får også introduceret begrebet " MAGA" (Make America Great Again) og ser det begreb i et økonomisk lys.
Der er sikkert en grund til at Per Hansen bruger bregebt "formentlig" fordi et af de store problmer med Trump er at han ikke har nogen klare og forståelige politisk meldinger på langt de fleste vanlig politisk-økonmiske områder. Det er meget abstratkte meldinger, som mere minder om orakel svar end klar tale.
Jeg vil gerne være mere kynisk end Per Hansen. For mig ligner det ikke kun økonomisk politik men mere bred politisk ideologi. For mig er MEGA ikke det Reagen referet til da han brugte begrebet men jeg syntes mere Trumps meldinger ligner Charles Lindbergh's America First-komiteen, hvor det drejer sig om Isolationisme og at USA ikke skulle involvere sig international og iblandet en gang populistisk racisme.
Hvis Trump går hele vejen med denne Isolationisme så skal vi til at se på merkantalisme snarre end på fri markedsøkonomi.
Per Hansen introducere også muligheden for at Trump formentlig vil forsøg at lægge arm med FED, hvis eks. renter går fejl vej. Den vurdering tror jeg Per Hansen har helt ret i. Trump har allerede tidligere gjort forsøg på dette men her var systemet nogelunde resilient. Men Trumps trusseler om at slippe helvedshundene løs på alle som siger ham lidt imod tror jeg ikke vi kan forventet at FED forbliver uafhængig.
Per Hansen gennemgår hvilke sektorer som vil nyde godt af Trumps økonomisk politik. Her må Per Hansen igen henvise til den vaghed som præger Trumps politiske meldinger ved at sige at "Det er ikke entydigt sort/hvidt hvilke sektorer, som et valg af Donald Trump vil understøtte, ..." men jeg syntes det er fair at Per Hansen giver nogle bud.
Jeg tror at Per Hansen har helt ret når han taler om "Olie og gas" og jeg vil udvide med "Kul". Trump syntes at hele den grønne tænkning er noget pjat og han ser også at den gamle del af energi-branchen kan han lave en alliance med som kommer hans ambitioner til gode. "Finans" vil han understøtte, hvis de understøtter ham. J.P. Morgan's CEO Jamie Dimon har læst skriften på væggen og har været ude at rose Trump's politiker. Til gengæld håber Dimon på at han kan opnå yderligere deregulering af bank sektoren.
Jeg tror også at "Medicinalindustrien" i nogen grad vil nyde godt at Trump men jeg er ikke sikker på at udenlanske virksomheder, som Novo Nordisk vil få samme gavn som amerikanske virksomheder.
Med hensyn til "Våbenindustrien" er jeg mere i tvivl end Per Hansen. Jeg tror der er en reel risiko for at Trump melder USA ud af NATO og han er også endt op i slagsmål med topen af det amerikanske militær. Trump vil gjerne fremstår stærk men jeg er ikke sikker på at han forstå at omsætte dette til en national militær styrke.
Der er en branche Per Hansen ikke har taget op og det tech-sektoren (incl. sociale medie giganterne). Her tror jeg desværre at vi vil se en politisering af virksomhederne. Se på Elon Musk og Jeff Bezos i de seneste stykke tid. Her været fuldstændigt knæfald for Trump. Chef-redaktøren på Jeff Bezos Whasington Post har sagt op og 200.000 abonnementer har forladt avisen fordi Bezos ikke ville lade avisen støtte Harris. Dette er ikke sundt at kommercielle aktører i så høj grad handler på frygt for politiske represalier (eller egne ønsker om magt).
Per Hansen's kommentarer omkring Kamela Harris og demokraterne's økonomiske politik er jeg helt på bølgelængde med. Jeg vil måske tilføjre at Harris arbejder helt klart frem imod en velfærdsmodel for børnefamilier som minder om den vi har i de nordiskle lande. Begge forældre skal kunne arbejde og få passet børn men have overskud nok i familien til at der også kan være et riemligt forbruk. Hvis denne politik kan lykkedes kan det styrke stabilitet i den amerikanske samfund, som jeg syntes de seneste år er kommet i ubalance.
Jeg vil så tilføje at jeg syntes begge præsident kandidater kan ligne på nogen med en poltik som vil øge gældsætningen i USA. Det er et problem men jeg er omvendt heller ikke tilhængere af de republikanske forslag om at afviklingen af staten kan løse det gældsproblem. Her er jeg lidt bekymeret for afgrunde i alle retninger jeg ser på den lange bane.
Jeg er egentlig også enig i de betragtninger som Per Hansen gør i afsnittet " Kort sigt: Investorerne hepper på Trump" og her vil jeg gjerne ligge vægt på ordene "kort sigt". I de næste afsnit begynder Per Hansen nemlig at komme ind på de samarbejde som må til hen over midten i amerikanske politik. Her er jeg bare mere pessimistisk end Per Hansen, hvis Trump bliver valgt til Præsident.
Jeg tror at den amerikanske forfatningsystem kommer i krise, hvis han bliver valgt. Republikanerne har klart signaleret de sidste par år at de ikke vil tage den parliamentariske proces på alvor. Jeg tror vi vil se yderligere destabilisering af det politisk system. Tidligere var der en række støttte-spiller rundt Trump som havde oprigtigt respekt for det amerikanske samfunds institutioner men de melder en efter en af de ikke vil stemme på Trump.
Præmisserne for meget af Per Hansen overvejelser er et stabilit samfund men jeg er meget bekymeret for om de præmisser kan opfyldes. Jeg er hellere ikke sikker på at de kan blive opfyldt, hvis Harris kun vinder en snæver valgsejrer. Jeg syntes at det ulmer med risko for politisk vold i USA og jeg har svært ved at se hvordan tingene kan bevæge sig fremover hvis ikke der kommer et klart mandat.
Jeg er syntes at klassik demokratisk og klassisk republikansk politik hver for sig havde nogle interessant ting at byde på. Men jeg skal indrømme at jeg mener Trump er decideret farlig og det republikanske parti er udraderet for kritiske stemmer og de kommer ikke til at rede noget her.
Jeg tror fortsat at Kamila Harris vinder men det er umuligt at få et klart indtryk af situationen fordi der er så mange som gerne vil farve tingene. Jeg kan derfor også godt forstå at Per Hansen har skrevet et indlæg, hvor han prøver at fastholde verden i et perspektiv, som vi kender det. Jeg har derfor også givet en klar og stor tommel op til Per Hansen's indlæg. Men jeg er bekymeret for USA's vej videre frem!
Der er sikkert en grund til at Per Hansen bruger bregebt "formentlig" fordi et af de store problmer med Trump er at han ikke har nogen klare og forståelige politisk meldinger på langt de fleste vanlig politisk-økonmiske områder. Det er meget abstratkte meldinger, som mere minder om orakel svar end klar tale.
Jeg vil gerne være mere kynisk end Per Hansen. For mig ligner det ikke kun økonomisk politik men mere bred politisk ideologi. For mig er MEGA ikke det Reagen referet til da han brugte begrebet men jeg syntes mere Trumps meldinger ligner Charles Lindbergh's America First-komiteen, hvor det drejer sig om Isolationisme og at USA ikke skulle involvere sig international og iblandet en gang populistisk racisme.
Hvis Trump går hele vejen med denne Isolationisme så skal vi til at se på merkantalisme snarre end på fri markedsøkonomi.
Per Hansen introducere også muligheden for at Trump formentlig vil forsøg at lægge arm med FED, hvis eks. renter går fejl vej. Den vurdering tror jeg Per Hansen har helt ret i. Trump har allerede tidligere gjort forsøg på dette men her var systemet nogelunde resilient. Men Trumps trusseler om at slippe helvedshundene løs på alle som siger ham lidt imod tror jeg ikke vi kan forventet at FED forbliver uafhængig.
Per Hansen gennemgår hvilke sektorer som vil nyde godt af Trumps økonomisk politik. Her må Per Hansen igen henvise til den vaghed som præger Trumps politiske meldinger ved at sige at "Det er ikke entydigt sort/hvidt hvilke sektorer, som et valg af Donald Trump vil understøtte, ..." men jeg syntes det er fair at Per Hansen giver nogle bud.
Jeg tror at Per Hansen har helt ret når han taler om "Olie og gas" og jeg vil udvide med "Kul". Trump syntes at hele den grønne tænkning er noget pjat og han ser også at den gamle del af energi-branchen kan han lave en alliance med som kommer hans ambitioner til gode. "Finans" vil han understøtte, hvis de understøtter ham. J.P. Morgan's CEO Jamie Dimon har læst skriften på væggen og har været ude at rose Trump's politiker. Til gengæld håber Dimon på at han kan opnå yderligere deregulering af bank sektoren.
Jeg tror også at "Medicinalindustrien" i nogen grad vil nyde godt at Trump men jeg er ikke sikker på at udenlanske virksomheder, som Novo Nordisk vil få samme gavn som amerikanske virksomheder.
Med hensyn til "Våbenindustrien" er jeg mere i tvivl end Per Hansen. Jeg tror der er en reel risiko for at Trump melder USA ud af NATO og han er også endt op i slagsmål med topen af det amerikanske militær. Trump vil gjerne fremstår stærk men jeg er ikke sikker på at han forstå at omsætte dette til en national militær styrke.
Der er en branche Per Hansen ikke har taget op og det tech-sektoren (incl. sociale medie giganterne). Her tror jeg desværre at vi vil se en politisering af virksomhederne. Se på Elon Musk og Jeff Bezos i de seneste stykke tid. Her været fuldstændigt knæfald for Trump. Chef-redaktøren på Jeff Bezos Whasington Post har sagt op og 200.000 abonnementer har forladt avisen fordi Bezos ikke ville lade avisen støtte Harris. Dette er ikke sundt at kommercielle aktører i så høj grad handler på frygt for politiske represalier (eller egne ønsker om magt).
Per Hansen's kommentarer omkring Kamela Harris og demokraterne's økonomiske politik er jeg helt på bølgelængde med. Jeg vil måske tilføjre at Harris arbejder helt klart frem imod en velfærdsmodel for børnefamilier som minder om den vi har i de nordiskle lande. Begge forældre skal kunne arbejde og få passet børn men have overskud nok i familien til at der også kan være et riemligt forbruk. Hvis denne politik kan lykkedes kan det styrke stabilitet i den amerikanske samfund, som jeg syntes de seneste år er kommet i ubalance.
Jeg vil så tilføje at jeg syntes begge præsident kandidater kan ligne på nogen med en poltik som vil øge gældsætningen i USA. Det er et problem men jeg er omvendt heller ikke tilhængere af de republikanske forslag om at afviklingen af staten kan løse det gældsproblem. Her er jeg lidt bekymeret for afgrunde i alle retninger jeg ser på den lange bane.
Jeg er egentlig også enig i de betragtninger som Per Hansen gør i afsnittet " Kort sigt: Investorerne hepper på Trump" og her vil jeg gjerne ligge vægt på ordene "kort sigt". I de næste afsnit begynder Per Hansen nemlig at komme ind på de samarbejde som må til hen over midten i amerikanske politik. Her er jeg bare mere pessimistisk end Per Hansen, hvis Trump bliver valgt til Præsident.
Jeg tror at den amerikanske forfatningsystem kommer i krise, hvis han bliver valgt. Republikanerne har klart signaleret de sidste par år at de ikke vil tage den parliamentariske proces på alvor. Jeg tror vi vil se yderligere destabilisering af det politisk system. Tidligere var der en række støttte-spiller rundt Trump som havde oprigtigt respekt for det amerikanske samfunds institutioner men de melder en efter en af de ikke vil stemme på Trump.
Præmisserne for meget af Per Hansen overvejelser er et stabilit samfund men jeg er meget bekymeret for om de præmisser kan opfyldes. Jeg er hellere ikke sikker på at de kan blive opfyldt, hvis Harris kun vinder en snæver valgsejrer. Jeg syntes at det ulmer med risko for politisk vold i USA og jeg har svært ved at se hvordan tingene kan bevæge sig fremover hvis ikke der kommer et klart mandat.
Jeg er syntes at klassik demokratisk og klassisk republikansk politik hver for sig havde nogle interessant ting at byde på. Men jeg skal indrømme at jeg mener Trump er decideret farlig og det republikanske parti er udraderet for kritiske stemmer og de kommer ikke til at rede noget her.
Jeg tror fortsat at Kamila Harris vinder men det er umuligt at få et klart indtryk af situationen fordi der er så mange som gerne vil farve tingene. Jeg kan derfor også godt forstå at Per Hansen har skrevet et indlæg, hvor han prøver at fastholde verden i et perspektiv, som vi kender det. Jeg har derfor også givet en klar og stor tommel op til Per Hansen's indlæg. Men jeg er bekymeret for USA's vej videre frem!
Jeg tvivler på, at man i USA kan implementere en velfærdsmodel for børnefamilier, der ligner den, vi har i de nordiske lande. Danmark har et af verdens højeste skattepres, hvor mange betaler tæt på 75% af deres lønindkomst i skatter og afgifter. Staten administrerer næsten 75% af danskernes penge, hvilket i nogen grad minder om en form for moderne kommunisme hvor staten bestemmer over op til 3/4 del af danskernes indtægt for mange. Man, kalder det vældfærd men ret beset er der ventelister på masser af ting og sager. Her er en liste over de fleste skatter og afgifter:
Indkomstskat:
Bundskat
Topskat
Kommuneskat
Sundhedsbidrag
Kapitalindkomstskat:
Skat på renter
Skat på aktiegevinster
Skat på udbytter
Ejendomsskat:
Grundskyld (afgift på grundværdi)
Ejendomsværdiskat (afgift på ejendomsværdi)
Arv- og gaveafgift:
Afgift på arv
Afgift på gaver
Selskabsskat:
Skat på selskabers indkomst, som forbrugerne i sidste ende betaler.
Indirekte skatter:
Moms (Meromsætningsafgift):
Standard moms (25%)
Nedsat moms (for visse varer og tjenester)
Afgifter på tobak:
Tobaksafgift
Afgifter på alkohol:
Øl- og vintaxa
Spiritusafgift
Brændstofafgifter:
Afgift på benzin
Afgift på diesel
Afgift på biofuels
Miljøafgifter:
CO2-afgift
Energiafgift
Afgifter på motorkøretøjer:
Registreringsafgift
Vægtafgift
Andre skatter og afgifter:
Værdiafgift: Afgift på værdigenstande (f.eks. smykker)
Spilafgifter: Afgifter på spilleautomater og hasardspil
Ejendomsskat for erhvervsejendomme: Erhvervsejendomsskat
Afgifter på affald: Affaldsafgift
Afgift på finansielle transaktioner: Afgift på lån og kredit
Afgifter til det offentlige: Tinglysningsafgift
Registreringsafgift for ejendomshandler
Specifikke afgifter:
Afgifter på el, vand og varme
Afgifter på plastposer
Transport- og vejafgifter: Vejafgift (for lastbiler)
Diverse skatter:
Kirkeskat: Betales af medlemmer af folkekirken.
Afgifter på udledning: Afgifter relateret til miljø- og klimaforhold.
Denne liste dækker en bred vifte af skatter og afgifter i Danmark, men der kan forekomme ændringer og tilføjelser.
Mindre velfærd og mere brugerbetaling (lavere skatter og afgifter) vil kunne have positive effekter for samfundet som helhed. Ved at indføre en større grad af brugerbetaling kan borgerne opfordres til at tage ansvar for deres egne liv og beslutninger. Dette kan føre til en øget følelse af selvstændighed og initiativ, da folk bliver mere bevidste om de omkostninger, der er forbundet med de ydelser, de modtager.
Samtidig kan det mindske afhængigheden af statslig støtte og administration, hvilket vil give staten mulighed for at fokusere sine ressourcer på de mest sårbare grupper, der virkelig har brug for hjælp. Ved at prioritere ansvarlighed og selvhjælp kan vi skabe et mere bæredygtigt samfund, hvor individerne er aktive deltagere i deres eget liv og i det fælles bedste.
Indkomstskat:
Bundskat
Topskat
Kommuneskat
Sundhedsbidrag
Kapitalindkomstskat:
Skat på renter
Skat på aktiegevinster
Skat på udbytter
Ejendomsskat:
Grundskyld (afgift på grundværdi)
Ejendomsværdiskat (afgift på ejendomsværdi)
Arv- og gaveafgift:
Afgift på arv
Afgift på gaver
Selskabsskat:
Skat på selskabers indkomst, som forbrugerne i sidste ende betaler.
Indirekte skatter:
Moms (Meromsætningsafgift):
Standard moms (25%)
Nedsat moms (for visse varer og tjenester)
Afgifter på tobak:
Tobaksafgift
Afgifter på alkohol:
Øl- og vintaxa
Spiritusafgift
Brændstofafgifter:
Afgift på benzin
Afgift på diesel
Afgift på biofuels
Miljøafgifter:
CO2-afgift
Energiafgift
Afgifter på motorkøretøjer:
Registreringsafgift
Vægtafgift
Andre skatter og afgifter:
Værdiafgift: Afgift på værdigenstande (f.eks. smykker)
Spilafgifter: Afgifter på spilleautomater og hasardspil
Ejendomsskat for erhvervsejendomme: Erhvervsejendomsskat
Afgifter på affald: Affaldsafgift
Afgift på finansielle transaktioner: Afgift på lån og kredit
Afgifter til det offentlige: Tinglysningsafgift
Registreringsafgift for ejendomshandler
Specifikke afgifter:
Afgifter på el, vand og varme
Afgifter på plastposer
Transport- og vejafgifter: Vejafgift (for lastbiler)
Diverse skatter:
Kirkeskat: Betales af medlemmer af folkekirken.
Afgifter på udledning: Afgifter relateret til miljø- og klimaforhold.
Denne liste dækker en bred vifte af skatter og afgifter i Danmark, men der kan forekomme ændringer og tilføjelser.
Mindre velfærd og mere brugerbetaling (lavere skatter og afgifter) vil kunne have positive effekter for samfundet som helhed. Ved at indføre en større grad af brugerbetaling kan borgerne opfordres til at tage ansvar for deres egne liv og beslutninger. Dette kan føre til en øget følelse af selvstændighed og initiativ, da folk bliver mere bevidste om de omkostninger, der er forbundet med de ydelser, de modtager.
Samtidig kan det mindske afhængigheden af statslig støtte og administration, hvilket vil give staten mulighed for at fokusere sine ressourcer på de mest sårbare grupper, der virkelig har brug for hjælp. Ved at prioritere ansvarlighed og selvhjælp kan vi skabe et mere bæredygtigt samfund, hvor individerne er aktive deltagere i deres eget liv og i det fælles bedste.
Jeg tror, at Elon Musk vil presse på for, at Trump accelererer den grønne omstilling og øger brugen af solenergi, herunder lagring. Det er dog muligt, at de fortsat vil udvinde olie og gas, som de kan sælge, mens de parallelt vedligeholder et solidt olielager som en slags backup, indtil solenergi kan dække hele behovet. Salget af olie kan dermed finansiere og fremskynde udbygningen af solenergi, hvilket naturligvis ville være en stor fordel for Tesla i en overgangsperiode på måske 10-25 år, indtil olie og gas er fuldt udfaset. Vi skal huske, at solenergi og lagring bliver mere og mere rentable, og om få år vil solenergi sandsynligvis være billigere end at investere i nye olie- og gaskraftværker, som kræver dyre ressourcer, der kun forventes at stige i pris over tid. Det er dog nok for optimistisk at tro, at de vil skrotte de kraftværker, der allerede er bygget, og som normalt kan producere i cirka 25 år.
Ja, 10-årige obligationer er steget, da man forventer, at Trumps toldsatser vil øge inflationen. Det ser ud til, at Trump fører, da det normalt kræver et par procent forspring for, at demokraterne kan vinde. Konflikten i Mellemøsten svækker demokraternes position. Futures stiger, mens oliepriserne falder, fordi angrebet fra Israel ikke ramte iranske olieproduktionsfelter.
Inflationen forventes at falde, så længe oliepriserne også gør det. Det er kun huspriserne og huslejen, der fortsat stiger en smule, ligesom priserne på importerede varer, hvis Trump vinder. Det vil nok tage omkring seks måneder, før stigningerne kan ses i nøgletallene. Jeg spekulerer på, om Musk vil kunne påvirke Trump og republikanerne til at bevæge sig i en grønnere retning. Jeg tror, at flere republikanere vil overveje at købe en Tesla, hvis Trump vinder. 
Det er dog ikke sikkert, at Trump vil indføre alle de tariffer, han taler om; det kan meget vel være valgflæsk. Kinas reaktion på tariffer viser, hvad der kan ske. De har nu indført tariffer på europæiske varer og stoppet opførelsen af EV-fabrikker i EU. Tyskland er meget afhængig af handel med Kina, så det vil ramme landet hårdt. Jeg tror ikke Eu er klar til en egentlig handelskrig, Kina er Tysklands største kunde og motoren i Europa.
EU tror de bare kan indføre tariffer uden der sker noget.
Det er dog ikke sikkert, at Trump vil indføre alle de tariffer, han taler om; det kan meget vel være valgflæsk. Kinas reaktion på tariffer viser, hvad der kan ske. De har nu indført tariffer på europæiske varer og stoppet opførelsen af EV-fabrikker i EU. Tyskland er meget afhængig af handel med Kina, så det vil ramme landet hårdt. Jeg tror ikke Eu er klar til en egentlig handelskrig, Kina er Tysklands største kunde og motoren i Europa.
EU tror de bare kan indføre tariffer uden der sker noget.
Herovre prøver vi febrilsk at klamre os til håbet. Men det ligner mere og mere ønsketænkning, da pilen peger mere og mere i retning af en sejr til tosse-Trump.
Selv om trump klart er mere fascist end demokrat, så går han stadig ind for en slags tredeling af magten, som i Rule by Ignorance, Vulgarity and Stupidity.
Selv om trump klart er mere fascist end demokrat, så går han stadig ind for en slags tredeling af magten, som i Rule by Ignorance, Vulgarity and Stupidity.
