Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: Regnskab lidt bedre end ventet


122778 ProInvestorNEWS 29/10 2024 08:36
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Jyske Bank opjusterede for uger siden sine forventninger til 2024. Det er derfor småt med større nyheder i regnskabet. Strategiopdatering mangler ambitioner

Jyske Bank har leveret et kvartalsregnskab på linje med de nyligt opjusterede forventninger
Disse forventninger om et helårsresultat på 5-5,3 mia. og en EPS på 75-80 fastholdes
For investorerne er det mest interessante i regnskabet, hvad Jyske Bank mener om fremtiden
Hvis det står alene, vil de formentlig vurdere det som "noget der over tid skal præciseres, fyldes ud og opjusteres"
For 2028 tilsiges en egenkapitalforrentning på over 10 %. I 3. kvartal var det 13,2 %
Omkostningsprocenten på 46,2 % i 3. kvartal skal i 2028 være under 50
Jyske Bank vil uændret udlodde 30 &% af årets nettoresultat + aktietilbagekøb

Regnskabet er nogenlunde som forventet. 2028 udlægget er forsigtigt, grænsende til uambitiøst. Investorerne vil formentlig betragte det som et forsigtigt udlæg



29/10 2024 10:10 ProInvestorNEWS 5122781



Jyske Bank bankes ned til laveste kurs siden januar

29/10 09:36

Jyske Bank er tirsdagens prygelknabe ved åbningen af det danske aktiemarked tirsdag.

Aktien sendes efter knap en halv times handel ned med 5,8 pct. til 504,50 kr. til det laveste niveau siden januar i år.

Aktien straffes tilsyneladende for strategien og ikke for regnskabet.

- Regnskabet er nogenlunde som ventet. 2028-udlægget er forsigtigt, grænsende til uambitiøst, vurderer investeringsøkonom i Nordnet i en umiddelbar kommentar.

Inden regnskabet offentliggjorde banken strategi og langsigtede finansielle målsætninger. Banken venter omkostningsprocent under 50, en underliggende forbedring af egenkapitalforrentningen på 10 pct. og en attraktiv udlodning til aktionærerne frem mod 2028.

I tredje kvartal blev bankens basisindtægter lidt bedre end ventet, mens omkostningerne steg mere end ventet. Nedskrivningerne var en indtægt på 82 mio. kr., mens analytikerne havde ventede en udgift på 36 mio. kr. Det er den væsentligste forklaring på bankens bedre end ventede overskud i kvartalet.

.\˙ MarketWire



29/10 2024 10:58 3kilofisk 5122782



Om det er regnskabet eller strategien de sælger på er svært at sige. Måske også bare et tegn på at mange investorer sidder og venter på bare den mindste anledning, undskyld og reel fakta at sælge ud på.



29/10 2024 14:39 Pansen 6122786



Det er helt klart strategien og ukonkret og uambitiøs målsætning. K/I på 0,645 ved kurs 485 indikerer investorfrustration og -vrede. Der mangler aktietilbagekøb som er en no brainer med 13,3 % ROE og udsigt til lidt lavere, men stadig højt i 2025 og langsigtet minimum 10 %. Hilsen Per



29/10 2024 15:09 3kilofisk 6122788



Sjældent at noget kan siges at være "helt klart", når det handler om, hvorfor der handles som der gør. Men måske dette er undtagelsen. Du er 1000 gange mere ekspert på den vinkel end jeg, så ud fra den så bøjer jeg mig.

Men jeg tillader mig nu stadig at tænke, at det eneste interessante her, det er ikke kun den uambitiøse(?) målsætning, men også den bagvedliggende grund og tankegang bag at den er så uambitiøs, og at den tankegang kan være present mere generelt på børsen.



29/10 2024 15:38 Pansen 6122789



Det har du helt ret i. Det er en "Jyske Bank classic", at være meget lidt interesseret i investorerne. Hilsen Per



30/10 2024 08:09 ProInvestorNEWS 3122798



Nordea sænker anbefaling af Jyske Bank til "hold"

30/10 07:46

Jyske Bank får sænket anbefalingen til "hold" af analytikerne hos Nordea, der tidligere havde anbefalingen "køb" og et kursmål på 595 kr.

Det viser data fra Bloomberg.

Nordea sætter ikke kursmål, når anbefalingen er den neutrale "hold".

Jyske Bank leverede tirsdag regnskab for tredje kvartal og ny strategi frem mod 2028. Umiddelbart vurderes strategien som "ikke ambitiøs". Aktien blev tirsdag sendt til bunds i C25-indekset med et fald på 9,4 pct. til 485 kr. Det laveste lukkeniveau siden de første handelsdage i år.

Inden regnskabet offentliggjorde banken strategi og langsigtede finansielle målsætninger. Banken venter omkostningsprocent under 50, en underliggende egenkapitalforrentning på 10 pct. - den var i tredje kvartal på 13,2 pct. - og en attraktiv udlodning til aktionærerne frem mod 2028.

Regnskabet derimod var bedre end ventet og enkelte poster også kendt, da banken opjusterede tidligere på måneden.

.\˙ MarketWire



30/10 2024 10:25 Urban 2122805



Danske Bank sänker riktkursen för Jyske Bank till 600 danska kronor (625), upprepar köp - BN

https://www.nordnet.dk/markedet/nyheder/e7aafba9-3f65-4671-9a6e-b5e7d8f5409c

i dag kl. 10:14 ∙ Finwire



31/10 2024 08:58 Urban 0122830



Jyske Bank: Michael C. Mariegaard, der er bestyrelsesmedlem, har den 29. oktober købt 388 aktier til en samlet kursværdi af 189.966,6 kr.

Niels Erik Jakobsen, der er direktør, har den 29. oktober købt 750 aktier til en samlet kursværdi af 367.600 kr. og har den 30. oktober købt 300 aktier til en samlet kursværdi af 142.560 kr.

Strategic Investments: Kim Mikkelsen, der er IT-direktør, har den 29. oktober købt 55.355 aktier til en samlet kursværdi af 57.992 kr.



TRÅDOVERSIGT