Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er Gubras nye fedmedata en homerun....?


123030 troldmanden 15/11 2024 10:15
Oversigt

Så fik vi fase 1a data fra Gubras amylin GUBamy

Lige lidt indledende beskrivelse af fase 1 forsøg.

Man deler typisk fase 1 forsøg op i 2 eller 3 dele. Fase 1a, 1b/1c

Fase 1a (også kaldet SAD - single ascending dose) er første gang et lægemiddel doseres til mennesker. Her får patienterne KUN én dosering og patienten følges så 4-8 uger.

Fase 1a er så delt op i flere forskellige grupper, hvor man starter med super lave doser. Og hver gang man har færdigdoseret en gruppe, og de ikke får kraftige bivirkninger, så øger man dosis i næste gruppe. Sådan fortsætter man egentligt frem til man rammer en dosis hvor bivirkningerne begynder at blive ubehagelige.

Hvis fase 1a gennemføres med succes, så går man videre til fase 1b også kaldet MAD.( multiple ascending dose) Altså giver man nu forsøgspersonen gentagne dosering. Det kan være 4-16 uger. Man starter igen med lave doser og går stille og roligt op i dosis, hver gang en gruppe er gennemført uden alvorlige bivirkninger.

Nogle gange deler man fase 1b op i 2 dele. Fase 1b med 4-6 ugers dosering. Og fase 1c med 8-16 ugers dosering

Og så til de nye data fra Gubras fase 1a med GUBamy

6 grupper med 8 personer i hver. (6 aktiv dose + 2 placebo i hver gruppe)
Hver gruppe har modtage en dosis højere end den forrige gruppe. Startende med 0,5mg og 6mg som den højeste dosis.

Hver person har kun modtaget én dosering og derefter fulgt i 6 uger.

De havde en BMI på 26,6 ved starten af forsøget.

Det var kun mænd i studiet (kvinder opnår generelt større vægttab ved GLP1ér)

Halveringstiden for stoffet er 270 timer (11 døgn)

Vægttabet var op til 3,25% vs placebo som tog 1% på. Det giver placebojusteret -4,25%

Bivirkningsprofil ser ud til at være bedre end GLP1érne

Men der er særligt én slide der helt sikkert tager meget opmærksomhed rundt omkring hos big pharma. Det er responskurven.(se billede længere nede)

Bemærk kurven der nærmest er flad fra dag 10 og frem. Og peak vægttab synes at komme omkring dag 22. Med kun én dosering!

Den responskurve åbner flere muligheder.

1) Man kan give ret lave dosering én gang om ugen, og stille og roligt akkumuler GUBamy i kroppen med dertilhørende vægttab. Det vil reducere bivirkninger (2mg dosis praktisk talt 0 bivirkninger) og udgift til produktion af API

2) Efter man har taget GUBamy 1 gang per uge i en længere periode og har ramt sit "peak" vægttab, så kan man gå over til 1 gang per mdr. for "vedligeholdelse" af vægten. (det taler Viking Therapeutics rigtig meget om for deres VK2735. (GLP1/GIP på vej ind i fase 3)

3) Potentiel mulighed for kun at dosere 1 gang per mdr.
Det her er en særdeles attraktivt PK profil, og den adskiller sig fra alle andre amyliner hvor vi har set kliniske data. Og det bliver den profil der kommer til at gøre endnu flere big pharma nysgerrige/interesserede i GUBamy.

Data er SÅ gode at jeg mener ledelsen hos Gubra bør sadle en anelse om.

Jeg mener de bør være opportunistiske og forfølge de nye data, ved at udvide deres planlagte fase 1c. (12 ugers dosering) At de udvider fra planlagt 3 doseringsgrupper til 5, således de også kan teste dosering 1 gang per mdr. vs hver uge.

Værditilvæksten ved at kunne vise indledende 1. mdr. data, mener jeg kan blive særdeles stor. Derfor mener jeg også de generelt bør sige tak men nej tak, til de tilbud de får ind i den kommende tid. De har kommenteret på at de er i dialog med flere store selskaber.

Hvis 12 ugers data bekræfter hvad vi har set her i fase 1a, så bør de måske endda vente med en aftale til de har fase 2 data med endnu længere studie. (de er gået i gang med at planlægge fase 2 som kan opstartes 1. halvår 2026)

Interessen for GUBamy og Gubra kommer kun til at stige fremad efter disse data. Det skal dog ikke fortolkes som kursen nu også kun vil have en retning

Som de fleste er bekendt med, så har Zealand Pharma også en amylin kaldet Petrelintide. Den er 12-18 mdr. længere fremme i udviklingen.

Man kan generelt ikke sammenligne på tværs af forskellige studier med lægemidler fra en anden virksomhed. Men alle gør det alligevel, inkl. ham selv sagde hunden. (dem som er interesseret i at lave en licensaftale sammenligner naturligvis også) MEN det er med større usikkerhed når man gør det.

Petrelintide har gennemført fase 1a, 1b og 1c.

Fase 1a testede bla doserne 0,7mg 1,4mg og 2,4mg. Altså én dosering fulgt i 6 uger.
Start BMI var 25,8

Vægttab var -2,6% -3,6% og -4,2%

Placebo gruppen tog 0,6% på i vægt.

Placebojusteret giver det dermed vægttab på -3,2% -4,2% og -4,8%

Fase 1a med Petrelintide var altså meget tæt på de data vi nu har set med GUBamy, men Petrelintide opnåede en my bedre vægttab.

Petrelintide har også gennemført både fase 1b og fase 1c.

Face 1b
2 grupper med hver 10 personer, doseret i 6 uger med doserne 0,6mg og 1,2mg

De havde en start BMI på 25

0,6mg gruppen opnåede et vægttab på -5,3%

1,2mg gruppen opnåede et vægttab på -5,1%

Placebogruppen vægttab på -0,4%.

Det giver placebojusteret -4,9% og -4,7%

Ovenstående fase 1b med Petrelintide, svarer til det fase 1b som GUBamy er i gang med. Nemlig 6 ugers dosering i 2 grupper. Og disse data får vi at se 1. halvår 2025.

Petrelintide data er naturligvis særdeles interessante at holde GUBamy op imod.

Så sent som sidste fredag publicerede JPMorgang en analyse af Zealand Pharma hvori de værdisatte Petrelintide til 45 mia kr.....!

Jeg mener personligt den værdisættelse er alt for høj. Jeg tror ikke på ZP kan opnå så stor en aftale som JPM bla tager udgangspunkt i.

MEN Petrelintide og GUBamy opnår stort set det samme vægttab i fase 1a. OG så er der lige det element med den lange responskurve for GUBamy, der giver en partner mange ekstra attraktive muligheder som ingen andre amylin pt kan tilbyde.

Petrelintide SKAL naturligvis værdisættes højere idet de har afsluttet både fase 1b og 1c. Altså de her 12-18 mdr foran. Men Petrelintide der værdisættes til 45 mia. her og nu af JPM, vs en total værdi af HELE Gubra på 10 mia. Det spænd er alt alt for stort, og bør efter min mening indsnævres over det næste års tid. Og nej jeg siger ikke dermed at Gubra/GUBamy bør stige op mod de 45 mia.

De nye data vil efter min opfattelse også øge risiko/mulighed for et rent opkøb af Gubra.
Gubra har en bred/dyb pipline af fedme stoffer med 8 stk, hvoraf 2/3 er i klinisk udvikling. Og værdien af Gubra er stadig i den lave ende hvor big pharma sagtens kan være med.

Det hidtil dyreste fedmeopkøb var Rosche der sidste år betalte $2,7 mia. for Carmot. Carmot havde på daværende tidspunkt 3 fedmestoffer i udvikling (reelt kun 2 som har værdi) i fase 1 og fase 2.
Jeg siger IKKE at der nok kommer en køber, der er villig til at betale omkring $2,7 mia.

Reelt set mener jeg Gubra ville passe perfekt hos Boeheringer Ingleheim, hvor de jo allerede har licensaftaler på 3 stoffer. Og BI havde faktisk rettigheden til ZP Petrelinitide, men de valgte at lever den tilbage til ZP. Det har de nok fortrudt big time. Jeg føler mig derfor meget overbevist om BI som minimum allerede har snak i gang om en mulig licensaftale på GUBamy.

Men der er også en uskreven regel i branchen. Et stort farma selskab lancerer ikke et såkaldt fjendtligt opkøb af et mindre biotech selskab hvor de allerede har licensaftaler. Så et evt bud fra BI på Gubra kommer kun hvis Gubra selv sætter gang i en mulig salgsprocess, eller hvis et andet big pharma kommer først med et bud på hele selskabet. Så er døren åbnet for alle.

Så så jeg også gerne Gubra asap ansætter en rigtig god (læs allerede erfaring hos et børsnoteret selskab hvor der er stor ekstern fokus) fuldtids IR. En der bla relativt hurtigt kan være med til at sætte Gubra mere på nethinden i US. Bla få nogle amerikanske analytikere til at dække Gubra på lige fod med ZP og en række andre US fedme biotech. PT ser jeg den meget lidt nævnt i US.

Ovenstående skal ikke læses som nogen anbefaling. Biotech er HIGH risk, og derfor kun for de få investorer.



15/11 2024 10:16 troldmanden 11123031



Her er responskurven af én dosering med GUBamy.

Disse data jeg mener bliver helt centralt, for den kommende ekstra opmærksomhed Gubra/GUBamy får.

Klik på billedet for at forstørre det

amylin, DACRA, Gubra, obesity




15/11 2024 10:20 troldmanden 11123033



Her er data på det tilsvarende fase 1a studie med Petrelintide. Altså også kun én dosering der følges i 6 uger.

Lige en my mere vægttab. Men personerne tager hurtigere på i vægt igen end den stort set flade responskurve af GUBamy

amylin, DACRA, Gubra, obesity




15/11 2024 10:23 troldmanden 8123036



Her er fase 1b data med Petrelintide. Altså 6 ugers forsøg som GUBamy netop nu også er i gang med

amylin, DACRA, Gubra, obesity




15/11 2024 11:08 troldmanden 10123043



Hvem har allerede Amylin i klinisk udvikling?

Novo har 3 hvoraf CagriSema rapportere fase 3 data her i dec.

LLY har også 3 hvoraf den der er længst fremme er i fase 2.

Astrazeneca har en i fase 1

ZP har Petrelintide der er på vej i fase 2.

Gubra har GUBamy i fase 1.

Mig bekendt er der ikke flere end ovenstående. Altså kun 2 der endnu ikke har en big pharma partner endnu. Og det er så 2 danske biotech

AstraZeneca har på ObesityWeek lige vist fase 1 med deres amylin kaldet AZD6234.

AZD6234 viste op til 3,8% vægttab, placebojusteret omkring 3,6%

Men bemærk responskurven. Peak vægt sker 4-5 dage efter doseringen. Efter 14 dage har personerne taget næsten halvdel af det oprindelige vægttab på igen.

Jeg ved godt hvilket molekyle/data big pharma helst vil have.

Klik på billedet for at forstørre det

amylin, DACRA, Gubra, obesity




15/11 2024 11:26 ProInvestorNEWS 6123045



Læs mere omkring konkurrent situationen på amylin i
transcriptet fra Q&A med CEO Adam Steensberg, Zealand Pharma d. 14. november 2024

https://proinvestor.com/uploads/ir/cms/QA-Zealand%20Pharma%202024-11-14.pdf



15/11 2024 12:21 3kilofisk 9123047



Fremragende indlæg. Tak for det.



TRÅDOVERSIGT