Hej. Er der nogen der ved om der er faste krav for hvad der der kan handles i ASK-depotet eller om det er noget bankerne selv regulerer? Jeg købte fx den amerikanske ADR notering af TEVA til min ASK tilbage i '21 men den blev ca et år senere tvangsflyttet af Danske Bank fra ASK til et almindeligt depot med en forklaring om at det ikke var tilladt at have ADR noteringer i ASK-depotet. Nu er det imidlertid mit indtryk at mange "nordnettere" har netop den notering i deres ASK så hvad gælder egentlig her?
29/12 2024 09:34 TeamGarlic 1
123737 Hej Verlente. Der må være nogle tekniske detaljer omkring reguleret markedsplads for dine ADR'er i TEVA. Jeg kan ikke finde andet i reglerne:
https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/indberetning-af-aktiesparekonto
https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/indberetning-af-aktiesparekonto
1000 tak for svar. Jeg vil prøve at ringe til banken og høre hvad der er op og ned.
Reglerne:
"...
§ 5. Følgende aktiver kan indgå på aktiesparekontoen:
1) Kontantindeståender på indlånskontoen.
2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette gælder dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 18, 19 C eller 22, aktier m.v., der indgår i en investering, der er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1, eller konvertible obligationer.
3) Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21 og omsættelige investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B.
Stk. 2. Aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiesparekontoen.
..."
En ADR kan ikke uden videre kvalificeres som aktie og omfattet af ABL, og dermed ikke uden videre anses for omfattet af ASKL § 5, stk. 1, nr. 2. Det kræver en nærmere bedømmelse af det konkrete aftalegrundlag mellem depotbanken og erhververen af ADRen og forholdene i øvrigt, se fx afgørelsen her, hvor der er en ret grundig gennemgang: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2350898&chk=219529
Mvh.
Insolvens
"...
§ 5. Følgende aktiver kan indgå på aktiesparekontoen:
1) Kontantindeståender på indlånskontoen.
2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette gælder dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 18, 19 C eller 22, aktier m.v., der indgår i en investering, der er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1, eller konvertible obligationer.
3) Investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, eller § 21 og omsættelige investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B.
Stk. 2. Aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiesparekontoen.
..."
En ADR kan ikke uden videre kvalificeres som aktie og omfattet af ABL, og dermed ikke uden videre anses for omfattet af ASKL § 5, stk. 1, nr. 2. Det kræver en nærmere bedømmelse af det konkrete aftalegrundlag mellem depotbanken og erhververen af ADRen og forholdene i øvrigt, se fx afgørelsen her, hvor der er en ret grundig gennemgang: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2350898&chk=219529
Mvh.
Insolvens
29/12 2024 20:32 TeamGarlic 1123741 Godt indlæg Insolvens . Så kan man købe TEVA-aktien på den amerikanske børs som en rigtig aktie eller skal den handles i Tel Avi, som så må være hoved-børsen!
Hvis det er tilfældet, så falder mange udenlandske aktier som AliBaba mv. jo også ved siden af eller hur?
Hvis det er tilfældet, så falder mange udenlandske aktier som AliBaba mv. jo også ved siden af eller hur?
Det er bestemt ikke udelukket, at ADRen faktisk kvalificerer sig som en aktie omfattet af ABL, og dermed også af ASKL. Det er vigtigt lige at understrege. Det afgørende i den sammenhæng er, om ADRen reelt repræsenterer en eller flere aktier i selskabet. I den forbindelse lægges der især vægt på, om besiddelse af ADRen via aftalegrundlaget faktisk indebærer, at man som ejer af ADRen har de sædvanlige økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, som knytter sig til en aktie. Her lidt nærmere om denne bedømmelse fra den afgørelse, som jeg refererede til:
"...
Hvorvidt et ADR-bevis kan anses for at være en aktie må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Depotbanken og indehaveren af ADR-beviset, se SKM2022.127.LSR ovenfor. I den forbindelse er det på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der bør lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie.
For at et ADR-bevis kan anses for omfattet af reglerne for beskatning af aktier, skal der være tale om en de facto overførsel af de konkrete, eksisterende forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på den underliggende aktie med den virkning, at Depotbanken reelt er afskåret fra at råde over den underliggende aktie.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær af de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken i øvrigt besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne. Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette dog efter Skattestyrelsens opfattelse medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende.
Ved vurderingen heraf skal det efter Skattestyrelsens opfattelse især tillægges vægt, om ADR-beviset reelt udgør bevis på en ejerandel i et kapitalselskab, og i denne forbindelse hvilken part der har de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie. Der skal således bl.a. henses til, om ADR-beviset svarer til en underliggende aktie i det danske selskab, om banken har foretaget en reel stemmeoverførsel til indehaveren af ADR-beviset, om de økonomiske rettigheder er overført, og om banken forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ADR-beviset, fx ændringer af kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs.
I det foreliggende tilfælde er ADR-beviserne (ADS'erne) depotbeviser i form af notede omsætningspapirer, der udstedes af en amerikansk depotbank på baggrund af en korresponderende, deponeret aktie, og som giver indehaveren en ret til den underliggende (deponerede) aktie i det danske selskab mod betaling af et administrationsgebyr. Det er oplyst til sagen, at der ikke har været eller vil blive anvendt pre-release. Endvidere fremgår det af deponeringsaftalen, at som civilretlig indehaver af ADR-beviset anses den hos Depotbanken registrerede ejer heraf.
Det konkrete ADS-program er et såkaldt sponsoreret program, der er etableret af et dansk unoteret selskab med henblik på nytegning af kapital ved udstedelse af noterede ADR-beviser i USA. Det danske selskab har indgået en aftale med en amerikansk bank om etablering af det pågældende ADS-program. Aftalen regulerer forholdet mellem banken, det danske selskab og indehaverne af ADS'erne. Depotbanken har i det foreliggende tilfælde kontraktligt fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende danske aktier. ADS'erne 'erstatter' således i realiteten de underliggende aktier og bærer de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, herunder likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettigheder på det danske selskabs generalforsamling i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.
I nærværende tilfælde er der tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder overføres fra de underliggende aktier til ADS'erne (ADR-beviserne), at Depotbanken konkret har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og alene agerer som forvalter, og at ADR-indehaverne direkte agerer som aktionærer i det underliggende danske selskab, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs. Desuden er ADR-programmet i denne konkrete situation etableret med henblik på nytegning af aktiekapital og rent faktisk anvendt dertil.
På dette grundlag og idet det forudsættes, at aktierne i depotet ikke afstås, udlånes eller på anden vis overføres til 3. mand, at der altid er en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis, at der ikke sker pre-release, og at ADS'erne vedbliver at bære rettigheder svarende til de underliggende aktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ADR-beviserne i realiteten udgør bevis på kapitalandele(ne) i et dansk unoteret selskab med skatteretsevne. De pågældende ADS'er (ADR-beviser) skal på denne baggrund anses for bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at den registrerede ADS-indehaver er aktionæren i det danske selskab med de rettigheder, der følger af ejerskabet af aktierne.
Det forhold, at et ADR-bevis svarer til 14 aktier i det underliggende selskab, ses ikke at kunne føre til et andet resultat, så længe rettighederne i relation til de 14 underliggende aktier i deres helhed er overført til ADR-beviset.
..."
Hvis der er tale om, at ADRen reelt overfører rettighederne, så anses man altså skatteretligt for at eje aktier direkte i selskabet, og så bliver ADRen på den måde en aktie efter ABL.
Det er et lidt andet spørgsmål, om og hvilke udenlandske selskaber der i det hele taget skatteretligt kan anses for at være eller sidestilles med aktieselskaber. Der er rigtig mange selskabstyper verden over, da de fleste lande har kapitalselskaber, som grundlæggende ligner/er/fungerer som aktieselskaber. Det er nok som oftest også kun disse typer selskaber, der optages til handel på de regulerede markeder. Så hvis et bestemt udenlandsk selskab (altså ikke ETFer eller andet) er optaget til handel på et reguleret marked som fx Hong Kong, Tel Aviv eller lignende, så er det formentlig en aktie i ABLs forstand. Om det marked så er reguleret i ABLs forstand er et tredje spørgsmål. Men om det er en hovednotering eller binotering gør vist ikke i sig selv skatteretligt en forskel.
Bemærk i øvrigt, at når ADRen anses for at indebære, at man ejer aktier i selskabet, så er det muligt, at selskabet kan anses for at blive handlet på et reguleret marked via ADRen, selvom selskabets aktier ikke i øvrigt er optaget til handel på et reguleret marked.
Mvh.
Insolvens
"...
Hvorvidt et ADR-bevis kan anses for at være en aktie må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Depotbanken og indehaveren af ADR-beviset, se SKM2022.127.LSR ovenfor. I den forbindelse er det på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der bør lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie.
For at et ADR-bevis kan anses for omfattet af reglerne for beskatning af aktier, skal der være tale om en de facto overførsel af de konkrete, eksisterende forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på den underliggende aktie med den virkning, at Depotbanken reelt er afskåret fra at råde over den underliggende aktie.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær af de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken i øvrigt besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne. Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette dog efter Skattestyrelsens opfattelse medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende.
Ved vurderingen heraf skal det efter Skattestyrelsens opfattelse især tillægges vægt, om ADR-beviset reelt udgør bevis på en ejerandel i et kapitalselskab, og i denne forbindelse hvilken part der har de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie. Der skal således bl.a. henses til, om ADR-beviset svarer til en underliggende aktie i det danske selskab, om banken har foretaget en reel stemmeoverførsel til indehaveren af ADR-beviset, om de økonomiske rettigheder er overført, og om banken forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ADR-beviset, fx ændringer af kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs.
I det foreliggende tilfælde er ADR-beviserne (ADS'erne) depotbeviser i form af notede omsætningspapirer, der udstedes af en amerikansk depotbank på baggrund af en korresponderende, deponeret aktie, og som giver indehaveren en ret til den underliggende (deponerede) aktie i det danske selskab mod betaling af et administrationsgebyr. Det er oplyst til sagen, at der ikke har været eller vil blive anvendt pre-release. Endvidere fremgår det af deponeringsaftalen, at som civilretlig indehaver af ADR-beviset anses den hos Depotbanken registrerede ejer heraf.
Det konkrete ADS-program er et såkaldt sponsoreret program, der er etableret af et dansk unoteret selskab med henblik på nytegning af kapital ved udstedelse af noterede ADR-beviser i USA. Det danske selskab har indgået en aftale med en amerikansk bank om etablering af det pågældende ADS-program. Aftalen regulerer forholdet mellem banken, det danske selskab og indehaverne af ADS'erne. Depotbanken har i det foreliggende tilfælde kontraktligt fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende danske aktier. ADS'erne 'erstatter' således i realiteten de underliggende aktier og bærer de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, herunder likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettigheder på det danske selskabs generalforsamling i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.
I nærværende tilfælde er der tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder overføres fra de underliggende aktier til ADS'erne (ADR-beviserne), at Depotbanken konkret har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og alene agerer som forvalter, og at ADR-indehaverne direkte agerer som aktionærer i det underliggende danske selskab, herunder om ADR-indehaverne vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af depotbankens konkurs. Desuden er ADR-programmet i denne konkrete situation etableret med henblik på nytegning af aktiekapital og rent faktisk anvendt dertil.
På dette grundlag og idet det forudsættes, at aktierne i depotet ikke afstås, udlånes eller på anden vis overføres til 3. mand, at der altid er en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis, at der ikke sker pre-release, og at ADS'erne vedbliver at bære rettigheder svarende til de underliggende aktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ADR-beviserne i realiteten udgør bevis på kapitalandele(ne) i et dansk unoteret selskab med skatteretsevne. De pågældende ADS'er (ADR-beviser) skal på denne baggrund anses for bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at den registrerede ADS-indehaver er aktionæren i det danske selskab med de rettigheder, der følger af ejerskabet af aktierne.
Det forhold, at et ADR-bevis svarer til 14 aktier i det underliggende selskab, ses ikke at kunne føre til et andet resultat, så længe rettighederne i relation til de 14 underliggende aktier i deres helhed er overført til ADR-beviset.
..."
Hvis der er tale om, at ADRen reelt overfører rettighederne, så anses man altså skatteretligt for at eje aktier direkte i selskabet, og så bliver ADRen på den måde en aktie efter ABL.
Det er et lidt andet spørgsmål, om og hvilke udenlandske selskaber der i det hele taget skatteretligt kan anses for at være eller sidestilles med aktieselskaber. Der er rigtig mange selskabstyper verden over, da de fleste lande har kapitalselskaber, som grundlæggende ligner/er/fungerer som aktieselskaber. Det er nok som oftest også kun disse typer selskaber, der optages til handel på de regulerede markeder. Så hvis et bestemt udenlandsk selskab (altså ikke ETFer eller andet) er optaget til handel på et reguleret marked som fx Hong Kong, Tel Aviv eller lignende, så er det formentlig en aktie i ABLs forstand. Om det marked så er reguleret i ABLs forstand er et tredje spørgsmål. Men om det er en hovednotering eller binotering gør vist ikke i sig selv skatteretligt en forskel.
Bemærk i øvrigt, at når ADRen anses for at indebære, at man ejer aktier i selskabet, så er det muligt, at selskabet kan anses for at blive handlet på et reguleret marked via ADRen, selvom selskabets aktier ikke i øvrigt er optaget til handel på et reguleret marked.
Mvh.
Insolvens
30/12 2024 19:23 TeamGarlic 1123747 Det er vældig interessant at dykke ned i Insolvens . Jeg har hidtil antaget, at en ADR modsvaredes af en deponeret aktie, men der kan være krøller på historien. Tænker ikke mange nødvendigvis er klar over, at TEVA ikke er amerikansk, men israelsk.
