Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trump: Derfor holder dansk økonomi og investorer vejret


124295 Stroka 20/1 2025 08:16
9
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet



Når Donald Trump officielt bliver indsat som USA's 47. præsident, er der mange gode grunde til at følge med og holde øje. Investorerne vil reelt mene, at det føles som om Donald Trump allerede har været præsident i nogle måneder, når man ser på den danske aktiemarkedsnedtur.



USA præsident er (normalt) god for økonomien

Normalt har enhver ny amerikansk præsident kunne regnes med som en der har været god for økonomien og aktiemarkedet. Især men ikke kun i USA, men også globalt. Det kan meget vel være i det mindste lidt anderledes i år med en historisk og stor 110+ % fokus på USA.



Hvad koster markedsadgang til den amerikanske forbruger?

Donald Trump har pointeret, at han vil kigge indad og sikre, at udenlandske selskaber i størst mulig udstrækning kommer til at betale for markedsadgang til den amerikanske forbruger igennem toldsatser; formentlig overvejende, hvis produkterne ikke er produceret i USA, men alt kan være i spil.



For Danmark er der rigtig meget på spil

Den danske betalingsbalances løbende poster bugner med overskud. I november 2024 var det på hele 46,8 mia. og til og med november måned var der et samlet overskud på 379,7 mia. som det fremgår af DST

SA er klart Danmarks største eksportmarked

USA er over de sidste 4 år blevet det absolut største eksportmarked, og har markant overhalet Tyskland. Den vækst er formentlig drevet af:

Den amerikanske økonomi er vokset langt mere end den tyske
Det amerikanske life-science marked er verdens største og danske selskaber har en meget stærk position her.
Novo Nordisk effekten.
En meget stærk USD



For mange af de danske selskaber er USA et ekstremt vigtigt eksportmarked. Det gælder for bl.a. for:

Novo Nordisk
Coloplast
Lundbeck
Novonesis
AMBU
Demant
GN Store Nord
Bavarian Nordic

Men også transportselskaber som A.P.Møller-Mærsk og DSV har af naturlige årsager interesser i USA.



56,4 % af Novo Nordisk salg i 3. kvartal i USA

Ovenstående er ikke udtømmende, men skal blot ses som eksempler. For Novo Nordisk vedkommende gik 56,4 % af deres salg til USA i 3. kvartal 2024. Over de seneste år er det tal steget, og det vil være naturligt at antage, at når vægttab er en betydelig vækstdriver, og USA er landet med flest overvægtige, vil andelen stige yderligere og måske ret kraftigt de kommende 5 år. Behørigt med det forbehold in mente, at styrkelsen af USD, som vi har set de seneste år, også har gjort eksportværdien på det amerikanske marked større.



Ikke alle er afhængige af USA

Hjemmemarkedsorienterede selskaber som de danske banker og forsikringsselskaber har en indirekte positiv interesse i at det går godt for danske selskaber. Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Tryg, Alm.Brand er således eksempler på større danske selskaber, som ikke bliver påvirket direkte af amerikanske toldsatser og handelsfjendtligheder

Carlsbergs vigtigste markeder er Europa - Vest, Øst og Norden samt Kina og måske i fremtiden også Indien. Derimod har udviklingen i USA kun en meget lille betydning for Carlsberg. Det samme gælder for Royal Unibrew, som ikke har nogen eksponering i USA.



Hvad gør Donald Trump?

Alle holder vejret, og venter på at "spændingen" bliver udløst. Her er nogle af de centrale ting, som de fleste investorer vil kunne genkende dilemmaet i:



Annoncerer Donald Trump en 60/25/10 toldsats fra Kina/Mexico,Canada/Europa, Danmark?
Hvornår skal disse toldsatser i givet fald indfases?
Kommer der en speciel dansk disfavorisering lex Grønland?
Er der nogen som fortæller Donald Trump, at han allerede i dag har mulig for at "bruge Grønlands strategiske position; at det ligger alle lande frit for at søge om tilladelser til råstofudvinding i Grønland, og at man i markedsdrevne økonomier ikke kan stjæle aktiver uden at det bliver bemærket?

Hvordan reagerer investorerne? De seneste måneder har udenlandske investorer med grønthøstermetoden massivt dumpet udvalgte danske aktier af mange forskellige årsager: Vestas og Ørsted er blevet banket på grund af grøn omstilling og USA, Novo Nordisk pga. data skepsis og dansk USA afhængighed, GN Store Nord på grund af usikkerhed om "entreprise" og ekstremt shortsolgte positioner osv.

En ting er indtjeningsforventninger. Noget andet og aktuelt langt vigtigere, langt alvorligere og mere markedspåvirkende er risikopræmien, og udsalg drevet af frygt for at andre også vil sælge aktierne senere. Det er ret tydeligt, at det er en markant faktor.



Hvad skal man gøre?

Det er i sagens natur umuligt at give det rigtige råd og den rigtige anbefaling. Dels fordi der er tale om usikkerheder, som kommer fra alle (u)mulige steder, og dels fordi et råd og anbefaling kræver en viden om den enkelte investorers risikoappetit og tidshorisont. Den har jeg i sagens natur jo (fortsat) ikke.



Hvad kan man gøre?

Hvis du som investor vil søge ly, er der især 2 muligheder. Den ene er at reducere i din beholdning af aktier. Dels hvis du har for mange aktier og for meget risiko i forhold til den investor som du er. Måske har du for stor en risiko i udvalgte danske aktier?



Har du kontanter klar til endnu større kursbevægelser?

En anden mulig årsag til risikoreduktion er, at du gerne vil være godt forberedt på at foretage de porteføljetilpasninger som den nuværende usikkerhed kan give anledning til: At veksle eksponering til kontanter, som er klar til at blive sat i spil i det situationer, hvor risikopræmien stiger (yderligere), kan være en fornuftig disposition for nogen.



Er risikoen ved at være ude større end inde efter kursfald?

Når det gælder udvalgte danske aktier er en af udfordringerne at en række selskabers aktier allerede er sendt steder hen, hvor risikopræmien er den forklaringsvariabel, som kan udstille, at nervøsiteten aktuelt er meget stor. Det kræver formentlig yderligere usikkerhed

for at aktierne falder yderligere, og risikoen for at være ude af markedet kan derfor i udvalgte selskaber være større end at være investeret efter store kursfald.

De hjemmmemarkedsorienterede danske selskaber bliver kun ramt indirekte af risikopræmien. Banker og forsikringsselskaber og eksempelvis bryggerierne har ingen eller kun en helt ubetydelig følsomhed overfor hvad der her og nu direkte sker på det amerikanske marked. Til gengæld er netop de udfordret af et vigende ølsalg. Når det regner på præsten kan det dryppe på degnen effekten kan ikke udelukkes og bør ikke totalt ignoreres, men den bør alt andet lige være lille/mindre/moderat.



Er det stadig "America first" for investorerne?

Investorerne har de seneste måneder i høj grad positioneret sig efter at det stadig er og (for)bliver i USA, USD og de største amerikanske virksomheder, hvor investorerne generelt kan hente de bedste afkast. Gælder det stadig.



Flere ting taler for "America first"

Investorerne forventer at Donald Trump vil "lægge hårdt ud" og fortsætte den linie med sine udtalelser fra de seneste måneder, som investorerne har danset efter. Det kan være med told, fokus på USA økonomi, bl.a.

Investorerne skal have den gode grund til at allokere de mange penge ud af USA. Så længe aktierne stiger, kryptovalutaer kører op og der er fuld fokus på "mere af det samme", er det sandsynligt, at den nuværende udvikling fortsætter.



Men der findes også andre muligheder

Globale investorer har placeret 73,5 % af deres midler i overvejende de 10 største amerikanske selskaber. USA vægter totalt 10x i forhold til EUR zonen i en MSCI Core (eksklusive eksempelvis Kina/Indien). Europa er politisk og økonomisk presset og udfordret, men alt er ikke udsigtsløst.



DAX performer med en verden udenfor bilaktierne

Eksempelvis har det tyske DAX indeks de seneste 6 måneder fuldt ud kunne holde trit med det amerikanske Nasdaq indeks på trods af disse udfordringer. Mest kendt i Tyskland er nok bilaktierne, men der findes en investeringsverden udenfor bilerne.

Forventningerne til verden udenfor USA er små. Alle indeksinvestorer har kun øje på USA af markedsvægtede årsager. Der skal ikke så store ændringer i billedet til for at gøre den investeringsmæssige forskel.



Taknemmeligt dansk udgangspunkt med lave forventninger

Danmark er, jævnfør ovenstående et godt eksempel på, hvor stemningen er dårlig og trykket. Forventningerne er om ikke presset i bund, så dog i hvert fald meget lave. Det kan gøre den overraskende og måske gode forskel.



Uvished er det eneste givne

Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi ikke med sikkerhed ved hvad der kommer til at ske. Donald Trump vil formentlig lægge hårdt ud. Hvis han ser amerikanske aktier stiger, vil han være bestyrket i, at det han gør, er rigtigt. Hvis investorerne af mange årsager begynder at tvivle, kan kursen blive ændret

Figur 1: Oversigt over Betalingsbalancens løbende poster
Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=48453

(Klik på billedet for at forstørre)




20/1 2025 08:21 Stroka 7124296



Figur 2: Udvikling i Danmarks vigtigste eksportmarkeder USA/Tysklands relative andel siden 2020
Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=48453

(Klik på billedet for at forstørre)




TRÅDOVERSIGT