Jeg er investor i et lille biotekfirma, som er kraftigt shortet. Det har fået mig til at spekulere på, om man løber en risiko ved at udlåne sine aktier til shorting. Man kan jo forestille sig, at kursen pludselig stiger kraftigt (en short squeeze), hvor shorteren ikke har økonomi til at købe aktien tilbage. Er det handelsplatformen eller er det mig som investor, der løber en risiko for tab. Jeg har spurgt ChatGPT, som giver følgende velformulerede svar:
Når man låner sine aktier ud til shorting, sker det gennem en aftale mellem investoren (udlåneren), handelsplatformen (mægleren) og shorterne. Tabsrisikoen afhænger af de specifikke vilkår i denne aftale, men normalt er risikoen fordelt på følgende måde:
1. Handelsplatformens rolle
Handelsplatformen fungerer som mellemled mellem udlåneren og shorteren. For at minimere risikoen kræver platformen typisk, at shorteren stiller sikkerhed (collateral), som kan være kontanter eller andre aktiver. Sikkerheden skal dække værdien af de lånte aktier og justeres løbende, hvis aktiekursen stiger.
Hvis aktiekursen stiger kraftigt, og shorteren ikke længere kan stille tilstrækkelig sikkerhed, kan handelsplatformen tvangslukke shorterens position ved at købe aktierne tilbage på markedet. Platformen kan dermed minimere tabet, før shorteren bliver insolvent.
2. Investorens risiko
Som langsigtet investor, der låner sine aktier ud, er du normalt beskyttet mod tab, så længe shorteren stiller tilstrækkelig sikkerhed, og handelsplatformen overholder sin rolle som risikostyrer. Hvis shorteren misligholder sine forpligtelser, og sikkerheden ikke er tilstrækkelig, kan handelsplatformen i værste fald mangle midler til at dække tabet. I så fald kan investoren stå med risikoen for ikke at få sine aktier tilbage.
3. Risikostyring på handelsplatformen
De fleste handelsplatforme har mekanismer på plads for at reducere denne risiko:
• Margin calls: Hvis aktiekursen stiger, kræver platformen mere sikkerhed fra shorteren.
• Overcollateralization: Shorteren skal stille sikkerhed, der overstiger værdien af de lånte aktier.
• Tvangslukning: Positioner lukkes automatisk, hvis sikkerheden ikke er tilstrækkelig.
Konklusion
I de fleste tilfælde bærer handelsplatformen risikoen for, at shorteren ikke kan tilbagekøbe aktierne, da de administrerer sikkerheden og tvangslukninger. Som investor er din risiko typisk begrænset, men du bør altid læse vilkårene for udlånsordningen nøje, da dårlig risikostyring fra handelsplatformens side potentielt kan føre til tab.
Når man låner sine aktier ud til shorting, sker det gennem en aftale mellem investoren (udlåneren), handelsplatformen (mægleren) og shorterne. Tabsrisikoen afhænger af de specifikke vilkår i denne aftale, men normalt er risikoen fordelt på følgende måde:
1. Handelsplatformens rolle
Handelsplatformen fungerer som mellemled mellem udlåneren og shorteren. For at minimere risikoen kræver platformen typisk, at shorteren stiller sikkerhed (collateral), som kan være kontanter eller andre aktiver. Sikkerheden skal dække værdien af de lånte aktier og justeres løbende, hvis aktiekursen stiger.
Hvis aktiekursen stiger kraftigt, og shorteren ikke længere kan stille tilstrækkelig sikkerhed, kan handelsplatformen tvangslukke shorterens position ved at købe aktierne tilbage på markedet. Platformen kan dermed minimere tabet, før shorteren bliver insolvent.
2. Investorens risiko
Som langsigtet investor, der låner sine aktier ud, er du normalt beskyttet mod tab, så længe shorteren stiller tilstrækkelig sikkerhed, og handelsplatformen overholder sin rolle som risikostyrer. Hvis shorteren misligholder sine forpligtelser, og sikkerheden ikke er tilstrækkelig, kan handelsplatformen i værste fald mangle midler til at dække tabet. I så fald kan investoren stå med risikoen for ikke at få sine aktier tilbage.
3. Risikostyring på handelsplatformen
De fleste handelsplatforme har mekanismer på plads for at reducere denne risiko:
• Margin calls: Hvis aktiekursen stiger, kræver platformen mere sikkerhed fra shorteren.
• Overcollateralization: Shorteren skal stille sikkerhed, der overstiger værdien af de lånte aktier.
• Tvangslukning: Positioner lukkes automatisk, hvis sikkerheden ikke er tilstrækkelig.
Konklusion
I de fleste tilfælde bærer handelsplatformen risikoen for, at shorteren ikke kan tilbagekøbe aktierne, da de administrerer sikkerheden og tvangslukninger. Som investor er din risiko typisk begrænset, men du bør altid læse vilkårene for udlånsordningen nøje, da dårlig risikostyring fra handelsplatformens side potentielt kan føre til tab.
Jeg har aldrig hørt om nogen, der tabte på at låne deres aktier ud til short. Men jeg ville ikke turde gøre det på en platform som Robinhood, hvis man overhovedet kan gøre det hos dem. Jeg gør det hos Interactive Brokers. Jeg ved ikke, om man kan gøre det hos Nordnet.
Svaret fra ChatGPT på dit spørgsmål er i mine øjne faktisk rimeligt godt og dækkende på overordnet plan.
Men helt grundlæggende er udgangspunktet egentlig, at du ved aftalen om udlån af dine aktier har en modpartsrisiko/kontraktrisiko på helt sædvanlig vis. Så det er ret væsentligt, hvem modparten/kontraktparten faktisk er - altså hvem er det faktisk, du låner aktierne ud til ? Er det fx til bank/broker eller er det en anden investor/shorteren ? Risikoen ved den ene eller anden type modpart/kontraktpart kan mildt sagt være meget forskellig. Så det er under alle omstændigheder - og som altid - nødvendigt at læse og sætte sig ind i selve den konkrete aftale om aktieudlån.
I svaret fra ChatGPT er det egentlig lagt til grund, at der er tale om udlån til en anden investor/shorteren. Og så beskrives den risikominimering/risikostyring, som platform/broker typisk udøver i forhold til den anden investor/shorteren på baggrund af aftalen med denne. Principielt kunne der bare også være tale om udlån til platform/broker/bank, hvor risikoen alt andet lige kunne være væsentligt mindre.
Men helt grundlæggende er udgangspunktet egentlig, at du ved aftalen om udlån af dine aktier har en modpartsrisiko/kontraktrisiko på helt sædvanlig vis. Så det er ret væsentligt, hvem modparten/kontraktparten faktisk er - altså hvem er det faktisk, du låner aktierne ud til ? Er det fx til bank/broker eller er det en anden investor/shorteren ? Risikoen ved den ene eller anden type modpart/kontraktpart kan mildt sagt være meget forskellig. Så det er under alle omstændigheder - og som altid - nødvendigt at læse og sætte sig ind i selve den konkrete aftale om aktieudlån.
I svaret fra ChatGPT er det egentlig lagt til grund, at der er tale om udlån til en anden investor/shorteren. Og så beskrives den risikominimering/risikostyring, som platform/broker typisk udøver i forhold til den anden investor/shorteren på baggrund af aftalen med denne. Principielt kunne der bare også være tale om udlån til platform/broker/bank, hvor risikoen alt andet lige kunne være væsentligt mindre.
