Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Mads Nipper stopper som topchef i Ørsted


124487 exitnu 31/1 2025 08:08
2
Oversigt

Mads Nipper stopper som topchef i Ørsted. Det oplyser den danske energikæmpe i en meddelelse fredag morgen.

https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/mads-nipper-stopper-som-topchef-i-orsted



31/1 2025 08:32 koden 2124488



Det måtte jo komme, selvom fejl er startet før hans tid.



31/1 2025 08:39 ProInvestorNEWS 2124489



Rasmus Errboe udnævnes som administrerende direktør for Ørsted og erstatter Mads Nipper, som træder tilbage som CEO
31.1.2025 08:00:23 CET ' Ørsted A/S ' Intern viden

Ørsteds bestyrelse har i dag udnævnt Rasmus Errboe, nuværende viceadministrerende direktør og kommerciel direktør, til ny koncernchef og administrerende direktør for virksomheden. Han erstatter Mads Nipper, som træder tilbage fra sin stilling som koncernchef og administrerende direktør for Ørsted.

Mads Nipper kom til Ørsted i januar 2021. Han træder tilbage som administrerende direktør den 1. februar 2025, hvor Rasmus Errboe tiltræder i rollen som koncernchef og administrerende direktør.

Lene Skole, formand for Ørsteds bestyrelse, siger: "Markedet for vedvarende energi har ændret sig fundamentalt siden januar 2021. De vanskelige forhold, som havvindindustrien står over for lige nu med flaskehalse i forsyningskæden, rentestigninger og ændringer i det regulatoriske landskab, har påvirket vores forretning på en sådan måde, at vores fokus har ændret sig. Derfor har bestyrelsen i dialog med Mads Nipper besluttet, at det er det rigtige tidspunkt for ham at træde tilbage, og bestyrelsen har udnævnt Rasmus Errboe som ny administrerende direktør."

Ny administrerende direktør for Ørsted
Den 1. februar 2025 tiltræder Rasmus Errboe i rollen som koncernchef og administrerende direktør for Ørsted.

Lene Skole, formand for Ørsteds bestyrelse, siger: "Jeg er glad for at kunne byde Rasmus Errboe velkommen i sin nye rolle som administrerende direktør. Rasmus har været en værdsat kollega i Ørsted siden 2012. Som viceadministrerende direktør og kommerciel direktør - og som tidligere regionschef for vores europæiske marked og tidligere økonomidirektør for vores globale havvindforretning - har han en dyb forståelse for vores forretning og en omfattende viden om energibranchen. Jeg er derfor overbevist om, at Rasmus er den rigtige person til at lede virksomheden gennem de udfordringer, som Ørsted og branchen står overfor. Sammen med bestyrelsen ser jeg frem til at samarbejde med Rasmus om at sikre solide resultater for Ørsted."

Rasmus Errboe, viceadministrerende direktør og kommerciel direktør i Ørsted, siger: "Jeg er beæret og ydmyg over at overtage rollen som administrerende direktør for en virksomhed, jeg har været stolt af at arbejde for i de sidste 13 år. Jeg har et indgående kendskab til vores industri, og sammen med vores dygtige medarbejdere vil jeg og ledelsen arbejde utrætteligt på at skabe værdi for vores kunder, vores aktionærer og vores øvrige interessenter. Ørsted har et stærkt fundament med unikke kompetencer, og jeg ser frem til at lede den transformation, der er nødvendig for at navigere i den modvind, som Ørsted og vores branche står over for. Havvind er en helt essentiel del af den grønne omstilling, og vi vil arbejde målrettet for at sikre, at vi kan realisere vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi."

Lene Skole, formand for Ørsteds bestyrelse, siger: "På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Mads Nipper for hans engagement i Ørsteds vision og for hans tætte og konstruktive samarbejde med bestyrelsen. Sammen med sit team har Mads øget Ørsteds installerede kapacitet inden for vedvarende energi fra 11,3 GW i 2021 til 18,2 GW i 2025. Han har ligeledes navigeret i en kompleks portefølje af tidligere tildelte projekter og konsistent leveret på de EBITDA-forventninger, vi har meldt ud."

Mads Nipper, koncernchef og administrerende direktør i Ørsted, siger: "At lede Ørsted gennem fire udfordrende, men givende år har været et stort privilegium. På trods af de forhindringer, vi har mødt, har vi nået mange vigtige milepæle, og jeg er utroligt taknemmelig for vores kollegers indsats og engagement. Jeg vil gerne sende en stor tak til alle, der har støttet og troet på vores vision, og jeg ønsker Rasmus og resten af holdet al mulig held og lykke."

Om Rasmus Errboe
Rasmus Errboe kom til Ørsted i 2012 og blev medlem af koncernledelsen i 2022. Før han blev udnævnt til viceadministrerende direktør og kommerciel direktør, har han varetaget stillingerne som midlertidig koncernøkonomidirektør, regionschef for Europa, regionschef for Kontinentaleuropa, økonomidirektør for forretningsområdet Offshore globalt og chef for Ørsteds Group M&A-afdeling. Derudover var han overordnet ansvarlig for børsnoteringen af Ørsted i 2016 og frasalget og udskillelsen af Ørsteds olie- og gasforretning i 2017.

Rasmus Errboe er medlem af direktionen, registreret som direktør i Ørsted A/S hos Erhvervsstyrelsen og medlem af Dansk Industris hovedbestyrelse.

Rasmus Errboe er cand.jur. fra Københavns Universitet og har en MBA fra University of San Diego i USA.

Ørsted offentliggør sin årsrapport for 2024 torsdag den 6. februar 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Lina Danstrup
99 55 76 96
[email protected]



TRÅDOVERSIGT