Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas:Godt regnskab, aktietilbagekøb og forbeholden guiding


124568 ProInvestorNEWS 5/2 2025 08:23
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Vestas har leveret en god afslutning på et ekstremt turbulent 2024. Tal bedre end ventet med forventninger som skuffer

Vestas har leveret en rigtig god afslutning for 2024
Omsætningen på 6141 var 300 mio. bedre end ventet 5868
Mere offshore, mindre onshore end ventet
EBIT % f.s.p. på 12,4 % bedre end ventet 11,5 %
759 vs 672 er henholdsvis EBIT og forventet EBIT
Vestas vil tilbagekøb egne aktier for 100 mio. EUR er nok et modsvar på en aktiekurs, som er skåret i 2 lige små dele
Forventningerne til 2025 ser forsigtige ud. En omsætning på 18-20 mia. ligger i midtpunktet på 19 mia. ca. 500 mio. under forventninger
EBIT margin på 4-7 % og dermed 5,5 % i midtpunktet ligger et godt stykke under de ventet 6,8 %.

God årsafslutning med skuffende/forsigtige forventninger

Vestas sluttede året godt af. Aktietilbagekøbet er fornuftigt, men selv om 100 mio. EUR lyder af meget er det også "afmålt". Den samlede investorreaktion afhænger af om investorerne vil opfatte 2025 guidance som et forsigtigt udgangspunkt at opjustere ud fra eller et realistisk bud på 2025. Hvis det er sidstnævnte er der meget langt til 10 % EBIT margin målsætningen, som investorerne håber vil kunne anes i 2026.

VWS.CO




5/2 2025 08:30 exitnu 5124569



Super stærkt, udbetaling af udbytte havde jeg ikke lige set komme.



5/2 2025 09:46 Arne A 4124572



EPS på omkring 3,5 kr. Og markedet er stoppet med at købe fugle på taget.
Det kan blive både fugl og fisk; men pilen peger mod fisken.



5/2 2025 09:58 Aps invest 4124573



Lidt lys for enden af tunnelen? Vel ikke noget den burde falde på, eller?



8/2 2025 06:59 mccarthy 0124669



Jeg har ikke hørt om Vestas sigter på at lancere en +20 Mw mølle.Er der rygter/facts desangående?



5/2 2025 12:23 ProInvestorNEWS 3124577



Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler

5/2 10:47

Vestas har efter et "hovedeftersyn" af sin servicedivision lavet en plan, der i løbet af 2025 og 2026 skal bringe den del af forretningen tilbage på det målsatte niveau på 25 pct. i driftsmargin.

I fjerde kvartal havde serviceforretningen til sammenligning en driftsmargin på 18 pct.

- Det er nok den nuværende løbebane og den nuværende kadence i forretningen. Det er vi helt tilfredse med, og den er tilbage på benene, siger Henrik Andersen efter det turbulente 2024 for serviceforretningen, hvor omkostningerne pressede indtjeningen.

- Vi har et mål om en driftsmargin på 25 pct. i service, og det skal forretningen tilbage til. Nu har vi igennem de seneste seks måneder haft mulighed for at gå alle detaljer igennem, og så er det også fair nok at sige, at vi ikke er på den fulde omdrejningshøjde - men det er det, vi kommer, siger Henrik Andersen.

Hvad er timingen for, hvornår I kan komme tilbage til 25 i driftsmargin i serviceforretningen?

- Det kommer til at tage de her fire til otte kvartaler. Vi har en plan, som eksekveres i 2025-2026. Lige nu er der i hvert fald en overvægt af opmærksomhed på at få den eksekveret og komme i gang og gøre det ordentligt.

- Det er vi nogle stykker, der kommer til at bruge ganske meget af vores tid på, siger Henrik Andersen.

Planen for serviceforretningen kommer ifølge Vestas-chefen til at adressere nogle af de ting, der gav modvind for selskabet i 2024.

- Det er primært på omkostningssiden, men det er også på nogle af de kommercielle dele. Så serviceforretningen skal igennem noget af det, som vi med stolthed i stemmen kan sige, at vi er færdige med at gøre i vores Power Solutions-forretning, siger Henrik Andersen.

Vestas kan i bestræbelserne på at få styrket forretningen få medvind af mere normaliserede makroøkonomiske forhold.

- Hvis man skal tage et punkt ud, så kan man sige, at verden begynder også lige præcis på det her område at gebærde sig lidt bedre, for du ser nu lønaftaler komme ind på noget, der hedder 2-3 pct., fremfor at vi så lokale lønaftaler, der havde tocifrede procenter, mens den underliggende inflation var 3, siger Henrik Andersen.

.\˙ MarketWire



5/2 2025 12:32 ProInvestorNEWS 3124578



Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"

5/2 12:03

Vindmølleproducenten Vestas venter et travlt 2025 for selskabet i USA, hvor selskabet fortsætter med at have store forventninger til landmøllemarkedet, mens den amerikanske præsident, Donald Trump, omvendt har sat en stopper for udvikling af nye havmølleprojekter.

- I USA arbejder vi nu i alle de skift, vi kan få ind i fabrikkerne. Vi har et år her, hvor det er mere travlt end det forgangne år, og i det forgangne år havde vi et travlt "ramp-up" fra 2023, hvor vi ikke havde så meget at lave. Så 2024 var travlt, men 2025 bliver endnu mere travlt i USA, siger Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, i et interview med MarketWire.

Selvom USA's præsident, Donald Trump, med udtalelser og ageren hidtil har skabt usikkerhed om udsigterne for vedvarende energi i USA, så fortsætter Vestas-topchefen med at være positiv omkring udsigterne for opsætning af møller på landjorden.

- Onshore kører videre i USA, fordi de skal bruge strømmen, og dermed kommer vi til at se, at det bare møller derudad i de kommende måneder og kvartaler, forudser Henrik Andersen.

Til gengæld er udvikling af havvind i USA sat i bero efter Trumps dekret om at stoppe for udviklingen i føderalt farvand.

Men det var i forvejen et stærkt udfordret marked, påpeger Vestas-chefen.

- Det var et marked, som var meget udfordret allerede for 18-24 måneder siden. Så jeg tror, han har bestemt sig for at tage en "cheap win" her. Det skal vi bare acceptere, siger Henrik Andersen.

På aktiemarkedet har Vestas-aktien imidlertid også været presset af frygt for, at Donald Trump vil rulle elementer af den vigtige støtteordning Inflation Reduction Act tilbage.

Hvordan ser du på den risiko?

- Der har vel allerede været nogle enkelte dele, som enten er blevet rullet ud eller hvor man har sagt, at man vil prøve at se på det. Men grundelementet i Inflation Reduction Act er nogle skatterabatter, som i princippet har været i amerikansk lovgivning siden 1992. Det er noget, som der i Kongressen har været meget enighed om i mere end tre årtier. Så det er ikke sådan noget, der lige går væk, siger Henrik Andersen.

.\˙ MarketWire



5/2 2025 12:33 ProInvestorNEWS 3124579



Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen

5/2 10:07

Vestas kom stærkere ud af 2024 end ventet af analytikerne, og vindmølleselskabet lander dermed også inden for de prognoseintervaller for hele året, som det havde stillet investorerne i udsigt.

Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, er da også "rigtigt godt tilfreds" med præstationerne i fjerde kvartal, hvor fremgangen er drevet af en fortsat stigende indtjening på salget af vindmøller.

- Det er vi rigtigt godt tilfredse med. Det er jo sådan set det, vi har arbejdet på rigtig længe, og når vi så slutter et kvartal, og dermed et år, hvor vi holder os inde i den guidance, der har været, så betyder det jo reelt set, at vi laver rigtig gode penge i fjerde kvartal, siger Henrik Andersen i et interview med MarketWire.

I fjerde kvartal omsatte Vestas for 6141 mio. euro, og Henrik Andersen bemærker, at det overgår det, som vindmølleproducenten genererede på et helt år tilbage i 2013.

- Det Vestas var i et helt år om i 2013, det laver vi nu på et fjerde kvartal. Det er en meget god milepæl, når man sidder og sammenligner 10 år tilbage. Vi er nået et rigtig godt stykke, siger Henrik Andersen.

Han fremhæver for 2024 også et "godt ordreindtag".

- Vi har en ordreindgang for året på rekordhøje 17 gigawatt - og vi har også den højeste værdi af det ordreindtag nogensinde i selskabets historie. Så jeg synes faktisk, at hele vores storyline begynder at hænge rigtig godt sammen, og vi kan se, at vi begynder at tjene gode penge på at sælge turbinerne, siger Henrik Andersen.

Længe var selve salget af vindmøller en underskudsforretning for Vestas, men 2024 markerede en stor forbedring på salget og indtjeningen på møllerne, som udgør Vestas' Power Solutions-forretning.

- Vi sagde det allerede ved halvåret, at det er gået rigtig godt i Power Solutions, men her i fjerde kvartal laver de mere end 12 pct. i driftsmargin på lige knap 5 mia. euro i omsætning. Det er rigtig godt, fastslår Henrik Andersen.

Forbedringen afspejler, at Vestas stille og roligt har fået afleveret de "dårlige" projekter, der trak indtjeningen ned, og at kvaliteten af ordrebogen nu er en helt anden.

- Vi har sagt hele tiden, at de lavere prisprojekter er ude af vores backlog ved udgangen af 2024. Og når vi er i stand til at slutte året på den her måde, det er rigtig fint, siger Henrik Andersen.

Ved udgangen af 2024 havde Vestas en samlet ordrebeholdning inden for vindmøller på 31,6 mia. euro, og kvaliteten er "god".

- Den er god, fordi det er ordrer, vi har taget fra slutningen på året i 2022 og fremad. Så vi sidder nu med en anden ordrebog, som vi også hele tiden har sagt, siger Henrik Andersen.

.\˙ MarketWire



10/2 2025 08:39 exitnu 0124694



Deutsche Bank höjer riktkursen för Vestas till 150 danska kronor (145), upprepar köp. I dag kl. 07:38 ∙ Finwire



TRÅDOVERSIGT