Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Novo Nordisk: Investorerne sover nervøse med aktieskoene på


124766 ProInvestorNEWS 14/2 2025 07:50
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

De seneste dag er Novo Nordisk aktien blevet trukket ret markant ned med 2-3 % dagligt. Frygter investorerne, at de er Donald Trumps prügelknabe?

I denne uge er Novo Nordisk faldet massivt og vedvarende.
Aktiekursen nærmer sig det lavpunkt, som den 20/12 kun var kortvarig i forbindelse med offentliggørelse af skuffende CagriSema data
Den negative udvikling vi har set i Novo Nordisk gør sig ikke gældende for eksempelvis Eli Lilly
Novo Nordisk aflagde deres 4. kvartalstal den 5/2. De var bedre end ventet og 2025 guidance var ikke under konsensus.
Regnskabet kan altså næppe være årsagen til kursfaldet
Til sammenligning har jeg i figur nedenfor kursudviklingen for danske Zealand Pharma og Gubra samt Eli Lilly.
Zealand Pharma har også vist svaghedstegn men i går vendte aktien markant op.
Gubra synes at være upåvirket af den nuværende kursnedtur i Novo Nordisk. Det kan skyldes, at der stadig går lang tid før de eventuelt har vægttabsprodukter på markedet, som de kan tjene penge på. Derfor har aktien ikke "været til eksamen".


Novo Nordisk investorer sover nervøst med aktieskoene på

Den fortsatte toldsnak er formentlig hovedårsagen til at Novo Nordisk underperformer. Investorer er her og nu nervøse for hvad Donald Trump kan finde på, og vurderet efter kursudviklingen er det svært at komme til anden konklusion end at investorerne "sover med skoene på" i high alert.

Figur: Kursudvikling 2025, Novo Nordisk, Eli Lilly, Zealand Pharma, Gubra

Kilde: Nordnet

(klip på billedet for at forstørre)

Zealand Pharma, NOVO B.CO




14/2 2025 10:21 Aps invest 5124768



"Måske" bunden vi ser nu? Endelig en dag hvor den ikke "pumpet" nedad (indtil videre) :)



14/2 2025 16:57 Helge Larsen/PI-redaktør 3124777



Novo presses fra flere sider i USA: Sydbank fremhæver særligt Trumps toldtrusler

14/2 16:02

Novo Nordisk har i den forgangne uge været under et gevaldigt pres på den danske børs, hvor aktien alle ugens dage har slået bak.

Faktisk har aktien kurs mod sjette handelsdag i rødt i træk, hvilket løber op i et samlet fald på tæt på 12 pct.

Forklaringen skal ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen findes i den usikkerhed, som USA's præsident, Donald Trump, har skabt med sine gentagne trusler om told på varer eksporteret fra udlandet.

Tidligere på ugen varslede Donald Trump, at USA blandt andet ville indføre told på medicin, og torsdag gentog præsidenten det budskab.

- Jeg tror, at det relaterer sig rigtig, rigtig meget til den usikkerhed, der knytter sig til Trump og det amerikanske marked. Der bliver rapporteret, hvor stor en andel af salget Novo Nordisk har i USA, og der bliver nævnt ekstratold på medicin, uden at investorerne nødvendigvis tænker på, hvordan Novos produktion er sat op, i forhold til at en betydelig andel af salget bliver produceret i USA og ikke vil være ramt af tolden, siger han til MarketWire.

Novo Nordisk har en stor del af sin produktion i USA, og i sommer investerede det danske selskab et milliardbeløb i udvidelsen af selskabets fabrik i Clayton, North Carolina.

- Det er måske til dels en unuanceret måde at kigge på det, i forhold til at man siger, at Novo er fra Danmark, og 60 pct. af omsætningen er i USA - uden at tage hensyn til den ret betydelige produktion, man har i USA, siger Søren Løntoft Hansen om det billede af Novo, som nogle amerikanere kan have.

Et andet tyngende element er ifølge Bloomberg News en reklame ved dette års Super Bowl, hvor kopimedicinproducenten Hims & Hers reklamerede for en kopi af Novos vægttabsmiddel Wegovy.

Den amerikanske lovgivning tillader kopiproducenter i tilfælde af mangel på medicin at fremstille hjemmeblandet medicin - såkaldt "compounded medicine". Det er en praksis, som både Novo Nordisk og ærkerivalen Eli Lilly har forsøgt at komme til livs.

Hvis Hims & Hers skulle bære en del af skylden for Novos kursfald, er det ifølge Søren Løntoft Hansen en beskeden del.

- Skal sådan et "compound"-selskab drive kursen så langt? Det ville jeg nok sætte spørgsmålstegn ved, siger han og tilføjer:

- Mange bække små gør en stor å. Jeg tror, at det er en af de helt små bække.

I forbindelse med Novos årsregnskab fortalte administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen, at han tror på, at Novo vil være i stand til at kunne følge med efterspørgslen.

- Jeg tror, at vi vil forsyne volumenerne, der er nødvendige for at tilfredsstille markedet, sagde han ifølge Bloomberg News og tilføjede, at det er i den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA's hænder.

Novo Nordisk tog mandag til genmæle over for Hims & Hers. I annoncer bragt i New York Times og USA Today har det danske medicinalselskab spurgt, om brugere af hjemmeblandet medicin er klar over, hvad de injicerer i deres kroppe. I annoncerne blev det endvidere påpeget, at der i hjemmeblandet medicin før har været fund af farlige urenheder, forbudte stoffer og forkerte doser.

Aktien i Novo er kommet skidt fra start i 2025. Med regnskabet for fjerde kvartal formåede Novo dog mere eller mindre at nulstille kursudviklingen for året. Siden er stemningen vendt igen til det negative, og aktien i Novo Nordisk er i år faldet 10,7 pct.

Fredag eftermiddag med knap en times handel tilbage falder aktien 1,5 pct. til 557,40 kr.

.\˙ MarketWire



15/2 2025 16:58 c3po 4124782



Bag betalingsmur:
Novo Nordisk var på vej til at overtage Danmark og erobre verdensherredømmet - men noget gik galt. Her er, hvad der skete
https://www.berlingske.dk/business/novo-nordisk-var-paa-vej-til-at-overtage-danmark-og-erobre



15/2 2025 18:42 Helge Larsen/PI-redaktør 5124783



Tak c3po, Det er en meget god artikel, hvor hele rækken af store og små "negative" begivenheder for Novo Nordisk siden juli 2024 remses op.

At disse begivenheder trods alt har kunnet skabe en så stærk nedtrend i aktiekursen, virker på baggrund af bla. seneste regnskab og guiding, uforståeligt for de fleste analytikere og investorer.



TRÅDOVERSIGT