Udgør Trumps "manglende aktieinteresse" en korrektionsrisiko

124857 ProInvestorNEWS 24/2 2025 06:51

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Fredagen sluttede ikke godt for aktieinvestorerne, som måtte se udvalgte aktier falde markant med investorer som søger mod mindre usikre havne i obligationsmarkedet. Regnskaberne er med en enkelt undtagelse (Nvidia) aflagt og måske vil investorerne fokusere på USA's præsident som kilde til markedsuro. For investorerne er der flere kilder til potentiel aktiemodvind:

Hvorvidt Donald Trump har skiftet fokus fra finansielle størrelser til told og om det kan være en korrektionsudløser?
om Nvidia og Tesla og om de kan bevæge sig selv, sektoren og/eller hele markedet?
Om prisfastsættelsen i amerikanske aktier nu bliver et større problem?

Har Donald Trump mistet sit laserfokus for aktiemarkedet?

I Donald Trumps første periode som USA præsident, talte han rigtig meget om økonomiske størrelser og ikke mindst om aktiemarkedet. Det er svært at komme til anden konklusion end at det dengang var vigtigt at fortælle amerikanerne og for den sags skyld hele verden, at stigende aktiemarkeder og flow of funds som søgte mod USA, skyldtes USAs præsident.

Donald Trump trak aktiepengene mod USA

Det er for mig indiskutabelt, at flow of funds søgte mod USA på grund af den førte politik med lavere skatter m.v. Spørgsmålet er om Donald Trump stadig holder ekstraordinært godt øje med finansielle størrelser, og måler sin egen popularitet og succes med stigninger i S&P 500 og Nasdaq Composite?

Fokusskifte fra "aktier" til "told"

Noget kunne tyde på, at Donald Trump enten ikke har helt så travlt med aktierne og/eller har han fået andre ting som optager ham mere. I hvert fald er det den konklusion, som bliver draget af en strateg fra JP Morgan, og som fremgår af det her link. https://finance.yahoo.com/news/trumps-social-media-posts-about-the-stock-market-have-disappeared-jpmorgan-says-172905258.html

Af linket fremgår, at fokus er skiftet - i hvert fald for en stund og hvis man kun ser den fra opslag i sociale medier. Af opslaget fremgår at finansiel fokus er skiftet ud med "tariff" = told.

USA fylder stadig mest og næsten det hele hos globale investorer

USA er stadig STEDET, hvor investorerne har investeret langt den overvejende del af deres aktiepenge. Mere end 73 % i en MSCI CORE (eksklusive Emerging Markets) og ca. 2/3 inklusive EM er anbragt i først og fremmest de 10 største amerikanske aktier.

Toldtrussel er også en trussel mod amerikanske aktier

Når Donald Trump taler om told, er budskabet både en trussel til verden men også til amerikanerne, som kigger indad. Toldtruslen skal sætte prisen på markedsadgangen til USA og bruges som pression mod verden. Det er business, men ikke "business as usual", som vi har været vant til, eller i hvert fald med andre virkemidler.

Told er en skat

Told vil betyde mindre global samhandel, den vil blive betalt hos den amerikanske forbruger og vil også være negativ for europæiske, men også for de amerikanske selskaber. Told er en skat, og efter-skat betragtningen, vil være lig med mindre indtjening. Det kan naturligt ramme aktiemarkedet.

Investorerne har i et vist omfang taget de europæiske aktier til nåde, som i meget stort omfang blev valgt fra i 2024. Det skyldes ikke at indtjeningsforventningerne er på vej op og har fået det meget bedre, men er nok snarere et produkt af en faldende europæisk risikopræmie, udsigt til flere rentefald og at risikopræmien i USA er steget lidt

Vare- og tjeneste(u)balancer

Mindre samhandel vil ramme alle. I Donald Trumps optik vil det gå mest ud over Europa og Kina. Når man ser det fra investorernes synspunkt er det ikke sikkert, at det er ligeså let at drage den konklusion. Europa har overskud på vare(u)balancen med USA, men trafikken går den anden vej, når store selskaber som Apple, Google, Amazon m.v. sælger deres tjenesteydelser til europæerne. Der kommer en "modtold" på tjenesteydelser opkrævet enten direkte eller via andre skatter. Er alle investorer forberedte på det?

Kan told udløse en 10 % aktiekorrektion?

Det er i sidstnævnte gruppe investorinteressen er størst og koncentreret. Hvis Trumps tanker om told bliver til virkelighed, bør risikoen for en 10% korrektion, som tager sit afsæt i USA, ikke undervurderes, og er efter min mening er den noget større end den gennemsnitlige investor har taget udgangspunkt i.

Hvis alle skal ud af den samme dør på det samme tidspunkt, kan den passage blive trang. Det er ikke givet, at det vil ske, men risikoen er der, hvis Donald Trumps ideer ender med at blive til virkelighed.

Nvidia og Tesla: Selskabs- snarere end markedsrisiko?

Når Nvidia på onsdag den 26/2 aflægger sit 4. kvartalsregnskab, har investorerne alle antennerne ude for at afkode om væksten er intakt, hvordan det går med "Blackwell" og om den "støj" som er og er kommet fra Deepseek, rundt om Chatgpt, etc. har accelereret interessen? At Nvidia på kort sigt leverer et fremragende regnskab er der næppe tvivl om, fordi de i kvartalet allerede har været "fuldt booket". Alt afhænger af fremtiden

Tesla aktien svinger med stemninger som kommer og går, dagligt

Tesla og især Elon Musk er kommet til at fylde endnu mere i mediebilledet end det allerede var tilfældet i 2024. Aktien drøner fortsat op/ned uden at der er nogen relation til udviklingen i indtjeningen eller forventningerne overhovedet. Aktien bliver handlet efter stemninger.

Holder forbrugerne igen med Teslabestillinger?

Det vil være bemærkelsesværdigt hvis de seneste begivenheder; ingen nævnt, ingen glemt, ikke får en i det mindste kortsigtet betydning for efterspørgslen. Om det så kun er kortvarigt og bliver understøttet af et modelskifte, som kan betyde mindre efterspørgsel nu og mere sidenhen er uvist.

Nvidia og Jensen Huang bærer chipværdier på sine skuldre

Nvidia kan bevæge markedsstørrelser fordi det som lederen siger, har en stor betydning for det chipmarked, som der er med til at bære markedsværdierne på. Dog næppe i samme omfang som tidligere. Derimod har stigninger og fald i Tesla ikke samme betydning for den samlede aktiemarkedsstemning.

Selskabernes "direkte afkast" er historisk lavt

Man kan betragte aktiers værdisætning på forskellige måder. Det mest anvendte er Price/Earnings (P/E). Det er intuitivt lavt at forstå, men kan have en række ulemper, som ikke nøjagtig måler det afkastet af den kapital, som strømmer i gennem virksomheden i forhold til aktiekursen. Det gør kontantstrømmen eller frit cash flow derimod.

I figur 1 er vist udviklingen i det frie cash flow for S&P 500 i USA over de seneste 20 år. Som grafen illustrerer, har niveauet ikke været lavere de seneste 20 år. I sig selv er et lavt niveau ikke per definition det, som kan udløse en større korrektion eller en længere periode med lave afkast. Investorerne køber som bekendt ikke nødvendigvis en aktie i dag fordi den er lavt prissat, men fordi de håber og tror den stiger i morgen og vice versa. Høje/lave prisniveauer kan vare i længere tid, før der kommer den udløsende faktor. Her er nogle betragtninger:

For investorerne er de 3 mest brugte metoder til at vurdere om aktier totalt og individuelt er attraktive:

P/E set i forhold til historien absolut og relativt og også målt i forhold til indtjenings- og vækstforventningerne.
Det direkte afkast målt som udbytte (eventuelt tillagt aktietilbagekøb) i forhold til det afkast som en investor kan opnå ved en obligationsinvestering med lavere risiko. Eksempelvis en 10 årig obligation.
Det frie cash flow afkast måler det frie cash flow per aktie/aktiekursen og er virksomhedens eget generede afkast. Hvis det er meget højere end det afkast man kan få i en anden aktivtype med mindre risiko, er det et udtryk for en meget lav prisfastsættelse. Aktuelt er det frie cash flow afkast historisk lavt, og det er en udfordring.

Hvis det direkte afkast målt som P/E, dividende afkastet eller frit cash flow yield er i aktiernes disfavør:

Det kan signalere, at det fremadrettede afkast kan blive lav(ere)t).
Det kan gøre aktierne sårbare ved rentestigninger.
Det kan gøre aktierne sårbare hvis en større risikofaktor udløses. Denne faktor kunne være Donald Trump effekten.

Figur 1: Udvikling i frit cash flow afkast, USA, 20 år

Kilde: Goldman Sachs