Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Mandag var der kursstigninger og rygter om at norske Equinor kunne være køber til en større bid af Ørsted. Måske endda statens andel på mere end 50 %. I givet fald vil salget nok ikke ske uden en betydelig kurspræmie. Her er lidt for og imod overvejelser.
Første interesse offentliggjort i oktober
Equinor er allerede godt bekendte med Ørsted, da de har anmeldt en aktieandel på mere end 10 %. Ørsteds første interesse blev annonceret med meddelelsen den 7/10 2024 om at de havde erhvervet 9,8 % af aktierne. Formentlig til en pris på ikke under 400 per aktie.
Dengang forlød det at: »Det er en kontracyklisk investering i en førende udvikler og en førsteklasses portefølje af operationelle havvindaktiver. Eksponeringen mod producerende aktiver komplementerer Equinors egen portefølje af store havvindprojekter under udvikling.«
Hvad taler for at Equinor kunne have appetit på mere:
Det afskrækker næppe Equinor at betale en "vis" præmie. Deres køb af aktier er sket til noget højere priser. Formentlig til en kurs på den "rigtige" side af 400 set fra aktionærernes synspunkt.
Der er aktuelt en "forbeholden" stemning for at købe grønne aktiver. Det kunne være Equinors mulighed for at slippe afsted med at betale en mindre kurspræmie end normalt
Ørsteds fremtidige grønne vækst ligger udenfor Danmark. Derfor gælder det politiske argument om at et salg af Ørsted vil betyde meget for den grønne omstilling i Danmark ikke eller det er ikke et validt argument. Det kunne være en del af Equinors kalkule i givet fald.
Equinor har selv prøvet at bygge grønne aktiviteter op med stort set lige så meget succes og "held og succes" som andre olie- og gasselskaber, og måske kunne Ørsted være en mulighed for at gøre noget stort uden selv at skulle involvere sig for meget. Officielt har de mindre aktuelle grønne omstillingsplaner, men langsigtet er olie/gas ikke en bæredygtig energiform - heller ikke for Equinor.
Hvis Equinor skal være virkelig stor majoritetsaktionær, går den operation ikke udenom den danske stats andel på lidt mere end 50 %.
Ørsted har ved en aktiekurs på 314,1 en markedsværdi på lidt under 132 mia. Ved en budpræmie på eksempelvis 25 %, ville det give en samlet aktieværdi på 165 mia; en kurs på lidt under 393 og et provenu til staten på 83 mia. som man kan købe grønt for eller dække en del af forsvarsinvesteringerne, som der i disse dage bliver sat beløb på.
Tiden spiller formentlig en rolle. Politisk var der ikke velvilje til at sælge Ørsted, da prisen var højest. Det var dengang forventningerne til den grønne omstilling var større og den grønne farve passede bedst ind i folketingsflertallet. Siden er en del ændret. Måske ikke mindst, at hundredevis af markedsværdimilliarder er forsvundet og at Ørsteds fremtidige vækst og investeringer formentlig ligger uden Danmark.
Hvad taler imod:
Den grønne omstilling ligger aktuelt i limbo og ingen kan med sikkerhed vide hvor længe det varer. Det kan køle Equinors interesse for at investere mere her og nu.
Equinor har ikke udpræget fået investorros i Norge for at have købt de første 10%+. Har de appetit og mod på mere og på kortsigtet at "gå op imod vinden og investorstemningen"?
Kan et køb på tæt på kurs 400 give en fornuftig forrentning af den investerede kapital hos Equinor?
Ved Equinor hvor politikernes interesser om et eventuelt bud ligger?
Hvis Equinor kommer med et købstilbud, som inkluderer statens andel, vil de også ifalde tilbudspligt til alle andre aktionærer, fordi de erhverver en bestemmende andel. Det kan betyde, at Equinor ikke kun i givet fald køber 50%+ oveni de lidt mere end 10 % de ejer i dag, men måske også er forpligtet til at købe 5-10 % yderligere, som vælger at samme til samme pris og på samme betingelser.
Figur 1: Kursudvikling, Ørsted, 1 år
Kilde: Nordnet
Mandag var der kursstigninger og rygter om at norske Equinor kunne være køber til en større bid af Ørsted. Måske endda statens andel på mere end 50 %. I givet fald vil salget nok ikke ske uden en betydelig kurspræmie. Her er lidt for og imod overvejelser.
Første interesse offentliggjort i oktober
Equinor er allerede godt bekendte med Ørsted, da de har anmeldt en aktieandel på mere end 10 %. Ørsteds første interesse blev annonceret med meddelelsen den 7/10 2024 om at de havde erhvervet 9,8 % af aktierne. Formentlig til en pris på ikke under 400 per aktie.
Dengang forlød det at: »Det er en kontracyklisk investering i en førende udvikler og en førsteklasses portefølje af operationelle havvindaktiver. Eksponeringen mod producerende aktiver komplementerer Equinors egen portefølje af store havvindprojekter under udvikling.«
Hvad taler for at Equinor kunne have appetit på mere:
Det afskrækker næppe Equinor at betale en "vis" præmie. Deres køb af aktier er sket til noget højere priser. Formentlig til en kurs på den "rigtige" side af 400 set fra aktionærernes synspunkt.
Der er aktuelt en "forbeholden" stemning for at købe grønne aktiver. Det kunne være Equinors mulighed for at slippe afsted med at betale en mindre kurspræmie end normalt
Ørsteds fremtidige grønne vækst ligger udenfor Danmark. Derfor gælder det politiske argument om at et salg af Ørsted vil betyde meget for den grønne omstilling i Danmark ikke eller det er ikke et validt argument. Det kunne være en del af Equinors kalkule i givet fald.
Equinor har selv prøvet at bygge grønne aktiviteter op med stort set lige så meget succes og "held og succes" som andre olie- og gasselskaber, og måske kunne Ørsted være en mulighed for at gøre noget stort uden selv at skulle involvere sig for meget. Officielt har de mindre aktuelle grønne omstillingsplaner, men langsigtet er olie/gas ikke en bæredygtig energiform - heller ikke for Equinor.
Hvis Equinor skal være virkelig stor majoritetsaktionær, går den operation ikke udenom den danske stats andel på lidt mere end 50 %.
Ørsted har ved en aktiekurs på 314,1 en markedsværdi på lidt under 132 mia. Ved en budpræmie på eksempelvis 25 %, ville det give en samlet aktieværdi på 165 mia; en kurs på lidt under 393 og et provenu til staten på 83 mia. som man kan købe grønt for eller dække en del af forsvarsinvesteringerne, som der i disse dage bliver sat beløb på.
Tiden spiller formentlig en rolle. Politisk var der ikke velvilje til at sælge Ørsted, da prisen var højest. Det var dengang forventningerne til den grønne omstilling var større og den grønne farve passede bedst ind i folketingsflertallet. Siden er en del ændret. Måske ikke mindst, at hundredevis af markedsværdimilliarder er forsvundet og at Ørsteds fremtidige vækst og investeringer formentlig ligger uden Danmark.
Hvad taler imod:
Den grønne omstilling ligger aktuelt i limbo og ingen kan med sikkerhed vide hvor længe det varer. Det kan køle Equinors interesse for at investere mere her og nu.
Equinor har ikke udpræget fået investorros i Norge for at have købt de første 10%+. Har de appetit og mod på mere og på kortsigtet at "gå op imod vinden og investorstemningen"?
Kan et køb på tæt på kurs 400 give en fornuftig forrentning af den investerede kapital hos Equinor?
Ved Equinor hvor politikernes interesser om et eventuelt bud ligger?
Hvis Equinor kommer med et købstilbud, som inkluderer statens andel, vil de også ifalde tilbudspligt til alle andre aktionærer, fordi de erhverver en bestemmende andel. Det kan betyde, at Equinor ikke kun i givet fald køber 50%+ oveni de lidt mere end 10 % de ejer i dag, men måske også er forpligtet til at købe 5-10 % yderligere, som vælger at samme til samme pris og på samme betingelser.
Figur 1: Kursudvikling, Ørsted, 1 år
Kilde: Nordnet
