Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Harboes Bryggeri


125063 12campus 9/3 2025 13:03
3
Oversigt

Jeg bragte et indlæg om Harboes Bryggeri i starten af januar, hvor jeg udover den sidste del af indlægget der er en gentagelse gerne vil fremhæve:

Bryggeriet er pt i gang med en ganske stor udvidelse af i Skælskør med det formål, at kunne efterkomme en forventet stigende efterspørgsel. Bryggeriet melder d. 8.3.2025 i BT om øget interesse for Harboes sodavand.

Bryggeriet har de sidste 10-15 år haft en investering på 80- 100 millioner om året og en tilsvarende afskrivning over resultatopgørelsen, hvilket efter min opfattelse oparbejder en meget valid egenkaital. Regnskabsmæssigt er goodwill nærmest ikke eksisterende hos Harboes Bryggeri. Til sammenligning (som nok er lidt svær) mener jeg at Carlsbergs goodwill overstiger selskabets egenkapital.

Jeg mener Harboes endte 2024 som den 4. bedste aktie på det danske aktiemarked med en stigning på 126%. Den er overset af de store investorer, bl.a. på grund af en lav markedsværdi, der gør det svært at komme rundt i aktien

Jeg har en tro på, at vi også i år, vil kunne se en pæn stigning, måske til kurs 240. Svarende til ca. 50% (skrevet i starten af januar. Kursen er nu i 188).

Min tro og håb på denne udvikling vil jeg begrunde med følgende:

Ledelse:

Der er kommet ro omkring ledelsesforholdene både på direktionsniveau og på bestyrelsesplan.
Mht. bestyrelsen, ser jeg meget positivt på, at det blev Martin Lavesen, der blev bestyrelsformand, og ikke Bernd Grieses tro væbner Ruth Schade, som iøvrigt har gjort et stort arbejde for bryggeriet gennem rigtig mange år. Men valget(fravalget) signalerer nye tider.

Mht. direktionen hæfter jeg mig især ved de kompetencer Sascha Hennings og Simon Andersson har bragt til bryggeriet. Det lover godt. Se evt. hjemmeside.

Så jeg mener, der nu er mere ro på ledelsesforholdene, end der har været i mange år.

Image:

Det er meget svært, at ryste et dårligt image af sig. På investorplan har de mange dårlige historier været skidt for aktiekursen, da flere institionelle investorer har valgt selskabet fra netop pga. disse historier/podcast. Disse historier/podcast er iøvrigt besvaret på selskabets hjemmeside på en udmærket måde, synes jeg. Jeg tror hele den polimik vil fortone sig nu Bernd Griese har trukket sig.

På produktsiden har man som selskab altid noget at kæmpe med, når man ligger i prisstartersegmentet. Tænk blot på Skoda og Ikea. Begge selskaber har dog i dag bevist, at man på trods af et dårligt image kan ændre på forbrugernes opfattelse. Jeg mener, at Harboes generelt ligger rigtig godt i tests. Jeg oplever, at det ikke længere er "flovt" at drikke Harboes og man sågar kan tillade at servere det for gæster.

Resultater:

Tankevækkende er det, at inden stigningen i aktiekursen satte ind foråret 2024, lå kursen og dermed markedsværdien på samme niveau som for 22 år siden. Sådan i niveauet 300 millioner. Der er mange forklaringer på den ringe udvikling. Det bliver vist for omfattende at komme omkring.

Resultaterne i de seneste par år viser en markant fremgang. Men det jeg kigger mest på, er dog, at de holder det de lover. Det har tidligere været et problem med gentagne nedjusteringer. Tillige synes jeg, at det er meget positivt, at man fravælger aftaler i Tyskland med for lave marginer. Det koster omsætning på den korte bane, men flytter måske på prissætningen på længere sigt.

Hvis bryggeriet stabilt kommer til at lave et resultat før skat på 100 millioner samtidig med de afskriver maksimalt (som jo koster over resultatopgørelsen), så mener jeg prissætningen skal være markant anderledes. I første omgang kurs 240 i løbet af 2025.

Det kræver dog, at vi undgår ubehagelige overraskelser,

Iøvrigt er det bemærkelsesværdigt at selskabet i 2024 fik Olav w. Hansen A/S som ny storaktionær med 6,49% af kapitalen. De plejer, at have en meget god næse for givtige investeringer.



9/3 2025 14:04 Match 2125065



Tak for dit indlæg, 12campus. Jeg har nu fulgt Harboe gennem 1½ års tid, og er helt enig i dine betragtninger og vurderinger.

Artiklen i BT i fredags var formentlig med til at løfte kursen, for der går ofte lang tid imellem udmeldinger fra Harboe.

Kursudviklingen er af og til svær at gennemskue. Der er lidt "Bavarian Nordic" i handelsmønstrene. Forstået på den måde, at kursen i morgenhandelen kan begynde med et fald på 2-3 kr. For så hen på eftermiddagen at stige 3-4 kr. Eller omvendt. En enkelt handelsdag for en uges tid siden faldt Harboe 3½ kr. i morgenhandelen for så at præstere en stigning på 5 kr. i de sidste handeler.

I samtaler med andre investorer plejer jeg at sige, at i løbet af fredagen skal de yngre investorer til at forberede sig på en weekend i byen, og derfor realiseres en evt. kursgevinst fredag ved lukketid.

Det havde jeg næsten også troet ville være tilfældet i fredags med en kurstop på + 13 kr. for derefter - som sædvanlig næsten - at falde støt med 0,50 kr. Ned til 9 kr. Men så tror jeg, at BT's artikel har været tilgængelig på nettet fredag ved luk, og vi fik en fornuftig stigning på 11 kr.

Jeg har en del aktier i Harboe, og dem beholder jeg.



10/3 2025 10:48 12campus 0125083



Ja, helt rigtigt. Her til morgen er et godt eksempel på det. Det er nok for meget forlangt, at den lige skulle stryge over kurs 200 sådan lige uden videre. Nu må vi se!



TRÅDOVERSIGT