Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Er Elon Musk klar til at forlade CEO posten?


125324 ProInvestorNEWS 24/3 2025 07:19
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Der er formentlig ingen over og ingen ved siden af Tesla aktien, når det drejer sig om at dele investorvandene og hvor stor en del af kortsigtede kursudsving, som mere eller mindre kan henføres til een person. Lytter Elon Musk til ideen om at han skal overlade CEO posten til en anden, hvis aktien falder yderligere og hvad kan det i givet fald betyde?


45 % kursstigning det seneste år

De fleste husker aktuelt Tesla aktien for den store kursnedtur, som er sket siden toppen det seneste kvartal. Udviklingen fremgår af figur 1. Reelt er billedet mere nuanceret hvilket et par kursnedslag indenfor de seneste 12 måneder viser:

Kursudvikling fra 4/11 (dagen før USA valg) til toppen: Plus 98 %
Kursudvikling fra kurstoppen til aktuelt: Minus 48,1 %
Kursudvikling i 2025: minus 38,41 %
Kursudvikling, 12 måneder: Plus 45,59 %

Tesla entusiaster holder fast, men tager de tyren ved hornene?

Teslas skeptikere er formentlig stadig skeptiske. Anderledes forholder det sig nok med Tesla entusiaster. De holder fast i, at Tesla er langt foran konkurrenterne, og at det blot er et spørgsmål om tid før den samlede værdi af energilagring, indtægter fra selvkørende bilers software og andet vil vise sig i en meget højere aktiekurs.

En del af Tesla entusiaster er Tesla bulls. Det er analytikere og investorer, som deler de optimistiske udsigter. I denne gruppe er der dog også flere, som efter kursfaldet vokalt udtrykker bekymring om, at Elon Musks mange kasketter og hans personlighed er årsagen til, at aktiekursen er bakket hen, hvor den aktuelt ligger. Der er fra denne gruppe det lyder, at Elon Musk burde overveje at overlade CEO ansvaret til en anden og fjerne fokus fra person til produktet, bilen og fremtiden.

Lytter Elon Musk til personer eller til aktiekursen?

Ingen kender dagen før Donald Trump eller Elon Musk har sagt det sidste ord. Det er et godt spørgsmål, om Elon Musk i større omfang tager imod inspiration fra hvad der sker og fra andre personer. Der er dog en faktor, som har bedre mulighed for at inspirere mere end andet: Aktiekursudviklingen.

Aktiekursudviklingen er en faktor

Aktiekursudviklingen "kan mærkes", men den er endnu næppe der, hvor den alene kan gøre udslaget. Det vil formentlig kræve en yderligere "væsentlig" kursnedtur for at ændre på det.



Elon Musk er synonym med Teslas succes

Tesla er synonymt med Elon Musk. Det har langsigtet været godt, fordi en positiv sideeffekt af hans optræden har været en marketingfigur med meget stor værdi. OG: Elon Musk har været den absolutte driver og uden Elon Musk ville Tesla ikke være i nærheden af den succes, som selskabet er i dag!



Afgørende for kursudviklingen er naturligvis hvordan investorerne vil reagere i givet fald, hvis det skulle komme til en ændring på CEO posten. Bulls vil forblive bullish, men kan det brede investeringslysten for Tesla ud til flere, og vil det fjerne fokus fra Elon Musk som person?



+/- 50 % indenfor 12 måneder er Tesla normen

Aktiemarkedet har sine egne regler og normer, og her rangerer muligheden for at øjne en god forretning meget højt. Her og nu er der ikke meget, som tyder på at en ændring i toppen kunne være på vej og som en mulighed. Det skyldes formentlig kombinationen af det langsigtede fokus, at Elon Musk er urørlig i Tesla, og at kursnedgangen vurderes som midlertidig og som det bump på vej, som lige præcis illustrerer de kursudsving der har været de seneste 12 måneder: Fra +/- tæt på 50 % alt afhængig af hvornår man måler. Tesla er en aktiestørrelse som bevæger sig ekstremt meget.



Selvkørende kinesere

Det er ikke kun Elon Musk som person, som har fyldt meget i investorernes bevidsthed. Nyheden om at kineserne, ikke mindst BYD, klarer sig godt, er ikke længere en nyhed. I marts har BYD annonceret, at de vil tilbyde software til selvkørende biler som en del af standardpakken også for mindre biler. Det kan have gjort en negativ kursforskel for Tesla.

Netop den softwarepakke er noget af det, som investorerne i Tesla sætter deres fremtidige indtjeningsforventninger til. Samtidig har nyheden om at BYD arbejder på at kunne oplade deres biler meget hurtigt, været en faktor.



Bliver 1. kvartalstal lidt eller meget svage?

Om lidt mere end 1 uge, vil Tesla, sædvanen tro, fremlægge salgstal for det til den tid afsluttede 1. kvartal. Forventningerne stritter i flere retninger. Hvis man betragter salgstallene for de første 2 måneder på udvalgte markeder, som har været muligt at læse på overskriftsniveau, venter der en gedigen afsætningstilbagegang.



Marts slutspurt på grund af modelskifte?

Kvartalet er dog ikke tabt endnu. Tesla er begyndt at levere den nye model, og et salgsmæssigt boost i marts er både mulig og sandsynlig. Spørgsmålet er om selv et godt marts salg og massiv marketingopbakning fra den amerikanske præsident og regering hjælper?

Ikke fordi det ikke kommer ud til de potentielle købere, men mere fordi Tesla deler holdningerne, og det er et godt spørgsmål om "marginalkøberne" vil vælge Tesla til? Noget andet er jo også om et godt marts salg ændrer ved 2025 udsigterne alt i alt?



Bliver analytikerne indhentet af virkeligheden?

I 1. kvartal 2024 leverede Tesla 386.810 biler. Aktuelt viser de officielle estimater fra analytikere stadig et konsensus over 400.000, men det tal er på vej ned, og vil bevæge sig yderligere ned i den kommende uge. Det skyldes 2 forhold.

For det første ligger de seneste opdaterede estimater i niveauet 355.000, hvilket er ca. 10 % under sidste år og noget mere under konsensus. For det andet opdaterer analytikere sædvanen tro deres tal op til at et selskab skal fremlægge. I dette tilfælde salgstallene. Du kan se et bud på et konsensus tal via det her link:



Der "oddses" på et noget lavere tal

Det er ikke kun på aktiemarkedet man kan investere efter udviklingen. Man kan også spille efter det forventende afsætningstal. De tal, som der er i "spil" aktuelt er lidt under konsensus, jævnfør her:



Told kan blive endnu en faktor på "USAs befrielsesdag"

Donald Trump har udnævnt den 2/4 som USAs "befrielsesdag". Det er den dag, hvor hans toldoversigt efter planen skal "offentliggøres/træde i kraft". Det kan være med til yderligere at polarisere "America first"; distancere USA fra resten og gøre aktiemarkedet "toldlevende". Det handler ikke kun men også lidt om Tesla.



Store udsving er business as usual

Investorerne I Tesla er vant til store udsving. Der skal mere end blot det til at ændre ved de langsigtede forventninger. Det nye er at flere kommenterer på udsvingene. Der skal formentlig også mere end en halvering fra topnoteringen til at få Elon Musk til at overveje sin CEO fremtid.

Figur 1: Kursudvikling, Tesla, 1 år

Kilde: Nordnet

TSLA




24/3 2025 15:41 c3po 3125328



"Donald Trump har udnævnt den 2/4 som USAs "befrielsesdag"."

Schrödingers præsident er trukket i land igen:
Stocks rally as Trump's 'Liberation Day' is looking like yet another tariff retreat
https://edition.cnn.com/2025/03/24/business/tariffs-stocks-trump/index.html


TroyTeslike skriver følgende på BlueSky:
https://bsky.app/profile/troyteslike.bsky.social

"I don't want to go into too much detail, but based on the latest DMV Vehicle Identification Numbers, Tesla's delivery situation this quarter is somewhere between very bad and terrible."

"Tesla delivery estimates for the full year have dropped since my last post below. The latest:

• My Estimate: Below 1.68M units
• Analyst Consensus: 1.90M
• Tesla's Target: 1.79M

A year ago today, my 2024 estimate was 111,000 and analyst consensus 280,000 higher than what actually happened in 2024."

TSLA




24/3 2025 15:57 c3po 5125329



Jeg overvejede at joke, at det nok ville ændre sig i morgen. Der gik kun et par minutter.

Trump says any country that purchases oil from Venezuela will have to pay 25% tariff on trade with U.S.
https://www.cnbc.com/2025/03/24/trump-says-any-country-that-purchases-oil-from-venezuela-will-have-to-pay-25percent-tariff-on-trade-with-us.html

Jeg tror, at han sidder og kaster med terninger for at beslutte sig.



24/3 2025 18:26 ProInvestorNEWS 4125330



Tesla fortsætter god stime med en solid stigning på 10 pct.

24/3 17:58

Tesla fortsætter mandag sin solide optur med et plus på 10,3 pct. til 274,21 dollar drevet af blandt andet positivt nyt fra analytikerkorpset.

Aktien i elbilkoncernen nåede den 10. marts med et dyk på 15,4 pct. til 222,15 dollar mere end en halvering i forhold til lukkerekorden den 17. december i 479,86 dollar.

Siden har den stået på lidt spredt fægtning, men de seneste fire handelsdage er aktien lukket i grønt fra en lukkekurs den 18. marts i 225,31 dollar.

Ifølge JPMorgan har individuelle investorer været nettokøbere af Tesla-aktier 13 handelsdage i træk frem til og med torsdag i sidste uge, hvor de har pumpet 8 mia. dollar ind i aktien, skriver Bloomberg News.

Hos finanshuset Piper Sandler vurderer analytiker Alexander Potter, at "det er forkert", når investorer og/eller journalister peger på politik som den primære årsag til Teslas tocifrede procentvise fald i leveringerne.

Med henvisning til de opdaterede tal for leveringstider, så tyder det ifølge analytikeren på, at udbuddet er en større drivkraft for den ventede leveringsskuffelse i første kvartal.

Selv om efterspørgslen var uendelig, ville Teslas leveringer i første kvartal sandsynligvis ikke have været meget højere på grund af flere ugers nedlukninger, der påvirker alle fire af virksomhedens Model Y-fabrikker, vurderer Piper Sandlers analytiker.

Piper-analytikeren gentager i samme ombæring den positive anbefaling "overvægt" og kursmålet på 450 dollar, idet han henviser til nye produkter, der tilsyneladende er tæt afsløring i de næste par måneder - plus en robot-taxi-lancering i juni.

.\˙ MarketWire



24/3 2025 18:46 oneofakind 2125332



Altid godt med et rebound! Venter med spænding!



24/3 2025 18:35 c3po 2125331



BYD continues to defy expectations after sales surge to a record +$100 billion

https://electrek.co/2025/03/24/byd-defies-expectations-after-sales-surge-over-100-billion/

"Despite undercutting rivals in China's ongoing EV price war and launching several lower-priced models, BYD's revenue was up 29% compared to 2023. In comparison, Tesla reported 2024 revenue of $97.7 billion, up 1% year-over-year (YOY)"



24/3 2025 22:16 c3po 2125336



Tesla slår tilbake: - Vil nok overraske mange
https://www.tv2.no/broom/tesla-slar-tilbake-vil-nok-overraske-mange/17551512/

Markedsandel Norge marts:
2025 18.6% (måneden ikke slut)
2024 23.9%

TSLA

TSLA




25/3 2025 07:07 ProInvestorNEWS 2125338



Tesla fortsatte mandag god stime - steget 24 pct. på fire handelsdage

25/3 06:39

Tesla fortsatte mandag sin solide optur med et plus på 11,9 pct. til 278,39 dollar drevet af blandt andet positivt nyt fra analytikerkorpset. Og det kan se ud til, at der igen tirsdag kommer ny energi ind i selskabets aktiekurs - Tesla-aktien steg 1,2 pct. til 281,79 dollar i eftermarkedet.

Aktien i elbilkoncernen nåede den 10. marts med et dyk på 15,4 pct. til 222,15 dollar mere end en halvering i forhold til lukkerekorden den 17. december i 479,86 dollar.

Siden har den stået på lidt spredt fægtning, men de seneste fire handelsdage er aktien lukket i grønt fra en lukkekurs den 18. marts i 225,31 dollar, hvilket for den korte periode har giet et plus på lige knap 24 pct.

Ifølge JPMorgan har individuelle investorer været nettokøbere af Tesla-aktier 13 handelsdage i træk frem til og med torsdag i sidste uge, hvor de har pumpet 8 mia. dollar ind i aktien, skriver Bloomberg News.

Hos finanshuset Piper Sandler vurderer analytiker Alexander Potter, at "det er forkert", når investorer og journalister peger på politik som den primære årsag til Teslas tocifrede procentvise fald i leveringerne.

Med henvisning til de opdaterede tal for leveringstider, så tyder det ifølge analytikeren på, at udbuddet, eller rettere manglen på samme, er en større drivkraft for den ventede leveringsskuffelse i første kvartal.

Selv om efterspørgslen var uendelig, ville Teslas leveringer i første kvartal sandsynligvis ikke have været meget højere på grund af flere ugers nedlukninger, der påvirker alle fire af virksomhedens Model Y-fabrikker, vurderer Piper Sandlers analytiker.

Piper-analytikeren gentager i samme ombæring den positive anbefaling "overvægt" og kursmålet på 450 dollar, idet han henviser til nye produkter, der tilsyneladende er tæt afsløring i de næste par måneder - plus en robot-taxi-lancering i juni.

Mandagens store fremgang til Tesla kom trods nyheden om, at kinesiske BYD også målt på omsætning var verdens største elbilproducent i 2024.

Mandag var den gode nyhed dog først og fremmest et håb om mindre toldkrig på biler, ligesom Tesla har søgt myndighederne i Kina om tilladelse til at bruge mere avancerede selvkørende funktioner.

.\˙ MarketWire



25/3 2025 07:17 ProInvestorNEWS 2125339



Teslas bilsalg i Europa er næsten blevet halveret

25/3 06:54

Den amerikanske elbilproducent Tesla er kommet i modvind i Europa.

I årets første to måneder er selskabets europæiske salg faldet med 49 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser en opgørelse fra organisationen for europæiske bilproducenter, Acea. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En del af forklaringen skal findes i, at flere af selskabets modeller er aldrene.

Faldet i salget kommer, desuden efter at Teslas topchef, mangemilliardæren Elon Musk, er blevet en af de største støtter til USA's præsident, Donald Trump.

Musk bragede først ind på den politiske scene i USA med en betydelig økonomisk støtte til Trump i valgkampen op til valget i november 2024.

Det var med til at gøre Trump til præsident og Musk til leder af et ny organ, der skal spare milliarder af dollar på USA's statsbudget.

Tusindvis er indtil videre blevet fyret, mens Musk til gengæld har fået fagforeningerne på nakken. De forsøger at stoppe mange af de nedskæringer, der er sat i værk eller planlagt.

Adskillige Tesla-forhandlere rundt omkring i USA er i mellemtiden blevet udsat for hærværk i de seneste uger, og selskabets aktiekurs er styrtdykket i løbet af den seneste måned.

I de første to måneder af året blev der indregistreret 19.046 nye Tesla-biler i EU-landene. Det svarer til en markedsandel på 1,1 procent, oplyser organisationen Acea ifølge AFP.

Teslas faldene salgstal i Europa står i kontrast til den reelle udvikling i antallet af nyindregistrerede elbiler på europæisk jord.

Tallene fra Acea viser, at salget af elbiler i EU-landene voksede med 28,4 procent til lidt over en kvart million i årets to første måneder.

Elbilerne udgjorde dermed 15,2 procent af det samlede bilsalg i perioden.

/ritzau/



25/3 2025 07:27 c3po 2125340



"Musk bragede først ind på den politiske scene i USA med en betydelig økonomisk støtte til Trump i valgkampen op til valget i november 2024."

Ja, men han har støttet mafia-partiet siden 2022:
Political activities of Elon Musk
https://en.wikipedia.org/wiki/Political_activities_of_Elon_Musk

Hvis man synes, at det er fedt, at Ukraine og Danmark bliver afpresset af Vestrusland, så kan man vise sin støtte ved at købe en ny Tesla.

Sorry, det har ikke vildt meget med investering at gøre, men mit blod koger stadig i dag trods en god nats søvn. Det her kommer på bagkant af Vance, der sagde, at Danmark var en dårlig allieret.

TSLA

TSLA




26/3 2025 08:44 StockBull 1125355



Vances udtalelse om at 'hade at redde Europa igen' afspejler en holdning, han tidligere har givet udtryk for offentligt, eksempelvis i sin tale ved München-sikkerhedskonferencen i februar 2025, hvor han rettede kritik mod EU's politikker. Signal-lækket tilføjer imidlertid en yderligere dimension af kontrovers, idet det afslører interne diskussioner og en utilsigtet sikkerhedsbrist.
Dette understreger en tydelig modvilje mod EU fra amerikansk side.
I Danmark har vi måske heller aldrig været ubetingede tilhængere af EU's styresystem,(jeg har ikke) ligesom mange i EU ofte har haft et ambivalent forhold til USA's tilgang. Kineserne nærer formentlig heller ikke stor tillid til EU, men de udviser en større forsigtighed og strategisk tilbageholdenhed, som forhindrer lignende lækager via platforme som Signal.





26/3 2025 09:15 c3po 2125356



StockBull Nu skal det ikke handle for meget om politik herinde fra min side, men...

Jeg kan lide EU. Jeg kan lide EU-parlamentet. Jeg kan ikke i høj grad lide nuværende og tidligere EU-kommissioner; blandt andet fordi de ikke er direkte folkevalgte. Jeg kan ikke lide von der Leyen; blandt andet på grund af PfizerGate. Jeg er enig med Trump og tidligere præsidenter, at Europa i årtier har underprioriteret forsvar. Jeg ville bare vælge andre måder at kommunikere og handle for at vise min utilfredshed.

De fleste journalister i USA ser ud til at fokusere på sikkerheden og amatørismen ifm brugen af Signal. Færre ser ud til at fokusere på, at beskederne blev auto-slettede og ikke arkiveret i henhold til lovgivningen. Endnu færre fokuserer på, at angrebet i Yemen - der i øvrigt dræbte og sårede civile - handlede mere om afpresning af Europa.

Jeg tror Putin er vældig tilfreds med hele verdenssituationen. Omvendt er det positivt, at Tyskland og resten af Europa opruster og bliver sikkerhedspolitisk selvstændigt.

Hav en god dag StockBull .



TRÅDOVERSIGT