Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Kina sender markedet i dybet


125585 ProInvestorNEWS 4/4 2025 15:13
7
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Kina lægger 34 % told på USA import. Det starter ny salgsbølge, som også i høj grad rammer danske aktier

Kina har meddelt, at de fra 10/4 lægger 34 % told på USA varer
Det sender de amerikanske aktiefutures yderligere ned
De danske aktier falder yderligere
Nederst ligger de danske aktier, som falder markant
Danske banker falder med næsten 10 % efter fald i amerikanske bankaktier i går
Let faldende renter trækker udviklingen i bankaktier ned
Samtidig er frygten for en amerikansk recession, flere og yderligere toldsatser og andre risikofaktorer med til at øge risikoen



Fra storm til orkan

Kinesernes udspil vil formentlig møde et amerikansk modsvar. Man kunne indtage den holdning, at USA og Donald Trump har udviklingen med i sine overvejelser og har set det som et risikoscenarie. Det er muligt, men måske også en risiko, som man har været villig til at løbe og indtage. På et tidspunkt bliver det vindstille igen, men aktuelt udvikler vindhastigheden fra storm til stærk storm og måske orkan. Det er det som sender aktierne baglæns i bedste eller værste "investorerne køber ikke en aktie i dag fordi den er billig, men fordi køberen håber den stiger i morgen" og vice versa



Er der en bagstopper?

Her og nu er det USA mod resten af verden. Kina responderer, og inden længe og senest på tirsdag den 8/4, vil Europa også komme med sit "svar". Så længe verden er i den modus kan de finansielle svingninger bliver meget store. Nogle selskabers aktier falder fordi selskaberne bliver direkte ramt. Andre falder fordi den generelle risikofornemmelse er stigende, og der er lyst til at blive fri for den usikkerhed, som det giver i investeringsmaven. Bliver det værre før det bliver bedre? Det er meget muligt



Hvad skal investorerne gøre?



Det gælder fortsat:

Sor at du investerer som din risikoprofil tilsiger
Har du for meget risiko i din portefølje?
Selv om visse aktier er faldet meget, er det ikke nogen garanti for at de ikke kan falde yderligere
Aktiemarkedet er den virkelige økonomi på speed. Den polariserede udgave af verdensøkonomien
Det som tager den store økonomi 1-2 år at indstille sig på, det har aktiemarkedet et bud på og her kommer markedet på "plads" på få dage ved at indprise risiko og muligheder
Langsigtet har alle store kriser langsigtet vist sig at være købsmuligheder. Det gælder formentlig også denne gang. Krisen er dog endnu kun stigende og på vej til at blive ekstremt stor



4/4 2025 16:49 oneofakind 3125586



Og det giver især virksomheder, der vækster vha. lån mulighed for at re-finansiere gælden og evt. vækste yderligere eller blot forbedre EBIT mm. Ørsted kunne være et selskab, der kan profitere af dette. Skal igennem min talknuser, før jeg finder flere oplagte bud, der pt. reagerer sammen med markedet, men måske outperformer på lidt længere sigt. Sidst af alt.. timing! Har taget nogle gevinster i dag, og afventer entry.. når jeg har haft talknuseren igang.



4/4 2025 18:12 Aps invest 2125590



Fear and tread index skal vist have udvidet barometeret, så det også kan gå i minus :( Bare lidt humor i det her kaos :( https://edition.cnn.com/markets/fear-and-greed



4/4 2025 18:27 oneofakind 0125591



Omvendt kan det også give virksomheder til at opkøbe selskaber der er næsten gældfri, jf. lavere rente.. FLS står lige på tungen efter dagens kursfald.



4/4 2025 18:37 Aps invest 1125592



FLS 11% ned....der er godt nok panik alle vegne lige nu....den havde jeg ikke lige set....godt nok skræmmende



4/4 2025 18:45 oneofakind 0125593



Rio Tinto er så vidt jeg husker solvent og lidt til.. Måske ender det der!



4/4 2025 19:12 Aps invest 2125595



Aktierne skal jo korrigere engang imellem, og mange gange på grund af uforudsete begivenheder, men at en folkevalgt leder i den grad kører verden og USA ud i afgrunden, er simpelthen udenfor min forstand :) Men "gode" og dyre lærepenge :)



4/4 2025 22:02 Aps invest 0125596



Alle 3 index i USA nede med omkring 6%.....nu må galskaben da snart stoppe :) God weekend....og husk trods alt, at der er vigtigere ting i livet end penge :)



5/4 2025 09:18 EliotSpitzer 5125599



Tak til Per Hansen for at være den stemme, der forsøger at belyse, hvad der sker fra et investorperspektiv. Det er fagøkonomens perspektiv. Da jeg studerede på CBS, blev jeg i starten af mit studie introduceret til PESTEL-analyse. PESTEL er en forkortelse for de seks drivkræfter: politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og juridiske faktorer. Analysen fungerer som et rammeværk, der kan anvendes til at kortlægge de forskellige eksterne drivkræfter, som kan påvirke en virksomhed eller en industri.

Per Hansen fokuserer primært på de økonomiske faktorer og ser verden fra det perspektiv, særligt i et aktieinvestor-synspunkt. Det er helt fair, og det giver mening her på ProInvestor. Jeg vil dog gerne fremhæve, at de øvrige faktorer - politiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og juridiske - også spiller en væsentlig rolle i USA i øjeblikket. Der er mange tiltag fra Trump-administrationen, som påvirker disse faktorer markant, og vi taler om tiltag, der skaber fundamentale ændringer. Flere af disse situationer er som at sige, at "tandpastaen ikke kan komme tilbage i tuben igen."

Jeg kan også konstatere, at efter to dage på børsen, hvor vi står over for en potentiel økonomisk krise, vælger Trump at tage til Mar-a-Lago for at spille golf. Per Hansen skriver: "Langsigtet har alle store kriser vist sig at være købsmuligheder. Det gælder formentlig også denne gang." Jeg abonnerer på det synspunkt. Jeg har omlagt en del af aktieporteføljen til obligationer, men der er stadig mange aktier. Jeg har også kontanter klar til at købe, men jeg må indrømme, at jeg ikke har fornemmelsen af, at vi er færdige med ustabilitet og kaos endnu.

Der er dog en række ting, jeg følger nøje i øjeblikket. Der er kommet en liste med undtagelser for tariffer, og jeg har indtryk af, at blandt andet potash fra Canada er blevet undtaget. Dette er dokumenteret på 26 sider med undtagelser. Kan der komme flere undtagelser? Der er lovforslag til behandling i Senatet, som vil fratage Trump magten til at udstede store tariffer via dekret. Dette kan muligvis resultere i, at tarifferne bliver trukket tilbage eller væsentligt modificeret, MEN dette vil sandsynligvis ikke blive godkendt i Repræsentanternes Hus. Det er dog positivt, at enkelte republikanske senatorer (f.eks. Ted Cruz) nu tager afstand fra dette i interviews.

Hvad sker der, når EU også kommer på banen? Vil vi se en optrapning, eller vil der komme en eller anden form for forhandling i gang? Jeg tvivler på, at dette kan vare ved i lang tid, da det ville være økonomisk selvmord, men jeg har INGEN bud på, hvad der vil ske, fordi jeg mener, at Trump-administrationen er helt dekoblet fra virkeligheden på mange punkter.



5/4 2025 14:15 EliotSpitzer 6125600



Hermed en opfølgningskommentar til, hvad jeg skrev tidligere i dag. Jeg nævnte, at der i den amerikanske kongres var tiltag i gang for at begrænse Donald Trumps muligheder for at indføre tariffer via dekret (præsidentordrer) og dermed også for at tilbageføre nogle af de tariffer, der allerede er introduceret.

Det er værd at bemærke, at det eksisterende lovgivningsværk IKKE tillader præsidenten at indføre tariffer uden godkendelse fra kongressen. Dog findes der en regel, der giver præsidenten mulighed for at indføre tariffer i begrænset omfang i tilfælde af økonomisk nødsituation. I en normal situation ville det svare til, at en amerikansk præsident kan indføre tariffer på enkelte varegrupper eller inden for en bestemt industri. Det er IKKE meningen, at disse undtagelser skal gælde for et helt land, medmindre der er tale om en krigssituation. Trump-administrationen er imidlertid ikke så nøje med paragrafferne for tiden.

Nu er der nogle senatorer, der har indset, at en række nøglevælgergrupper, herunder det amerikanske landbrug, som er hårdt ramt af disse tariffer. Derfor har Senatet haft en afstemning om en resolution, som skal begrænse præsidents magt med hensyn til indføre tariffer. Jeg vil lade Rachel Maddows rapportering tage over her (taget fra video på YouTube under titlen "Mike Johnson faces legal NIGHTMARE after STUPIDLY rules against Senate's 'anti-tariff' bill"). Jeg har omskrevet hendes udtalelser til almindelig tekst og oversat til dansk:

Citat start:

"I et hidtil uset skridt har det amerikanske senat vedtaget en betydningsfuld resolution med en afstemning på 51 mod 48. Denne resolution har til formål at ophæve nogle af Trumps nødbeføjelser, der giver ham mulighed for ensidigt at pålægge told, som han har brugt under påskud af en økonomisk nødsituation. Alle demokratiske senatorer stemte for, sammen med fire republikanske senatorer: Rand Paul, Susan Collins, Mitch McConnell og Lisa Murkowski.

Hvis denne resolution også vedtages i Repræsentanternes Hus, vil den effektivt forhindre Trump i yderligere at skade den amerikanske og globale økonomi med sine toldmeddelelser. Huset, ligesom senatet, kontrolleres af republikanerne, og der er en stærk mulighed for, at resolutionen vil blive vedtaget der også, da der forventes støtte fra både demokrater og republikaner.
Imidlertid har den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, taget drastiske skridt for at forhindre denne afstemning. Han har manøvreret for at erklære, at de resterende dage af dette kongresår skal tælles som en enkelt dag. Denne teknikalitet sikrer, at den obligatoriske afstemning, der er påkrævet efter et vist antal dage, aldrig vil finde sted. Dette skridt ses som en måde at beskytte Trumps mulighed for at pålægge told uden kontrol."

Citat sluit.

Det er her, hvor min bekymring for den amerikanske samfundssituation når højeste alarmberedskab. Mike Johnson erklærede, at de resterende dage af dette kongresår skal tælles som en enkelt dag. Intet giver længere mening, når man kan ophæve universets love. I en tidligere kommentar fra nogle dage siden kom Per Hansen med en meteorologisk betratgning, og jeg fulgte op med en titel fra en Hemingway-bog, "Og solen går sin gang", som var en reference til verdens og tidens gang. Men jeg tog fejl, for selv tidens gang styrer amerikanske politikere altså også nu.

Og jeg er så ikke engang begyndt at hacelerer over det demokratiske underskud, som denne sag også er udtryk for.



5/4 2025 15:01 DjengisCash 3125601



Jeg har ud fra rationel tænkning haft svært ved at forstå, hvorfor Trump gør sig uvenner med alt og alle: Halvdelen af befolkningen i USA, naboerne Mexico og Canada og alle andre lande i hele verden er fjender af Trumps vælgerbase.
Når den der bliver hårdest ramt er netop arbejderen, som stemte på Trump, giver det ikke mening.
Men tiøren er faldet. Det hele handler om at skabe en stor økonomisk krise i USA, hvor Trump under dække af undtagelsesbestemmelser vil afmontere demokratiet en gang for alle.



5/4 2025 16:23 EliotSpitzer 3125606



DjengisCash - Det gør mig virkeligt ondt at sige men jeg er bange for at du er inde på noget her.



5/4 2025 16:58 doodha 2125608



Det er jeg også bange for!

Men jeg håber, at det "bare" er dumhed.
... tænk at man kan have sådant et håb... - det siger jo lidt om vanviddet i situationen.



6/4 2025 09:02 TOPspiller 1125630



Trump bestemte sig åbnebart 3 timer før de nye toldsatser blev indført, hvordan de nye toldsatser skulle udregnes. Dermed brugte han ikke noget af alt det forberedelse som embedsapparatet havde lavet. Det er dælme farligt at ha sådan en person siddende som verdens mest magtfulde.... men det taler dog lidt til at det bare er dumhed!



TRÅDOVERSIGT