Jeg vil gerne give en lille appetitvækker til alle her på ProInvestor.
Jeg har set videoen "Why Trump Could Lose His Trade War With China" på YouTube, som er en samtale mellem Ezra Klein og Thomas Friedman. Jeg vil anbefale den til dem, der ønsker at forstå det større perspektiv i det, der udfolder sig mellem Kina og USA. Thomas Friedman er en af de mest fremtrædende analytikere inden for globalisering og har tidligere skrevet den banebrydende bog "The World Is Flat," som i høj grad påvirkede min og mange andres forståelse af globalisering, da den udkom. Mens globalisering dengang blev set meget positivt, er perspektiverne blevet mere blandede i de senere år. Nu fokuserer Friedman på Kina, og hans indsigter er både overbevisende og interessante.
Lad mig give et indblik i den første del af interviewet:
Thomas Friedman: COVID-pandemien var skadelig for mange aspekter, men en af de ting, den især påvirkede, var vores evne til at forstå Kina. Hvorfor? Jo, fordi praktisk talt alle amerikanske forretningsledere forlod Kina under COVID og ikke kom tilbage. Efter COVID begyndte vi processen med at afkoble, hvilket har resulteret i seks år med meget lidt amerikansk tilstedeværelse i Kina. Da jeg besøgte Kina sidste år, følte jeg, at jeg var den eneste amerikaner der. Jeg så ingen andre amerikanere - ikke turister, ikke forretningsfolk, ingen. Jeg skrev dengang, at det var som om Amerika og Kina var to elefanter, der kiggede på hinanden gennem et sugerør. Efter mit besøg for to uger siden vil jeg nu sige, at de er som to elefanter, der kigger på hinanden gennem en nål. Åbningen er blevet mindre.
Ezra Klein: Et punkt, jeg har hørt dig nævne, er, at der i den seksårige periode kun var én kongresdelegation, der rejste til Kina. Du nævnte i en artikel, at problemet i amerikansk politik nu typisk er, at vi er for splittede i vores holdninger, hvilket gør det svært at diskutere dem grundigt. Men med Kina, i dette specifikke spørgsmål, har vi for meget konsensus. Hvordan vil du beskrive Washingtons bipartisanske konsensus om Kina?
Thomas Friedman: Siden Trump og fortsat under Biden-administrationen er det blevet næsten ulovligt i Washington DC at sige noget positivt om Kina. Dette har skabt en modvilje mod at rejse til Kina, ansætte kinesiske arbejdere og sende studerende til at studere der. Resultatet er en enorm asymmetri: Kina har omkring 260.000-270.000 studerende, der studerer i Amerika, mens vi kun har et par tusinde, der studerer i Kina. Baggrunden for dette er ikke kun en amerikansk fiasko; det involverer også, hvad der skete i Kina med fremkomsten af præsident Xi Jinping omkring 2012-2013, som effektivt gjorde sig selv til præsident for livet. Kina foretog en U-vending og ændrede sin retning mod åbenhed og verdensintegration. Xi lancerede et program for at sikre, at Kina dominerede alle industrier i det 21. århundrede, såsom luftfart, nye materialer, autonome køretøjer og robotter, hvilket ændrede kemien i forholdet mellem USA og Kina.
Ballasten i dette forhold var det amerikanske erhvervsliv, som i mange år tjente penge i Kina og lobbyede for tålmodighed og ro, når forholdet blev anspændt. Imidlertid sprængte kombinationen af Xis U-vending, amerikanske virksomheder, der følte, de ikke fik de fordele, de ønskede fra Kina, og Kinas teknologiske fremskridt forholdet til dets bristepunkt.
Det var kun begyndelsen - her er linket til interviewet:
Jeg har set videoen "Why Trump Could Lose His Trade War With China" på YouTube, som er en samtale mellem Ezra Klein og Thomas Friedman. Jeg vil anbefale den til dem, der ønsker at forstå det større perspektiv i det, der udfolder sig mellem Kina og USA. Thomas Friedman er en af de mest fremtrædende analytikere inden for globalisering og har tidligere skrevet den banebrydende bog "The World Is Flat," som i høj grad påvirkede min og mange andres forståelse af globalisering, da den udkom. Mens globalisering dengang blev set meget positivt, er perspektiverne blevet mere blandede i de senere år. Nu fokuserer Friedman på Kina, og hans indsigter er både overbevisende og interessante.
Lad mig give et indblik i den første del af interviewet:
Thomas Friedman: COVID-pandemien var skadelig for mange aspekter, men en af de ting, den især påvirkede, var vores evne til at forstå Kina. Hvorfor? Jo, fordi praktisk talt alle amerikanske forretningsledere forlod Kina under COVID og ikke kom tilbage. Efter COVID begyndte vi processen med at afkoble, hvilket har resulteret i seks år med meget lidt amerikansk tilstedeværelse i Kina. Da jeg besøgte Kina sidste år, følte jeg, at jeg var den eneste amerikaner der. Jeg så ingen andre amerikanere - ikke turister, ikke forretningsfolk, ingen. Jeg skrev dengang, at det var som om Amerika og Kina var to elefanter, der kiggede på hinanden gennem et sugerør. Efter mit besøg for to uger siden vil jeg nu sige, at de er som to elefanter, der kigger på hinanden gennem en nål. Åbningen er blevet mindre.
Ezra Klein: Et punkt, jeg har hørt dig nævne, er, at der i den seksårige periode kun var én kongresdelegation, der rejste til Kina. Du nævnte i en artikel, at problemet i amerikansk politik nu typisk er, at vi er for splittede i vores holdninger, hvilket gør det svært at diskutere dem grundigt. Men med Kina, i dette specifikke spørgsmål, har vi for meget konsensus. Hvordan vil du beskrive Washingtons bipartisanske konsensus om Kina?
Thomas Friedman: Siden Trump og fortsat under Biden-administrationen er det blevet næsten ulovligt i Washington DC at sige noget positivt om Kina. Dette har skabt en modvilje mod at rejse til Kina, ansætte kinesiske arbejdere og sende studerende til at studere der. Resultatet er en enorm asymmetri: Kina har omkring 260.000-270.000 studerende, der studerer i Amerika, mens vi kun har et par tusinde, der studerer i Kina. Baggrunden for dette er ikke kun en amerikansk fiasko; det involverer også, hvad der skete i Kina med fremkomsten af præsident Xi Jinping omkring 2012-2013, som effektivt gjorde sig selv til præsident for livet. Kina foretog en U-vending og ændrede sin retning mod åbenhed og verdensintegration. Xi lancerede et program for at sikre, at Kina dominerede alle industrier i det 21. århundrede, såsom luftfart, nye materialer, autonome køretøjer og robotter, hvilket ændrede kemien i forholdet mellem USA og Kina.
Ballasten i dette forhold var det amerikanske erhvervsliv, som i mange år tjente penge i Kina og lobbyede for tålmodighed og ro, når forholdet blev anspændt. Imidlertid sprængte kombinationen af Xis U-vending, amerikanske virksomheder, der følte, de ikke fik de fordele, de ønskede fra Kina, og Kinas teknologiske fremskridt forholdet til dets bristepunkt.
Det var kun begyndelsen - her er linket til interviewet:
Fantastisk spændende samtale mellem to begavede mennesker. Kan absolut anbefales!
