AI genereret oversigt (Grok) på styrkeforholdet mellem Novo Nordisk og Eli Lilly
Bearbejdning og faktatjek: Helge Larsen, redaktør, ProInvestor.com
Styrkeforholdet mellem Novo Nordisk og Eli Lilly inden for diabetes og overvægt er komplekst og afhænger af flere faktorer, herunder markedsposition, produktportefølje, kliniske resultater, produktionskapacitet og innovation. Begge virksomheder er globale ledere inden for GLP-1-baserede behandlinger, som bruges til både diabetes og vægttab, og de konkurrerer intenst på disse markeder. Nedenfor gives en oversigt over styrkeforholdet baseret på tilgængelige oplysninger op til april 2025:
1. Markedsposition og markedsandele
Novo Nordisk:
Har en stærk global position, især inden for diabetes, hvor de har været markedsledende i årtier. Deres GLP-1-præparater, Ozempic (diabetes) og Wegovy (vægttab), har drevet betydelig vækst. I 2024 havde Novo Nordisk omkring 63% af det globale GLP-1-marked målt på patientantal, hvilket indikerer en dominerende position.
I Danmark har Novo Nordisk en næsten total dominans på vægttabsmarkedet, hvor over 100.000 af de ca. 150.000 danskere, der bruger vægttabsmedicin, tager Wegovy (januar 2025).
Wegovy er markedsledende globalt med et forventet salg på 8,5 mia. USD i 2024, men markedsandelen forventes at falde fra 65% i 2024 til 60% i 2025 på grund af konkurrence.
Eli Lilly:
Eli Lilly har vundet terræn, især med deres GLP-1/GIP-baserede præparater Mounjaro (diabetes) og Zepbound (vægttab). Lillys markedsandel på GLP-1-markedet er vokset til 34% globalt i 2024, og deres andel forventes at stige til 40% i 2025.
I Danmark er Eli Lillys Mounjaro kun brugt af 1.322 patienter (januar 2025), men virksomheden har ambitioner om at erobre betydelige markedsandele.
Zepbound forventes at nå et salg på 4,6 mia. USD i 2024, hvilket viser en hurtig vækst, men stadig bag Wegovy.
Vurdering: Novo Nordisk har fortsat en stærkere markedsposition, især i diabetes og på hjemmemarkedet i Danmark, men Eli Lilly vinder frem globalt, især i USA, hvor de drager fordel af hjemmebanefordele og investoroptimisme.
2. Produktportefølje og kliniske resultater
Novo Nordisk:
Ozempic og Wegovy: Begge baseret på semaglutid, en GLP-1-analog. Wegovy har vist vægttab på ca. 15% i gennemsnit i kliniske studier og er det eneste vægttabsmiddel, der har dokumenteret en 20% reduktion i risikoen for hjerte-kar-hændelser hos overvægtige med hjertekarsygdom.
CagriSema: En kombination af semaglutid og cagrilintid, som i fase III-studier (REDIFINE 2) viste 15,7% vægttab hos patienter med type 2-diabetes efter 68 uger, hvilket var lavere end forventet og skuffede markedet. Hos ikke-diabetikere viste REDIFINE 1 et vægttab på 22,7%.
Rybelsus: En oral GLP-1-behandling (semaglutid) til diabetes, der har vist 17,4% vægttab i studier, men bruges primært til diabetes.
Novo har også lovende kandidater som Amycretin (GLP-1/amylin-kombination), der viste 13% vægttab efter 12 uger i tidlige studier, potentielt mere effektivt end eksisterende midler.
Eli Lilly:
Mounjaro og Zepbound: Baseret på tirzepatid, en GLP-1/GIP-analog, som binder til to receptorer og anses for at være mere effektiv end semaglutid til vægttab. Direkte sammenligninger har vist, at Mounjaro giver 47% større vægttab (22,8 kg vs. 15 kg for Wegovy over 72 uger).
Orforglipron: En oral GLP-1-behandling, der i fase III-studier viste 7,9% vægttab over 40 uger hos patienter med diabetes og overvægt. Dette er den første orale GLP-1-pille, der gennemfører fase III, og Lilly forventer at kunne skalere produktionen globalt uden forsyningsproblemer.
Tidligere studier (2021) viste, at tirzepatid var overlegent i forhold til Ozempic i både blodsukkerkontrol og vægttab hos type 2-diabetespatienter.
Vurdering: Eli Lilly har en fordel i vægttabseffektivitet med tirzepatid, især i direkte sammenligninger, og deres orale orforglipron kan blive en gamechanger, da det er mere praktisk end injektioner. Novo Nordisk har dog en bredere portefølje og dokumenterede fordele ud over vægttab (f.eks. hjerte-kar-reduktion), hvilket giver dem en stærk position, især inden for diabetes.
3. Produktionskapacitet og forsyning
Novo Nordisk:
Har investeret massivt i produktionskapacitet (45 mia. DKK i 2024) for at imødekomme den enorme efterspørgsel på Wegovy og Ozempic, men har tidligere kæmpet med forsyningsproblemer, især i USA.
Disse udfordringer er gradvist blevet løst, og Novo forventes at kunne skalere produktionen yderligere i 2025.
Eli Lilly:
Har også stået over for forsyningsudfordringer, men deres nye strategi, LillyDirect, tilbyder direkte hjemmelevering i USA, hvilket kan forbedre adgangen til Mounjaro og Zepbound.
Med orforglipron forventer Lilly at kunne producere i stor skala uden forsyningsbegrænsninger, hvilket kan give dem en konkurrencefordel, hvis pillen godkendes.
Vurdering: Begge selskaber har tidligere haft forsyningsproblemer, men begge investerer kraftigt i at løse dem. Eli Lillys potentielle fordel med oral medicin og direkte leveringsmodeller kan give dem et forspring, men Novo Nordisk har en mere etableret infrastruktur.
4. Innovation og pipeline
Novo Nordisk:
Har en robust pipeline med CagriSema, Amycretin og orale præparater som Rybelsus. De investerer også i AI for at fremskynde udviklingen af nye lægemidler.
Fokus på at udvide anvendelsen af semaglutid til f.eks. kronisk nyresygdom (24% risikoreduktion) og andre følgesygdomme.
Morningstars analyse forventer, at Novo Nordisk vil lancere fire nye fedmeprodukter inden 2029.
Eli Lilly:
Har en stærk pipeline med orforglipron og nye amylin-baserede behandlinger som Eloralintide (fase II, data forventes i slutningen af 2025).
Morningstars analyse forventer tre nye fedmeprodukter fra Lilly inden 2029.
Lillys fokus på orale behandlinger og næste generations molekyler som amylin gør dem innovative, men de mangler stadig data på kardiovaskulære fordele, som Novo har.
Vurdering: Begge selskaber har stærke pipelines, men Eli Lillys fremskridt med orale behandlinger giver dem en potentiel fordel i patientvenlighed. Novo Nordisk har dog en bredere tilgang og flere dokumenterede sundhedsfordele.
5. Økonomisk performance og investorstemning
Novo Nordisk:
Aktien er faldet ca. 58% siden midten af 2024, delvist på grund af skuffende CagriSema-resultater og konkurrence fra Lilly.
Handler til en lavere værdiansættelse (23x forventet 2025-indtjening) sammenlignet med Lilly (38x), hvilket gør Novo mere attraktiv for nogle investorer.
Forventet omsætningsvækst i 2025 på 19-27% i DKK, drevet af Wegovy og Ozempic.
Eli Lilly:
Aktien er steget markant (59% i 2024), drevet af positive studiedata (f.eks. orforglipron) og forventninger om højere vækst i 2025.
Investorer ser Lilly som en stærk udfordrer, især i USA, hvor hjemmebanefordele under Trump-administrationen kan spille en rolle.
Vurdering: Eli Lilly har i øjeblikket mere positiv investorstemning, men Novo Nordisk handles til en lavere værdiansættelse, hvilket kan gøre dem mere attraktive for værdiinvestorer.
6. Markedets fremtid og konkurrence
Markedsstørrelse: Fedmemarkedet forventes at nå 150 mia. USD i 2033, mens diabetesmarkedet anslås til 185 mia. USD i 2028. Begge selskaber vil drage fordel af denne vækst, da efterspørgslen overstiger udbuddet.
Segmentering: Analytikere forventer, at markedet ikke bliver "winner-takes-all", men segmenteret baseret på patientbehov (f.eks. vægttabsprocent, injektion vs. pille, bivirkninger). Dette giver plads til både Novo og Lilly.
Konkurrence: Selvom nye aktører som AstraZeneca og Zealand Pharma udvikler fedmemidler, forventes Novo Nordisk og Eli Lilly at beholde to tredjedele af GLP-1-markedet indtil 2031.
Vurdering: Begge selskaber er godt positioneret til at dominere markedet de næste 5-10 år, men Lillys fremskridt med orale behandlinger og højere vægttabseffektivitet kan udfordre Novos førerposition, især globalt.
Samlet konklusion
Novo Nordisk har en stærk markedsposition, især inden for diabetes og i Danmark, og deres brede portefølje og dokumenterede sundhedsfordele (f.eks. hjerte-kar) giver dem en robust base. Deres pipeline er lovende, men skuffelser som CagriSema og forsyningsudfordringer har svækket investorernes tillid.
Eli Lilly vinder terræn med mere effektive vægttabsmidler (Mounjaro/Zepbound) og innovation inden for orale behandlinger (orforglipron). Deres hurtige vækst i markedsandele og positive investorstemning gør dem til en stærk udfordrer, især i USA.
Styrkeforhold: Novo Nordisk er stadig førende, men Eli Lilly lukker hurtigt ind, og deres orale præparater kan give dem en fordel i fremtiden, hvis de godkendes og skaleres effektivt. Markedet er dog stort nok til, at begge kan vokse betydeligt uden at udkonkurrere hinanden fuldstændigt.
Bemærk: Informationen er baseret på tilgængelige data op til april 2025. Markedet er dynamisk, og nye studiedata, godkendelser eller produktionsfremskridt kan ændre styrkeforholdet. For præcise investeringsbeslutninger anbefales det at konsultere finansielle rådgivere. Analysen er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier.
Bearbejdning og faktatjek: Helge Larsen, redaktør, ProInvestor.com
Styrkeforholdet mellem Novo Nordisk og Eli Lilly inden for diabetes og overvægt er komplekst og afhænger af flere faktorer, herunder markedsposition, produktportefølje, kliniske resultater, produktionskapacitet og innovation. Begge virksomheder er globale ledere inden for GLP-1-baserede behandlinger, som bruges til både diabetes og vægttab, og de konkurrerer intenst på disse markeder. Nedenfor gives en oversigt over styrkeforholdet baseret på tilgængelige oplysninger op til april 2025:
1. Markedsposition og markedsandele
Novo Nordisk:
Har en stærk global position, især inden for diabetes, hvor de har været markedsledende i årtier. Deres GLP-1-præparater, Ozempic (diabetes) og Wegovy (vægttab), har drevet betydelig vækst. I 2024 havde Novo Nordisk omkring 63% af det globale GLP-1-marked målt på patientantal, hvilket indikerer en dominerende position.
I Danmark har Novo Nordisk en næsten total dominans på vægttabsmarkedet, hvor over 100.000 af de ca. 150.000 danskere, der bruger vægttabsmedicin, tager Wegovy (januar 2025).
Wegovy er markedsledende globalt med et forventet salg på 8,5 mia. USD i 2024, men markedsandelen forventes at falde fra 65% i 2024 til 60% i 2025 på grund af konkurrence.
Eli Lilly:
Eli Lilly har vundet terræn, især med deres GLP-1/GIP-baserede præparater Mounjaro (diabetes) og Zepbound (vægttab). Lillys markedsandel på GLP-1-markedet er vokset til 34% globalt i 2024, og deres andel forventes at stige til 40% i 2025.
I Danmark er Eli Lillys Mounjaro kun brugt af 1.322 patienter (januar 2025), men virksomheden har ambitioner om at erobre betydelige markedsandele.
Zepbound forventes at nå et salg på 4,6 mia. USD i 2024, hvilket viser en hurtig vækst, men stadig bag Wegovy.
Vurdering: Novo Nordisk har fortsat en stærkere markedsposition, især i diabetes og på hjemmemarkedet i Danmark, men Eli Lilly vinder frem globalt, især i USA, hvor de drager fordel af hjemmebanefordele og investoroptimisme.
2. Produktportefølje og kliniske resultater
Novo Nordisk:
Ozempic og Wegovy: Begge baseret på semaglutid, en GLP-1-analog. Wegovy har vist vægttab på ca. 15% i gennemsnit i kliniske studier og er det eneste vægttabsmiddel, der har dokumenteret en 20% reduktion i risikoen for hjerte-kar-hændelser hos overvægtige med hjertekarsygdom.
CagriSema: En kombination af semaglutid og cagrilintid, som i fase III-studier (REDIFINE 2) viste 15,7% vægttab hos patienter med type 2-diabetes efter 68 uger, hvilket var lavere end forventet og skuffede markedet. Hos ikke-diabetikere viste REDIFINE 1 et vægttab på 22,7%.
Rybelsus: En oral GLP-1-behandling (semaglutid) til diabetes, der har vist 17,4% vægttab i studier, men bruges primært til diabetes.
Novo har også lovende kandidater som Amycretin (GLP-1/amylin-kombination), der viste 13% vægttab efter 12 uger i tidlige studier, potentielt mere effektivt end eksisterende midler.
Eli Lilly:
Mounjaro og Zepbound: Baseret på tirzepatid, en GLP-1/GIP-analog, som binder til to receptorer og anses for at være mere effektiv end semaglutid til vægttab. Direkte sammenligninger har vist, at Mounjaro giver 47% større vægttab (22,8 kg vs. 15 kg for Wegovy over 72 uger).
Orforglipron: En oral GLP-1-behandling, der i fase III-studier viste 7,9% vægttab over 40 uger hos patienter med diabetes og overvægt. Dette er den første orale GLP-1-pille, der gennemfører fase III, og Lilly forventer at kunne skalere produktionen globalt uden forsyningsproblemer.
Tidligere studier (2021) viste, at tirzepatid var overlegent i forhold til Ozempic i både blodsukkerkontrol og vægttab hos type 2-diabetespatienter.
Vurdering: Eli Lilly har en fordel i vægttabseffektivitet med tirzepatid, især i direkte sammenligninger, og deres orale orforglipron kan blive en gamechanger, da det er mere praktisk end injektioner. Novo Nordisk har dog en bredere portefølje og dokumenterede fordele ud over vægttab (f.eks. hjerte-kar-reduktion), hvilket giver dem en stærk position, især inden for diabetes.
3. Produktionskapacitet og forsyning
Novo Nordisk:
Har investeret massivt i produktionskapacitet (45 mia. DKK i 2024) for at imødekomme den enorme efterspørgsel på Wegovy og Ozempic, men har tidligere kæmpet med forsyningsproblemer, især i USA.
Disse udfordringer er gradvist blevet løst, og Novo forventes at kunne skalere produktionen yderligere i 2025.
Eli Lilly:
Har også stået over for forsyningsudfordringer, men deres nye strategi, LillyDirect, tilbyder direkte hjemmelevering i USA, hvilket kan forbedre adgangen til Mounjaro og Zepbound.
Med orforglipron forventer Lilly at kunne producere i stor skala uden forsyningsbegrænsninger, hvilket kan give dem en konkurrencefordel, hvis pillen godkendes.
Vurdering: Begge selskaber har tidligere haft forsyningsproblemer, men begge investerer kraftigt i at løse dem. Eli Lillys potentielle fordel med oral medicin og direkte leveringsmodeller kan give dem et forspring, men Novo Nordisk har en mere etableret infrastruktur.
4. Innovation og pipeline
Novo Nordisk:
Har en robust pipeline med CagriSema, Amycretin og orale præparater som Rybelsus. De investerer også i AI for at fremskynde udviklingen af nye lægemidler.
Fokus på at udvide anvendelsen af semaglutid til f.eks. kronisk nyresygdom (24% risikoreduktion) og andre følgesygdomme.
Morningstars analyse forventer, at Novo Nordisk vil lancere fire nye fedmeprodukter inden 2029.
Eli Lilly:
Har en stærk pipeline med orforglipron og nye amylin-baserede behandlinger som Eloralintide (fase II, data forventes i slutningen af 2025).
Morningstars analyse forventer tre nye fedmeprodukter fra Lilly inden 2029.
Lillys fokus på orale behandlinger og næste generations molekyler som amylin gør dem innovative, men de mangler stadig data på kardiovaskulære fordele, som Novo har.
Vurdering: Begge selskaber har stærke pipelines, men Eli Lillys fremskridt med orale behandlinger giver dem en potentiel fordel i patientvenlighed. Novo Nordisk har dog en bredere tilgang og flere dokumenterede sundhedsfordele.
5. Økonomisk performance og investorstemning
Novo Nordisk:
Aktien er faldet ca. 58% siden midten af 2024, delvist på grund af skuffende CagriSema-resultater og konkurrence fra Lilly.
Handler til en lavere værdiansættelse (23x forventet 2025-indtjening) sammenlignet med Lilly (38x), hvilket gør Novo mere attraktiv for nogle investorer.
Forventet omsætningsvækst i 2025 på 19-27% i DKK, drevet af Wegovy og Ozempic.
Eli Lilly:
Aktien er steget markant (59% i 2024), drevet af positive studiedata (f.eks. orforglipron) og forventninger om højere vækst i 2025.
Investorer ser Lilly som en stærk udfordrer, især i USA, hvor hjemmebanefordele under Trump-administrationen kan spille en rolle.
Vurdering: Eli Lilly har i øjeblikket mere positiv investorstemning, men Novo Nordisk handles til en lavere værdiansættelse, hvilket kan gøre dem mere attraktive for værdiinvestorer.
6. Markedets fremtid og konkurrence
Markedsstørrelse: Fedmemarkedet forventes at nå 150 mia. USD i 2033, mens diabetesmarkedet anslås til 185 mia. USD i 2028. Begge selskaber vil drage fordel af denne vækst, da efterspørgslen overstiger udbuddet.
Segmentering: Analytikere forventer, at markedet ikke bliver "winner-takes-all", men segmenteret baseret på patientbehov (f.eks. vægttabsprocent, injektion vs. pille, bivirkninger). Dette giver plads til både Novo og Lilly.
Konkurrence: Selvom nye aktører som AstraZeneca og Zealand Pharma udvikler fedmemidler, forventes Novo Nordisk og Eli Lilly at beholde to tredjedele af GLP-1-markedet indtil 2031.
Vurdering: Begge selskaber er godt positioneret til at dominere markedet de næste 5-10 år, men Lillys fremskridt med orale behandlinger og højere vægttabseffektivitet kan udfordre Novos førerposition, især globalt.
Samlet konklusion
Novo Nordisk har en stærk markedsposition, især inden for diabetes og i Danmark, og deres brede portefølje og dokumenterede sundhedsfordele (f.eks. hjerte-kar) giver dem en robust base. Deres pipeline er lovende, men skuffelser som CagriSema og forsyningsudfordringer har svækket investorernes tillid.
Eli Lilly vinder terræn med mere effektive vægttabsmidler (Mounjaro/Zepbound) og innovation inden for orale behandlinger (orforglipron). Deres hurtige vækst i markedsandele og positive investorstemning gør dem til en stærk udfordrer, især i USA.
Styrkeforhold: Novo Nordisk er stadig førende, men Eli Lilly lukker hurtigt ind, og deres orale præparater kan give dem en fordel i fremtiden, hvis de godkendes og skaleres effektivt. Markedet er dog stort nok til, at begge kan vokse betydeligt uden at udkonkurrere hinanden fuldstændigt.
Bemærk: Informationen er baseret på tilgængelige data op til april 2025. Markedet er dynamisk, og nye studiedata, godkendelser eller produktionsfremskridt kan ændre styrkeforholdet. For præcise investeringsbeslutninger anbefales det at konsultere finansielle rådgivere. Analysen er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier.
Ift. Mounjaro vs. Wegovy, så kan det tilføjes, at Mounjaro giver et vægttab på 22,2% ved højeste dosis og Wegovy dosis 7,2 mg jo gav et vægttab på 20,7% i STEP UP studiet. Så er vi alligevel ret tætte på hinanden.
Men 7,2 mg Wegovy er vist ikke markedsført, endnu?
Men 7,2 mg Wegovy er vist ikke markedsført, endnu?


Craw... Wegovy i en dosis på 7,2 mg er markedsført i Danmark. Denne højere dosis er introduceret for at imødekomme behovet hos patienter, der kræver en stærkere behandling for vægttab.
Jeg tror ikke at den høje dosis er godkendt til markedsføring i andre lande. I USA er højeste dosis 2,4 mg godkendt af FDA.
Jeg tror ikke at den høje dosis er godkendt til markedsføring i andre lande. I USA er højeste dosis 2,4 mg godkendt af FDA.
Ganske god og interessant sammenstilling på dette tidspunkt. Enig i at der ikke er afgørende og varende forskelle mellem de 2 firmaers internationale positioner men der kunne godt have været lidt ekstra krydderier som f.eks.
Vedr. de orale midler:
Novo har haft Rybelsus på markedet i 5 år og 2024 salget var betragteligt - 24 milliarder DKK og der er flere projekter i gang med tablet præparater - 3 kemiske og 3 peptid baserede.
Seneste avancerede fase 1 projekt er en tablet med ugentlig dosering af semaglutid i en prodrug form med meget forbedret optagelse i mave tarmkanalen.
Dette projekt kan også konkurrere direkte med de ugentlige injektioner og samtidig fastholde de mange dokumenterede ekstra effekter af semaglutid på hjerte, nyre, lever mm. Et nyt patent kan blive en game changer for semaglutid i perioden efter patentudløbet efter 2030.
Vedr. innovation og pipeline:
Begge firmaer har interessante pipeliner og begge med amylinpræparater. Novo har måske med især Amycretin både som injektion og som tablet et stærkt præparat under udvikling. Prodrug præparatet har et voldsomt potentiale
Semaglutids effekter er nu dokumenteret i mere end 2800 artikler, mens Lillys tirzepatid kun har 800 artikler. Dette forhold kan vise sig at være guld værd.
Måske lidt mindre jantelov tendens kunne bringe Novo tilbage til den rette kursudvikling.
Vedr. de orale midler:
Novo har haft Rybelsus på markedet i 5 år og 2024 salget var betragteligt - 24 milliarder DKK og der er flere projekter i gang med tablet præparater - 3 kemiske og 3 peptid baserede.
Seneste avancerede fase 1 projekt er en tablet med ugentlig dosering af semaglutid i en prodrug form med meget forbedret optagelse i mave tarmkanalen.
Dette projekt kan også konkurrere direkte med de ugentlige injektioner og samtidig fastholde de mange dokumenterede ekstra effekter af semaglutid på hjerte, nyre, lever mm. Et nyt patent kan blive en game changer for semaglutid i perioden efter patentudløbet efter 2030.
Vedr. innovation og pipeline:
Begge firmaer har interessante pipeliner og begge med amylinpræparater. Novo har måske med især Amycretin både som injektion og som tablet et stærkt præparat under udvikling. Prodrug præparatet har et voldsomt potentiale
Semaglutids effekter er nu dokumenteret i mere end 2800 artikler, mens Lillys tirzepatid kun har 800 artikler. Dette forhold kan vise sig at være guld værd.
Måske lidt mindre jantelov tendens kunne bringe Novo tilbage til den rette kursudvikling.
Rigtig fin gennemgang. Jeg har et par kommentarer samt spørgsmål..
Som jeg forstår rybelsus bliver der fra Novo Nordisk bevidst holdt igen med produktionen. Primært pga. mangel af det aktive stof semaglutid, som i wegovy kræver 2.4 mg/ugen på maks dosis vs 14 mg/dag ved rybelsus. Novo Nordisk kan altså levere wegovy injektioner til 40 patienter vs 1 patient på rybelsus med samme mængde Semaglutid..
På sigt bliver det aktive stof forhåbentligt ikke begrænsningen, og så vil det sikkert være en fordel og producere Rybelsus da det gives som tablet vs injektion. Injektion kommer med øgede produktions krav til Fill&Finish, krav til sterilitet osv. Rybelsus kan sikkert produceres billigere og mere effektivt på sigt..
Lillys nye pille i fase 3: Er det aktive stof et såkaldt lille molekyle? Kan det produceres ved ren kemi eller kræver det fortsat en gæring/fermenteringsprocess? Så vidt jeg ved producere Lilly ved E.Coli stammer?..
Er stoffet biologisk kommer det med fortsat store omkostninger vs små molekyler - primært til GMO håndtering og lange oprensningstrin (centrifugeringer, chromatografi, ligeringsprocesser, spray/frysetørring osv.)
Semaglutid og sammenhæng med NAION:
Min egen hjemme analyse på obesity markedet er, at det i fremtiden primært vil være bivirkningsprofil og side effekter (f.eks. hjerte-kar) mere end egentligt vægttabs virkning (%) der vil være afgørende for valg af præparat. Her er Novo Nordisk største game changer den potentielle nethinde forandring wegovy (måske) medføre. Jeg er ikke ekspert på området, men må antage det er det aktive stof Semaglutid der er grund til dette - dette vil i så fald ramme Cagrisema da Semaglutid indgår her i høj dosis. Det er fortsat uvist så vidt jeg ved om dosis mængde har en indflydelse, hvis det har tyder det ikke godt da den ekstra effekt i Cagrisema dels tilskrives de høje Semaglutid doser?.
Som jeg forstår rybelsus bliver der fra Novo Nordisk bevidst holdt igen med produktionen. Primært pga. mangel af det aktive stof semaglutid, som i wegovy kræver 2.4 mg/ugen på maks dosis vs 14 mg/dag ved rybelsus. Novo Nordisk kan altså levere wegovy injektioner til 40 patienter vs 1 patient på rybelsus med samme mængde Semaglutid..
På sigt bliver det aktive stof forhåbentligt ikke begrænsningen, og så vil det sikkert være en fordel og producere Rybelsus da det gives som tablet vs injektion. Injektion kommer med øgede produktions krav til Fill&Finish, krav til sterilitet osv. Rybelsus kan sikkert produceres billigere og mere effektivt på sigt..
Lillys nye pille i fase 3: Er det aktive stof et såkaldt lille molekyle? Kan det produceres ved ren kemi eller kræver det fortsat en gæring/fermenteringsprocess? Så vidt jeg ved producere Lilly ved E.Coli stammer?..
Er stoffet biologisk kommer det med fortsat store omkostninger vs små molekyler - primært til GMO håndtering og lange oprensningstrin (centrifugeringer, chromatografi, ligeringsprocesser, spray/frysetørring osv.)
Semaglutid og sammenhæng med NAION:
Min egen hjemme analyse på obesity markedet er, at det i fremtiden primært vil være bivirkningsprofil og side effekter (f.eks. hjerte-kar) mere end egentligt vægttabs virkning (%) der vil være afgørende for valg af præparat. Her er Novo Nordisk største game changer den potentielle nethinde forandring wegovy (måske) medføre. Jeg er ikke ekspert på området, men må antage det er det aktive stof Semaglutid der er grund til dette - dette vil i så fald ramme Cagrisema da Semaglutid indgår her i høj dosis. Det er fortsat uvist så vidt jeg ved om dosis mængde har en indflydelse, hvis det har tyder det ikke godt da den ekstra effekt i Cagrisema dels tilskrives de høje Semaglutid doser?.
Scvej Ja, Orforglipron er et SMD og billigere at producere end en peptid-baseret GLP1-RA. Derfor sandsynligvis de store kursbevægelser.
Scvej, Fra Wegovy 7,2 mg. Forsøg: "... with a safety and tolerability profile comparable to semaglutide 2.4 mg."
https://www.novonordisk.com/news-and-media/news-and-ir-materials/news-details.html?id=915087
Når 7,2 mg er sammenlignelig med 2,4 mg, så tænker jeg ikke, bivirkninger er meget værre.
https://www.novonordisk.com/news-and-media/news-and-ir-materials/news-details.html?id=915087
Når 7,2 mg er sammenlignelig med 2,4 mg, så tænker jeg ikke, bivirkninger er meget værre.
@scvej: Cagrisema består at lige dele: cagrilintide 2.4 mg og 16.1% semaglutide 2.4 mg så den højere effekt skyldes ikke at mængden af semaglutide er forøget. den er faktisk som for normal wegovy


Spændende! Hvor meget fylder hhv. fedme, diabetes og andre sygdomme hos hhv. Eli og Novo? Når jeg spørger er det for at tjekke min baggrundsforståelse/fordom om at Eli er er meget bredere selskab end Novo.


Eli Lilly: Diabetes (20-30 %), fedme (5-10 %, stigende), andre sygdomme primært onkologi, neurologi og immunologi (50-60 %).
Novo Nordisk: Diabetes (80-85 %), fedme (10-15 %, stigende), andre sygdomme primært hjerte-kar, sjældne sygdomme og NASH (5 %).
Novo Nordisk: Diabetes (80-85 %), fedme (10-15 %, stigende), andre sygdomme primært hjerte-kar, sjældne sygdomme og NASH (5 %).