Jeffrey Sachs Goes Off, Roasts Donald Trump's Trade Talk, Says 'Mickey Mouse Is Smarter Than Him'


Tak Bent, Det er en fantastisk lærerig video på en lang række områder. Jeg bed specielt mærke i beskrivelsen af Kina som et land der god til langtidsplanlægning i modsætning til USA og Europa.
Det er bare nemmere at vaere et diktatur og vaere ligeglad med WTO og intellektuelle rettigheder og have slavearbejdere
Jeg foretraekker fortsat USA trods den spirende fascisme.
USA er et pudsigt land med mange af de bedste universiteter i verden og samtidig masser af fattigdom og manglende uddannelse.
Her endnu en professor (Elizabeth Warren), der maa undervise en intetanende journalist (Sara Eisen) om samme emne, som Jeffrey Sachs beroerer 8 minutter inde i den anden video:
12:02 Sara Eisen: "It ultimately doesn't matter. He has the authority ultimately." [indsaet facepalm og/eller klovne emoji her]

USA er et pudsigt land med mange af de bedste universiteter i verden og samtidig masser af fattigdom og manglende uddannelse.
Her endnu en professor (Elizabeth Warren), der maa undervise en intetanende journalist (Sara Eisen) om samme emne, som Jeffrey Sachs beroerer 8 minutter inde i den anden video:
12:02 Sara Eisen: "It ultimately doesn't matter. He has the authority ultimately." [indsaet facepalm og/eller klovne emoji her]


Det er jeg grundlæggende helt enig i bb8. Dog tror jeg, at politikerne i både USA og Europa i langt højere grad end tidligere bliver nødt til at lære noget omkring vigtigheden af langsigtet planlægning og eksekvering. Her kan man godt kigge kineserne over skulderen på en række områder.


Ifølge det amerikanske uddannelsessystem har alle børn, uanset baggrund, ret til gratis offentlig uddannelse fra kindergarten til og med 12. klasse. Denne uddannelse finansieres gennem skatter, hvilket sikrer lige adgang til uddannelse som et fundamentalt princip, beskyttet af både føderale og statslige love.
Adgangen til gratis uddannelse udgør en betydelig samfundsmæssig fordel, især når man sammenligner med mindre ressourcestærke regioner, såsom dele af Afrika, hvor økonomiske og strukturelle barrierer ofte begrænser mulighederne for uddannelse.
Der kan imidlertid opstå en misforståelse om, at retten til offentlig uddannelse i lande som USA eller EU indebærer, at staten eller skatteborgerne skal tage det fulde ansvar for alle, uanset deres bidrag til samfundet. Dette rejser en kompleks debat om balancegangen mellem rettigheder, pligter og samfundsmæssigt ansvar.
Et centralt spørgsmål i denne diskussion er forholdet mellem individets arbejdsindsats og økonomiske udbytte. Generelt gælder, at øget arbejdsindsats ofte fører til bedre økonomiske forhold, mens en mere tilbagelænet livsstil, som nogle frivilligt vælger, kan medføre færre økonomiske ressourcer. Når visse individer lever en livsstil, der delvist finansieres af skatteborgernes bidrag, opstår spørgsmålet om retfærdighed. Dette kræver en nuanceret vurdering af, hvordan samfundet balancerer støtte til enkeltpersoner med forventninger om gensidigt ansvar.
Adgangen til gratis uddannelse udgør en betydelig samfundsmæssig fordel, især når man sammenligner med mindre ressourcestærke regioner, såsom dele af Afrika, hvor økonomiske og strukturelle barrierer ofte begrænser mulighederne for uddannelse.
Der kan imidlertid opstå en misforståelse om, at retten til offentlig uddannelse i lande som USA eller EU indebærer, at staten eller skatteborgerne skal tage det fulde ansvar for alle, uanset deres bidrag til samfundet. Dette rejser en kompleks debat om balancegangen mellem rettigheder, pligter og samfundsmæssigt ansvar.
Et centralt spørgsmål i denne diskussion er forholdet mellem individets arbejdsindsats og økonomiske udbytte. Generelt gælder, at øget arbejdsindsats ofte fører til bedre økonomiske forhold, mens en mere tilbagelænet livsstil, som nogle frivilligt vælger, kan medføre færre økonomiske ressourcer. Når visse individer lever en livsstil, der delvist finansieres af skatteborgernes bidrag, opstår spørgsmålet om retfærdighed. Dette kræver en nuanceret vurdering af, hvordan samfundet balancerer støtte til enkeltpersoner med forventninger om gensidigt ansvar.