Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla skuffer, men havde Elon Musk en dværgkanin i hatten?


125994 ProInvestorNEWS 23/4 2025 06:28
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Tesla skuffer økonomisk men investorerne ser igen ud til at tænke med fjern- i stedet for nærlys. At aktien ikke falder er, set i et historisk perspektiv, den omvendte verden, men lidt som det plejer

Tallene

Tesla leverede en omsætning på 19,34 mia. USD vs 21,43 mia. USD forventet.
Indtjeningen blev på 0,27 USD vs. 0,43 USD.
Set i forhold til at der "mangler" 2 mia. USD i omsætning jævnfør ovenfor, falder indtjeningen mindre end man skulle forvente, hvis man havde kendt omsætningsudviklingen.


Positive aspekter

Den billigere bil, som der har været usikkerhed om, forventes stadig at få i produktion meget snart (i løbet af 2. kvartal)
Elon Musk vil bruge mindre tid på politik mere fokus på Tesla.
Det er stadig forventningen, at "Robotaxi" skal begynde produktionen i 2026



2025 prognose ved halvår

Tesla vil give en opdateret guidance i forbindelse med halvårsregnskabet, når det drejer sig om den forventede afsætning for 2025. Det er formentlig noget nær umuligt for Tesla at sige noget meget kvalificeret om den kortsigtede fremtid, hvor sigtbarheden er som at køre ind i tæt tåge.

Tesla har tændt tågelygter. Lav sigtbarhed, toldudgifter og den politiske forbruger truer

Tesla fjerner sit forecast for fremtidig vækst med hensyn til antal solgte/leverede biler. Det kan ikke tolkes som andet end en advarsel om at den toldkrig, som Donald Trump har startet også rammer Tesla i et "vist" omfang, og at konsekvensen af told og den politiske forbruger kan være ganske betydelig. Ingen kan vide hvordan det fortsætter og ender.

Korrelationen mellem aktiekurs og indtjening er den omvendte verden

Jeg bad "Grok" - AI på "X" om at beregne korrelationskoefficienten mellem aktiekursen og løbende indtjeningsrevisioner for de seneste 12 måneder forud for dagens regnskab. Min tanke har været, at aktien drives at al den "støj" som der er rundt omkring Elon Musk. Denne tanke bekræfter "Grok" til fulde!

Når indtjeningen falder stiger aktien

Resultatet er, at samvariationen mellem aktiekurs og indtjeningsudviklingen er minus 0,476. Det betyder, at når indtjeningen falder, stiger aktien med omtrent det halve, og at aktien går ned, når indtjeningen går op. Giver det mening? Nej vel - oversat til et mere forståeligt sprog vil jeg hævde, at aktien:

Kører sine egne veje
Har sine egne regler
I en polariseret verden mellem Tesla fans og skeptikere

Dværgkaninen i hatten

Med lidt god vilje vil jeg mene, at Elon Musk havde en lille kanin (billedlig talt dværgkanin), som han trak op af hatten. Dels er det stadig planen, at den billigere bil kommer og det snart. Samtidig sagde Elon Musk, at han inden længe planlægger at bruge meget mere tid på Tesla og tilsvarende mindre på politik og hans projekt "DOGE". Det betyder både noget for hans fokus og kan måske være med til gøre konstellationen mellem Elon Musk og Donald Trump mindre synlig.

Katastrofen udeblev

Selv om tallene på omsætning var noget under og indtjening lidt under det forventede, udeblev katastrofen. Hvis historien gentager sig kan aktien stige, hvis indtjeningsforventningerne falder eller vice versa. Eller sagt ligeud: Der er formentlig ingen sammenhæng mellem hvad der sker indtjeningsmæssigt i 2025 og hvordan aktiekursen reagerer. Det handler fortsat mest om hvad Elon Musk siger og gør, samt et par andre ting.

Før og imod giver 5 % samlet kursstigning

Efter lidt op og lidt ned, endte aktien med en stigning på 5 %, og her fortsætter historien om Tesla og Elon Musk så i dag.



23/4 2025 06:51 ProInvestorNEWS 1125995



Tesla skuffede i første kvartal - produktopdateringer holdt aktien oppe

23/4 06:34

Trods umiddelbart ganske skuffende regnskabstal fra Tesla, steg aktien med 4,6 pct. i eftermarkedet tirsdag, da elbilproducenten trods de mange udfordringer holder fast i produktionsplaner for nye billigere modeller og for fremstillingen af den stærkt imødesete selvkørende robotaxi.

Koncernen oplevede ellers i sit første kvartal et fald i omsætningen på 9 pct. til 19,34 mia. dollar mod ventede 21,37 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 0,27 dollar, sammenlignet med 0,45 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 0,43 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev samtidig på 934 mio. dollar mod et bud på Wall Street på 1549 mio. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede desuden i 2,81 mia. dollar. Her var ventet 3,17 mia. dollar.

Tesla kommer ikke med en reel prognose og fjerner en formulering fra regnskabet for fjerde kvartal om at vende tilbage til vækst. Det begrundes med den fortsatte usikkerhed.

- Det er svært at måle virkningerne af skiftende global handelspolitik på det automotive og energiforsyningskæder, vores omkostningsstruktur og efterspørgslen efter varige forbrugsgoder og relaterede tjenester, hedder det i regnskabsmeldingen.

- Mens vi foretager forsigtige investeringer, der vil forberede både vores køretøjs- og energiforretninger på vækst, vil vækstraten i år afhænge af en række faktorer, herunder hastigheden af vores autonomiindsats, produktionsoptrapning på vores fabrikker og det bredere makroøkonomiske miljø.

- Vi vil genoverveje vores prognose for 2025 i vores opdatering for andet kvartal.

Tesla betoner imidlertid i regnskabet, at elbilproducenten har tilstrækkeligt med likviditet til at holde fast i sine planer for udbygningen af produktsortimentet, og heri ligger måske også den gode nyhed, at Tesla fortsat regner med at starte produktionen af nye billigere modeller op her i 2025, mens robotaxi stadig ses gå i masseproduktion til næste år.

- Vores specialbyggede robotaxi-produkt - vil fortsætte med at forfølge en revolutionerende "unboxed" produktionsstrategi og er planlagt til volumenproduktion fra 2026, lyder det i regnskabet, hvor elbilproducenten supplerer:

- Planerne for nye køretøjer, herunder mere overkommelige modeller, er stadig på sporet til produktionsstart i første halvdel af 2025.

De nye og billigere modeller vil udnytte selskabets "næste generations"-platform såvel som den nuværende platform, men blive produceret på de eksisterende produktionsfaciliteter.

Det ventes at medføre færre omkostningsreduktioner, men samtidig vil Tesla kunne øge sin samlede produktion på en "mere kapitaleffektiv" måde uden store nye investeringer. Koncernen vil samtidig med den eksisterende kapacitet kunne udbygge produktionen af biler med 60 pct. i forhold til 2024 til tæt på 3 mio. elbiler.

Aktien i Tesla steg i tirsdagens ordinære handel med 4,6 pct. Den var til trods for det stadig faldet med mere end 40 pct. siden nytår og mere end 50 pct. siden den seneste top midt i december 2024.

.\˙ MarketWire



23/4 2025 07:36 EliotSpitzer 6125998



Hvis Novo Nordisk havde fremlagt den slags regnskabstal hvad var så sket med Novo Nordisk aktiekurs? Jeg vil bare bruge tanke eksperimentet til at sammenligne om der er parallelle virkeligheder i markedet for øjeblikket.



23/4 2025 07:42 StockBull 0125999



Novo i modvind, Tesla mod månen!
Novo Nordisk kæmper mod hård konkurrence, hvor giganter som Eli Lilly og andre pharma-tungevægtere løber med markedsandele og sender Novos aktie i knæ. Omvendt er Tesla på en helt anden bane efter deres eksplosive Q1 2025 earnings call! Teslas satsning på autonom kørsel (FSD), Optimus-robotten og nye, prisvenlige modeller fyrer deres "start-up-motor" op i hyperdrive, mens konkurrenter som BYD og de gamle bilproducenter halter lysår bagude.
Fremtiden handler ikke om at masseproducere billige elbiler – en disciplin, hvor traditionelle ICE-fabrikker kæmper med profitmarginerne. Nej, fremtiden er autonome elbiler, og her har Tesla allerede lagt de gamle bilproducenter i graven – de har givet op, før kapløbet for alvor er begyndt! Tjek webcastet fra Teslas Q1 2025 ( – det er en masterclass i vision og selvtillid!

Tesla lever i en verden for dem selv – lysår foran EV konkurrenter og traditionelle bilproducenter, der stadig ikke kan tjene profit på simple elbiler uden avanceret autonomi og software.

De traditionelle bilproducenter har kastet håndklædet i ringen, før kapløbet om autonomi for alvor begyndte.

Højdepunkter fra Tesla Q1 2025:
Model Y, verdens bedst sælgende bil, skiftede produktionslinjer i fire fabrikker samtidig – en bedrift ingen andre kan matche!

Nye, prisvenlige modeller er klar til produktion i første halvdel af 2025, selv med tariffer på horisonten.

Teslas energidivision og AI-investeringer cementerer dem som en tech-titan, ikke bare en bilproducent.



23/4 2025 08:00 TOPspiller 1126001



Musk lyder meget vævene og optimus ligger langt ude i fremtiden. En million enheder om 4-5 år (så skal man lige tage Musk fejl skøn ind i det hele og er det så 7-10 år).



23/4 2025 08:40 Occam 1126003



"... andre pharma-tungevægtere løber med markedsandele ..."

Hvem er de? Og hvor stor andel af fedmemarkedet er de løbet med?

Så vidt jeg kan se, er udsagnet helt forkert.



23/4 2025 08:46 StockBull 0126004



Der var ligesom ikke tid til at skrive en hel roman. Men lad mig så omformulere: Novo Nordisk kæmper i hård modvind, hvor især Eli Lilly snupper markedsandele med deres stærke vægttabs- og diabetesmedicin som Mounjaro og Zepbound, hvilket sender Novos aktie i knæ.

Hvem er de "andre pharma-tungevægtere"?
Baseret på tilgængelige data og branchens konkurrence inden for diabetes- og vægttabsmedicin (hvor Novo Nordisk er stærk med produkter som Ozempic og Wegovy), er de primære konkurrenter ud over Eli Lilly (med deres lægemidler Mounjaro og Zepbound):
Pfizer: Arbejder på orale vægttabsmedicin og diabetesbehandlinger, men de er ikke lige så fremskredne som Novo eller Lilly endnu.

Amgen: Udforsker vægttabsmedicin, fx AMG 133, som er i kliniske forsøg.

Roche: Har nye behandlinger i pipeline, herunder CT-996, en oral vægttabsmedicin.

AstraZeneca: Aktiv i diabetes- og fedmebehandling, men mindre dominerende i forhold til GLP-1-lægemidler som Novo og Lilly.

Disse virksomheder nævnes ofte i analyser på X og i finansielle kilder som Yahoo Finance og Seeking Alpha som potentielle spillere i det hurtigt voksende marked for GLP-1-lægemidler (vægttab og diabetes). Dog er Eli Lilly klart den stærkeste og mest direkte konkurrent til Novo Nordisk lige nu.

Men vi er vel enige om Novo ER presset. Ellers ville den vel ikke falde.

Se det som en metaforisk udtalelse at andre løber med markedsandele. Markedet er allerede ved at indprise de nævnte konkurenters potentielle salg i fremtiden. Ellers giver disse store fald vel ikke mening. Men muligt Nova kan trække en kanin op af hatten. De har bare ikke været særlig overbevisende på de sidste par earnings calls.



23/4 2025 09:33 Occam 2126007



Pfizer, Amgen, Roche og AstraZeneca er ganske rigtigt sværvægtere. Men de har jo ikke solgt et eneste fedmemiddel endnu. For tiden er deres markedsandel nul. Først skal de jo have noget godkendt. Hvornår mon det sker?

De samme data kunne fortælles, som at konkurrenterne er 5-10 år bag efter Novo og Lilly.

"Men vi er vel enige om Novo ER presset. Ellers ville den vel ikke falde."

*Fortællingen* om Novo er presset. Umodne markedsdeltagere bliver forvirrede af perifere informationer og sælger deres aktier for billigt.

Novo er ikke mere presset, end at pengene fosser ind på bundlinjen.
Jeg vil endda tro, at det kan være inspirerende for Novos medarbejdere at se konkurrenterne slide langt nede i feltet. :−)



23/4 2025 09:44 StockBull 1126008



Jeg har skam også Novo aktier og mener også kursen skal højere op men de bare ikke ret gode til at snakke kursen op på deres earningscalls så vi må vente på tallene taler sit tydlige sprog.



23/4 2025 10:21 Occam 2126010



Novo kan godt rose sig selv. Det gjorde de til Capital Markets Days sidste forår. Det fik kursen højere op. Men Novo fik også en senatshøring og kom øverst på Medicares prisforhandling.

Jeg kan ikke bevise, at de tænker sådan. Men de har i hvert fald en god grund til at holde en lidt lavere profil. Det vil nok gavne indtjeningen og dermed kursen på langt sigt.



23/4 2025 10:05 TOPspiller 1126009



SB. Hvis du så med samme øjne på Tesla ville du se lige så meget konkurrence og at Tesla enda virkelig taber til deres konkurrenter.

Tesla kæmper i hård modvind, hvor især rigtig mange producenter oplever vækst mens Tesla har egativ vækst. Dette sender dog ikke Tesla aktien i knæ pga uforklarige årsager....



23/4 2025 14:31 StockBull 0126020



Det nemt at forklare. Teslas aktie stiger på forventninger om fremtidig indtjening, som det er normal - det er sådan, det kapitalistiske aktiemarked fungerer. Hvis man kun tror, at Tesla skal leve af elbiler, er det måske ikke den rette i købe aktier i. Investorer med store ressourcer har regnet casen hjem, ellers ville Teslas P/E-ratio ikke konstant ligge over 100.




23/4 2025 09:04 TOPspiller 2126005



Tesla er nok den første vækstvirksomhed der har negativ vækst - og så på 9 pct.

Tesla er ramt af konkurrence, bedre biler fra andre EV producenter og det er de ikke klar til. De bliver ved med at spytte model 3 og Y ud selv om markedet er mættet. Det er Tesla der taber markedsandele og oplever negativ vækst i et vækstmarked. Det er ikke godt.

Novo kommer nok ud med minimum 15-20 pct vækst i år.



23/4 2025 09:15 StockBull 0126006



Apple, Nvidia, Amazon og andre vækstvirksomheder har alle oplevet negative perioder, hvilket er helt normalt. I stedet for at zoome ind på urelevante detaljer, bør man zoome ud og se et par år frem, hvor Teslas potentiale inden for energi, robotaxi og mere bliver klart. Hvis man kun tror, at Tesla skal leve af elbiler, er det måske ikke den rette investering - men det er fint at skrive om deres elbiler og deres evt. mangler som en sjov hobby.






23/4 2025 08:01 TOPspiller 0126002



Tesla lever i sin egen verden og har altid gjort det. Pyramidespil er det tætteste vi kommer noget der minder om det.



23/4 2025 10:34 bb8 2126011



Det er ikke nævnt i nogle af indlæggene i denne tråd men:
Automotive sales -20%
Earnings -71%
Driftsintjening uden regulatory credits nu negativ

Tesla Takedown protesterne begyndte først halvvejs inde i første kvartal. Andet kvartal bliver interessant.

Hvis jeg skal sige noget positivt, så er det, at omsætning fra energy generation og storage vokser. Men det er fortsat en lillebitte del af forretningen.

Der blev godt nok lovet mange ting ifm earnings call i går. Som altid.

Direktøren kan træde tilbage fra regeringen, men jeg tror skaden er sket i USA. Og med støtten til AfD, Nazi-hilsen, Nazi-kommentarer og alt det andet, så tror jeg også skaden er permanent og irreversibel i Tyskland og resten af EU.

Tesla reports 20% drop in auto revenue as first-quarter results miss estimates
https://www.cnbc.com/2025/04/22/tesla-tsla-earnings-report-q1-2025.html

TSLA

TSLA

TSLA

TSLA




23/4 2025 10:44 bb8 3126012



Nå, Bloomberg har minsandten lavet en figur, der viser, at Tesla ikke tjener penge uden regulatory credits. Også vedhæftet en figur vedrørende salg i Europa.

Bloomberg figur snuppet herfra:
https://bsky.app/profile/opinion.bloomberg.com/post/3lngxzg4nvk27

TSLA

TSLA




23/4 2025 11:05 TOPspiller 0126013



bb8 tak for dine gode indlæg og indsigt.



23/4 2025 13:36 kkjoel 2126016



Som visse har bemærket, men andre tilsyneladende ignorerer i deres fokusering på tal og teknologi.... så har Musk diskvalificeret sig selv - og de produkter/varemærker han ejer/står for - fra store dele af verdensmarkedet.

Hvor mange ordentlige mennesker har mon lyst til at gøre forretninger med en tilhænger af antidemokratiske og fascistiske holdninger/metoder - et menneske uden empati og moral?

Jeg tror skaden er sket og at den er irreversibel.

MÅSKE folk i næste generation kan glemme at han (i et opportunistisk vendekåberi af rang) valgte at gå med Trump (og alt det lort den lille mand står for), HVIS han sælger+forlader Tesla.

Vi får se....



23/4 2025 14:10 StockBull 1126017



Din bekymring om Musk og hans holdninger er værd at tage op, men lad os tænke over, hvem vi selv handler med, før vi hopper med på Musk-hetzen, som i lille Danmark ofte løber løbsk. De fleste EU-borgere, inklusive os danskere, køber dagligt varer fra lande som Kina, hvor etiske og demokratiske udfordringer er velkendte - uden at det skaber samme ramaskrig. Hvorfor er det pludselig Musk, der får al opmærksomheden?

Teslas elbiler og teknologi købes af millioner verden over, ikke pga. Musks tweets eller politiske holdninger, men fordi de leverer verdensledende innovation inden for autonom kørsel og bæredygtighed. Teslas markedsandel vokser støt - Model Y var verdens bedst sælgende bil i 2024, og Q1 2025 earnings call ( viser, at deres fremdrift kun accelererer.

Forbrugere prioriterer produktet, ikke direktørens meninger.

At stemple Musk som "antidemokratisk" eller "fascistisk" kræver nuancer. Hans støtte til Trump er splittende, ingen tvivl, men fascisme handler om statskontrol, mens Musk konsekvent taler for mindre regering og mere frihed.

I Danmark, hvor staten styrer en stor del af vores økonomi( +70% igennem skatter) - nogle kalder det velfærd, andre ser det som kontrol - er det værd at spørge: Hvem er egentlig tættest på at begrænse friheden?

Musk er hyret til at udfordre status quo, ikke at forstærke det.

Den skade, du nævner, kan ramme Musk personligt, men Teslas vækst, drevet af FSD, Optimus og nye modeller, virker urørlig.

Hvis Musk forlader Tesla, som du foreslår, vil virksomheden sandsynligvis køre videre på ren teknologisk overmagt.

Lad os tage debatten: Hvor går grænsen for, hvem vi handler med, og kan vi adskille en virksomheds produkter fra dens CEO ? Skal vi til at kaste gamle æg efter alle som køber Kinesisk slave produkter.



23/4 2025 14:14 bb8 0126018



StockBull Må man spørge, hvor stor en procentdel af din portefølje du har allokeret til Tesla og kryptovaluta?



23/4 2025 15:16 StockBull 1126024



Man bør ikke investere mere i aktier og krypto, end man har råd til at tabe, og stadig kunne nyde livet under ca. samme forhold. Så det under 50% jeg har i high-risk og ca. samme i low risk. Nogen gange er det mit low risk der falder mest :-D Samlet set outperformer jeg dog normalt SP500 som er mit standard mål.





23/4 2025 15:30 bb8 1126026



OK, 50% er alligevel også en del. Det forklarer dit store fokus på Tesla. Held og lykke med det. Jeg håber virkelig ikke, at du lader dig forblænde. Det skete selv for mig ifm dot-com-boblen. Der opstod kognitiv dissonans.

Vi har vist begge en interesse i Genmab. Spændende indlæg du skriver om den.



TRÅDOVERSIGT





















126018 ..
23/4 14:14 bb8 0