Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Er bunden nået for fedmeaktier?


126139 ProInvestorNEWS 1/5 2025 15:26
10
Oversigt

Det spørgsmål møder Helge Larsen meget disse dage. Og det er naturligt nok om den sektor, som har fået nogle ordentlige klø, men hvor det den seneste uges tid har set pænt ud. Han kigger på Zealand Pharma, Novo Nordisk, Eli Lilly og Gubra og ser frem mod deres regnskaber, som er lige om hjørnet.

OBS: Videoen er optaget torsdag d. 1. maj ,før nyheden om Novo Nordisks aftale med CVS Caremark samt offentliggørelsen af Eli Lillys regnskab.

00:00 Intro
00:51 Zealand Pharma
01:19 Novo Nordisk
03:56 Eli Lilly
04:42 Gubra
07:37 Er bunden nået?




1/5 2025 17:50 oneofakind 6126142



Lige i øjet Helge, og efter dit indslag har vi så set Lily nedjustere. Mht. om "bunden er nået" afhænger det meget af dollarkursen, der fortsat mangler at finde sit "level" iflg. Trump. Har en tanke om, at Novo fastholder sit target ved Q1, og eftersom dette er skrevet efter diverse nyheder.. vil jeg ikke hovere.. Dejligt med dine indlæg. mvh.



1/5 2025 19:20 NordicStock 5126152



1.maj 2025 kl: 19:06
Den tekniske analyse for Novo Nordisk siger "KØB" !!!

- RSI stiger og er steget fra 20 til 48 på 3 uger.
- MACD gik i 'KØB' den 22. april, og er stadig i 'KØB'

PS: Sidst Novo Nordisk testede kurs ca. 370 kr. var
23-26 sep. 2022. Dengang var indtjeningen i Q3 2022 på 14.405 mDKK.

I Q3 2024 var indtjeningen 27.301 mDKK
I Q4 2024 var indtjeningen 28.230 mDKK

Q1 2025 kommer 7.maj 2025

Jeg vil mene, at nu er et godt tidspunkt at købe/akkumulere, dog i flere mindre positioner over de kommende uger.



1/5 2025 19:03 bb8 5126150



Ja, det var i hvert fald bunden for Novo Nordisk ifølge min krystalkugle. Jeg har svært ved at se, hvilken dårlig nyhed ud over et eller andet idiotisk fra generalisimo, der skal banke den til en ny bund. Jeg forventer, som det bliver nævnt i videoen, også en vis flugt mod sikkerhed; herunder lægemiddelindustrien. Blandt danske aktier, der møder mine kriterier, så har jeg i hvert fald Novo Nordisk i min top tre til den nuværende kurs. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis den siver lidt tilbage efter regnskab i næste uge. Jeg har i hvert fald købt godt op nu. Så jeg forventer, at der bliver overnattet på kontorerne og i laboratorierne alle ugens dage, indtil arvetagerne til Wegovy og Ozempic er på plads.

2025-04-29
Hims & Hers and Novo Nordisk Team Up to Expand Affordable Access to Care
https://investors.hims.com/news/news-details/2025/Hims--Hers-and-Novo-Nordisk-Team-Up-to-Expand-Affordable-Access-to-Care/default.aspx

2025-05-01
Novo Nordisk announces that CVS Caremark®, the country's largest PBM, has decided Wegovy® will be the preferred GLP-1 medicine covered for obesity on its template formularies
https://www.prnewswire.com/news-releases/novo-nordisk-announces-that-cvs-caremark-the-countrys-largest-pbm-has-decided-wegovy-will-be-the-preferred-glp-1-medicine-covered-for-obesity-on-its-template-formularies-302443603.html



2/5 2025 07:16 ProInvestorNEWS 6126155



Novo/Sydbank: CVS-aftale kan løfte receptudskrivningerne

2/5 06:34

Novo Nordisk tog torsdag en sejr hjem, da det kom frem, at den danske koncern har lavet en aftale med CVS Caremark om at gøre Wegovy til foretrukken fedmebehandling på de største kommercielle lister for amerikanske sundhedsforsikringer.

Aftalen er godt nyt for den danske medicinalkæmpe, som kan se frem til, at den kan øge salget i USA.

- Vi ser umiddelbart positivt på aftalen med CVS Caremark. CVS administrerede mere end en fjerdedel af de generelle recepter i USA i 2024, ligesom indkøbsorganisationen administrerer sundhedsordninger for mange millioner amerikanere, lyder en kommentar fra Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen.

Og selv om aftalen ikke gælder alle sundhedsordninger under CVS' administration, så omfatter den de ordninger, der benytter de største kommercielle lister, og det vil kunne give en hestesko til salget.

- ikke desto mindre vil det efter vores vurdering øge adgangen for amerikanerne til Wegovy og have potentiale til at øge antallet af receptudskrivninger for Wegovy, konkluderer Sydbanks analytiker.

Med til historien hører også, at CVS Caremark samtidig har valgt at fjerne den største konkurrent til Wegovy, nemlig Eli Lillys Zepbound, fra de samme samme kommercielle lister.

Det er den amerikanske konkurrent i sagens natur ganske utilfreds med.

- Vi ser en megakategori her, der vil have mange valg og løsninger, og det virker som den forkerte beslutning at reducere udvalget, udtalte Elli Lillys topchef, Dave Ricks, på en telekonference torsdag.

- Måske er der nogle patienter, der tager Zepbound på recept, og fra 1. juli har de ikke længere den mulighed. Jeg tror, at de vil være oprørte - vi får at se, hvordan markedet reagerer, og hvordan markedsandelene bevæger sig.

- Vores præference er at øge adgangen - ikke reducere den.

Netop Zepbound har i USA ellers overhalet Wegovy i udskrivningen af nye recepter.

CVS Caremark, der ejes af CVS, som også driver sygeforsikringer og sin egen apotekerkæde, er en såkaldt "Pharmacy Benefit Manager" (PBM), der forhandler priser og rabatter på medicin på vegne af de amerikanske sygesikringer, både de offentlige og de private.

.\˙ MarketWire



3/5 2025 13:36 bb8 1126193






TRÅDOVERSIGT