Jeg er blevet kontaktet ret meget den seneste tid ang Ennogie. Så derfor her en opsummering efter 2024 regnskabet og GF.
I dette indlæg kommer jeg forbi
2024 regnskab udskudt 3 gange.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
2025 ordrebog/budgetteret omsætning - revisor note
Garantisagen på defekte paneler - flere revisornoter
Stor margin forbedring - revisornote
Likviditet
R&D
Mulig rekordstor ordre
Høj risiko
Ennogie udskød offentliggørelse af regnskabet 3 gange. Det er alt andet end prangende for nu at sige det mildt. Det lagde selskabet heller ikke selv skjul på til GF i onsdags.
Det alt overskyggende for det udskudte 2024 regnskab, centreres omkring den likvide beholdning. Om der er likvider nok til at gennemføre det budgetterede 2025 med de betingelser der ligger deri. Og hvad nu hvis de betingelser ikke bliver opfyldt. Så vil en revisor via en/flere noter i regnskabet gøre opmærksom på "væsentlig usikkerhed om xxx hvis ikke det fremlagt budget nås."
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er sådan en revisor note aldrig godt. Punktum.
Ultrakort om selve 2024 regnskabet.
Omsætningen faldt fra 98 mio i 2023 til 46 mio i 2024. Selskabet havde allerede guidet for en nedgang i omsætningen og ebitda, idet de stigende renter begyndte at få impact på tilgangen af nye ordre i løbet af 2023. De kom dog med flere nedjusteringer i løbet af året.
Selskabet har arbejdet meget med at nedbringe deres cost base. Den underliggende udgiftsbase er blevet reduceret med 1,5-2 mio kr per kvartal, samtidig med bruttomargin blev hævet fra 27% i 2023 til 35% i 2024. Det betyder at nulpunkts omsætningen for ebitda er reduceret fra godt 20 mio kr i omsætning per per kvartal til ca 14 mio kr per kvartal.
Af særlige begivenheder for året var indgåelse af en eksklusiv aftale med den tyske tagdækkerforening Dachdecker-Einkauf. 16.500 selvstændige tagdækker virksomheder hvor deres fælles indkøbsafdeling kun må købe BIPV fra Ennogie.
I Tyskland indgik Ennogie 2 aftaler (omkring 4 mio kr) med den store koncern B&O Gruppe. Højt profilerede projekter hvor man ville afprøve en række forskellige energirenoveringer.
Hvis man følger med på LinkedIn så kan man se B&O Gruppe fremhæver Ennogie løsningen ofte. Hvor store grupper af arkitekter og byggeherre får præsenteret projektet ude ved bygningerne.
Som sagt ultrakort. Nu vil jeg bevæge mig over i forventningerne for fremtiden.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
•2025 budgettet er en omsætning på 55-62. De har en ordrebog på 20 mio kr der fulgte med ind i 2025, og så forventer de flere nye ordre i 2025 end i 2024. I alt giver det en forventet vækst på 17-33% vs 2024
•De forventer en bruttomargin på 35%. Det samme som i 2. halvår 2024, hvori der blev hensat 1,9 mio kr. til udbedring af panelfejl. (Mere om det senere) Uden denne ekstraordinære hensættelse så ville bruttomargin have været 39%.
•At udgifterne til kundereklamationerne kan holdes indenfor det budgetterede beløb på 1,9 mio kr. (900.000 kr til kendte reklamationer + 1 mio ekstra hensat til evt nye og endnu ukendte reklamationer)
•At panelleverandøren overholder de allerede godkendte krav fra Ennogie
•De forventer Ebitda på 0-2 mio kr.
•De forventer at kunne holde driftsudgifter i 2025 som de var i 2024.
•De forventer ny kapitaludvidelse på 4 mio kr efter Q3 + konvertering af 5 mio kr lån.
•Ingen væsentlige negative ændringer i markedsforholdene
Revisorerne siger så, at hvis nu omsætning bliver lavere, bruttomargin bliver lavere, den kinesiske panelleverandør ikke vil overholde det krav de allerede selv har indgået, samt der kommer endnu flere defekte paneler end det budgetterede. At hvis disse ting sker, så rækker den nuværende likvide beholdning ikke.
Det lyder voldsomt og skal/bør få øjenbrynene hos investorerne til at rejse sig.
Det slår fast at her og nu er der forhøjet risiko ved Ennogie. Det kan ikke gradbøjes.
MEN det er ikke automatisk det samme som et sådant selskab ikke kan klare skærene.
For det ligger jo også i revisor noterne. At hvis de ovenfor nævnte forudsætninger til budgettet overholdes, så er der likviditet til at drifte selskabet som planlagt.
Der er også den mulighed at en eller flere af forudsætningerne bliver overgået. Det kunne f.eks være endnu højere bruttomargin (det mener jeg der er stor sandsynlighed for) Det vil så kunne kompensere for f.eks lavere omsætning eller at udgifterne til kundereklamationerne bliver en lidt højere end budgetteret.
Der er mange forskellige veje til Paris. Der er både komfortable veje, men også brutale veje hvor man risikerer at gå død hvis ikke man er i god nok form.
Jeg vil nu adressere en række af de punkter revisorerne specifikt fremhæver.
Ordrebog allerede +45% af 2025 oms budget
Ennogie har taget 20 mio kr med sig i ordrebog fra 2024. Det svarer til 36% af den nedre del af budgettet på 55-62 mio kr. Plus det antal de har fået ind i Q1.
Q4 2024 kom der kun 5 mio kr i nye ordre. Det er det modsatte af prangende. Q1 2025 SKAL have været højere end det. (den var 10 mio i Q1 2024)
Med den bagkant kan jeg godt forstå revisorerne har rejst et flag her. Et giv agt. Show me the facts og ikke fuglene på taget. Der er jo kæmpe forskel på om det er 5 mio eller 15 mio kr nye ordre der er kommet ind i Q1. Med 5 mio i nye ordre så svare det til 45% af budgettet. Med 15 mio svare det til 64%.
Hvis vi kigger lidt syd for grænsen, så oplevede både Enpal og 1Komma5 faldende omsætning hen over 2024.De fremhæver bla de stigende renter.
Begge selskaber har dog været ude at sige 2025 er startet meget stærkere. Enpal ligefrem sat rekord i Q1. Det har Ennogie med garanti ikke uden annoncering af flere store ordre. Men meget mindre kan også gøre det. De skal vise de har fået væsentligt flere ordre i Q1 end Q4 2024.
Fortsætter i næste kommentar til dette indlæg
I dette indlæg kommer jeg forbi
2024 regnskab udskudt 3 gange.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
2025 ordrebog/budgetteret omsætning - revisor note
Garantisagen på defekte paneler - flere revisornoter
Stor margin forbedring - revisornote
Likviditet
R&D
Mulig rekordstor ordre
Høj risiko
Ennogie udskød offentliggørelse af regnskabet 3 gange. Det er alt andet end prangende for nu at sige det mildt. Det lagde selskabet heller ikke selv skjul på til GF i onsdags.
Det alt overskyggende for det udskudte 2024 regnskab, centreres omkring den likvide beholdning. Om der er likvider nok til at gennemføre det budgetterede 2025 med de betingelser der ligger deri. Og hvad nu hvis de betingelser ikke bliver opfyldt. Så vil en revisor via en/flere noter i regnskabet gøre opmærksom på "væsentlig usikkerhed om xxx hvis ikke det fremlagt budget nås."
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er sådan en revisor note aldrig godt. Punktum.
Ultrakort om selve 2024 regnskabet.
Omsætningen faldt fra 98 mio i 2023 til 46 mio i 2024. Selskabet havde allerede guidet for en nedgang i omsætningen og ebitda, idet de stigende renter begyndte at få impact på tilgangen af nye ordre i løbet af 2023. De kom dog med flere nedjusteringer i løbet af året.
Selskabet har arbejdet meget med at nedbringe deres cost base. Den underliggende udgiftsbase er blevet reduceret med 1,5-2 mio kr per kvartal, samtidig med bruttomargin blev hævet fra 27% i 2023 til 35% i 2024. Det betyder at nulpunkts omsætningen for ebitda er reduceret fra godt 20 mio kr i omsætning per per kvartal til ca 14 mio kr per kvartal.
Af særlige begivenheder for året var indgåelse af en eksklusiv aftale med den tyske tagdækkerforening Dachdecker-Einkauf. 16.500 selvstændige tagdækker virksomheder hvor deres fælles indkøbsafdeling kun må købe BIPV fra Ennogie.
I Tyskland indgik Ennogie 2 aftaler (omkring 4 mio kr) med den store koncern B&O Gruppe. Højt profilerede projekter hvor man ville afprøve en række forskellige energirenoveringer.
Hvis man følger med på LinkedIn så kan man se B&O Gruppe fremhæver Ennogie løsningen ofte. Hvor store grupper af arkitekter og byggeherre får præsenteret projektet ude ved bygningerne.
Som sagt ultrakort. Nu vil jeg bevæge mig over i forventningerne for fremtiden.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
•2025 budgettet er en omsætning på 55-62. De har en ordrebog på 20 mio kr der fulgte med ind i 2025, og så forventer de flere nye ordre i 2025 end i 2024. I alt giver det en forventet vækst på 17-33% vs 2024
•De forventer en bruttomargin på 35%. Det samme som i 2. halvår 2024, hvori der blev hensat 1,9 mio kr. til udbedring af panelfejl. (Mere om det senere) Uden denne ekstraordinære hensættelse så ville bruttomargin have været 39%.
•At udgifterne til kundereklamationerne kan holdes indenfor det budgetterede beløb på 1,9 mio kr. (900.000 kr til kendte reklamationer + 1 mio ekstra hensat til evt nye og endnu ukendte reklamationer)
•At panelleverandøren overholder de allerede godkendte krav fra Ennogie
•De forventer Ebitda på 0-2 mio kr.
•De forventer at kunne holde driftsudgifter i 2025 som de var i 2024.
•De forventer ny kapitaludvidelse på 4 mio kr efter Q3 + konvertering af 5 mio kr lån.
•Ingen væsentlige negative ændringer i markedsforholdene
Revisorerne siger så, at hvis nu omsætning bliver lavere, bruttomargin bliver lavere, den kinesiske panelleverandør ikke vil overholde det krav de allerede selv har indgået, samt der kommer endnu flere defekte paneler end det budgetterede. At hvis disse ting sker, så rækker den nuværende likvide beholdning ikke.
Det lyder voldsomt og skal/bør få øjenbrynene hos investorerne til at rejse sig.
Det slår fast at her og nu er der forhøjet risiko ved Ennogie. Det kan ikke gradbøjes.
MEN det er ikke automatisk det samme som et sådant selskab ikke kan klare skærene.
For det ligger jo også i revisor noterne. At hvis de ovenfor nævnte forudsætninger til budgettet overholdes, så er der likviditet til at drifte selskabet som planlagt.
Der er også den mulighed at en eller flere af forudsætningerne bliver overgået. Det kunne f.eks være endnu højere bruttomargin (det mener jeg der er stor sandsynlighed for) Det vil så kunne kompensere for f.eks lavere omsætning eller at udgifterne til kundereklamationerne bliver en lidt højere end budgetteret.
Der er mange forskellige veje til Paris. Der er både komfortable veje, men også brutale veje hvor man risikerer at gå død hvis ikke man er i god nok form.
Jeg vil nu adressere en række af de punkter revisorerne specifikt fremhæver.
Ordrebog allerede +45% af 2025 oms budget
Ennogie har taget 20 mio kr med sig i ordrebog fra 2024. Det svarer til 36% af den nedre del af budgettet på 55-62 mio kr. Plus det antal de har fået ind i Q1.
Q4 2024 kom der kun 5 mio kr i nye ordre. Det er det modsatte af prangende. Q1 2025 SKAL have været højere end det. (den var 10 mio i Q1 2024)
Med den bagkant kan jeg godt forstå revisorerne har rejst et flag her. Et giv agt. Show me the facts og ikke fuglene på taget. Der er jo kæmpe forskel på om det er 5 mio eller 15 mio kr nye ordre der er kommet ind i Q1. Med 5 mio i nye ordre så svare det til 45% af budgettet. Med 15 mio svare det til 64%.
Hvis vi kigger lidt syd for grænsen, så oplevede både Enpal og 1Komma5 faldende omsætning hen over 2024.De fremhæver bla de stigende renter.
Begge selskaber har dog været ude at sige 2025 er startet meget stærkere. Enpal ligefrem sat rekord i Q1. Det har Ennogie med garanti ikke uden annoncering af flere store ordre. Men meget mindre kan også gøre det. De skal vise de har fået væsentligt flere ordre i Q1 end Q4 2024.
Fortsætter i næste kommentar til dette indlæg
2/5 2025 09:40 troldmanden 10
126161 Garanti sagen - defekte paneler
Meget af revisorens "væsentlige usikkerhed" knyttes til garantisagen. Forløbet af den bliver særdeles vigtig for Ennogies her i 2025.
Helt overordnet har Ennogie modtage en række kundeklager på paneler/tage der producere for lidt, og har derfor i Q4 hensat 1,9 mio kr til håndtering af panel defekten.
Ud af de 1,9 mio kr, blev der brugt 400.000kr til udskiftninger i 2024. Dertil er der kommet klager der svarer til yderligere 500.000 kr, og disse bliver udbedret her i starten af 2025.
Derudover har Ennogie hensat 1 mio kr ekstra til mulige nye kundereklamationer.
Der er flere ting i denne sag.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege der IKKE er tale om defekter på noget Ennogie har lavet. Det er defekter i selve solcellepanelerne hvor både Ennogie og Ennogies kunder har 10 års garanti fra den kinesiske solcelleproducent.
Hvis jeg husker rigtigt, så er det Kinesiske TongWei der leverer celleteknologien, og de er top 3 verdens største solcelle producenter. Og så er der en kinesisk BIPV-specialist der samler/montere panelerne. Det er Ennogies direkte handelspartner og dem Ennogie får godtgjort kravet fra.
Af gennemgangen på GF fremgik det at fejlen er på selve cellen.
Alle celler testes inden de forlader fabrikken. (TongWei) Men af en eller anden årsag, er der nogle celler der kunne bestå den test, men fejler efter relativ kort tid monteret på taget og eksponeret for solen. Effektiviteten på panelet dropper hurtigt.
Da Ennogie fik de første kundeklager, kunne de hurtigt verificere at det samlede tag producerede mindre end det burde. Så de afmonterede hele taget/alle paneler, og kørte dem til Herning for at bliver yderligere undersøgt.
Efter at have afmonteret flere hele tage, kunne de konkludere at det kun var et mindre antal paneler der var defekte. Hovedparten fungerede som de skulle.
Det var en meget dyr proces at afmontere hele tage, fortage 100% manuel kontrol i Herning og montere et nyt tag med nye paneler.
Frem for at afmontere hele tage, fandt de ud af, at man med en termisk drone kunne identificere de specifikke defekte paneler. Derved kunne man nøjes med at fjerne de få defekte paneler og i samme proces montere nye paneler.
Så fra at afmontere 100% af panelerne på hver enkelt kundeklage, så nåede man langt længere ned, hvilket har betydet en stor cost reduktion til de enkelte kundeklager.
Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede.
Der nævnes mange tal forskellige steder i rapporten om denne panelsag. Og det er ikke helt let at fået samlet overblik. Men jeg giver det et forsøg.
Jeg benytter særligt nedenstående afsnit/noter til denne gennemgang
•"Risk management" på side 14.
•"Buisness overview" på side 21
•Note 2 side 34 warranty provision
•Note 21 på side 43
Hvilke udgifter er der i garantisagen?
Lad os kigge lidt på de forskellige typer af udgifter til håndteringen af garantisagen, og hvem der dækker de enkelte punkter.Inden vi dykker videre ned i ovenstående afsnit, så skal vi lige se lidt nærmere på hvilke udgiftstyper der er og hvem der dækker disse.
Typer af udgifter
•Paneler/tag skal afmonteres. Denne post dækkes af forsikring.
•Inspektion og rengøring af nedtagne paneler. Dækkes af Ennogie selv.
•Der skal leveres nye erstatningspaneler fra Kina. Dækkes 1:1 af panelleverandøren
•Interne udgifter til montering af skinner på de nye paneler. Løn og materiale. Dækkes af Ennogie selv.
•Montage af nye paneler hos kunden. Dækkes af forsikringen.
De interne udgifter er det beløb på 900.000 kr der blev hensat i Q4 til alle hidtil kendte kundeklager. Delt op i 400.000 kr der blev udbedret i 2024 og 500.000 der blev/bliver udbedret her i starten af 2025.
1,991 mio kr krav mod panelleverandør - Afsnit "risk management" - side 14
Af afsnittet kan vi se at Ennogie allerede har sendt et krav på 1,991 mio kr til panelleverandøren på de hidtil kendte sager.
Dette krav HAR Ennogies panelleverandør accepteret.
Værdien på de 1,991 mio kr bliver modregnet de kommende leverancer. Altså gives der en rabat på nye paneler. Den første leverance inkluderet rabat er på vej til Herning
Note 2 - side 34
Af denne note fremhæver revisor det ovenfor nævnte krav på 1,991 mio kr, inkludere en betydelig usikkerhed, for det fremlagte 2025 budget.
Ingen kan sige sig 110% sikker på noget som helst før værdien reelt er i Ennogies besiddelse i form at paneler med rabatten.
Men celle producenten TongWei er top 3 verdens største solcelle producenter. De kæmper direkte mod bla Vestas og vindmølleindustrien om nye VE ordre. Derfor overholder de helt sikkert garantiforpligtelsen. I samme øjeblik de ophør med det, så stopper vesten også med at købe paneler fra den producent.
Ennogie køber panelerne igennem en kinesiske BIPV-specialist. Det er dem der har accepteret og godkendt kravet på de 1,991 mio kr, og de bliver så dækket af celleproducenten TongWei.
Kravet bliver dækket igennem rabat på ordre af nye paneler. Derved sikres BIPV producenten stadig et CF på panelerne, frem for det hele skulle leveres uden beregning på én gang. Og sorte rammeløse BIPV-paneler er høj margin produkter for de kinesiske selskaber, hvilket netop skaber denne mulighed.
De første containere med rabatten inkluderet er sendt afsted fra Kina. Hvor meget af kravet der er inkluderet i denne forsendelse ved vi ikke. Men ud fra ca antal paneler per container og ca pris på panelerne, så estimerer jeg at der er for omkring 150-200.000 kr rabat per container.
Ennogie skal bruge omkring 20 container til at dække årets budget. Så vi er nok omkring 3 mdr fra at de sidste paneler med rabat er blevet afskibet.
Så længe der stadig mangler at blive afskibet container med inkluderet rabat, så er der en latent risiko for at Ennogie ikke får inddraget hele kravet på de 1,991 mio. Om der er 0,01% sandsynlighed for et sådan udfald eller 10% er der ingen der med sikkerhed kan sige. Jeg ser det derfor som naturligt at revisorerne peger på denne usikkerhed og forudsætning.
Men Ennogie HAR altså allerede fået afdækket en procentandel af kravet på de 1,991 mio kr. Jeg vurderer det er i niveau 30-50% der allerede er afdækket via de leverancer der allerede er på vej mod Herning.
Af regnskabet kan vi se der i Q4 også er hensat yderligere 1 mio kr til evt nye endnu ikke indberettede kundeklager.
Der er en væsentlig usikkerhed og latent risiko for 1 mio kr. ikke er nok til at afdække evt fremtidige udgifter til nye og hidtil endnu ukendte kundereklamationer. Modsat så har både Ennogie og panelleverandøren nu mere data at gå efter, hvorfor det bør være et godt kvalificeret estimat for deres yderligere eksponering for flere defekte paneler.
Dertil er Ennogie som tidligere nævnt, begyndt at benytte en termisk drone til at spotte de specifikke defekte paneler, hvilket reducere udgifterne per kundeklage signifikant. Det betyder at den 1 mio kr der blev ekstraordinært hensat i Q4, kan dække flere kundeklager end de allerede kendte sager som har kostet 900.000 kr.
Derfor er der også en latent mulighed, for det ikke bliver nødvendigt at benytte hele beløbet på 1 mio kr.
Revisoren fremhæver ligeledes i note 2 side 34, og note 21 side 43, usikkerheden for at panelleverandøren ikke vil acceptere evt nye/flere krav udover det allerede accepterede krav på 1,991 mio kr.
Jeg vil mene den risiko trods alt er reduceret med TongWei som top-3 global panel og celleproducent, som leverandør til den kinesiske BIPV-producent som Ennogie køber panelerne af.
Det svageste led i denne henseende er BIPV producenten. Prisen på denne type paneler ligger dog typisk 50-100% over "almindelige" store effektive paneler. BIPV-paneler er derfor et høj margin segment der lettere kan bære en periode med reducerede margin mens de via rabatter betaler kravet tilbage til Ennogie.
Men JA der er et naturligvis en forøget risiko ved garantisager der endnu ikke er 100% afdækket.
Note 21 - side 43
Af note 21 side 43 kan vi se Ennogie modtager de afmonterede defekte paneler og aktivere dem som passive paneler til nye projekter.
Den kinesiske panelleverandør har ikke ønsket at få de defekte paneler retur, hvorfor de efter inspektion og rengøring, kan genbruges som passive paneler på nye Ennogie tage.
Værdien af det varelager sættes til 897.000kr. Salgsværdien er omkring 1,5 mio.
Revisor fremhæver de 897.000 som en væsentlig usikkerhed og forudsætning for budgettet.
Selvom Ennogie kender det præcise antal defekte paneler, så er det endnu ikke alle der er modtaget, inspiceret og rengjort. Derfor har de benyttet en kalkule ud fra de allerede modtagne paneler der siger xx procent kan genbruges som passive paneler.
Lad os se lidt nærmere på hvad et aktivt og passivt modul er, og hvordan de benyttes.
Aktive paneler er panelerne der producerer strøm.
Når Ennogie laver et tilbud til en potentiel kunde, så tager de udgangspunkt i kundens eksisterende og forventede fremtidige elforbrug. Taget designes til at matche det forbrug.
Hvis tagfladen er større end det areal der er brug for til at producere strøm via aktive paneler, så monteres der passive paneler på resten af tagfladen da disse paneler også er billigere end aktive paneler. (ved kanter er det et specielt tilskærings panel)
De passive paneler har samme størrelse, samme farve og med glas. De ser derfor visuelt ud som de aktive paneler, således hele taget har et æstetisk ensformigt look. Der er bare ikke celler, ledninger mm i.
Derfor kan et defekt aktivt panel genbruges som et nyt passivt panel. Så længe glasset er intakt.
Der er helt sikkert fokus på at nedtagne defekte paneler skal håndteres forsvarligt. Således de når retur til Herning i god ydre stand. Ligeledes er udgifterne til håndteringen af disse reduceret signifikant efter de begyndte at benytte en termisk drone.
Ennogie har også tidligere, om end i meget mindre målestok forhold, benyttet defekte aktive paneler som passive paneler. Så det er ikke noget nyt opfundet til lejligheden.
Jeg ser derfor lille risiko for at Ennogie ikke kan realisere et beløb der er meget tæt på de 897.000 kr.
Af de forskellige punkter revisorerne rejser, så er denne post samt bruttomargin (mere om det senere) de 2 poster jeg vurderer der er mindst usikkerhed for.
Opsummering af defekte paneler og revisor noter.
Hele sagen om de defekte paneler og økonomien heri er det revisorerne dykker dybt i og har stillet nogle forbehold i forhold til 2025 budget.
Jeg har på ingen måde adgang til den samme mængde informationer og indblik som revisorerne har haft. Og de vælger som sagt at hæve et flag her. Det betyder også at man som investor skal være opmærksom på der er en ekstra usikkerhed og derved forøgede risiko indtil de pågældende punkter er løst. Den del kan ikke gradbøjes. At der er en forøget risiko.
Med den ovenfor gennemgang af de defekte paneler og deres aktivering til passive paneler anser jeg risikoen på dette område som marginalt.
Risikoen for det allerede godkendte krav på 1,991 mio kr reduceres løbende som der afskibes nye paneler. Jeg vil estimere at 30-50% af det beløb allerede er sikret via nye paneler med rabat der er på vej mod Herning.
Den største ubekendte faktor er evt nye kundeklager og hvorledes BIPV-producenten vil godkende disse krav.
Der er ikke noget i den hidtil korrespondance med leverandøren der har antydet grænsen er nået. Så ville revisorerne have udtrykt sig endnu mere skarpt og tydeligt. Og det kommer også leverandøren til gode at Ennogie med den termiske drone har reduceret udgifterne til evt nye kundeklager signifikant.
Hensættelsen på 1 mio kr ekstra, er gjort ud fra ledelsens bedste skøn, ud fra den historik der hidtil har vist sig på de defekte paneler.
Som jeg forstår det så viser defekten sig relativt kort tid efter panelerne er installeret og de bliver badet i solskin. Så på den måde bør der være en naturlig afgrænsning, så det ikke inkludere tage der allerede har været installeret i flere år.
Fortsætter i næste svar
Meget af revisorens "væsentlige usikkerhed" knyttes til garantisagen. Forløbet af den bliver særdeles vigtig for Ennogies her i 2025.
Helt overordnet har Ennogie modtage en række kundeklager på paneler/tage der producere for lidt, og har derfor i Q4 hensat 1,9 mio kr til håndtering af panel defekten.
Ud af de 1,9 mio kr, blev der brugt 400.000kr til udskiftninger i 2024. Dertil er der kommet klager der svarer til yderligere 500.000 kr, og disse bliver udbedret her i starten af 2025.
Derudover har Ennogie hensat 1 mio kr ekstra til mulige nye kundereklamationer.
Der er flere ting i denne sag.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege der IKKE er tale om defekter på noget Ennogie har lavet. Det er defekter i selve solcellepanelerne hvor både Ennogie og Ennogies kunder har 10 års garanti fra den kinesiske solcelleproducent.
Hvis jeg husker rigtigt, så er det Kinesiske TongWei der leverer celleteknologien, og de er top 3 verdens største solcelle producenter. Og så er der en kinesisk BIPV-specialist der samler/montere panelerne. Det er Ennogies direkte handelspartner og dem Ennogie får godtgjort kravet fra.
Af gennemgangen på GF fremgik det at fejlen er på selve cellen.
Alle celler testes inden de forlader fabrikken. (TongWei) Men af en eller anden årsag, er der nogle celler der kunne bestå den test, men fejler efter relativ kort tid monteret på taget og eksponeret for solen. Effektiviteten på panelet dropper hurtigt.
Da Ennogie fik de første kundeklager, kunne de hurtigt verificere at det samlede tag producerede mindre end det burde. Så de afmonterede hele taget/alle paneler, og kørte dem til Herning for at bliver yderligere undersøgt.
Efter at have afmonteret flere hele tage, kunne de konkludere at det kun var et mindre antal paneler der var defekte. Hovedparten fungerede som de skulle.
Det var en meget dyr proces at afmontere hele tage, fortage 100% manuel kontrol i Herning og montere et nyt tag med nye paneler.
Frem for at afmontere hele tage, fandt de ud af, at man med en termisk drone kunne identificere de specifikke defekte paneler. Derved kunne man nøjes med at fjerne de få defekte paneler og i samme proces montere nye paneler.
Så fra at afmontere 100% af panelerne på hver enkelt kundeklage, så nåede man langt længere ned, hvilket har betydet en stor cost reduktion til de enkelte kundeklager.
Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede.
Der nævnes mange tal forskellige steder i rapporten om denne panelsag. Og det er ikke helt let at fået samlet overblik. Men jeg giver det et forsøg.
Jeg benytter særligt nedenstående afsnit/noter til denne gennemgang
•"Risk management" på side 14.
•"Buisness overview" på side 21
•Note 2 side 34 warranty provision
•Note 21 på side 43
Hvilke udgifter er der i garantisagen?
Lad os kigge lidt på de forskellige typer af udgifter til håndteringen af garantisagen, og hvem der dækker de enkelte punkter.Inden vi dykker videre ned i ovenstående afsnit, så skal vi lige se lidt nærmere på hvilke udgiftstyper der er og hvem der dækker disse.
Typer af udgifter
•Paneler/tag skal afmonteres. Denne post dækkes af forsikring.
•Inspektion og rengøring af nedtagne paneler. Dækkes af Ennogie selv.
•Der skal leveres nye erstatningspaneler fra Kina. Dækkes 1:1 af panelleverandøren
•Interne udgifter til montering af skinner på de nye paneler. Løn og materiale. Dækkes af Ennogie selv.
•Montage af nye paneler hos kunden. Dækkes af forsikringen.
De interne udgifter er det beløb på 900.000 kr der blev hensat i Q4 til alle hidtil kendte kundeklager. Delt op i 400.000 kr der blev udbedret i 2024 og 500.000 der blev/bliver udbedret her i starten af 2025.
1,991 mio kr krav mod panelleverandør - Afsnit "risk management" - side 14
Af afsnittet kan vi se at Ennogie allerede har sendt et krav på 1,991 mio kr til panelleverandøren på de hidtil kendte sager.
Dette krav HAR Ennogies panelleverandør accepteret.
Værdien på de 1,991 mio kr bliver modregnet de kommende leverancer. Altså gives der en rabat på nye paneler. Den første leverance inkluderet rabat er på vej til Herning
Note 2 - side 34
Af denne note fremhæver revisor det ovenfor nævnte krav på 1,991 mio kr, inkludere en betydelig usikkerhed, for det fremlagte 2025 budget.
Ingen kan sige sig 110% sikker på noget som helst før værdien reelt er i Ennogies besiddelse i form at paneler med rabatten.
Men celle producenten TongWei er top 3 verdens største solcelle producenter. De kæmper direkte mod bla Vestas og vindmølleindustrien om nye VE ordre. Derfor overholder de helt sikkert garantiforpligtelsen. I samme øjeblik de ophør med det, så stopper vesten også med at købe paneler fra den producent.
Ennogie køber panelerne igennem en kinesiske BIPV-specialist. Det er dem der har accepteret og godkendt kravet på de 1,991 mio kr, og de bliver så dækket af celleproducenten TongWei.
Kravet bliver dækket igennem rabat på ordre af nye paneler. Derved sikres BIPV producenten stadig et CF på panelerne, frem for det hele skulle leveres uden beregning på én gang. Og sorte rammeløse BIPV-paneler er høj margin produkter for de kinesiske selskaber, hvilket netop skaber denne mulighed.
De første containere med rabatten inkluderet er sendt afsted fra Kina. Hvor meget af kravet der er inkluderet i denne forsendelse ved vi ikke. Men ud fra ca antal paneler per container og ca pris på panelerne, så estimerer jeg at der er for omkring 150-200.000 kr rabat per container.
Ennogie skal bruge omkring 20 container til at dække årets budget. Så vi er nok omkring 3 mdr fra at de sidste paneler med rabat er blevet afskibet.
Så længe der stadig mangler at blive afskibet container med inkluderet rabat, så er der en latent risiko for at Ennogie ikke får inddraget hele kravet på de 1,991 mio. Om der er 0,01% sandsynlighed for et sådan udfald eller 10% er der ingen der med sikkerhed kan sige. Jeg ser det derfor som naturligt at revisorerne peger på denne usikkerhed og forudsætning.
Men Ennogie HAR altså allerede fået afdækket en procentandel af kravet på de 1,991 mio kr. Jeg vurderer det er i niveau 30-50% der allerede er afdækket via de leverancer der allerede er på vej mod Herning.
Af regnskabet kan vi se der i Q4 også er hensat yderligere 1 mio kr til evt nye endnu ikke indberettede kundeklager.
Der er en væsentlig usikkerhed og latent risiko for 1 mio kr. ikke er nok til at afdække evt fremtidige udgifter til nye og hidtil endnu ukendte kundereklamationer. Modsat så har både Ennogie og panelleverandøren nu mere data at gå efter, hvorfor det bør være et godt kvalificeret estimat for deres yderligere eksponering for flere defekte paneler.
Dertil er Ennogie som tidligere nævnt, begyndt at benytte en termisk drone til at spotte de specifikke defekte paneler, hvilket reducere udgifterne per kundeklage signifikant. Det betyder at den 1 mio kr der blev ekstraordinært hensat i Q4, kan dække flere kundeklager end de allerede kendte sager som har kostet 900.000 kr.
Derfor er der også en latent mulighed, for det ikke bliver nødvendigt at benytte hele beløbet på 1 mio kr.
Revisoren fremhæver ligeledes i note 2 side 34, og note 21 side 43, usikkerheden for at panelleverandøren ikke vil acceptere evt nye/flere krav udover det allerede accepterede krav på 1,991 mio kr.
Jeg vil mene den risiko trods alt er reduceret med TongWei som top-3 global panel og celleproducent, som leverandør til den kinesiske BIPV-producent som Ennogie køber panelerne af.
Det svageste led i denne henseende er BIPV producenten. Prisen på denne type paneler ligger dog typisk 50-100% over "almindelige" store effektive paneler. BIPV-paneler er derfor et høj margin segment der lettere kan bære en periode med reducerede margin mens de via rabatter betaler kravet tilbage til Ennogie.
Men JA der er et naturligvis en forøget risiko ved garantisager der endnu ikke er 100% afdækket.
Note 21 - side 43
Af note 21 side 43 kan vi se Ennogie modtager de afmonterede defekte paneler og aktivere dem som passive paneler til nye projekter.
Den kinesiske panelleverandør har ikke ønsket at få de defekte paneler retur, hvorfor de efter inspektion og rengøring, kan genbruges som passive paneler på nye Ennogie tage.
Værdien af det varelager sættes til 897.000kr. Salgsværdien er omkring 1,5 mio.
Revisor fremhæver de 897.000 som en væsentlig usikkerhed og forudsætning for budgettet.
Selvom Ennogie kender det præcise antal defekte paneler, så er det endnu ikke alle der er modtaget, inspiceret og rengjort. Derfor har de benyttet en kalkule ud fra de allerede modtagne paneler der siger xx procent kan genbruges som passive paneler.
Lad os se lidt nærmere på hvad et aktivt og passivt modul er, og hvordan de benyttes.
Aktive paneler er panelerne der producerer strøm.
Når Ennogie laver et tilbud til en potentiel kunde, så tager de udgangspunkt i kundens eksisterende og forventede fremtidige elforbrug. Taget designes til at matche det forbrug.
Hvis tagfladen er større end det areal der er brug for til at producere strøm via aktive paneler, så monteres der passive paneler på resten af tagfladen da disse paneler også er billigere end aktive paneler. (ved kanter er det et specielt tilskærings panel)
De passive paneler har samme størrelse, samme farve og med glas. De ser derfor visuelt ud som de aktive paneler, således hele taget har et æstetisk ensformigt look. Der er bare ikke celler, ledninger mm i.
Derfor kan et defekt aktivt panel genbruges som et nyt passivt panel. Så længe glasset er intakt.
Der er helt sikkert fokus på at nedtagne defekte paneler skal håndteres forsvarligt. Således de når retur til Herning i god ydre stand. Ligeledes er udgifterne til håndteringen af disse reduceret signifikant efter de begyndte at benytte en termisk drone.
Ennogie har også tidligere, om end i meget mindre målestok forhold, benyttet defekte aktive paneler som passive paneler. Så det er ikke noget nyt opfundet til lejligheden.
Jeg ser derfor lille risiko for at Ennogie ikke kan realisere et beløb der er meget tæt på de 897.000 kr.
Af de forskellige punkter revisorerne rejser, så er denne post samt bruttomargin (mere om det senere) de 2 poster jeg vurderer der er mindst usikkerhed for.
Opsummering af defekte paneler og revisor noter.
Hele sagen om de defekte paneler og økonomien heri er det revisorerne dykker dybt i og har stillet nogle forbehold i forhold til 2025 budget.
Jeg har på ingen måde adgang til den samme mængde informationer og indblik som revisorerne har haft. Og de vælger som sagt at hæve et flag her. Det betyder også at man som investor skal være opmærksom på der er en ekstra usikkerhed og derved forøgede risiko indtil de pågældende punkter er løst. Den del kan ikke gradbøjes. At der er en forøget risiko.
Med den ovenfor gennemgang af de defekte paneler og deres aktivering til passive paneler anser jeg risikoen på dette område som marginalt.
Risikoen for det allerede godkendte krav på 1,991 mio kr reduceres løbende som der afskibes nye paneler. Jeg vil estimere at 30-50% af det beløb allerede er sikret via nye paneler med rabat der er på vej mod Herning.
Den største ubekendte faktor er evt nye kundeklager og hvorledes BIPV-producenten vil godkende disse krav.
Der er ikke noget i den hidtil korrespondance med leverandøren der har antydet grænsen er nået. Så ville revisorerne have udtrykt sig endnu mere skarpt og tydeligt. Og det kommer også leverandøren til gode at Ennogie med den termiske drone har reduceret udgifterne til evt nye kundeklager signifikant.
Hensættelsen på 1 mio kr ekstra, er gjort ud fra ledelsens bedste skøn, ud fra den historik der hidtil har vist sig på de defekte paneler.
Som jeg forstår det så viser defekten sig relativt kort tid efter panelerne er installeret og de bliver badet i solskin. Så på den måde bør der være en naturlig afgrænsning, så det ikke inkludere tage der allerede har været installeret i flere år.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:42 troldmanden 9126162 Er budgetteret 35% margin usikkert?
Revisoren flager også margin på 35% som en potentiel usikkerhed i forhold til de udmeldte forventninger.
Nedenfor følger brutto margin for hvert Q i 2024
Q1 37,2%
Q2 40,7%
Q3 39,7%
Q1-Q3 39,7%
Q4 26,9% inkl 1,9 mio hensættelse til garanti sag
Q4 38,8% UDEN 1,9 mio i hensættelse til garantisag.
2024 inkl garanti hensættelse 35,2%
2024 UDEN garanti hensættelse 39,4%
De enkelte kvartaler i 2024 har altså lagt mellem 37-41% bruttomargin når vi ser bort fra den ekstraordinære hensættelse.
Læg dertil at Trumps toldkrig med Kina har fået den kinesiske valuta til at falde med godt 6% den seneste mdr, plus kæmpestore kinesiske lager af solcellepaneler og inverter, der ikke bliver sendt til US i denne tid. Så det giver alt andet lige, pt en mulighed for at source kinesiske komponenter til omkring 5-10% rabat. Alene det vil kunne hæve margin 2-4% (hvis det er gældende for et helt år hvilket det ikke er/bliver)
Så af alle de forskellige punkter revisorerne har flaget, så er det bruttomargin samt aktivering af de defekte paneler, hvor jeg føler mig absolut mest på sikker grund. Der er SÅ meget luft i det bruttomargin budget på 35%
Fortsætter i næste kommentar
Revisoren flager også margin på 35% som en potentiel usikkerhed i forhold til de udmeldte forventninger.
Nedenfor følger brutto margin for hvert Q i 2024
Q1 37,2%
Q2 40,7%
Q3 39,7%
Q1-Q3 39,7%
Q4 26,9% inkl 1,9 mio hensættelse til garanti sag
Q4 38,8% UDEN 1,9 mio i hensættelse til garantisag.
2024 inkl garanti hensættelse 35,2%
2024 UDEN garanti hensættelse 39,4%
De enkelte kvartaler i 2024 har altså lagt mellem 37-41% bruttomargin når vi ser bort fra den ekstraordinære hensættelse.
Læg dertil at Trumps toldkrig med Kina har fået den kinesiske valuta til at falde med godt 6% den seneste mdr, plus kæmpestore kinesiske lager af solcellepaneler og inverter, der ikke bliver sendt til US i denne tid. Så det giver alt andet lige, pt en mulighed for at source kinesiske komponenter til omkring 5-10% rabat. Alene det vil kunne hæve margin 2-4% (hvis det er gældende for et helt år hvilket det ikke er/bliver)
Så af alle de forskellige punkter revisorerne har flaget, så er det bruttomargin samt aktivering af de defekte paneler, hvor jeg føler mig absolut mest på sikker grund. Der er SÅ meget luft i det bruttomargin budget på 35%
Fortsætter i næste kommentar
2/5 2025 09:51 troldmanden 6126163 Er Ennogie ved at løbe tom for likviditet?
I 2024 var der et negativ CF på 11,7 mio kr. Alene i Q1 2024 var der et negativ CF på 11,5 mio kr., som efterlod 2,3 Mio likvider ved udgangen af Q1
Dem der kender mig ved jeg generelt gerne ser en større likvid kasse. Så den ikke når under 10 mio.
Men vi må også anerkende at selskabet har vist i over 12 mdr (siden Q1 2024) at de har sikret driften på trods af max 3 mio kr i likviditet ved udgangen af hvert kvartal.
Hvor meget likviditet har Ennogie brug for 2025 ud fra deres budget? Og hvilken likviditet har de sikret sig?
Ennogie havde ved årsskiftet 6 lån på i alt 17,1 mio kr.
3 ved Kompasbank, én ved Ringkøbing Landbobank, én ved EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og en lille hos Magdeburg sparekasse. Det tyske Ennogie selskab.
I marts omlagde Ennogie 2 af lånene hos Kompasbank samt EIFO. Der skal ikke afdrages på disse i 2025. Det betyder der bliver frigivet 3,8 mio kr der ellers skulle være gået til afdrag i år.
Modsat er lånet på 995.000kr hos Ringkøbing Landbobank opsagt per 30/6-2025
Lånet hos EIFO (3,061 mio kr) har tilknyttet nogle forskellige betingelser. Bla nogle specifikke EBITDA nøgletal. Ennogie levede ikke op til dette i 2024, hvorfor lånet teknisk set er misvedligeholdt, selvom Ennogie har overholdt de afdrag de skulle.
EIFO har nu udskudt næste afdrag indtil den 1/4-2026. Lånet løber indtil 1/4-2029
I forbindelse med låneomlæggelsen optog selskabet et nyt lån på 5 mio kr. 3 mio ud af de 5 mio kommer fra Kim Mikkelsen og den tidligere CEO Lars Brøndum. Hensigten er at konvertere dette lån til nye aktier efter Q3 regnskabet.
Hvis vi for 2025 antager Ennogie får præcis samme mængde nye ordre som i 2024, (jeg mener de får 20% upfront betaling ved kontraktunderskrivelse) bruttomargin på oms bliver de samme 35% som i 2024, og at de omsætter for 9 mio mere end 2024 (9 mio er det nedre range af deres udmeldte 2025 budget) så ser likviditet ud som nedenfor.
•2 mio kr overført fra 2024
•5 mio i nyt lån der forventeligt konverteres til aktier efter Q3 regnskabet.
•4 mio kr for lånomlægning med udskydelse af afdrag på eksisterende lån. (1 mio mindre træk hver Q)
•995.000 kr fra opsagt lån hos Ringkøbing Landbobank
•3,15-5,6 mio for højere budgetteret salg i 2025 med samme 35% margin som i 2024.
•4 mio i ny kap udvidelse efter Q3
I alt 17,15-19,6 mio i positiv CF til drift af 2025 hvoraf ca 7 mio allerede sikret. (de 2 første punkter) Resten kommer løbende hen over året ud fra de ovenfor nævnte punkter.
Der skal naturligvis også bruges arbejdskapital som binder likviditet.
Hvis vi tager udgangspunkt i Ennogie havde et negativt CF på 11,7 mio sidste år, ud af en omsætning på 46 mio kr, og skalere det op til det udmeldte budget på 55-62 mio kr, så svarer det til 14-15,7 mio likviditets træk. Det beløb kan fint rummes indenfor de ovenfor nævnte 17,15-19,6 mio positiv CF.
Det siger dog ikke noget i sig selv om der er den nødvendige likviditet til stede på det helt konkrete tidspunkt der er brug for den.
Så derfor skriver revisoren i noten at der er "betydelig tvivl" om den fortsatte drift, hvis ikke det fremlagte budget bliver indfriet. Det er helt og aldeles fair og korrekt.
Der er en større artikel i Børsen i dag der netop løber de rejste punkter fra revisorerne igennem. Fair and square.
Børsen har også talt med Kim Mikkelsen, den største aktionær med ca 45% af kapitalen.
KM anerkender revisorernes vurdering, men siger samtidigt også utvetydigt at han er klar med flere penge endnu hvis det bliver nødvendigt.
Dertil er der også en række andre kapitalstærke investoren i selskabet.
I vurderingen om sandsynligheden for tilvejebringelse af ny kapital - hvis det bliver nødvendigt - mener jeg det også er vigtigt at holde sig for øje, hvilket markedet det er Ennogie kigger ind i.
Hvis nu fremtidsudsigterne for solceller og BIPV så tågede ud, så ville jeg selv være mere usikker.
Men vi har et EU-direktiv der skal implementeres, der direkte stiller krav om mange flere solceller på tagene i EU. Både offentlige såvel som private tage. Både nybyg såvel som tagrenoveringer.
Der kommer et kæmpestort europæisk solcellemarked på tagene. Det er en potentiel bid af det kæmpestore mia marked man som investor køber sig ind i.
Fortsætter i næste svar
I 2024 var der et negativ CF på 11,7 mio kr. Alene i Q1 2024 var der et negativ CF på 11,5 mio kr., som efterlod 2,3 Mio likvider ved udgangen af Q1
Dem der kender mig ved jeg generelt gerne ser en større likvid kasse. Så den ikke når under 10 mio.
Men vi må også anerkende at selskabet har vist i over 12 mdr (siden Q1 2024) at de har sikret driften på trods af max 3 mio kr i likviditet ved udgangen af hvert kvartal.
Hvor meget likviditet har Ennogie brug for 2025 ud fra deres budget? Og hvilken likviditet har de sikret sig?
Ennogie havde ved årsskiftet 6 lån på i alt 17,1 mio kr.
3 ved Kompasbank, én ved Ringkøbing Landbobank, én ved EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og en lille hos Magdeburg sparekasse. Det tyske Ennogie selskab.
I marts omlagde Ennogie 2 af lånene hos Kompasbank samt EIFO. Der skal ikke afdrages på disse i 2025. Det betyder der bliver frigivet 3,8 mio kr der ellers skulle være gået til afdrag i år.
Modsat er lånet på 995.000kr hos Ringkøbing Landbobank opsagt per 30/6-2025
Lånet hos EIFO (3,061 mio kr) har tilknyttet nogle forskellige betingelser. Bla nogle specifikke EBITDA nøgletal. Ennogie levede ikke op til dette i 2024, hvorfor lånet teknisk set er misvedligeholdt, selvom Ennogie har overholdt de afdrag de skulle.
EIFO har nu udskudt næste afdrag indtil den 1/4-2026. Lånet løber indtil 1/4-2029
I forbindelse med låneomlæggelsen optog selskabet et nyt lån på 5 mio kr. 3 mio ud af de 5 mio kommer fra Kim Mikkelsen og den tidligere CEO Lars Brøndum. Hensigten er at konvertere dette lån til nye aktier efter Q3 regnskabet.
Hvis vi for 2025 antager Ennogie får præcis samme mængde nye ordre som i 2024, (jeg mener de får 20% upfront betaling ved kontraktunderskrivelse) bruttomargin på oms bliver de samme 35% som i 2024, og at de omsætter for 9 mio mere end 2024 (9 mio er det nedre range af deres udmeldte 2025 budget) så ser likviditet ud som nedenfor.
•2 mio kr overført fra 2024
•5 mio i nyt lån der forventeligt konverteres til aktier efter Q3 regnskabet.
•4 mio kr for lånomlægning med udskydelse af afdrag på eksisterende lån. (1 mio mindre træk hver Q)
•995.000 kr fra opsagt lån hos Ringkøbing Landbobank
•3,15-5,6 mio for højere budgetteret salg i 2025 med samme 35% margin som i 2024.
•4 mio i ny kap udvidelse efter Q3
I alt 17,15-19,6 mio i positiv CF til drift af 2025 hvoraf ca 7 mio allerede sikret. (de 2 første punkter) Resten kommer løbende hen over året ud fra de ovenfor nævnte punkter.
Der skal naturligvis også bruges arbejdskapital som binder likviditet.
Hvis vi tager udgangspunkt i Ennogie havde et negativt CF på 11,7 mio sidste år, ud af en omsætning på 46 mio kr, og skalere det op til det udmeldte budget på 55-62 mio kr, så svarer det til 14-15,7 mio likviditets træk. Det beløb kan fint rummes indenfor de ovenfor nævnte 17,15-19,6 mio positiv CF.
Det siger dog ikke noget i sig selv om der er den nødvendige likviditet til stede på det helt konkrete tidspunkt der er brug for den.
Så derfor skriver revisoren i noten at der er "betydelig tvivl" om den fortsatte drift, hvis ikke det fremlagte budget bliver indfriet. Det er helt og aldeles fair og korrekt.
Der er en større artikel i Børsen i dag der netop løber de rejste punkter fra revisorerne igennem. Fair and square.
Børsen har også talt med Kim Mikkelsen, den største aktionær med ca 45% af kapitalen.
KM anerkender revisorernes vurdering, men siger samtidigt også utvetydigt at han er klar med flere penge endnu hvis det bliver nødvendigt.
Dertil er der også en række andre kapitalstærke investoren i selskabet.
I vurderingen om sandsynligheden for tilvejebringelse af ny kapital - hvis det bliver nødvendigt - mener jeg det også er vigtigt at holde sig for øje, hvilket markedet det er Ennogie kigger ind i.
Hvis nu fremtidsudsigterne for solceller og BIPV så tågede ud, så ville jeg selv være mere usikker.
Men vi har et EU-direktiv der skal implementeres, der direkte stiller krav om mange flere solceller på tagene i EU. Både offentlige såvel som private tage. Både nybyg såvel som tagrenoveringer.
Der kommer et kæmpestort europæisk solcellemarked på tagene. Det er en potentiel bid af det kæmpestore mia marked man som investor køber sig ind i.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:53 troldmanden 7126164 Ennogie R&D
Ennogie nævner enkelte udviklingsprojekter de arbejder på, om end detaljeringsgraden er lille.
1)De er i afsluttende proces med udvikling af en facade løsning. Altså så panelerne også kan benyttes på facaderne.
Det fremgår at den første leverance kommer i løbet af 1. halvår 2025.
Personligt sætter jeg ikke værdien af den del af forretningen særligt højt. Overordnet er det en meget lille andel facade projekter vs tagprojekter. Men jeg er da altid klar på positive overraskelser
2)Ennogie er med i et offentligt støttet projekt om udvikling af solceller i andre farver end sort. Det findes allerede. Men det er til højere priser og lavere produktion.
Dette støttede projekt har til mål at reducere udgifterne til farvede paneler.
Ennogie modtager 2,5 mio kr i støtte (løber over 36 mdr)
3)Ennogie har reduceret glassets tykkelse på bagsiden af panelet fra 3,2mm til 2,0mm.
Den lille justering har øget antallet af paneler med 13% i en container, og reducere dermed både co2 impact og cost per panel
4)De har startet udviklingen af et nyt monteringssystem der reducerer forbruget af materiale til skinner. Det vil betyde reduceret co2 forbrug og reduktion af udgifter.
De kalder det også " a new solar roof solution". Det tricker noget i min nørd hjerne. Tell me more please.... Men de er ret lukket omkring det.
5)De undersøger muligheden for at benytte paneler med endnu højere effekt. Det vil i så fald kunne øge brugen af flere passive paneler og den vej rundt reducere udgifterne per m2
6)Udvikling af batteri.
Det har været en meget lang proces. De fremviste prototypen på Building Green sidste efterår, og de har en række test celler kørende hos xxx antal kunder. Men der er ikke noget hint til hvornår det frigives til markedet. Dog kan jeg se af en Facebook gruppe at batteriet ventes klart til salg senere på året.
Over 50% af solcelle køber, køber også et batteri med. Så det har/kan få en betydning.
Fortsætter i næste svar
Ennogie nævner enkelte udviklingsprojekter de arbejder på, om end detaljeringsgraden er lille.
1)De er i afsluttende proces med udvikling af en facade løsning. Altså så panelerne også kan benyttes på facaderne.
Det fremgår at den første leverance kommer i løbet af 1. halvår 2025.
Personligt sætter jeg ikke værdien af den del af forretningen særligt højt. Overordnet er det en meget lille andel facade projekter vs tagprojekter. Men jeg er da altid klar på positive overraskelser
2)Ennogie er med i et offentligt støttet projekt om udvikling af solceller i andre farver end sort. Det findes allerede. Men det er til højere priser og lavere produktion.
Dette støttede projekt har til mål at reducere udgifterne til farvede paneler.
Ennogie modtager 2,5 mio kr i støtte (løber over 36 mdr)
3)Ennogie har reduceret glassets tykkelse på bagsiden af panelet fra 3,2mm til 2,0mm.
Den lille justering har øget antallet af paneler med 13% i en container, og reducere dermed både co2 impact og cost per panel
4)De har startet udviklingen af et nyt monteringssystem der reducerer forbruget af materiale til skinner. Det vil betyde reduceret co2 forbrug og reduktion af udgifter.
De kalder det også " a new solar roof solution". Det tricker noget i min nørd hjerne. Tell me more please.... Men de er ret lukket omkring det.
5)De undersøger muligheden for at benytte paneler med endnu højere effekt. Det vil i så fald kunne øge brugen af flere passive paneler og den vej rundt reducere udgifterne per m2
6)Udvikling af batteri.
Det har været en meget lang proces. De fremviste prototypen på Building Green sidste efterår, og de har en række test celler kørende hos xxx antal kunder. Men der er ikke noget hint til hvornår det frigives til markedet. Dog kan jeg se af en Facebook gruppe at batteriet ventes klart til salg senere på året.
Over 50% af solcelle køber, køber også et batteri med. Så det har/kan få en betydning.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:58 troldmanden 7126165 Ny kæmpe ordre?
En lang række almene boligforeninger er i proces om store renoveringer, herunder tagrenoveringer. Jeg har gennem et stykke tid fulgt den almene boligforening "Vestergården" i Glostrup, idet de skal have nyt tag på. De har besluttet at de i den forbindelse ønsker at få indbyggede solceller. Altså BIPV paneler som bla Ennogie leverer.
At fortage større renoveringer i en almene boligforening er dog en meeeeeget langsommelig proces der rask væk kan tage 3-5 år. Bebor demokrati......
Derfor kan et sådant projekt nå at blive ændret 100 gange inden selve renoveringen begynder. Men NU er de meget tæt på at gå i gang. Og det kan meget vel være Ennogie tagløsning de har valgt.
Hvis vi tager det billede som arkitekten AI har lagt op, (se vedhæftede billede) og vi zoomer rigtig meget ind, så ligner det unægtelig Ennogie paneler. Ingen andre i DK leverer mig bekendt den formfaktor på panelerne udover Ennogie. De andre danske konkurrenter leverer enten meget mindre paneler, eller de helt store paneler der primært benyttes på marker. Så andre leverandør vil give et helt andet visuelt udtryk end det tag arkitekten har på deres billeder.
Vi kan også af arkitektens hjemmeside, se at der er tale om 6.500m2 røde paneler.
Går vi ind på Vestergårdens hjemmeside, så kan vi se at de her i marts, har stemt tagrenoveringen inkl de indbyggede solceller igennem. Og at de forventede at have kontrakterne på plads i løbet af april mdr. Det sidste nåede de tydeligvis ikke.
Det her er stadig et stort HVIS. HVIS det vitterligt er Ennogie som arkitektbilledet umiddelbart får mig til at tro. HVIS det er Ennogie, så må det være en ordre på omkring 12-13 mio for 6500m2 røde paneler. Med en upfront betaling ved underskrivelse på ca 2,5 mio. Og omsætningen vil jvf materialet ske over knap 12 mdr.
HVIS vi antager det er Ennogie der er tiltænkt ordren, så vil jeg med revisor noterne i mente, antage det for naturligt at en eventuel stor ordre/underskrivelse bliver trukket lidt fra kunden side. At man gerne lige vil vende det med Ennogie. Modsat så tror jeg også Ennogie vil gøre hvad der skal til for i så fald at lukke ordren.
Der er også et andet aspekt hvorfor Vestergården er rigtig interessant. At det er røde paneler. Det vil mig bekendt være første ordre på røde paneler hos Ennogie.
Den grønne omstilling med solceller, er i vid udstrækning gået udenom alle de områder med lokalplaner, der dikterer røde tage. De må ikke få alm sorte paneler på.
Over de seneste år har der været en række mindre test med få m2 røde celler. Andre virksomheder end Ennogie der har fået et tilskud til at teste. Men det har generelt været til skyhøje priser.
Mig bekendt er der ikke nogen der har fået hul igennem, til et reelt kommercielt dansk rødt solcelle marked. Så HVIS det er Ennogie der løber med Vestergården, så kan det alt andet lige være med til at åbne op for et hidtil utilgængeligt marked med pt meget lidt/ingen konkurrence.
Store dele af KBH har lokalplaner der dikterer røde tage. Også i Tyskland er der mange områder der dikterer røde tage.
Af Vestergårdens materiale kan vi som nævnt se de estimerede kontrakt underskrivelse i løbet af april. Projektet har en samlet værdi på ca 130 mio kr, så hvad end det er med Ennogie eller uden Ennogie, så kommer nyheden ud på div bygge sider når kontrakterne er på plads.
Så det er lidt ekstra spændende at følge med i div byggerelaterede nyheder den kommende tid.
HVIS det vitterligt bliver Ennogie der løber med ordren, så vil den også kunne reducere risikoen i flere af de punkter revisorerne har rejst.
•En signifikant andel af den budgetterede omsætning for 2025 vil så være sikret.
•Det vil gøre det lettere at rejse ny kapital. Også fra nye investorer
•Det bliver lettere at fortage fremtidige forhandlinger med de banker der har udstedt lån til Ennogie
https://glostrup-ejendomsselskab.dk/
https://ai.dk/projekter/almene-boliger/kab-glostrup-vestergard/
Fortsættes i næste svar
En lang række almene boligforeninger er i proces om store renoveringer, herunder tagrenoveringer. Jeg har gennem et stykke tid fulgt den almene boligforening "Vestergården" i Glostrup, idet de skal have nyt tag på. De har besluttet at de i den forbindelse ønsker at få indbyggede solceller. Altså BIPV paneler som bla Ennogie leverer.
At fortage større renoveringer i en almene boligforening er dog en meeeeeget langsommelig proces der rask væk kan tage 3-5 år. Bebor demokrati......
Derfor kan et sådant projekt nå at blive ændret 100 gange inden selve renoveringen begynder. Men NU er de meget tæt på at gå i gang. Og det kan meget vel være Ennogie tagløsning de har valgt.
Hvis vi tager det billede som arkitekten AI har lagt op, (se vedhæftede billede) og vi zoomer rigtig meget ind, så ligner det unægtelig Ennogie paneler. Ingen andre i DK leverer mig bekendt den formfaktor på panelerne udover Ennogie. De andre danske konkurrenter leverer enten meget mindre paneler, eller de helt store paneler der primært benyttes på marker. Så andre leverandør vil give et helt andet visuelt udtryk end det tag arkitekten har på deres billeder.
Vi kan også af arkitektens hjemmeside, se at der er tale om 6.500m2 røde paneler.
Går vi ind på Vestergårdens hjemmeside, så kan vi se at de her i marts, har stemt tagrenoveringen inkl de indbyggede solceller igennem. Og at de forventede at have kontrakterne på plads i løbet af april mdr. Det sidste nåede de tydeligvis ikke.
Det her er stadig et stort HVIS. HVIS det vitterligt er Ennogie som arkitektbilledet umiddelbart får mig til at tro. HVIS det er Ennogie, så må det være en ordre på omkring 12-13 mio for 6500m2 røde paneler. Med en upfront betaling ved underskrivelse på ca 2,5 mio. Og omsætningen vil jvf materialet ske over knap 12 mdr.
HVIS vi antager det er Ennogie der er tiltænkt ordren, så vil jeg med revisor noterne i mente, antage det for naturligt at en eventuel stor ordre/underskrivelse bliver trukket lidt fra kunden side. At man gerne lige vil vende det med Ennogie. Modsat så tror jeg også Ennogie vil gøre hvad der skal til for i så fald at lukke ordren.
Der er også et andet aspekt hvorfor Vestergården er rigtig interessant. At det er røde paneler. Det vil mig bekendt være første ordre på røde paneler hos Ennogie.
Den grønne omstilling med solceller, er i vid udstrækning gået udenom alle de områder med lokalplaner, der dikterer røde tage. De må ikke få alm sorte paneler på.
Over de seneste år har der været en række mindre test med få m2 røde celler. Andre virksomheder end Ennogie der har fået et tilskud til at teste. Men det har generelt været til skyhøje priser.
Mig bekendt er der ikke nogen der har fået hul igennem, til et reelt kommercielt dansk rødt solcelle marked. Så HVIS det er Ennogie der løber med Vestergården, så kan det alt andet lige være med til at åbne op for et hidtil utilgængeligt marked med pt meget lidt/ingen konkurrence.
Store dele af KBH har lokalplaner der dikterer røde tage. Også i Tyskland er der mange områder der dikterer røde tage.
Af Vestergårdens materiale kan vi som nævnt se de estimerede kontrakt underskrivelse i løbet af april. Projektet har en samlet værdi på ca 130 mio kr, så hvad end det er med Ennogie eller uden Ennogie, så kommer nyheden ud på div bygge sider når kontrakterne er på plads.
Så det er lidt ekstra spændende at følge med i div byggerelaterede nyheder den kommende tid.
HVIS det vitterligt bliver Ennogie der løber med ordren, så vil den også kunne reducere risikoen i flere af de punkter revisorerne har rejst.
•En signifikant andel af den budgetterede omsætning for 2025 vil så være sikret.
•Det vil gøre det lettere at rejse ny kapital. Også fra nye investorer
•Det bliver lettere at fortage fremtidige forhandlinger med de banker der har udstedt lån til Ennogie
https://glostrup-ejendomsselskab.dk/
https://ai.dk/projekter/almene-boliger/kab-glostrup-vestergard/
Fortsættes i næste svar
2/5 2025 10:10 troldmanden 8126166 Høj risiko
Som jeg startede med at skrive, så er jeg blevet kontaktet af en del den seneste tid. Generelt med spørgsmål om man skal sælge eller måske købe endnu flere.
Men jeg kommer ikke med nogen specifik anbefaling. Det afhænger 100% af hvilken risikoprofil den enkelte investor har. Kombineret med indsigt/tiltro man evt har til, selskabet og/eller branchen.
Ingen tvivl om ESG her og nu er HIGH RISK og for de få. En revisor der flager de nævnte punkter, er skidt og kan ikke gradbøjes. Period.
Det er dog ikke det samme som det automatisk også kommer til at gå skidt. Det er et øjebliksbillede ud fra de data revisorerne havde adgang til da regnskabet blev underskrevet. Og jeg mener jeg igennem dette indlæg har sandsynliggjort at nogle af de flagede områder er risikoen lav. (aktive paneler til passive paneler og bruttomargin) og evt store ordre kan flytte meget på tingene.
Det er nu op til selskabet at bevise tingene kan/går bedre end som frygtet.
Ennogie er i den rigtige branche. Med et EU-direktiv der snart skal implementeres i de lokale lovgivninger. Der dikterer et øgende krav til installation af solceller på bygninger. Offentlige såvel som private. Nybyg såvel som tag renoveringer. Krav der løbende vil blive skruet op for. Med de undtagelser der naturligvis også kommer til at blive. Men EU-direktivet og de faldende renter (faldet 1,75%) har utrolig stor påvirkning på det fremtidige solcellemarked på europæiske tage.
Så Ennogie er i den rigtige branche, men ingen kan med sikkerhed sige at Ennogie også bliver et af de vindende selskaber. Jeg tror dog på de har en god mulighed derfor.
Jeg ved ikke om kursen går i 2 i næste uge eller 10 om 2 mdr.
Tror jeg personligt på Ennogie finder en vej igennem det her? Ja det gør jeg. Men naturligvis påvirker revisornoterne også mig. Selvom jeg med dette skriv mener at kunne adressere de fleste rejste punkter.
Min kortsigtede ønskeliste til selskabet.
1)Lån/indskud på 5-10 mio mere indenfor kort tid. Tænker dog ikke sandsynligheden derfor er særlig stor. Men lige nu vil det være noget nær den bedste nyhed.
2)ASAP offentliggørelse af Q1 ordreindtag + samlet opgørelse af sikrede ordre i forhold til 2025 budget.
3)Offentliggørelse af en eller flere store ordre. Vestergården må bestemt gerne være deriblandt.
Punkt 2 er det eneste selskabet selv er direkte herre over. Men det er hvis fair at antage jeg ikke altid får mine ønsker opfyldt.
Sidst men ikke mindst
Disclaimer: jeg har aktier i Ennogie og ovenstående skal IKKE læses som en anbefaling. Ennogie er pt HIGH risk
Som jeg startede med at skrive, så er jeg blevet kontaktet af en del den seneste tid. Generelt med spørgsmål om man skal sælge eller måske købe endnu flere.
Men jeg kommer ikke med nogen specifik anbefaling. Det afhænger 100% af hvilken risikoprofil den enkelte investor har. Kombineret med indsigt/tiltro man evt har til, selskabet og/eller branchen.
Ingen tvivl om ESG her og nu er HIGH RISK og for de få. En revisor der flager de nævnte punkter, er skidt og kan ikke gradbøjes. Period.
Det er dog ikke det samme som det automatisk også kommer til at gå skidt. Det er et øjebliksbillede ud fra de data revisorerne havde adgang til da regnskabet blev underskrevet. Og jeg mener jeg igennem dette indlæg har sandsynliggjort at nogle af de flagede områder er risikoen lav. (aktive paneler til passive paneler og bruttomargin) og evt store ordre kan flytte meget på tingene.
Det er nu op til selskabet at bevise tingene kan/går bedre end som frygtet.
Ennogie er i den rigtige branche. Med et EU-direktiv der snart skal implementeres i de lokale lovgivninger. Der dikterer et øgende krav til installation af solceller på bygninger. Offentlige såvel som private. Nybyg såvel som tag renoveringer. Krav der løbende vil blive skruet op for. Med de undtagelser der naturligvis også kommer til at blive. Men EU-direktivet og de faldende renter (faldet 1,75%) har utrolig stor påvirkning på det fremtidige solcellemarked på europæiske tage.
Så Ennogie er i den rigtige branche, men ingen kan med sikkerhed sige at Ennogie også bliver et af de vindende selskaber. Jeg tror dog på de har en god mulighed derfor.
Jeg ved ikke om kursen går i 2 i næste uge eller 10 om 2 mdr.
Tror jeg personligt på Ennogie finder en vej igennem det her? Ja det gør jeg. Men naturligvis påvirker revisornoterne også mig. Selvom jeg med dette skriv mener at kunne adressere de fleste rejste punkter.
Min kortsigtede ønskeliste til selskabet.
1)Lån/indskud på 5-10 mio mere indenfor kort tid. Tænker dog ikke sandsynligheden derfor er særlig stor. Men lige nu vil det være noget nær den bedste nyhed.
2)ASAP offentliggørelse af Q1 ordreindtag + samlet opgørelse af sikrede ordre i forhold til 2025 budget.
3)Offentliggørelse af en eller flere store ordre. Vestergården må bestemt gerne være deriblandt.
Punkt 2 er det eneste selskabet selv er direkte herre over. Men det er hvis fair at antage jeg ikke altid får mine ønsker opfyldt.
Sidst men ikke mindst
Disclaimer: jeg har aktier i Ennogie og ovenstående skal IKKE læses som en anbefaling. Ennogie er pt HIGH risk
Jeg har fulgt Ennogie siden omkring 2018 og er enig med Troldmand i, at Ennogie er en højrisikoinvestering - hvilket det også var i 2018. Aktiekursen steg til over 30 kr. efter børsnoteringen, men blev slået ned igen i 2024 og faldt yderligere i 2025. Jeg mener, at markedet for bygningsintegrerede solpaneler (BIPV) er mere modent nu end i 2018, og at 2026 bør blive et vendepunkt for Ennogie. De seneste syv år betragter jeg som en læreproces, hvor Ennogie formentlig har opbygget betydelig teknisk ekspertise siden 2018. Solpanelerne er blevet bedre, billigere og yder mere pr. kvadratmeter. Dog er de opståede garantisager bekymrende. Jeg formoder, at producenter, herunder kinesiske virksomheder, konstant udvikler og forbedrer deres paneler for at optimere ydelsen, hvilket kan medføre børnesygdomme. Dette er ikke et nyt fænomen - vi ser lignende udfordringer i bilindustrien, med Apple-telefoner og andre teknologiprodukter.
"Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede."
1 million DKK virker ufattelig lavt når man tænker på at jeg for få uger siden fik flere tilbud på udskiftning af mit eksisterende tag til et simpelt et af tagpap. Priserne var i spændet 400 til 500.000 DKK. En omsætning på 46 millioner DKK for 2024 virker godt nok lavt når man i årevis har talt om det store tyske markedspotentiale. Hele asbesttagscirkuset i Danmark kunne vel have givet noget rygvind sidste år.
1 million DKK virker ufattelig lavt når man tænker på at jeg for få uger siden fik flere tilbud på udskiftning af mit eksisterende tag til et simpelt et af tagpap. Priserne var i spændet 400 til 500.000 DKK. En omsætning på 46 millioner DKK for 2024 virker godt nok lavt når man i årevis har talt om det store tyske markedspotentiale. Hele asbesttagscirkuset i Danmark kunne vel have givet noget rygvind sidste år.
3/5 2025 09:59 troldmanden 1126183 Milito det er vigtigt at sondre mellem Ennogies interne udgifter og de udgifter der dækkes af panelleverandøren samt forsikringerne.
Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.
I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.
Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.
I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.
Jeg har gennem mine jobs de seneste 4 år været i rigtig mange private hjem i Østjylland men også (i mindre grad) på Sjælland. Både hos helt almindelige og i de dyre kvarterer i Højbjerg, Risskov, de helt dyre beliggenheder helt ned til Silkeborgsøerne, Gentofte osv. Jeg har ikke en eneste gang set et hus med et BIPV-tag, og da det gik op for mig solgte jeg mine Ennogieaktier (og så hjalp det nok heller ikke på det at jeg var nede med 50%). Men jeg hepper på selskabet og dets aktionærer da idéen om solcelletage, i den ideelle verden er langt at foretrække fremfor solcelleparker der optager en masse plads, som ellers kunne blive brugt på andre ting som fx skove/natur.
Udfordringen er reelt set den store mængde af kollektive elproduktionsanlæg baseret på VE, som kræver store infrastrukturprojekter for at få forstærket ledningsnet langt ud til steder hvor man med tidligere elproduktion ikke har været. Derudover er de ekstrem volatile i sin produktionsprofiler, hvorfor at elnettet får sine udfordringer på sigt.
Løsningen er dog næppe at man laver en masse mindre og decentrale VE-anlæg, eksempelvis private solcelleanlæg på tage, da det hellere ikke hjælper på volatiliteten ligesom at små husstandsbatterier er noget svineri ift. CO2-aftrykket pga. de kritiske mineraler der er blevet brugt. Løsningen er reelt set at sørge for en solid grundlast af skalerbar energi, hvorfor det er glædeligt at der langt om længe er kommet en langt mere positiv indstillingen til atomkraft.
Læg dertil CO2 belastningen for produktionen af solcellepaneler. En hel del af de billigere kinesiske varianter på markedet opnår først en CO2 belastningsoverskud efter 40-50 år.
Thorbjørn Jacobsen opsummerer det glimrende her. https://www.altinget.dk/klima/artikel/folketingskandidat-solceller-sviner-meget-mere-end-vi-troede
Løsningen er dog næppe at man laver en masse mindre og decentrale VE-anlæg, eksempelvis private solcelleanlæg på tage, da det hellere ikke hjælper på volatiliteten ligesom at små husstandsbatterier er noget svineri ift. CO2-aftrykket pga. de kritiske mineraler der er blevet brugt. Løsningen er reelt set at sørge for en solid grundlast af skalerbar energi, hvorfor det er glædeligt at der langt om længe er kommet en langt mere positiv indstillingen til atomkraft.
Læg dertil CO2 belastningen for produktionen af solcellepaneler. En hel del af de billigere kinesiske varianter på markedet opnår først en CO2 belastningsoverskud efter 40-50 år.
Thorbjørn Jacobsen opsummerer det glimrende her. https://www.altinget.dk/klima/artikel/folketingskandidat-solceller-sviner-meget-mere-end-vi-troede
En direkte sammenligning mellem solenergi og fossile brændstoffer kræver nuancer, som Thorbjørn Jacobsen overser i sin artikel.
Øget udbygning af solenergi kan fremskynde udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer. Selv med artikelens opdaterede livscyklus-emissionsestimater (gennemsnitligt 53 g CO2 per kWh) udleder solenergi langt mindre CO2 end kul (~800-1000 g CO2 per kWh), olie og naturgas. Når solpaneler erstatter kulbaseret elektricitet, reduceres CO2-udledningerne markant, selv når produktions- og transportudledninger medregnes.
Solenergiens pris falder, og teknologien bliver stadig mere effektiv, hvilket gør udbygning økonomisk attraktiv. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker.
Artiklen fremhæver dog udfordringer, især produktionens klimaaftryk fra Kinas kulbaserede industri. Dette gælder ikke kun solpaneler, men også biler, elektronik, smartphones og stort set alt, hvad Kina producerer og eksporterer til EU og USA. Danmarks lave solpotentiale er ligeledes en begrænsning sammenlignet med solrigere lande. Løsninger som renere produktionsmetoder (f.eks. solpaneler fremstillet med grøn energi) og internationale samarbejder om solparker i solrige regioner kan gøre solenergi endnu mere effektiv i overgangen væk fra fossile brændstoffer.
Personligt mener jeg, at et BIPV-tag (bygningsintegrerede solpaneler) er en bedre investering end et traditionelt tegltag. Det reducerer afhængigheden af fossile energikilder som russisk gas, samtidig med at man producerer sin egen energi og undgår statens afgifter og udgifter til dyrere energiformer. Et BIPV-tag mindsker desuden tab fra eltransmission og kræver et mindre distributionsnet, især hvis flere kombinerer det med batterilagring. Det overrasker mig, at så få danskere ser fordelene ved denne løsning - det er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.
Interessenter i den fossile industri vil naturligvis hævde det modsatte og nedtone skaderne ved fossile brændstoffer, men i sidste ende vil fornuften sejre, ligesom regnen altid falder.
Kort sagt: Mere solenergi kan accelerere udfasningen af kul og fossile brændstoffer, især med strategisk planlægning, grønnere produktionskæder og innovative løsninger som BIPV-tag.
Et teglstenstag kan absolut også komme fra Kina og være produceret med energi fra deres kulbaserede industri, hvilket giver et betydeligt klimaaftryk, ligesom det er tilfældet med solpaneler. Produktionen af teglsten kræver høje temperaturer i ovne, og hvis disse ovne drives af kul – som det ofte er tilfældet i Kina – kan CO2-udledningen være betydelig. Ifølge livscyklusanalyser kan produktionen af byggematerialer som teglsten generere hundredvis af gram CO2 per kg materiale, afhængigt af energikilden. Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere. Kinas kulbaserede produktion en bred udfordring, der ikke kun gælder solpaneler, men også mange byggematerialer, elektronik og andre varer.
https://x.com/interesting_aIl/status/1918313839017283976
Øget udbygning af solenergi kan fremskynde udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer. Selv med artikelens opdaterede livscyklus-emissionsestimater (gennemsnitligt 53 g CO2 per kWh) udleder solenergi langt mindre CO2 end kul (~800-1000 g CO2 per kWh), olie og naturgas. Når solpaneler erstatter kulbaseret elektricitet, reduceres CO2-udledningerne markant, selv når produktions- og transportudledninger medregnes.
Solenergiens pris falder, og teknologien bliver stadig mere effektiv, hvilket gør udbygning økonomisk attraktiv. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker.
Artiklen fremhæver dog udfordringer, især produktionens klimaaftryk fra Kinas kulbaserede industri. Dette gælder ikke kun solpaneler, men også biler, elektronik, smartphones og stort set alt, hvad Kina producerer og eksporterer til EU og USA. Danmarks lave solpotentiale er ligeledes en begrænsning sammenlignet med solrigere lande. Løsninger som renere produktionsmetoder (f.eks. solpaneler fremstillet med grøn energi) og internationale samarbejder om solparker i solrige regioner kan gøre solenergi endnu mere effektiv i overgangen væk fra fossile brændstoffer.
Personligt mener jeg, at et BIPV-tag (bygningsintegrerede solpaneler) er en bedre investering end et traditionelt tegltag. Det reducerer afhængigheden af fossile energikilder som russisk gas, samtidig med at man producerer sin egen energi og undgår statens afgifter og udgifter til dyrere energiformer. Et BIPV-tag mindsker desuden tab fra eltransmission og kræver et mindre distributionsnet, især hvis flere kombinerer det med batterilagring. Det overrasker mig, at så få danskere ser fordelene ved denne løsning - det er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.
Interessenter i den fossile industri vil naturligvis hævde det modsatte og nedtone skaderne ved fossile brændstoffer, men i sidste ende vil fornuften sejre, ligesom regnen altid falder.
Kort sagt: Mere solenergi kan accelerere udfasningen af kul og fossile brændstoffer, især med strategisk planlægning, grønnere produktionskæder og innovative løsninger som BIPV-tag.
Et teglstenstag kan absolut også komme fra Kina og være produceret med energi fra deres kulbaserede industri, hvilket giver et betydeligt klimaaftryk, ligesom det er tilfældet med solpaneler. Produktionen af teglsten kræver høje temperaturer i ovne, og hvis disse ovne drives af kul – som det ofte er tilfældet i Kina – kan CO2-udledningen være betydelig. Ifølge livscyklusanalyser kan produktionen af byggematerialer som teglsten generere hundredvis af gram CO2 per kg materiale, afhængigt af energikilden. Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere. Kinas kulbaserede produktion en bred udfordring, der ikke kun gælder solpaneler, men også mange byggematerialer, elektronik og andre varer.
https://x.com/interesting_aIl/status/1918313839017283976
"Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker."
Der er hellere ingen som er i tvivl om at kulbaseret energiproduktion er noget af det værste man kan gøre.
Er løsningen dog at skulle udrulle solpaneler til en lang række af tredje verdens lande når man ser på de mineraler som denne teknologi kræver kontra eksempelvis gasturbiner? Naturgas er markant mindre CO2 belastende ift. anvendelsen af kul og bør være det stepping stone som disse lande skal bruge. (Her er det ironisk at Tysklands anvendelse af brunkul opgravet fra deres områder op til Polen er steget voldsomt efter at man har lukket sin atomkraftsanlæg…) IEA har flere glimrende opsummeringer omkring de forskellige teknologiers mineralbelastninger.
En forudsætning for en succesfuld udrulning af solenergi er at kunne lagre denne. Termisk lagring giver mindre mening i de områder hvor solenergi er mest effektive. Elektrisk lagring kræver enorme batterier, hvis mineralbehov ikke fremkommer på denne sammenligning, men som kan findes i flere andre af IEAs fine opsummeringer.
Så er der tosseriet omkring eksport af grønt brint baseret på VE til Tyskland, hvor vi er mange der fortsat mangler et svar på hvorfor at tysk industri skulle have lyst til at betale 5 til 10 gange så meget for en energimængde brint som for en tilsvarende energimængde naturgas. Sågar undersøger man i Holland om naturgasfyr hos boligejerne kan ændres til brintfyr.
Helt generelt savner jeg en diskussion om hvordan vi smartest udnytter de mineraler vi har samlet set til en robust energiforsyningsløsning. Det går galt hvis alle kigger ind i solenergi, vindmøller og elektriske batterier. Især hvis det udrulles massivt til eksempelvis individuelle tagløsninger.
Dernæst en diskussion om hvordan man for vores vedkommende fastholder et solidt elsystem. VE er ikke teknologier som er frekvensunderbyggende. Det så vi senest med blackoutet i Spanien, hvor det er skræmmende at læse hvad årsagen er til hvad der skete. Det er naivt at tro på at fossil energiproduktion alene kan erstattes af sol og vind ud fra de teknologier vi har i dag.
Børsen har i øvrigt en glimrende artikel om Ennorgie. Jeg deler deres holdning om at der er tale om lykkeridere, som ligeså godt kunne have gjort sig indenfor en hvilken som helst branche eller tematik.
Der er hellere ingen som er i tvivl om at kulbaseret energiproduktion er noget af det værste man kan gøre.
Er løsningen dog at skulle udrulle solpaneler til en lang række af tredje verdens lande når man ser på de mineraler som denne teknologi kræver kontra eksempelvis gasturbiner? Naturgas er markant mindre CO2 belastende ift. anvendelsen af kul og bør være det stepping stone som disse lande skal bruge. (Her er det ironisk at Tysklands anvendelse af brunkul opgravet fra deres områder op til Polen er steget voldsomt efter at man har lukket sin atomkraftsanlæg…) IEA har flere glimrende opsummeringer omkring de forskellige teknologiers mineralbelastninger.
En forudsætning for en succesfuld udrulning af solenergi er at kunne lagre denne. Termisk lagring giver mindre mening i de områder hvor solenergi er mest effektive. Elektrisk lagring kræver enorme batterier, hvis mineralbehov ikke fremkommer på denne sammenligning, men som kan findes i flere andre af IEAs fine opsummeringer.
Så er der tosseriet omkring eksport af grønt brint baseret på VE til Tyskland, hvor vi er mange der fortsat mangler et svar på hvorfor at tysk industri skulle have lyst til at betale 5 til 10 gange så meget for en energimængde brint som for en tilsvarende energimængde naturgas. Sågar undersøger man i Holland om naturgasfyr hos boligejerne kan ændres til brintfyr.
Helt generelt savner jeg en diskussion om hvordan vi smartest udnytter de mineraler vi har samlet set til en robust energiforsyningsløsning. Det går galt hvis alle kigger ind i solenergi, vindmøller og elektriske batterier. Især hvis det udrulles massivt til eksempelvis individuelle tagløsninger.
Dernæst en diskussion om hvordan man for vores vedkommende fastholder et solidt elsystem. VE er ikke teknologier som er frekvensunderbyggende. Det så vi senest med blackoutet i Spanien, hvor det er skræmmende at læse hvad årsagen er til hvad der skete. Det er naivt at tro på at fossil energiproduktion alene kan erstattes af sol og vind ud fra de teknologier vi har i dag.
Børsen har i øvrigt en glimrende artikel om Ennorgie. Jeg deler deres holdning om at der er tale om lykkeridere, som ligeså godt kunne have gjort sig indenfor en hvilken som helst branche eller tematik.
"Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere."
Aftrykket i form af transport er minimalt og formentlig en promille ift. især produktionsaftrykket.
Aftrykket i form af transport er minimalt og formentlig en promille ift. især produktionsaftrykket.
Det er noget mere. Faktisk en hel del mere. For at vurdere transportens CO2-aftryk i forhold til produktionsaftrykket for gasturbiner og solpaneler, antager jeg, at begge produceres i Kina og transporteres til Europa (f.eks. Danmark) via containerskib, der bruger heavy fuel oil (HFO), hvilket er standard for mange fragtskibe. Jeg bruger de tidligere nævnte produktionsaftryk og laver en detaljeret beregning for transporten.
Forudsætninger:
Transport:
Skibstransport fra Shanghai, Kina, til Rotterdam, Nederlandene (en typisk rute): ca. 20.000 km (via Suezkanalen).
Containerskibe bruger HFO, som har en CO2-udledning på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg brændstof. Et moderne containerskib bruger ca. 0,01-0,015 g CO2 pr. ton-km for store skibe (f.eks. 20.000 TEU), men vi bruger et konservativt estimat på 0,015 g CO2/ton-km for at tage højde for mindre effektive skibe og tomretur.
Vi antager, at udstyret fylder fulde 40-fods containere (ca. 25 tons pr. container).
Produktionsaftryk (fra tidligere):
Gasturbine: 5.000-10.000 tons CO2 for en 500 MW turbine (ca. 1-2 g CO2/kWh over levetiden).
Solpaneler: 20-50 tons CO2 for en 1 MW solpark (ca. 6-15 g CO2/kWh over levetiden).
1. Gasturbine - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 500 MW gasturbine (inkl. tilhørende udstyr som generatorer) vejer typisk 500-1.000 tons, afhængigt af design. Antag 1.000 tons for enkelhed (ca. 40 containere à 25 tons).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 1.000 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 300.000.000 g = 300 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 5.000-10.000 tons CO2.
Transportaftryk: 300 tons CO2.
Transportens andel: 300 ÷ 5.000 = 6% (lavt estimat) eller 300 ÷ 10.000 = 3% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 500 MW turbine over 30 år (5.256 GWh produceret, 80% kapacitetsfaktor):
Transport: 300 tons ÷ 5.256.000 MWh = 0,057 g CO2/kWh.
Produktion: 1-2 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 3-6% af produktionsaftrykket pr. kWh.
2. Solpaneler - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 1 MW solpark kræver ca. 2.000-3.000 m² paneler. Et typisk 400 W panel vejer ca. 20 kg, så 2.500 paneler (1 MW) vejer ca. 50 tons. Med rammer, inverterm og kabler antager vi 100 tons totalt (ca. 4 containere).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 100 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 30.000.000 g = 30 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 20-50 tons CO2.
Transportaftryk: 30 tons CO2.
Transportens andel: 30 ÷ 20 = 150% (lavt estimat) eller 30 ÷ 50 = 60% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 1 MW solpark over 25 år (3.285 MWh produceret, 15% kapacitetsfaktor):
Transport: 30 tons ÷ 3.285 MWh = 9,13 g CO2/kWh.
Produktion: 6-15 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 60-150% af produktionsaftrykket pr. kWh.
Sammenligning og konklusion:
Gasturbine: Transportens CO2-aftryk (300 tons, 0,057 g CO2/kWh) er lille sammenlignet med produktionsaftrykket (5.000-10.000 tons, 1-2 g CO2/kWh), svarende til 3-6% af produktionsaftrykket. Driftsudledninger (360-410 g CO2/kWh) dominerer stadig det samlede aftryk.
Solpaneler: Transportens CO2-aftryk (30 tons, 9,13 g CO2/kWh) er betydeligt i forhold til produktionsaftrykket (20-50 tons, 6-15 g CO2/kWh), svarende til 60-150% af produktionsaftrykket. Dette gør transport til en væsentlig faktor for solpanelers livscyklusaftryk.
Samlet billede: Solpanelers samlede CO2-aftryk (produktion + transport: 15-24 g CO2/kWh) er stadig langt lavere end gasturbinens (361-412 g CO2/kWh), selv når transport tages i betragtning. Transportens relative betydning er dog meget større for solpaneler.
Bemærkninger:
Hvis transport foregår med mere effektive skibe (f.eks. 0,01 g CO2/ton-km) eller kortere ruter, kan transportaftrykket reduceres med 30-50%.
Hvis solpaneler produceres lokalt eller med renere energi, falder produktionsaftrykket, og transportens relative betydning stiger yderligere.
For gasturbiner er transport marginal, da driftsudledninger overskygger både produktion og transport.
Hvorfor fossile brændstoffer ikke er “king”
Din tro på naturgas som en “stepping stone” og skepsis over for VE afspejler en forståelig bekymring for praktiske og økonomiske udfordringer. Men at kalde fossile brændstoffer “king” overser de langsigtede konsekvenser:
Klima: Naturgas reducerer CO2 sammenlignet med kul, men stadig udleder 360-410 g CO2/kWh (mod solens 16-27 g CO2/kWh). IPCC’s 1,5°C-mål kræver, at fossile brændstoffer udfases næsten fuldstændigt inden 2050. At investere i ny gasinfrastruktur risikerer at låse lande fast i udledninger i årtier.
Økonomi: Sol og vind er nu billigere end nye gasanlæg i de fleste regioner, og deres priser falder fortsat. Naturgaspriserne er volatile og afhængige af globale markeder, som set under energikrisen i 2022.
Tysklands brunkul: Du nævner Tysklands øgede brug af brunkul efter atomkraftens nedlukning. Det er en fejl i deres energipolitik, men det understreger netop behovet for VE. Tyskland har øget sin VE-andel (ca. 50% af el i 2023) og planlægger at udfase kul inden 2038. Brunkul er en midlertidig bro, ikke en model for fremtiden.
Konklusion
At tro, at fossile brændstoffer, selv naturgas, er “king” er naivt, når vi ser på klima, økonomi og teknologiske fremskridt. Solenergi er ikke perfekt – mineralforbrug, lagring og netstabilitet er udfordringer – men dens lave omkostninger, lave CO2-aftryk og skalerbarhed gør den til en hjørnesten i energiomstillingen, især i solrige tredjeverdenslande. Naturgas kan spille en midlertidig rolle, men at satse på det som en primær løsning forsinker dekarboniseringen og øger risikoen for klimakatastrofer.
Jeg er enig i, at vi mangler en global diskussion om mineralforvaltning og robuste elsystemer. Men løsningen er ikke at vende tilbage til fossile brændstoffer, men at investere i VE, lagring, netudvidelse og diversificerede teknologier.
Tesla og Texas: Et bevis på VE’s potentiale
Elon Musk har gjort Texas til centrum for Teslas grønne ambitioner, hvilket viser, hvordan solenergi, batterier og elbiler kan transformere et energilandskab – selv i en stat, der traditionelt er domineret af olie og gas. Teslas Gigafactory i Austin producerer elbiler og batterier, og de udvikler solbaserede boligområder, der reducerer presset på elnettet. Deres lithiumraffinaderi i Texas vil levere materialer til 1 million elbiler årligt, hvilket styrker VE’s forsyningskæde. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Superchargers kører på 100% vedvarende energi.
Texas er allerede en leder i vind- og solenergi i USA, og Teslas investeringer kan gøre staten til en af de grønneste inden for det næste årti. Hvis dette kan ske i en fossilbrændstof-tung stat som Texas, hvorfor skulle solenergi så ikke kunne skaleres i solrige tredjeverdenslande? Solpaneler er billigere end nogensinde (30-60 USD/MWh ifølge IEA) og kan udrulles decentrale uden behov for dyre gasledninger, hvilket gør dem ideelle til lande med begrænset infrastruktur.
Forudsætninger:
Transport:
Skibstransport fra Shanghai, Kina, til Rotterdam, Nederlandene (en typisk rute): ca. 20.000 km (via Suezkanalen).
Containerskibe bruger HFO, som har en CO2-udledning på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg brændstof. Et moderne containerskib bruger ca. 0,01-0,015 g CO2 pr. ton-km for store skibe (f.eks. 20.000 TEU), men vi bruger et konservativt estimat på 0,015 g CO2/ton-km for at tage højde for mindre effektive skibe og tomretur.
Vi antager, at udstyret fylder fulde 40-fods containere (ca. 25 tons pr. container).
Produktionsaftryk (fra tidligere):
Gasturbine: 5.000-10.000 tons CO2 for en 500 MW turbine (ca. 1-2 g CO2/kWh over levetiden).
Solpaneler: 20-50 tons CO2 for en 1 MW solpark (ca. 6-15 g CO2/kWh over levetiden).
1. Gasturbine - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 500 MW gasturbine (inkl. tilhørende udstyr som generatorer) vejer typisk 500-1.000 tons, afhængigt af design. Antag 1.000 tons for enkelhed (ca. 40 containere à 25 tons).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 1.000 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 300.000.000 g = 300 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 5.000-10.000 tons CO2.
Transportaftryk: 300 tons CO2.
Transportens andel: 300 ÷ 5.000 = 6% (lavt estimat) eller 300 ÷ 10.000 = 3% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 500 MW turbine over 30 år (5.256 GWh produceret, 80% kapacitetsfaktor):
Transport: 300 tons ÷ 5.256.000 MWh = 0,057 g CO2/kWh.
Produktion: 1-2 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 3-6% af produktionsaftrykket pr. kWh.
2. Solpaneler - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 1 MW solpark kræver ca. 2.000-3.000 m² paneler. Et typisk 400 W panel vejer ca. 20 kg, så 2.500 paneler (1 MW) vejer ca. 50 tons. Med rammer, inverterm og kabler antager vi 100 tons totalt (ca. 4 containere).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 100 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 30.000.000 g = 30 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 20-50 tons CO2.
Transportaftryk: 30 tons CO2.
Transportens andel: 30 ÷ 20 = 150% (lavt estimat) eller 30 ÷ 50 = 60% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 1 MW solpark over 25 år (3.285 MWh produceret, 15% kapacitetsfaktor):
Transport: 30 tons ÷ 3.285 MWh = 9,13 g CO2/kWh.
Produktion: 6-15 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 60-150% af produktionsaftrykket pr. kWh.
Sammenligning og konklusion:
Gasturbine: Transportens CO2-aftryk (300 tons, 0,057 g CO2/kWh) er lille sammenlignet med produktionsaftrykket (5.000-10.000 tons, 1-2 g CO2/kWh), svarende til 3-6% af produktionsaftrykket. Driftsudledninger (360-410 g CO2/kWh) dominerer stadig det samlede aftryk.
Solpaneler: Transportens CO2-aftryk (30 tons, 9,13 g CO2/kWh) er betydeligt i forhold til produktionsaftrykket (20-50 tons, 6-15 g CO2/kWh), svarende til 60-150% af produktionsaftrykket. Dette gør transport til en væsentlig faktor for solpanelers livscyklusaftryk.
Samlet billede: Solpanelers samlede CO2-aftryk (produktion + transport: 15-24 g CO2/kWh) er stadig langt lavere end gasturbinens (361-412 g CO2/kWh), selv når transport tages i betragtning. Transportens relative betydning er dog meget større for solpaneler.
Bemærkninger:
Hvis transport foregår med mere effektive skibe (f.eks. 0,01 g CO2/ton-km) eller kortere ruter, kan transportaftrykket reduceres med 30-50%.
Hvis solpaneler produceres lokalt eller med renere energi, falder produktionsaftrykket, og transportens relative betydning stiger yderligere.
For gasturbiner er transport marginal, da driftsudledninger overskygger både produktion og transport.
Hvorfor fossile brændstoffer ikke er “king”
Din tro på naturgas som en “stepping stone” og skepsis over for VE afspejler en forståelig bekymring for praktiske og økonomiske udfordringer. Men at kalde fossile brændstoffer “king” overser de langsigtede konsekvenser:
Klima: Naturgas reducerer CO2 sammenlignet med kul, men stadig udleder 360-410 g CO2/kWh (mod solens 16-27 g CO2/kWh). IPCC’s 1,5°C-mål kræver, at fossile brændstoffer udfases næsten fuldstændigt inden 2050. At investere i ny gasinfrastruktur risikerer at låse lande fast i udledninger i årtier.
Økonomi: Sol og vind er nu billigere end nye gasanlæg i de fleste regioner, og deres priser falder fortsat. Naturgaspriserne er volatile og afhængige af globale markeder, som set under energikrisen i 2022.
Tysklands brunkul: Du nævner Tysklands øgede brug af brunkul efter atomkraftens nedlukning. Det er en fejl i deres energipolitik, men det understreger netop behovet for VE. Tyskland har øget sin VE-andel (ca. 50% af el i 2023) og planlægger at udfase kul inden 2038. Brunkul er en midlertidig bro, ikke en model for fremtiden.
Konklusion
At tro, at fossile brændstoffer, selv naturgas, er “king” er naivt, når vi ser på klima, økonomi og teknologiske fremskridt. Solenergi er ikke perfekt – mineralforbrug, lagring og netstabilitet er udfordringer – men dens lave omkostninger, lave CO2-aftryk og skalerbarhed gør den til en hjørnesten i energiomstillingen, især i solrige tredjeverdenslande. Naturgas kan spille en midlertidig rolle, men at satse på det som en primær løsning forsinker dekarboniseringen og øger risikoen for klimakatastrofer.
Jeg er enig i, at vi mangler en global diskussion om mineralforvaltning og robuste elsystemer. Men løsningen er ikke at vende tilbage til fossile brændstoffer, men at investere i VE, lagring, netudvidelse og diversificerede teknologier.
Tesla og Texas: Et bevis på VE’s potentiale
Elon Musk har gjort Texas til centrum for Teslas grønne ambitioner, hvilket viser, hvordan solenergi, batterier og elbiler kan transformere et energilandskab – selv i en stat, der traditionelt er domineret af olie og gas. Teslas Gigafactory i Austin producerer elbiler og batterier, og de udvikler solbaserede boligområder, der reducerer presset på elnettet. Deres lithiumraffinaderi i Texas vil levere materialer til 1 million elbiler årligt, hvilket styrker VE’s forsyningskæde. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Superchargers kører på 100% vedvarende energi.
Texas er allerede en leder i vind- og solenergi i USA, og Teslas investeringer kan gøre staten til en af de grønneste inden for det næste årti. Hvis dette kan ske i en fossilbrændstof-tung stat som Texas, hvorfor skulle solenergi så ikke kunne skaleres i solrige tredjeverdenslande? Solpaneler er billigere end nogensinde (30-60 USD/MWh ifølge IEA) og kan udrulles decentrale uden behov for dyre gasledninger, hvilket gør dem ideelle til lande med begrænset infrastruktur.
Virkningsgrad for en gasturbine:
En moderne gasturbine har typisk en virkningsgrad på 30-40% i simpel cyklus, mens kombinerede cyklus-gasturbiner (CCGT) kan nå op til 60%. Virkningsgraden afhænger af teknologi, driftstilstand og vedligeholdelse. For denne sammenligning antager vi en CCGT med 60% virkningsgrad.
CO2-aftryk for gasturbine vs. solpaneler:
For at sammenligne CO2-aftrykket tager vi højde for både produktion og drift, med antagelsen, at begge er produceret i Kina med energi fra kulværker (høj CO2-intensitet: ca. 800 g CO2/kWh).
Gasturbine:
Produktion: Fremstilling af en gasturbine kræver stål, legeringer og komplekse komponenter. Estimater for produktionens CO2-aftryk ligger omkring 10-20 tons CO2 pr. MW kapacitet, afhængigt af størrelse og materialer. For en 500 MW turbine svarer det til 5.000-10.000 tons CO2. Fordelt over en levetid på 30 år og en kapacitetsfaktor på 80% (ca. 5.256 GWh produceret), bidrager produktionen med ca. 1-2 g CO2/kWh.
Drift: En CCGT udleder ca. 350-400 g CO2/kWh ved forbrænding af naturgas (inkl. lækager fra gasudvinding). Kulbaseret produktion af brændstof og infrastruktur tilføjer marginalt. Totalt driftsaftryk: ~360-410 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (1-2 g) + drift (360-410 g) = ca. 361-412 g CO2/kWh.
Solpaneler:
Produktion: Fremstilling af solpaneler (siliciumbaserede) i Kina med kulbaseret energi er CO2-intensiv. Estimater varierer, men livscyklusanalyser peger på 20-50 kg CO2/kWp for polykrystallinske paneler. For en 1 MW solpark (ca. 1.000 kWp) svarer det til 20-50 tons CO2. Med en levetid på 25 år og en kapacitetsfaktor på 15% (ca. 3.285 MWh produceret i Kina), bidrager produktionen med ca. 6-15 g CO2/kWh. Transport og installation tilføjer ~1-2 g CO2/kWh.
Drift: Solpaneler udleder ingen CO2 under drift, men vedligeholdelse (rengøring, inverterudskiftning) kan tilføje ~1-3 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (6-15 g) + drift (1-3 g) = ca. 7-18 g CO2/kWh.
Sammenligning:
Gasturbine: 361-412 g CO2/kWh, domineret af driftsudledninger.
Solpaneler: 7-18 g CO2/kWh, primært fra produktion.
Solpaneler har et markant lavere CO2-aftryk (ca. 20-50 gange lavere pr. kWh) sammenlignet med en gasturbine, selv når begge produceres med kulbaseret energi. Gasturbinens høje driftsudledninger gør den mindre klimavenlig, mens solpanelers aftryk næsten udelukkende stammer fra fremstilling.
Bemærkninger:
Hvis solpaneler produceres med renere energi (f.eks. ved vedvarende energikilder), kan deres CO2-aftryk falde til 5-10 g CO2/kWh.
Gasturbiner kan reducere CO2-udledninger ved brug af biogøas eller CO2-fangst, men dette er ikke standard i dag.
Kapacitetsfaktorer og lokale forhold (solindstråling, gaspriser) kan påvirke resultaterne.
Hvad består solpaneler af, og kan materialerne genbruges?
Solpaneler (primært siliciumbaserede, som udgør ca. 90% af markedet) består af flere komponenter, hvoraf de fleste kan genanvendes:
Glas (~70-80% af panelets vægt):
Glasset, der beskytter solcellerne, er typisk hærdet glas af høj kvalitet.
Genanvendelse: Glas kan smeltes ned og genbruges til nye solpaneler, vinduer eller andre glasprodukter. Genanvendelsesgraden er høj (op til 95%), da glasset er rent og relativt let at adskille.
Siliciumceller (~5-10% af vægten):
Silicium er det primære materiale i solceller og udgør kernen i panelets evne til at omdanne sollys til elektricitet.
Genanvendelse: Silicium kan genvindes ved at knuse cellerne og rense materialet kemisk. Genanvendt silicium kan bruges til nye solceller eller i elektronikindustrien, men processen er teknisk kompleks og energikrævende. Genanvendelsesgraden er i dag ca. 85-90%, men forbedres løbende.
Metaller (aluminium, kobber, sølv) (~10-15%):
Aluminium: Bruges i rammen og er let at genanvende (næsten 100% genanvendelsesgrad) til nye rammer eller andre produkter.
Kobber: Findes i kabler og forbindelser og kan genanvendes fuldt ud til elektriske komponenter.
Sølv: Bruges i små mængder i solcellernes ledende baner. Sølv kan udvindes via kemiske processer, men det er dyrt, og genanvendelsesgraden er typisk 80-90%.
Plast og laminater (~5-10%):
Plast (f.eks. EVA, et laminat, der beskytter cellerne) og bagsidefolier er sværere at genanvende pga. deres komplekse sammensætning.
Genanvendelse: Nogle plasttyper kan nedbrydes termisk eller kemisk, men i dag forbrændes eller deponeres en del af plasten. Nye teknologier sigter mod at genanvende disse materialer bedre.
Sjældne materialer (i tyndfilmspaneler, f.eks. cadmium, tellurium):
Tyndfilmspaneler (ca. 5-10% af markedet) bruger materialer som cadmium og tellurium, som er giftige og kræver særlig håndtering.
Genanvendelse: Specialiserede processer kan genvinde disse materialer med høj effektivitet (op til 95%), men det kræver avancerede faciliteter.
Samlet genanvendelsesgrad: I dag kan 90-95% af et solpanels materialer (efter vægt) genanvendes, primært glas, aluminium og kobber. Silicium og sølv genvindes i mindre grad pga. tekniske og økonomiske udfordringer, men teknologien forbedres hurtigt.
Genanvendelsesprocessen
Genanvendelse af solpaneler følger typisk disse trin:
Indsamling: Udtjente paneler opsamles fra solparker eller private installationer. I EU er dette reguleret gennem WEEE-direktivet, som kræver, at producenter finansierer genanvendelse.
Adskillelse: Panelerne skilles ad mekanisk (f.eks. fjernelse af ramme og glas) eller termisk (opvarmning for at adskille laminater).
Materialeudvinding: Glas knuses, metaller smeltes, og silicium renses kemisk. Sjældne materialer behandles i specialiserede anlæg.
Genbrug: Genanvendte materialer sælges til producenter af solpaneler, elektronik eller andre industrier.
Udfordringer:
Økonomi: Genanvendelse er ofte dyrere end at producere nye materialer, især for små mængder sølv og silicium. Skalaeffekter og teknologiske fremskridt reducerer dog omkostningerne.
Infrastruktur: Mange lande, især tredjeverdenslande, mangler genanvendelsesfaciliteter, hvilket kan føre til deponering eller eksport af affald.
Plast: Plastkomponenter er svære at genanvende effektivt, hvilket begrænser den samlede genanvendelsesgrad.
Levetid: Solpaneler har en levetid på 25-30 år, så mængden af udtjente paneler er stadig relativt lille, hvilket har forsinket udviklingen af globale genanvendelsessystemer.
En moderne gasturbine har typisk en virkningsgrad på 30-40% i simpel cyklus, mens kombinerede cyklus-gasturbiner (CCGT) kan nå op til 60%. Virkningsgraden afhænger af teknologi, driftstilstand og vedligeholdelse. For denne sammenligning antager vi en CCGT med 60% virkningsgrad.
CO2-aftryk for gasturbine vs. solpaneler:
For at sammenligne CO2-aftrykket tager vi højde for både produktion og drift, med antagelsen, at begge er produceret i Kina med energi fra kulværker (høj CO2-intensitet: ca. 800 g CO2/kWh).
Gasturbine:
Produktion: Fremstilling af en gasturbine kræver stål, legeringer og komplekse komponenter. Estimater for produktionens CO2-aftryk ligger omkring 10-20 tons CO2 pr. MW kapacitet, afhængigt af størrelse og materialer. For en 500 MW turbine svarer det til 5.000-10.000 tons CO2. Fordelt over en levetid på 30 år og en kapacitetsfaktor på 80% (ca. 5.256 GWh produceret), bidrager produktionen med ca. 1-2 g CO2/kWh.
Drift: En CCGT udleder ca. 350-400 g CO2/kWh ved forbrænding af naturgas (inkl. lækager fra gasudvinding). Kulbaseret produktion af brændstof og infrastruktur tilføjer marginalt. Totalt driftsaftryk: ~360-410 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (1-2 g) + drift (360-410 g) = ca. 361-412 g CO2/kWh.
Solpaneler:
Produktion: Fremstilling af solpaneler (siliciumbaserede) i Kina med kulbaseret energi er CO2-intensiv. Estimater varierer, men livscyklusanalyser peger på 20-50 kg CO2/kWp for polykrystallinske paneler. For en 1 MW solpark (ca. 1.000 kWp) svarer det til 20-50 tons CO2. Med en levetid på 25 år og en kapacitetsfaktor på 15% (ca. 3.285 MWh produceret i Kina), bidrager produktionen med ca. 6-15 g CO2/kWh. Transport og installation tilføjer ~1-2 g CO2/kWh.
Drift: Solpaneler udleder ingen CO2 under drift, men vedligeholdelse (rengøring, inverterudskiftning) kan tilføje ~1-3 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (6-15 g) + drift (1-3 g) = ca. 7-18 g CO2/kWh.
Sammenligning:
Gasturbine: 361-412 g CO2/kWh, domineret af driftsudledninger.
Solpaneler: 7-18 g CO2/kWh, primært fra produktion.
Solpaneler har et markant lavere CO2-aftryk (ca. 20-50 gange lavere pr. kWh) sammenlignet med en gasturbine, selv når begge produceres med kulbaseret energi. Gasturbinens høje driftsudledninger gør den mindre klimavenlig, mens solpanelers aftryk næsten udelukkende stammer fra fremstilling.
Bemærkninger:
Hvis solpaneler produceres med renere energi (f.eks. ved vedvarende energikilder), kan deres CO2-aftryk falde til 5-10 g CO2/kWh.
Gasturbiner kan reducere CO2-udledninger ved brug af biogøas eller CO2-fangst, men dette er ikke standard i dag.
Kapacitetsfaktorer og lokale forhold (solindstråling, gaspriser) kan påvirke resultaterne.
Hvad består solpaneler af, og kan materialerne genbruges?
Solpaneler (primært siliciumbaserede, som udgør ca. 90% af markedet) består af flere komponenter, hvoraf de fleste kan genanvendes:
Glas (~70-80% af panelets vægt):
Glasset, der beskytter solcellerne, er typisk hærdet glas af høj kvalitet.
Genanvendelse: Glas kan smeltes ned og genbruges til nye solpaneler, vinduer eller andre glasprodukter. Genanvendelsesgraden er høj (op til 95%), da glasset er rent og relativt let at adskille.
Siliciumceller (~5-10% af vægten):
Silicium er det primære materiale i solceller og udgør kernen i panelets evne til at omdanne sollys til elektricitet.
Genanvendelse: Silicium kan genvindes ved at knuse cellerne og rense materialet kemisk. Genanvendt silicium kan bruges til nye solceller eller i elektronikindustrien, men processen er teknisk kompleks og energikrævende. Genanvendelsesgraden er i dag ca. 85-90%, men forbedres løbende.
Metaller (aluminium, kobber, sølv) (~10-15%):
Aluminium: Bruges i rammen og er let at genanvende (næsten 100% genanvendelsesgrad) til nye rammer eller andre produkter.
Kobber: Findes i kabler og forbindelser og kan genanvendes fuldt ud til elektriske komponenter.
Sølv: Bruges i små mængder i solcellernes ledende baner. Sølv kan udvindes via kemiske processer, men det er dyrt, og genanvendelsesgraden er typisk 80-90%.
Plast og laminater (~5-10%):
Plast (f.eks. EVA, et laminat, der beskytter cellerne) og bagsidefolier er sværere at genanvende pga. deres komplekse sammensætning.
Genanvendelse: Nogle plasttyper kan nedbrydes termisk eller kemisk, men i dag forbrændes eller deponeres en del af plasten. Nye teknologier sigter mod at genanvende disse materialer bedre.
Sjældne materialer (i tyndfilmspaneler, f.eks. cadmium, tellurium):
Tyndfilmspaneler (ca. 5-10% af markedet) bruger materialer som cadmium og tellurium, som er giftige og kræver særlig håndtering.
Genanvendelse: Specialiserede processer kan genvinde disse materialer med høj effektivitet (op til 95%), men det kræver avancerede faciliteter.
Samlet genanvendelsesgrad: I dag kan 90-95% af et solpanels materialer (efter vægt) genanvendes, primært glas, aluminium og kobber. Silicium og sølv genvindes i mindre grad pga. tekniske og økonomiske udfordringer, men teknologien forbedres hurtigt.
Genanvendelsesprocessen
Genanvendelse af solpaneler følger typisk disse trin:
Indsamling: Udtjente paneler opsamles fra solparker eller private installationer. I EU er dette reguleret gennem WEEE-direktivet, som kræver, at producenter finansierer genanvendelse.
Adskillelse: Panelerne skilles ad mekanisk (f.eks. fjernelse af ramme og glas) eller termisk (opvarmning for at adskille laminater).
Materialeudvinding: Glas knuses, metaller smeltes, og silicium renses kemisk. Sjældne materialer behandles i specialiserede anlæg.
Genbrug: Genanvendte materialer sælges til producenter af solpaneler, elektronik eller andre industrier.
Udfordringer:
Økonomi: Genanvendelse er ofte dyrere end at producere nye materialer, især for små mængder sølv og silicium. Skalaeffekter og teknologiske fremskridt reducerer dog omkostningerne.
Infrastruktur: Mange lande, især tredjeverdenslande, mangler genanvendelsesfaciliteter, hvilket kan føre til deponering eller eksport af affald.
Plast: Plastkomponenter er svære at genanvende effektivt, hvilket begrænser den samlede genanvendelsesgrad.
Levetid: Solpaneler har en levetid på 25-30 år, så mængden af udtjente paneler er stadig relativt lille, hvilket har forsinket udviklingen af globale genanvendelsessystemer.
Du forholder dig jo slet ikke til to væsentlige ting, som jeg forsøgte at pointere.
1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.
2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?
1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.
2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?
Jeg har ikke fået læst op på Spaniens strømafbrydelse, men strømafbrydelser var hverdagskost i de 6-7 år, jeg arbejdede i Afrika, og her i Asien sker de stadig jævnligt. Elnettet i disse regioner er ofte ustabilt, og fossile kraftværker, som dem der kører på heavy fuel oil eller gas, kæmper med at levere pålidelig strøm, især i afsides områder. Jeg er overbevist om, at mere solenergi kombineret med batterilagring ville reducere strømafbrydelser betydeligt. Solpaneler er billige, kan installeres decentrale, og i solrige områder som Afrika og Asien leverer de stabil strøm til lokalsamfund uden afhængighed af ustabile gasforsyninger eller dyre rørledninger. For eksempel har solbaserede mikrogrid i Afrika sikret strøm til skoler og hospitaler, hvor strømafbrydelser ellers skaber store problemer.
Min erfaring fra Danida-projekter i 1980'erne understreger pointen: Vi byggede fossile kraftværker, som lokale ofte kørte i stykker på under fem år pga. manglende vedligeholdelse og reservedele. En solpark kræver minimal vedligeholdelse - typisk kun rengøring og mindre reparationer - og kan producere strøm i 25-30 år med lave driftsomkostninger. Ifølge IEA er vedligeholdelsesomkostningerne for solenergi kun 1-2% af de oprindelige investeringer årligt, mod 5-10% for gasturbiner. I stedet for naturgas, som udleder 361-412 g CO2/kWh og kræver kompleks infrastruktur, bør vi satse på solenergi for at skabe pålidelige og bæredygtige energisystemer i udviklingslande.
Min erfaring fra Danida-projekter i 1980'erne understreger pointen: Vi byggede fossile kraftværker, som lokale ofte kørte i stykker på under fem år pga. manglende vedligeholdelse og reservedele. En solpark kræver minimal vedligeholdelse - typisk kun rengøring og mindre reparationer - og kan producere strøm i 25-30 år med lave driftsomkostninger. Ifølge IEA er vedligeholdelsesomkostningerne for solenergi kun 1-2% af de oprindelige investeringer årligt, mod 5-10% for gasturbiner. I stedet for naturgas, som udleder 361-412 g CO2/kWh og kræver kompleks infrastruktur, bør vi satse på solenergi for at skabe pålidelige og bæredygtige energisystemer i udviklingslande.
3/5 2025 10:09 troldmanden 3126184 Hej Krusjer
Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.
De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.
Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.
Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker
Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.
De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.
Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.
Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker
3/5 2025 11:02 troldmanden 0126189 Koden spørger i chatten hvem der er konkurrenter i Europa
Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.
Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.
Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget
Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)
Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)
Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.
Så der er rigtig mange forskellige aktør.
Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.
3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.
Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.
Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.
Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget
Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)
Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)
Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.
Så der er rigtig mange forskellige aktør.
Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.
3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.
