Jeg er blevet kontaktet ret meget den seneste tid ang Ennogie. Så derfor her en opsummering efter 2024 regnskabet og GF.
I dette indlæg kommer jeg forbi
2024 regnskab udskudt 3 gange.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
2025 ordrebog/budgetteret omsætning - revisor note
Garantisagen på defekte paneler - flere revisornoter
Stor margin forbedring - revisornote
Likviditet
R&D
Mulig rekordstor ordre
Høj risiko
Ennogie udskød offentliggørelse af regnskabet 3 gange. Det er alt andet end prangende for nu at sige det mildt. Det lagde selskabet heller ikke selv skjul på til GF i onsdags.
Det alt overskyggende for det udskudte 2024 regnskab, centreres omkring den likvide beholdning. Om der er likvider nok til at gennemføre det budgetterede 2025 med de betingelser der ligger deri. Og hvad nu hvis de betingelser ikke bliver opfyldt. Så vil en revisor via en/flere noter i regnskabet gøre opmærksom på "væsentlig usikkerhed om xxx hvis ikke det fremlagt budget nås."
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er sådan en revisor note aldrig godt. Punktum.
Ultrakort om selve 2024 regnskabet.
Omsætningen faldt fra 98 mio i 2023 til 46 mio i 2024. Selskabet havde allerede guidet for en nedgang i omsætningen og ebitda, idet de stigende renter begyndte at få impact på tilgangen af nye ordre i løbet af 2023. De kom dog med flere nedjusteringer i løbet af året.
Selskabet har arbejdet meget med at nedbringe deres cost base. Den underliggende udgiftsbase er blevet reduceret med 1,5-2 mio kr per kvartal, samtidig med bruttomargin blev hævet fra 27% i 2023 til 35% i 2024. Det betyder at nulpunkts omsætningen for ebitda er reduceret fra godt 20 mio kr i omsætning per per kvartal til ca 14 mio kr per kvartal.
Af særlige begivenheder for året var indgåelse af en eksklusiv aftale med den tyske tagdækkerforening Dachdecker-Einkauf. 16.500 selvstændige tagdækker virksomheder hvor deres fælles indkøbsafdeling kun må købe BIPV fra Ennogie.
I Tyskland indgik Ennogie 2 aftaler (omkring 4 mio kr) med den store koncern B&O Gruppe. Højt profilerede projekter hvor man ville afprøve en række forskellige energirenoveringer.
Hvis man følger med på LinkedIn så kan man se B&O Gruppe fremhæver Ennogie løsningen ofte. Hvor store grupper af arkitekter og byggeherre får præsenteret projektet ude ved bygningerne.
Som sagt ultrakort. Nu vil jeg bevæge mig over i forventningerne for fremtiden.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
•2025 budgettet er en omsætning på 55-62. De har en ordrebog på 20 mio kr der fulgte med ind i 2025, og så forventer de flere nye ordre i 2025 end i 2024. I alt giver det en forventet vækst på 17-33% vs 2024
•De forventer en bruttomargin på 35%. Det samme som i 2. halvår 2024, hvori der blev hensat 1,9 mio kr. til udbedring af panelfejl. (Mere om det senere) Uden denne ekstraordinære hensættelse så ville bruttomargin have været 39%.
•At udgifterne til kundereklamationerne kan holdes indenfor det budgetterede beløb på 1,9 mio kr. (900.000 kr til kendte reklamationer + 1 mio ekstra hensat til evt nye og endnu ukendte reklamationer)
•At panelleverandøren overholder de allerede godkendte krav fra Ennogie
•De forventer Ebitda på 0-2 mio kr.
•De forventer at kunne holde driftsudgifter i 2025 som de var i 2024.
•De forventer ny kapitaludvidelse på 4 mio kr efter Q3 + konvertering af 5 mio kr lån.
•Ingen væsentlige negative ændringer i markedsforholdene
Revisorerne siger så, at hvis nu omsætning bliver lavere, bruttomargin bliver lavere, den kinesiske panelleverandør ikke vil overholde det krav de allerede selv har indgået, samt der kommer endnu flere defekte paneler end det budgetterede. At hvis disse ting sker, så rækker den nuværende likvide beholdning ikke.
Det lyder voldsomt og skal/bør få øjenbrynene hos investorerne til at rejse sig.
Det slår fast at her og nu er der forhøjet risiko ved Ennogie. Det kan ikke gradbøjes.
MEN det er ikke automatisk det samme som et sådant selskab ikke kan klare skærene.
For det ligger jo også i revisor noterne. At hvis de ovenfor nævnte forudsætninger til budgettet overholdes, så er der likviditet til at drifte selskabet som planlagt.
Der er også den mulighed at en eller flere af forudsætningerne bliver overgået. Det kunne f.eks være endnu højere bruttomargin (det mener jeg der er stor sandsynlighed for) Det vil så kunne kompensere for f.eks lavere omsætning eller at udgifterne til kundereklamationerne bliver en lidt højere end budgetteret.
Der er mange forskellige veje til Paris. Der er både komfortable veje, men også brutale veje hvor man risikerer at gå død hvis ikke man er i god nok form.
Jeg vil nu adressere en række af de punkter revisorerne specifikt fremhæver.
Ordrebog allerede +45% af 2025 oms budget
Ennogie har taget 20 mio kr med sig i ordrebog fra 2024. Det svarer til 36% af den nedre del af budgettet på 55-62 mio kr. Plus det antal de har fået ind i Q1.
Q4 2024 kom der kun 5 mio kr i nye ordre. Det er det modsatte af prangende. Q1 2025 SKAL have været højere end det. (den var 10 mio i Q1 2024)
Med den bagkant kan jeg godt forstå revisorerne har rejst et flag her. Et giv agt. Show me the facts og ikke fuglene på taget. Der er jo kæmpe forskel på om det er 5 mio eller 15 mio kr nye ordre der er kommet ind i Q1. Med 5 mio i nye ordre så svare det til 45% af budgettet. Med 15 mio svare det til 64%.
Hvis vi kigger lidt syd for grænsen, så oplevede både Enpal og 1Komma5 faldende omsætning hen over 2024.De fremhæver bla de stigende renter.
Begge selskaber har dog været ude at sige 2025 er startet meget stærkere. Enpal ligefrem sat rekord i Q1. Det har Ennogie med garanti ikke uden annoncering af flere store ordre. Men meget mindre kan også gøre det. De skal vise de har fået væsentligt flere ordre i Q1 end Q4 2024.
Fortsætter i næste kommentar til dette indlæg
I dette indlæg kommer jeg forbi
2024 regnskab udskudt 3 gange.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
2025 ordrebog/budgetteret omsætning - revisor note
Garantisagen på defekte paneler - flere revisornoter
Stor margin forbedring - revisornote
Likviditet
R&D
Mulig rekordstor ordre
Høj risiko
Ennogie udskød offentliggørelse af regnskabet 3 gange. Det er alt andet end prangende for nu at sige det mildt. Det lagde selskabet heller ikke selv skjul på til GF i onsdags.
Det alt overskyggende for det udskudte 2024 regnskab, centreres omkring den likvide beholdning. Om der er likvider nok til at gennemføre det budgetterede 2025 med de betingelser der ligger deri. Og hvad nu hvis de betingelser ikke bliver opfyldt. Så vil en revisor via en/flere noter i regnskabet gøre opmærksom på "væsentlig usikkerhed om xxx hvis ikke det fremlagt budget nås."
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er sådan en revisor note aldrig godt. Punktum.
Ultrakort om selve 2024 regnskabet.
Omsætningen faldt fra 98 mio i 2023 til 46 mio i 2024. Selskabet havde allerede guidet for en nedgang i omsætningen og ebitda, idet de stigende renter begyndte at få impact på tilgangen af nye ordre i løbet af 2023. De kom dog med flere nedjusteringer i løbet af året.
Selskabet har arbejdet meget med at nedbringe deres cost base. Den underliggende udgiftsbase er blevet reduceret med 1,5-2 mio kr per kvartal, samtidig med bruttomargin blev hævet fra 27% i 2023 til 35% i 2024. Det betyder at nulpunkts omsætningen for ebitda er reduceret fra godt 20 mio kr i omsætning per per kvartal til ca 14 mio kr per kvartal.
Af særlige begivenheder for året var indgåelse af en eksklusiv aftale med den tyske tagdækkerforening Dachdecker-Einkauf. 16.500 selvstændige tagdækker virksomheder hvor deres fælles indkøbsafdeling kun må købe BIPV fra Ennogie.
I Tyskland indgik Ennogie 2 aftaler (omkring 4 mio kr) med den store koncern B&O Gruppe. Højt profilerede projekter hvor man ville afprøve en række forskellige energirenoveringer.
Hvis man følger med på LinkedIn så kan man se B&O Gruppe fremhæver Ennogie løsningen ofte. Hvor store grupper af arkitekter og byggeherre får præsenteret projektet ude ved bygningerne.
Som sagt ultrakort. Nu vil jeg bevæge mig over i forventningerne for fremtiden.
Ennogie 2025 budget og forudsætninger derfor
•2025 budgettet er en omsætning på 55-62. De har en ordrebog på 20 mio kr der fulgte med ind i 2025, og så forventer de flere nye ordre i 2025 end i 2024. I alt giver det en forventet vækst på 17-33% vs 2024
•De forventer en bruttomargin på 35%. Det samme som i 2. halvår 2024, hvori der blev hensat 1,9 mio kr. til udbedring af panelfejl. (Mere om det senere) Uden denne ekstraordinære hensættelse så ville bruttomargin have været 39%.
•At udgifterne til kundereklamationerne kan holdes indenfor det budgetterede beløb på 1,9 mio kr. (900.000 kr til kendte reklamationer + 1 mio ekstra hensat til evt nye og endnu ukendte reklamationer)
•At panelleverandøren overholder de allerede godkendte krav fra Ennogie
•De forventer Ebitda på 0-2 mio kr.
•De forventer at kunne holde driftsudgifter i 2025 som de var i 2024.
•De forventer ny kapitaludvidelse på 4 mio kr efter Q3 + konvertering af 5 mio kr lån.
•Ingen væsentlige negative ændringer i markedsforholdene
Revisorerne siger så, at hvis nu omsætning bliver lavere, bruttomargin bliver lavere, den kinesiske panelleverandør ikke vil overholde det krav de allerede selv har indgået, samt der kommer endnu flere defekte paneler end det budgetterede. At hvis disse ting sker, så rækker den nuværende likvide beholdning ikke.
Det lyder voldsomt og skal/bør få øjenbrynene hos investorerne til at rejse sig.
Det slår fast at her og nu er der forhøjet risiko ved Ennogie. Det kan ikke gradbøjes.
MEN det er ikke automatisk det samme som et sådant selskab ikke kan klare skærene.
For det ligger jo også i revisor noterne. At hvis de ovenfor nævnte forudsætninger til budgettet overholdes, så er der likviditet til at drifte selskabet som planlagt.
Der er også den mulighed at en eller flere af forudsætningerne bliver overgået. Det kunne f.eks være endnu højere bruttomargin (det mener jeg der er stor sandsynlighed for) Det vil så kunne kompensere for f.eks lavere omsætning eller at udgifterne til kundereklamationerne bliver en lidt højere end budgetteret.
Der er mange forskellige veje til Paris. Der er både komfortable veje, men også brutale veje hvor man risikerer at gå død hvis ikke man er i god nok form.
Jeg vil nu adressere en række af de punkter revisorerne specifikt fremhæver.
Ordrebog allerede +45% af 2025 oms budget
Ennogie har taget 20 mio kr med sig i ordrebog fra 2024. Det svarer til 36% af den nedre del af budgettet på 55-62 mio kr. Plus det antal de har fået ind i Q1.
Q4 2024 kom der kun 5 mio kr i nye ordre. Det er det modsatte af prangende. Q1 2025 SKAL have været højere end det. (den var 10 mio i Q1 2024)
Med den bagkant kan jeg godt forstå revisorerne har rejst et flag her. Et giv agt. Show me the facts og ikke fuglene på taget. Der er jo kæmpe forskel på om det er 5 mio eller 15 mio kr nye ordre der er kommet ind i Q1. Med 5 mio i nye ordre så svare det til 45% af budgettet. Med 15 mio svare det til 64%.
Hvis vi kigger lidt syd for grænsen, så oplevede både Enpal og 1Komma5 faldende omsætning hen over 2024.De fremhæver bla de stigende renter.
Begge selskaber har dog været ude at sige 2025 er startet meget stærkere. Enpal ligefrem sat rekord i Q1. Det har Ennogie med garanti ikke uden annoncering af flere store ordre. Men meget mindre kan også gøre det. De skal vise de har fået væsentligt flere ordre i Q1 end Q4 2024.
Fortsætter i næste kommentar til dette indlæg
2/5 2025 09:40 troldmanden 11
126161 Garanti sagen - defekte paneler
Meget af revisorens "væsentlige usikkerhed" knyttes til garantisagen. Forløbet af den bliver særdeles vigtig for Ennogies her i 2025.
Helt overordnet har Ennogie modtage en række kundeklager på paneler/tage der producere for lidt, og har derfor i Q4 hensat 1,9 mio kr til håndtering af panel defekten.
Ud af de 1,9 mio kr, blev der brugt 400.000kr til udskiftninger i 2024. Dertil er der kommet klager der svarer til yderligere 500.000 kr, og disse bliver udbedret her i starten af 2025.
Derudover har Ennogie hensat 1 mio kr ekstra til mulige nye kundereklamationer.
Der er flere ting i denne sag.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege der IKKE er tale om defekter på noget Ennogie har lavet. Det er defekter i selve solcellepanelerne hvor både Ennogie og Ennogies kunder har 10 års garanti fra den kinesiske solcelleproducent.
Hvis jeg husker rigtigt, så er det Kinesiske TongWei der leverer celleteknologien, og de er top 3 verdens største solcelle producenter. Og så er der en kinesisk BIPV-specialist der samler/montere panelerne. Det er Ennogies direkte handelspartner og dem Ennogie får godtgjort kravet fra.
Af gennemgangen på GF fremgik det at fejlen er på selve cellen.
Alle celler testes inden de forlader fabrikken. (TongWei) Men af en eller anden årsag, er der nogle celler der kunne bestå den test, men fejler efter relativ kort tid monteret på taget og eksponeret for solen. Effektiviteten på panelet dropper hurtigt.
Da Ennogie fik de første kundeklager, kunne de hurtigt verificere at det samlede tag producerede mindre end det burde. Så de afmonterede hele taget/alle paneler, og kørte dem til Herning for at bliver yderligere undersøgt.
Efter at have afmonteret flere hele tage, kunne de konkludere at det kun var et mindre antal paneler der var defekte. Hovedparten fungerede som de skulle.
Det var en meget dyr proces at afmontere hele tage, fortage 100% manuel kontrol i Herning og montere et nyt tag med nye paneler.
Frem for at afmontere hele tage, fandt de ud af, at man med en termisk drone kunne identificere de specifikke defekte paneler. Derved kunne man nøjes med at fjerne de få defekte paneler og i samme proces montere nye paneler.
Så fra at afmontere 100% af panelerne på hver enkelt kundeklage, så nåede man langt længere ned, hvilket har betydet en stor cost reduktion til de enkelte kundeklager.
Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede.
Der nævnes mange tal forskellige steder i rapporten om denne panelsag. Og det er ikke helt let at fået samlet overblik. Men jeg giver det et forsøg.
Jeg benytter særligt nedenstående afsnit/noter til denne gennemgang
•"Risk management" på side 14.
•"Buisness overview" på side 21
•Note 2 side 34 warranty provision
•Note 21 på side 43
Hvilke udgifter er der i garantisagen?
Lad os kigge lidt på de forskellige typer af udgifter til håndteringen af garantisagen, og hvem der dækker de enkelte punkter.Inden vi dykker videre ned i ovenstående afsnit, så skal vi lige se lidt nærmere på hvilke udgiftstyper der er og hvem der dækker disse.
Typer af udgifter
•Paneler/tag skal afmonteres. Denne post dækkes af forsikring.
•Inspektion og rengøring af nedtagne paneler. Dækkes af Ennogie selv.
•Der skal leveres nye erstatningspaneler fra Kina. Dækkes 1:1 af panelleverandøren
•Interne udgifter til montering af skinner på de nye paneler. Løn og materiale. Dækkes af Ennogie selv.
•Montage af nye paneler hos kunden. Dækkes af forsikringen.
De interne udgifter er det beløb på 900.000 kr der blev hensat i Q4 til alle hidtil kendte kundeklager. Delt op i 400.000 kr der blev udbedret i 2024 og 500.000 der blev/bliver udbedret her i starten af 2025.
1,991 mio kr krav mod panelleverandør - Afsnit "risk management" - side 14
Af afsnittet kan vi se at Ennogie allerede har sendt et krav på 1,991 mio kr til panelleverandøren på de hidtil kendte sager.
Dette krav HAR Ennogies panelleverandør accepteret.
Værdien på de 1,991 mio kr bliver modregnet de kommende leverancer. Altså gives der en rabat på nye paneler. Den første leverance inkluderet rabat er på vej til Herning
Note 2 - side 34
Af denne note fremhæver revisor det ovenfor nævnte krav på 1,991 mio kr, inkludere en betydelig usikkerhed, for det fremlagte 2025 budget.
Ingen kan sige sig 110% sikker på noget som helst før værdien reelt er i Ennogies besiddelse i form at paneler med rabatten.
Men celle producenten TongWei er top 3 verdens største solcelle producenter. De kæmper direkte mod bla Vestas og vindmølleindustrien om nye VE ordre. Derfor overholder de helt sikkert garantiforpligtelsen. I samme øjeblik de ophør med det, så stopper vesten også med at købe paneler fra den producent.
Ennogie køber panelerne igennem en kinesiske BIPV-specialist. Det er dem der har accepteret og godkendt kravet på de 1,991 mio kr, og de bliver så dækket af celleproducenten TongWei.
Kravet bliver dækket igennem rabat på ordre af nye paneler. Derved sikres BIPV producenten stadig et CF på panelerne, frem for det hele skulle leveres uden beregning på én gang. Og sorte rammeløse BIPV-paneler er høj margin produkter for de kinesiske selskaber, hvilket netop skaber denne mulighed.
De første containere med rabatten inkluderet er sendt afsted fra Kina. Hvor meget af kravet der er inkluderet i denne forsendelse ved vi ikke. Men ud fra ca antal paneler per container og ca pris på panelerne, så estimerer jeg at der er for omkring 150-200.000 kr rabat per container.
Ennogie skal bruge omkring 20 container til at dække årets budget. Så vi er nok omkring 3 mdr fra at de sidste paneler med rabat er blevet afskibet.
Så længe der stadig mangler at blive afskibet container med inkluderet rabat, så er der en latent risiko for at Ennogie ikke får inddraget hele kravet på de 1,991 mio. Om der er 0,01% sandsynlighed for et sådan udfald eller 10% er der ingen der med sikkerhed kan sige. Jeg ser det derfor som naturligt at revisorerne peger på denne usikkerhed og forudsætning.
Men Ennogie HAR altså allerede fået afdækket en procentandel af kravet på de 1,991 mio kr. Jeg vurderer det er i niveau 30-50% der allerede er afdækket via de leverancer der allerede er på vej mod Herning.
Af regnskabet kan vi se der i Q4 også er hensat yderligere 1 mio kr til evt nye endnu ikke indberettede kundeklager.
Der er en væsentlig usikkerhed og latent risiko for 1 mio kr. ikke er nok til at afdække evt fremtidige udgifter til nye og hidtil endnu ukendte kundereklamationer. Modsat så har både Ennogie og panelleverandøren nu mere data at gå efter, hvorfor det bør være et godt kvalificeret estimat for deres yderligere eksponering for flere defekte paneler.
Dertil er Ennogie som tidligere nævnt, begyndt at benytte en termisk drone til at spotte de specifikke defekte paneler, hvilket reducere udgifterne per kundeklage signifikant. Det betyder at den 1 mio kr der blev ekstraordinært hensat i Q4, kan dække flere kundeklager end de allerede kendte sager som har kostet 900.000 kr.
Derfor er der også en latent mulighed, for det ikke bliver nødvendigt at benytte hele beløbet på 1 mio kr.
Revisoren fremhæver ligeledes i note 2 side 34, og note 21 side 43, usikkerheden for at panelleverandøren ikke vil acceptere evt nye/flere krav udover det allerede accepterede krav på 1,991 mio kr.
Jeg vil mene den risiko trods alt er reduceret med TongWei som top-3 global panel og celleproducent, som leverandør til den kinesiske BIPV-producent som Ennogie køber panelerne af.
Det svageste led i denne henseende er BIPV producenten. Prisen på denne type paneler ligger dog typisk 50-100% over "almindelige" store effektive paneler. BIPV-paneler er derfor et høj margin segment der lettere kan bære en periode med reducerede margin mens de via rabatter betaler kravet tilbage til Ennogie.
Men JA der er et naturligvis en forøget risiko ved garantisager der endnu ikke er 100% afdækket.
Note 21 - side 43
Af note 21 side 43 kan vi se Ennogie modtager de afmonterede defekte paneler og aktivere dem som passive paneler til nye projekter.
Den kinesiske panelleverandør har ikke ønsket at få de defekte paneler retur, hvorfor de efter inspektion og rengøring, kan genbruges som passive paneler på nye Ennogie tage.
Værdien af det varelager sættes til 897.000kr. Salgsværdien er omkring 1,5 mio.
Revisor fremhæver de 897.000 som en væsentlig usikkerhed og forudsætning for budgettet.
Selvom Ennogie kender det præcise antal defekte paneler, så er det endnu ikke alle der er modtaget, inspiceret og rengjort. Derfor har de benyttet en kalkule ud fra de allerede modtagne paneler der siger xx procent kan genbruges som passive paneler.
Lad os se lidt nærmere på hvad et aktivt og passivt modul er, og hvordan de benyttes.
Aktive paneler er panelerne der producerer strøm.
Når Ennogie laver et tilbud til en potentiel kunde, så tager de udgangspunkt i kundens eksisterende og forventede fremtidige elforbrug. Taget designes til at matche det forbrug.
Hvis tagfladen er større end det areal der er brug for til at producere strøm via aktive paneler, så monteres der passive paneler på resten af tagfladen da disse paneler også er billigere end aktive paneler. (ved kanter er det et specielt tilskærings panel)
De passive paneler har samme størrelse, samme farve og med glas. De ser derfor visuelt ud som de aktive paneler, således hele taget har et æstetisk ensformigt look. Der er bare ikke celler, ledninger mm i.
Derfor kan et defekt aktivt panel genbruges som et nyt passivt panel. Så længe glasset er intakt.
Der er helt sikkert fokus på at nedtagne defekte paneler skal håndteres forsvarligt. Således de når retur til Herning i god ydre stand. Ligeledes er udgifterne til håndteringen af disse reduceret signifikant efter de begyndte at benytte en termisk drone.
Ennogie har også tidligere, om end i meget mindre målestok forhold, benyttet defekte aktive paneler som passive paneler. Så det er ikke noget nyt opfundet til lejligheden.
Jeg ser derfor lille risiko for at Ennogie ikke kan realisere et beløb der er meget tæt på de 897.000 kr.
Af de forskellige punkter revisorerne rejser, så er denne post samt bruttomargin (mere om det senere) de 2 poster jeg vurderer der er mindst usikkerhed for.
Opsummering af defekte paneler og revisor noter.
Hele sagen om de defekte paneler og økonomien heri er det revisorerne dykker dybt i og har stillet nogle forbehold i forhold til 2025 budget.
Jeg har på ingen måde adgang til den samme mængde informationer og indblik som revisorerne har haft. Og de vælger som sagt at hæve et flag her. Det betyder også at man som investor skal være opmærksom på der er en ekstra usikkerhed og derved forøgede risiko indtil de pågældende punkter er løst. Den del kan ikke gradbøjes. At der er en forøget risiko.
Med den ovenfor gennemgang af de defekte paneler og deres aktivering til passive paneler anser jeg risikoen på dette område som marginalt.
Risikoen for det allerede godkendte krav på 1,991 mio kr reduceres løbende som der afskibes nye paneler. Jeg vil estimere at 30-50% af det beløb allerede er sikret via nye paneler med rabat der er på vej mod Herning.
Den største ubekendte faktor er evt nye kundeklager og hvorledes BIPV-producenten vil godkende disse krav.
Der er ikke noget i den hidtil korrespondance med leverandøren der har antydet grænsen er nået. Så ville revisorerne have udtrykt sig endnu mere skarpt og tydeligt. Og det kommer også leverandøren til gode at Ennogie med den termiske drone har reduceret udgifterne til evt nye kundeklager signifikant.
Hensættelsen på 1 mio kr ekstra, er gjort ud fra ledelsens bedste skøn, ud fra den historik der hidtil har vist sig på de defekte paneler.
Som jeg forstår det så viser defekten sig relativt kort tid efter panelerne er installeret og de bliver badet i solskin. Så på den måde bør der være en naturlig afgrænsning, så det ikke inkludere tage der allerede har været installeret i flere år.
Fortsætter i næste svar
Meget af revisorens "væsentlige usikkerhed" knyttes til garantisagen. Forløbet af den bliver særdeles vigtig for Ennogies her i 2025.
Helt overordnet har Ennogie modtage en række kundeklager på paneler/tage der producere for lidt, og har derfor i Q4 hensat 1,9 mio kr til håndtering af panel defekten.
Ud af de 1,9 mio kr, blev der brugt 400.000kr til udskiftninger i 2024. Dertil er der kommet klager der svarer til yderligere 500.000 kr, og disse bliver udbedret her i starten af 2025.
Derudover har Ennogie hensat 1 mio kr ekstra til mulige nye kundereklamationer.
Der er flere ting i denne sag.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege der IKKE er tale om defekter på noget Ennogie har lavet. Det er defekter i selve solcellepanelerne hvor både Ennogie og Ennogies kunder har 10 års garanti fra den kinesiske solcelleproducent.
Hvis jeg husker rigtigt, så er det Kinesiske TongWei der leverer celleteknologien, og de er top 3 verdens største solcelle producenter. Og så er der en kinesisk BIPV-specialist der samler/montere panelerne. Det er Ennogies direkte handelspartner og dem Ennogie får godtgjort kravet fra.
Af gennemgangen på GF fremgik det at fejlen er på selve cellen.
Alle celler testes inden de forlader fabrikken. (TongWei) Men af en eller anden årsag, er der nogle celler der kunne bestå den test, men fejler efter relativ kort tid monteret på taget og eksponeret for solen. Effektiviteten på panelet dropper hurtigt.
Da Ennogie fik de første kundeklager, kunne de hurtigt verificere at det samlede tag producerede mindre end det burde. Så de afmonterede hele taget/alle paneler, og kørte dem til Herning for at bliver yderligere undersøgt.
Efter at have afmonteret flere hele tage, kunne de konkludere at det kun var et mindre antal paneler der var defekte. Hovedparten fungerede som de skulle.
Det var en meget dyr proces at afmontere hele tage, fortage 100% manuel kontrol i Herning og montere et nyt tag med nye paneler.
Frem for at afmontere hele tage, fandt de ud af, at man med en termisk drone kunne identificere de specifikke defekte paneler. Derved kunne man nøjes med at fjerne de få defekte paneler og i samme proces montere nye paneler.
Så fra at afmontere 100% af panelerne på hver enkelt kundeklage, så nåede man langt længere ned, hvilket har betydet en stor cost reduktion til de enkelte kundeklager.
Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede.
Der nævnes mange tal forskellige steder i rapporten om denne panelsag. Og det er ikke helt let at fået samlet overblik. Men jeg giver det et forsøg.
Jeg benytter særligt nedenstående afsnit/noter til denne gennemgang
•"Risk management" på side 14.
•"Buisness overview" på side 21
•Note 2 side 34 warranty provision
•Note 21 på side 43
Hvilke udgifter er der i garantisagen?
Lad os kigge lidt på de forskellige typer af udgifter til håndteringen af garantisagen, og hvem der dækker de enkelte punkter.Inden vi dykker videre ned i ovenstående afsnit, så skal vi lige se lidt nærmere på hvilke udgiftstyper der er og hvem der dækker disse.
Typer af udgifter
•Paneler/tag skal afmonteres. Denne post dækkes af forsikring.
•Inspektion og rengøring af nedtagne paneler. Dækkes af Ennogie selv.
•Der skal leveres nye erstatningspaneler fra Kina. Dækkes 1:1 af panelleverandøren
•Interne udgifter til montering af skinner på de nye paneler. Løn og materiale. Dækkes af Ennogie selv.
•Montage af nye paneler hos kunden. Dækkes af forsikringen.
De interne udgifter er det beløb på 900.000 kr der blev hensat i Q4 til alle hidtil kendte kundeklager. Delt op i 400.000 kr der blev udbedret i 2024 og 500.000 der blev/bliver udbedret her i starten af 2025.
1,991 mio kr krav mod panelleverandør - Afsnit "risk management" - side 14
Af afsnittet kan vi se at Ennogie allerede har sendt et krav på 1,991 mio kr til panelleverandøren på de hidtil kendte sager.
Dette krav HAR Ennogies panelleverandør accepteret.
Værdien på de 1,991 mio kr bliver modregnet de kommende leverancer. Altså gives der en rabat på nye paneler. Den første leverance inkluderet rabat er på vej til Herning
Note 2 - side 34
Af denne note fremhæver revisor det ovenfor nævnte krav på 1,991 mio kr, inkludere en betydelig usikkerhed, for det fremlagte 2025 budget.
Ingen kan sige sig 110% sikker på noget som helst før værdien reelt er i Ennogies besiddelse i form at paneler med rabatten.
Men celle producenten TongWei er top 3 verdens største solcelle producenter. De kæmper direkte mod bla Vestas og vindmølleindustrien om nye VE ordre. Derfor overholder de helt sikkert garantiforpligtelsen. I samme øjeblik de ophør med det, så stopper vesten også med at købe paneler fra den producent.
Ennogie køber panelerne igennem en kinesiske BIPV-specialist. Det er dem der har accepteret og godkendt kravet på de 1,991 mio kr, og de bliver så dækket af celleproducenten TongWei.
Kravet bliver dækket igennem rabat på ordre af nye paneler. Derved sikres BIPV producenten stadig et CF på panelerne, frem for det hele skulle leveres uden beregning på én gang. Og sorte rammeløse BIPV-paneler er høj margin produkter for de kinesiske selskaber, hvilket netop skaber denne mulighed.
De første containere med rabatten inkluderet er sendt afsted fra Kina. Hvor meget af kravet der er inkluderet i denne forsendelse ved vi ikke. Men ud fra ca antal paneler per container og ca pris på panelerne, så estimerer jeg at der er for omkring 150-200.000 kr rabat per container.
Ennogie skal bruge omkring 20 container til at dække årets budget. Så vi er nok omkring 3 mdr fra at de sidste paneler med rabat er blevet afskibet.
Så længe der stadig mangler at blive afskibet container med inkluderet rabat, så er der en latent risiko for at Ennogie ikke får inddraget hele kravet på de 1,991 mio. Om der er 0,01% sandsynlighed for et sådan udfald eller 10% er der ingen der med sikkerhed kan sige. Jeg ser det derfor som naturligt at revisorerne peger på denne usikkerhed og forudsætning.
Men Ennogie HAR altså allerede fået afdækket en procentandel af kravet på de 1,991 mio kr. Jeg vurderer det er i niveau 30-50% der allerede er afdækket via de leverancer der allerede er på vej mod Herning.
Af regnskabet kan vi se der i Q4 også er hensat yderligere 1 mio kr til evt nye endnu ikke indberettede kundeklager.
Der er en væsentlig usikkerhed og latent risiko for 1 mio kr. ikke er nok til at afdække evt fremtidige udgifter til nye og hidtil endnu ukendte kundereklamationer. Modsat så har både Ennogie og panelleverandøren nu mere data at gå efter, hvorfor det bør være et godt kvalificeret estimat for deres yderligere eksponering for flere defekte paneler.
Dertil er Ennogie som tidligere nævnt, begyndt at benytte en termisk drone til at spotte de specifikke defekte paneler, hvilket reducere udgifterne per kundeklage signifikant. Det betyder at den 1 mio kr der blev ekstraordinært hensat i Q4, kan dække flere kundeklager end de allerede kendte sager som har kostet 900.000 kr.
Derfor er der også en latent mulighed, for det ikke bliver nødvendigt at benytte hele beløbet på 1 mio kr.
Revisoren fremhæver ligeledes i note 2 side 34, og note 21 side 43, usikkerheden for at panelleverandøren ikke vil acceptere evt nye/flere krav udover det allerede accepterede krav på 1,991 mio kr.
Jeg vil mene den risiko trods alt er reduceret med TongWei som top-3 global panel og celleproducent, som leverandør til den kinesiske BIPV-producent som Ennogie køber panelerne af.
Det svageste led i denne henseende er BIPV producenten. Prisen på denne type paneler ligger dog typisk 50-100% over "almindelige" store effektive paneler. BIPV-paneler er derfor et høj margin segment der lettere kan bære en periode med reducerede margin mens de via rabatter betaler kravet tilbage til Ennogie.
Men JA der er et naturligvis en forøget risiko ved garantisager der endnu ikke er 100% afdækket.
Note 21 - side 43
Af note 21 side 43 kan vi se Ennogie modtager de afmonterede defekte paneler og aktivere dem som passive paneler til nye projekter.
Den kinesiske panelleverandør har ikke ønsket at få de defekte paneler retur, hvorfor de efter inspektion og rengøring, kan genbruges som passive paneler på nye Ennogie tage.
Værdien af det varelager sættes til 897.000kr. Salgsværdien er omkring 1,5 mio.
Revisor fremhæver de 897.000 som en væsentlig usikkerhed og forudsætning for budgettet.
Selvom Ennogie kender det præcise antal defekte paneler, så er det endnu ikke alle der er modtaget, inspiceret og rengjort. Derfor har de benyttet en kalkule ud fra de allerede modtagne paneler der siger xx procent kan genbruges som passive paneler.
Lad os se lidt nærmere på hvad et aktivt og passivt modul er, og hvordan de benyttes.
Aktive paneler er panelerne der producerer strøm.
Når Ennogie laver et tilbud til en potentiel kunde, så tager de udgangspunkt i kundens eksisterende og forventede fremtidige elforbrug. Taget designes til at matche det forbrug.
Hvis tagfladen er større end det areal der er brug for til at producere strøm via aktive paneler, så monteres der passive paneler på resten af tagfladen da disse paneler også er billigere end aktive paneler. (ved kanter er det et specielt tilskærings panel)
De passive paneler har samme størrelse, samme farve og med glas. De ser derfor visuelt ud som de aktive paneler, således hele taget har et æstetisk ensformigt look. Der er bare ikke celler, ledninger mm i.
Derfor kan et defekt aktivt panel genbruges som et nyt passivt panel. Så længe glasset er intakt.
Der er helt sikkert fokus på at nedtagne defekte paneler skal håndteres forsvarligt. Således de når retur til Herning i god ydre stand. Ligeledes er udgifterne til håndteringen af disse reduceret signifikant efter de begyndte at benytte en termisk drone.
Ennogie har også tidligere, om end i meget mindre målestok forhold, benyttet defekte aktive paneler som passive paneler. Så det er ikke noget nyt opfundet til lejligheden.
Jeg ser derfor lille risiko for at Ennogie ikke kan realisere et beløb der er meget tæt på de 897.000 kr.
Af de forskellige punkter revisorerne rejser, så er denne post samt bruttomargin (mere om det senere) de 2 poster jeg vurderer der er mindst usikkerhed for.
Opsummering af defekte paneler og revisor noter.
Hele sagen om de defekte paneler og økonomien heri er det revisorerne dykker dybt i og har stillet nogle forbehold i forhold til 2025 budget.
Jeg har på ingen måde adgang til den samme mængde informationer og indblik som revisorerne har haft. Og de vælger som sagt at hæve et flag her. Det betyder også at man som investor skal være opmærksom på der er en ekstra usikkerhed og derved forøgede risiko indtil de pågældende punkter er løst. Den del kan ikke gradbøjes. At der er en forøget risiko.
Med den ovenfor gennemgang af de defekte paneler og deres aktivering til passive paneler anser jeg risikoen på dette område som marginalt.
Risikoen for det allerede godkendte krav på 1,991 mio kr reduceres løbende som der afskibes nye paneler. Jeg vil estimere at 30-50% af det beløb allerede er sikret via nye paneler med rabat der er på vej mod Herning.
Den største ubekendte faktor er evt nye kundeklager og hvorledes BIPV-producenten vil godkende disse krav.
Der er ikke noget i den hidtil korrespondance med leverandøren der har antydet grænsen er nået. Så ville revisorerne have udtrykt sig endnu mere skarpt og tydeligt. Og det kommer også leverandøren til gode at Ennogie med den termiske drone har reduceret udgifterne til evt nye kundeklager signifikant.
Hensættelsen på 1 mio kr ekstra, er gjort ud fra ledelsens bedste skøn, ud fra den historik der hidtil har vist sig på de defekte paneler.
Som jeg forstår det så viser defekten sig relativt kort tid efter panelerne er installeret og de bliver badet i solskin. Så på den måde bør der være en naturlig afgrænsning, så det ikke inkludere tage der allerede har været installeret i flere år.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:42 troldmanden 9126162 Er budgetteret 35% margin usikkert?
Revisoren flager også margin på 35% som en potentiel usikkerhed i forhold til de udmeldte forventninger.
Nedenfor følger brutto margin for hvert Q i 2024
Q1 37,2%
Q2 40,7%
Q3 39,7%
Q1-Q3 39,7%
Q4 26,9% inkl 1,9 mio hensættelse til garanti sag
Q4 38,8% UDEN 1,9 mio i hensættelse til garantisag.
2024 inkl garanti hensættelse 35,2%
2024 UDEN garanti hensættelse 39,4%
De enkelte kvartaler i 2024 har altså lagt mellem 37-41% bruttomargin når vi ser bort fra den ekstraordinære hensættelse.
Læg dertil at Trumps toldkrig med Kina har fået den kinesiske valuta til at falde med godt 6% den seneste mdr, plus kæmpestore kinesiske lager af solcellepaneler og inverter, der ikke bliver sendt til US i denne tid. Så det giver alt andet lige, pt en mulighed for at source kinesiske komponenter til omkring 5-10% rabat. Alene det vil kunne hæve margin 2-4% (hvis det er gældende for et helt år hvilket det ikke er/bliver)
Så af alle de forskellige punkter revisorerne har flaget, så er det bruttomargin samt aktivering af de defekte paneler, hvor jeg føler mig absolut mest på sikker grund. Der er SÅ meget luft i det bruttomargin budget på 35%
Fortsætter i næste kommentar
Revisoren flager også margin på 35% som en potentiel usikkerhed i forhold til de udmeldte forventninger.
Nedenfor følger brutto margin for hvert Q i 2024
Q1 37,2%
Q2 40,7%
Q3 39,7%
Q1-Q3 39,7%
Q4 26,9% inkl 1,9 mio hensættelse til garanti sag
Q4 38,8% UDEN 1,9 mio i hensættelse til garantisag.
2024 inkl garanti hensættelse 35,2%
2024 UDEN garanti hensættelse 39,4%
De enkelte kvartaler i 2024 har altså lagt mellem 37-41% bruttomargin når vi ser bort fra den ekstraordinære hensættelse.
Læg dertil at Trumps toldkrig med Kina har fået den kinesiske valuta til at falde med godt 6% den seneste mdr, plus kæmpestore kinesiske lager af solcellepaneler og inverter, der ikke bliver sendt til US i denne tid. Så det giver alt andet lige, pt en mulighed for at source kinesiske komponenter til omkring 5-10% rabat. Alene det vil kunne hæve margin 2-4% (hvis det er gældende for et helt år hvilket det ikke er/bliver)
Så af alle de forskellige punkter revisorerne har flaget, så er det bruttomargin samt aktivering af de defekte paneler, hvor jeg føler mig absolut mest på sikker grund. Der er SÅ meget luft i det bruttomargin budget på 35%
Fortsætter i næste kommentar
2/5 2025 09:51 troldmanden 7126163 Er Ennogie ved at løbe tom for likviditet?
I 2024 var der et negativ CF på 11,7 mio kr. Alene i Q1 2024 var der et negativ CF på 11,5 mio kr., som efterlod 2,3 Mio likvider ved udgangen af Q1
Dem der kender mig ved jeg generelt gerne ser en større likvid kasse. Så den ikke når under 10 mio.
Men vi må også anerkende at selskabet har vist i over 12 mdr (siden Q1 2024) at de har sikret driften på trods af max 3 mio kr i likviditet ved udgangen af hvert kvartal.
Hvor meget likviditet har Ennogie brug for 2025 ud fra deres budget? Og hvilken likviditet har de sikret sig?
Ennogie havde ved årsskiftet 6 lån på i alt 17,1 mio kr.
3 ved Kompasbank, én ved Ringkøbing Landbobank, én ved EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og en lille hos Magdeburg sparekasse. Det tyske Ennogie selskab.
I marts omlagde Ennogie 2 af lånene hos Kompasbank samt EIFO. Der skal ikke afdrages på disse i 2025. Det betyder der bliver frigivet 3,8 mio kr der ellers skulle være gået til afdrag i år.
Modsat er lånet på 995.000kr hos Ringkøbing Landbobank opsagt per 30/6-2025
Lånet hos EIFO (3,061 mio kr) har tilknyttet nogle forskellige betingelser. Bla nogle specifikke EBITDA nøgletal. Ennogie levede ikke op til dette i 2024, hvorfor lånet teknisk set er misvedligeholdt, selvom Ennogie har overholdt de afdrag de skulle.
EIFO har nu udskudt næste afdrag indtil den 1/4-2026. Lånet løber indtil 1/4-2029
I forbindelse med låneomlæggelsen optog selskabet et nyt lån på 5 mio kr. 3 mio ud af de 5 mio kommer fra Kim Mikkelsen og den tidligere CEO Lars Brøndum. Hensigten er at konvertere dette lån til nye aktier efter Q3 regnskabet.
Hvis vi for 2025 antager Ennogie får præcis samme mængde nye ordre som i 2024, (jeg mener de får 20% upfront betaling ved kontraktunderskrivelse) bruttomargin på oms bliver de samme 35% som i 2024, og at de omsætter for 9 mio mere end 2024 (9 mio er det nedre range af deres udmeldte 2025 budget) så ser likviditet ud som nedenfor.
•2 mio kr overført fra 2024
•5 mio i nyt lån der forventeligt konverteres til aktier efter Q3 regnskabet.
•4 mio kr for lånomlægning med udskydelse af afdrag på eksisterende lån. (1 mio mindre træk hver Q)
•995.000 kr fra opsagt lån hos Ringkøbing Landbobank
•3,15-5,6 mio for højere budgetteret salg i 2025 med samme 35% margin som i 2024.
•4 mio i ny kap udvidelse efter Q3
I alt 17,15-19,6 mio i positiv CF til drift af 2025 hvoraf ca 7 mio allerede sikret. (de 2 første punkter) Resten kommer løbende hen over året ud fra de ovenfor nævnte punkter.
Der skal naturligvis også bruges arbejdskapital som binder likviditet.
Hvis vi tager udgangspunkt i Ennogie havde et negativt CF på 11,7 mio sidste år, ud af en omsætning på 46 mio kr, og skalere det op til det udmeldte budget på 55-62 mio kr, så svarer det til 14-15,7 mio likviditets træk. Det beløb kan fint rummes indenfor de ovenfor nævnte 17,15-19,6 mio positiv CF.
Det siger dog ikke noget i sig selv om der er den nødvendige likviditet til stede på det helt konkrete tidspunkt der er brug for den.
Så derfor skriver revisoren i noten at der er "betydelig tvivl" om den fortsatte drift, hvis ikke det fremlagte budget bliver indfriet. Det er helt og aldeles fair og korrekt.
Der er en større artikel i Børsen i dag der netop løber de rejste punkter fra revisorerne igennem. Fair and square.
Børsen har også talt med Kim Mikkelsen, den største aktionær med ca 45% af kapitalen.
KM anerkender revisorernes vurdering, men siger samtidigt også utvetydigt at han er klar med flere penge endnu hvis det bliver nødvendigt.
Dertil er der også en række andre kapitalstærke investoren i selskabet.
I vurderingen om sandsynligheden for tilvejebringelse af ny kapital - hvis det bliver nødvendigt - mener jeg det også er vigtigt at holde sig for øje, hvilket markedet det er Ennogie kigger ind i.
Hvis nu fremtidsudsigterne for solceller og BIPV så tågede ud, så ville jeg selv være mere usikker.
Men vi har et EU-direktiv der skal implementeres, der direkte stiller krav om mange flere solceller på tagene i EU. Både offentlige såvel som private tage. Både nybyg såvel som tagrenoveringer.
Der kommer et kæmpestort europæisk solcellemarked på tagene. Det er en potentiel bid af det kæmpestore mia marked man som investor køber sig ind i.
Fortsætter i næste svar
I 2024 var der et negativ CF på 11,7 mio kr. Alene i Q1 2024 var der et negativ CF på 11,5 mio kr., som efterlod 2,3 Mio likvider ved udgangen af Q1
Dem der kender mig ved jeg generelt gerne ser en større likvid kasse. Så den ikke når under 10 mio.
Men vi må også anerkende at selskabet har vist i over 12 mdr (siden Q1 2024) at de har sikret driften på trods af max 3 mio kr i likviditet ved udgangen af hvert kvartal.
Hvor meget likviditet har Ennogie brug for 2025 ud fra deres budget? Og hvilken likviditet har de sikret sig?
Ennogie havde ved årsskiftet 6 lån på i alt 17,1 mio kr.
3 ved Kompasbank, én ved Ringkøbing Landbobank, én ved EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og en lille hos Magdeburg sparekasse. Det tyske Ennogie selskab.
I marts omlagde Ennogie 2 af lånene hos Kompasbank samt EIFO. Der skal ikke afdrages på disse i 2025. Det betyder der bliver frigivet 3,8 mio kr der ellers skulle være gået til afdrag i år.
Modsat er lånet på 995.000kr hos Ringkøbing Landbobank opsagt per 30/6-2025
Lånet hos EIFO (3,061 mio kr) har tilknyttet nogle forskellige betingelser. Bla nogle specifikke EBITDA nøgletal. Ennogie levede ikke op til dette i 2024, hvorfor lånet teknisk set er misvedligeholdt, selvom Ennogie har overholdt de afdrag de skulle.
EIFO har nu udskudt næste afdrag indtil den 1/4-2026. Lånet løber indtil 1/4-2029
I forbindelse med låneomlæggelsen optog selskabet et nyt lån på 5 mio kr. 3 mio ud af de 5 mio kommer fra Kim Mikkelsen og den tidligere CEO Lars Brøndum. Hensigten er at konvertere dette lån til nye aktier efter Q3 regnskabet.
Hvis vi for 2025 antager Ennogie får præcis samme mængde nye ordre som i 2024, (jeg mener de får 20% upfront betaling ved kontraktunderskrivelse) bruttomargin på oms bliver de samme 35% som i 2024, og at de omsætter for 9 mio mere end 2024 (9 mio er det nedre range af deres udmeldte 2025 budget) så ser likviditet ud som nedenfor.
•2 mio kr overført fra 2024
•5 mio i nyt lån der forventeligt konverteres til aktier efter Q3 regnskabet.
•4 mio kr for lånomlægning med udskydelse af afdrag på eksisterende lån. (1 mio mindre træk hver Q)
•995.000 kr fra opsagt lån hos Ringkøbing Landbobank
•3,15-5,6 mio for højere budgetteret salg i 2025 med samme 35% margin som i 2024.
•4 mio i ny kap udvidelse efter Q3
I alt 17,15-19,6 mio i positiv CF til drift af 2025 hvoraf ca 7 mio allerede sikret. (de 2 første punkter) Resten kommer løbende hen over året ud fra de ovenfor nævnte punkter.
Der skal naturligvis også bruges arbejdskapital som binder likviditet.
Hvis vi tager udgangspunkt i Ennogie havde et negativt CF på 11,7 mio sidste år, ud af en omsætning på 46 mio kr, og skalere det op til det udmeldte budget på 55-62 mio kr, så svarer det til 14-15,7 mio likviditets træk. Det beløb kan fint rummes indenfor de ovenfor nævnte 17,15-19,6 mio positiv CF.
Det siger dog ikke noget i sig selv om der er den nødvendige likviditet til stede på det helt konkrete tidspunkt der er brug for den.
Så derfor skriver revisoren i noten at der er "betydelig tvivl" om den fortsatte drift, hvis ikke det fremlagte budget bliver indfriet. Det er helt og aldeles fair og korrekt.
Der er en større artikel i Børsen i dag der netop løber de rejste punkter fra revisorerne igennem. Fair and square.
Børsen har også talt med Kim Mikkelsen, den største aktionær med ca 45% af kapitalen.
KM anerkender revisorernes vurdering, men siger samtidigt også utvetydigt at han er klar med flere penge endnu hvis det bliver nødvendigt.
Dertil er der også en række andre kapitalstærke investoren i selskabet.
I vurderingen om sandsynligheden for tilvejebringelse af ny kapital - hvis det bliver nødvendigt - mener jeg det også er vigtigt at holde sig for øje, hvilket markedet det er Ennogie kigger ind i.
Hvis nu fremtidsudsigterne for solceller og BIPV så tågede ud, så ville jeg selv være mere usikker.
Men vi har et EU-direktiv der skal implementeres, der direkte stiller krav om mange flere solceller på tagene i EU. Både offentlige såvel som private tage. Både nybyg såvel som tagrenoveringer.
Der kommer et kæmpestort europæisk solcellemarked på tagene. Det er en potentiel bid af det kæmpestore mia marked man som investor køber sig ind i.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:53 troldmanden 7126164 Ennogie R&D
Ennogie nævner enkelte udviklingsprojekter de arbejder på, om end detaljeringsgraden er lille.
1)De er i afsluttende proces med udvikling af en facade løsning. Altså så panelerne også kan benyttes på facaderne.
Det fremgår at den første leverance kommer i løbet af 1. halvår 2025.
Personligt sætter jeg ikke værdien af den del af forretningen særligt højt. Overordnet er det en meget lille andel facade projekter vs tagprojekter. Men jeg er da altid klar på positive overraskelser
2)Ennogie er med i et offentligt støttet projekt om udvikling af solceller i andre farver end sort. Det findes allerede. Men det er til højere priser og lavere produktion.
Dette støttede projekt har til mål at reducere udgifterne til farvede paneler.
Ennogie modtager 2,5 mio kr i støtte (løber over 36 mdr)
3)Ennogie har reduceret glassets tykkelse på bagsiden af panelet fra 3,2mm til 2,0mm.
Den lille justering har øget antallet af paneler med 13% i en container, og reducere dermed både co2 impact og cost per panel
4)De har startet udviklingen af et nyt monteringssystem der reducerer forbruget af materiale til skinner. Det vil betyde reduceret co2 forbrug og reduktion af udgifter.
De kalder det også " a new solar roof solution". Det tricker noget i min nørd hjerne. Tell me more please.... Men de er ret lukket omkring det.
5)De undersøger muligheden for at benytte paneler med endnu højere effekt. Det vil i så fald kunne øge brugen af flere passive paneler og den vej rundt reducere udgifterne per m2
6)Udvikling af batteri.
Det har været en meget lang proces. De fremviste prototypen på Building Green sidste efterår, og de har en række test celler kørende hos xxx antal kunder. Men der er ikke noget hint til hvornår det frigives til markedet. Dog kan jeg se af en Facebook gruppe at batteriet ventes klart til salg senere på året.
Over 50% af solcelle køber, køber også et batteri med. Så det har/kan få en betydning.
Fortsætter i næste svar
Ennogie nævner enkelte udviklingsprojekter de arbejder på, om end detaljeringsgraden er lille.
1)De er i afsluttende proces med udvikling af en facade løsning. Altså så panelerne også kan benyttes på facaderne.
Det fremgår at den første leverance kommer i løbet af 1. halvår 2025.
Personligt sætter jeg ikke værdien af den del af forretningen særligt højt. Overordnet er det en meget lille andel facade projekter vs tagprojekter. Men jeg er da altid klar på positive overraskelser
2)Ennogie er med i et offentligt støttet projekt om udvikling af solceller i andre farver end sort. Det findes allerede. Men det er til højere priser og lavere produktion.
Dette støttede projekt har til mål at reducere udgifterne til farvede paneler.
Ennogie modtager 2,5 mio kr i støtte (løber over 36 mdr)
3)Ennogie har reduceret glassets tykkelse på bagsiden af panelet fra 3,2mm til 2,0mm.
Den lille justering har øget antallet af paneler med 13% i en container, og reducere dermed både co2 impact og cost per panel
4)De har startet udviklingen af et nyt monteringssystem der reducerer forbruget af materiale til skinner. Det vil betyde reduceret co2 forbrug og reduktion af udgifter.
De kalder det også " a new solar roof solution". Det tricker noget i min nørd hjerne. Tell me more please.... Men de er ret lukket omkring det.
5)De undersøger muligheden for at benytte paneler med endnu højere effekt. Det vil i så fald kunne øge brugen af flere passive paneler og den vej rundt reducere udgifterne per m2
6)Udvikling af batteri.
Det har været en meget lang proces. De fremviste prototypen på Building Green sidste efterår, og de har en række test celler kørende hos xxx antal kunder. Men der er ikke noget hint til hvornår det frigives til markedet. Dog kan jeg se af en Facebook gruppe at batteriet ventes klart til salg senere på året.
Over 50% af solcelle køber, køber også et batteri med. Så det har/kan få en betydning.
Fortsætter i næste svar
2/5 2025 09:58 troldmanden 7126165 Ny kæmpe ordre?
En lang række almene boligforeninger er i proces om store renoveringer, herunder tagrenoveringer. Jeg har gennem et stykke tid fulgt den almene boligforening "Vestergården" i Glostrup, idet de skal have nyt tag på. De har besluttet at de i den forbindelse ønsker at få indbyggede solceller. Altså BIPV paneler som bla Ennogie leverer.
At fortage større renoveringer i en almene boligforening er dog en meeeeeget langsommelig proces der rask væk kan tage 3-5 år. Bebor demokrati......
Derfor kan et sådant projekt nå at blive ændret 100 gange inden selve renoveringen begynder. Men NU er de meget tæt på at gå i gang. Og det kan meget vel være Ennogie tagløsning de har valgt.
Hvis vi tager det billede som arkitekten AI har lagt op, (se vedhæftede billede) og vi zoomer rigtig meget ind, så ligner det unægtelig Ennogie paneler. Ingen andre i DK leverer mig bekendt den formfaktor på panelerne udover Ennogie. De andre danske konkurrenter leverer enten meget mindre paneler, eller de helt store paneler der primært benyttes på marker. Så andre leverandør vil give et helt andet visuelt udtryk end det tag arkitekten har på deres billeder.
Vi kan også af arkitektens hjemmeside, se at der er tale om 6.500m2 røde paneler.
Går vi ind på Vestergårdens hjemmeside, så kan vi se at de her i marts, har stemt tagrenoveringen inkl de indbyggede solceller igennem. Og at de forventede at have kontrakterne på plads i løbet af april mdr. Det sidste nåede de tydeligvis ikke.
Det her er stadig et stort HVIS. HVIS det vitterligt er Ennogie som arkitektbilledet umiddelbart får mig til at tro. HVIS det er Ennogie, så må det være en ordre på omkring 12-13 mio for 6500m2 røde paneler. Med en upfront betaling ved underskrivelse på ca 2,5 mio. Og omsætningen vil jvf materialet ske over knap 12 mdr.
HVIS vi antager det er Ennogie der er tiltænkt ordren, så vil jeg med revisor noterne i mente, antage det for naturligt at en eventuel stor ordre/underskrivelse bliver trukket lidt fra kunden side. At man gerne lige vil vende det med Ennogie. Modsat så tror jeg også Ennogie vil gøre hvad der skal til for i så fald at lukke ordren.
Der er også et andet aspekt hvorfor Vestergården er rigtig interessant. At det er røde paneler. Det vil mig bekendt være første ordre på røde paneler hos Ennogie.
Den grønne omstilling med solceller, er i vid udstrækning gået udenom alle de områder med lokalplaner, der dikterer røde tage. De må ikke få alm sorte paneler på.
Over de seneste år har der været en række mindre test med få m2 røde celler. Andre virksomheder end Ennogie der har fået et tilskud til at teste. Men det har generelt været til skyhøje priser.
Mig bekendt er der ikke nogen der har fået hul igennem, til et reelt kommercielt dansk rødt solcelle marked. Så HVIS det er Ennogie der løber med Vestergården, så kan det alt andet lige være med til at åbne op for et hidtil utilgængeligt marked med pt meget lidt/ingen konkurrence.
Store dele af KBH har lokalplaner der dikterer røde tage. Også i Tyskland er der mange områder der dikterer røde tage.
Af Vestergårdens materiale kan vi som nævnt se de estimerede kontrakt underskrivelse i løbet af april. Projektet har en samlet værdi på ca 130 mio kr, så hvad end det er med Ennogie eller uden Ennogie, så kommer nyheden ud på div bygge sider når kontrakterne er på plads.
Så det er lidt ekstra spændende at følge med i div byggerelaterede nyheder den kommende tid.
HVIS det vitterligt bliver Ennogie der løber med ordren, så vil den også kunne reducere risikoen i flere af de punkter revisorerne har rejst.
•En signifikant andel af den budgetterede omsætning for 2025 vil så være sikret.
•Det vil gøre det lettere at rejse ny kapital. Også fra nye investorer
•Det bliver lettere at fortage fremtidige forhandlinger med de banker der har udstedt lån til Ennogie
https://glostrup-ejendomsselskab.dk/
https://ai.dk/projekter/almene-boliger/kab-glostrup-vestergard/
Fortsættes i næste svar
En lang række almene boligforeninger er i proces om store renoveringer, herunder tagrenoveringer. Jeg har gennem et stykke tid fulgt den almene boligforening "Vestergården" i Glostrup, idet de skal have nyt tag på. De har besluttet at de i den forbindelse ønsker at få indbyggede solceller. Altså BIPV paneler som bla Ennogie leverer.
At fortage større renoveringer i en almene boligforening er dog en meeeeeget langsommelig proces der rask væk kan tage 3-5 år. Bebor demokrati......
Derfor kan et sådant projekt nå at blive ændret 100 gange inden selve renoveringen begynder. Men NU er de meget tæt på at gå i gang. Og det kan meget vel være Ennogie tagløsning de har valgt.
Hvis vi tager det billede som arkitekten AI har lagt op, (se vedhæftede billede) og vi zoomer rigtig meget ind, så ligner det unægtelig Ennogie paneler. Ingen andre i DK leverer mig bekendt den formfaktor på panelerne udover Ennogie. De andre danske konkurrenter leverer enten meget mindre paneler, eller de helt store paneler der primært benyttes på marker. Så andre leverandør vil give et helt andet visuelt udtryk end det tag arkitekten har på deres billeder.
Vi kan også af arkitektens hjemmeside, se at der er tale om 6.500m2 røde paneler.
Går vi ind på Vestergårdens hjemmeside, så kan vi se at de her i marts, har stemt tagrenoveringen inkl de indbyggede solceller igennem. Og at de forventede at have kontrakterne på plads i løbet af april mdr. Det sidste nåede de tydeligvis ikke.
Det her er stadig et stort HVIS. HVIS det vitterligt er Ennogie som arkitektbilledet umiddelbart får mig til at tro. HVIS det er Ennogie, så må det være en ordre på omkring 12-13 mio for 6500m2 røde paneler. Med en upfront betaling ved underskrivelse på ca 2,5 mio. Og omsætningen vil jvf materialet ske over knap 12 mdr.
HVIS vi antager det er Ennogie der er tiltænkt ordren, så vil jeg med revisor noterne i mente, antage det for naturligt at en eventuel stor ordre/underskrivelse bliver trukket lidt fra kunden side. At man gerne lige vil vende det med Ennogie. Modsat så tror jeg også Ennogie vil gøre hvad der skal til for i så fald at lukke ordren.
Der er også et andet aspekt hvorfor Vestergården er rigtig interessant. At det er røde paneler. Det vil mig bekendt være første ordre på røde paneler hos Ennogie.
Den grønne omstilling med solceller, er i vid udstrækning gået udenom alle de områder med lokalplaner, der dikterer røde tage. De må ikke få alm sorte paneler på.
Over de seneste år har der været en række mindre test med få m2 røde celler. Andre virksomheder end Ennogie der har fået et tilskud til at teste. Men det har generelt været til skyhøje priser.
Mig bekendt er der ikke nogen der har fået hul igennem, til et reelt kommercielt dansk rødt solcelle marked. Så HVIS det er Ennogie der løber med Vestergården, så kan det alt andet lige være med til at åbne op for et hidtil utilgængeligt marked med pt meget lidt/ingen konkurrence.
Store dele af KBH har lokalplaner der dikterer røde tage. Også i Tyskland er der mange områder der dikterer røde tage.
Af Vestergårdens materiale kan vi som nævnt se de estimerede kontrakt underskrivelse i løbet af april. Projektet har en samlet værdi på ca 130 mio kr, så hvad end det er med Ennogie eller uden Ennogie, så kommer nyheden ud på div bygge sider når kontrakterne er på plads.
Så det er lidt ekstra spændende at følge med i div byggerelaterede nyheder den kommende tid.
HVIS det vitterligt bliver Ennogie der løber med ordren, så vil den også kunne reducere risikoen i flere af de punkter revisorerne har rejst.
•En signifikant andel af den budgetterede omsætning for 2025 vil så være sikret.
•Det vil gøre det lettere at rejse ny kapital. Også fra nye investorer
•Det bliver lettere at fortage fremtidige forhandlinger med de banker der har udstedt lån til Ennogie
https://glostrup-ejendomsselskab.dk/
https://ai.dk/projekter/almene-boliger/kab-glostrup-vestergard/
Fortsættes i næste svar
2/5 2025 10:10 troldmanden 9126166 Høj risiko
Som jeg startede med at skrive, så er jeg blevet kontaktet af en del den seneste tid. Generelt med spørgsmål om man skal sælge eller måske købe endnu flere.
Men jeg kommer ikke med nogen specifik anbefaling. Det afhænger 100% af hvilken risikoprofil den enkelte investor har. Kombineret med indsigt/tiltro man evt har til, selskabet og/eller branchen.
Ingen tvivl om ESG her og nu er HIGH RISK og for de få. En revisor der flager de nævnte punkter, er skidt og kan ikke gradbøjes. Period.
Det er dog ikke det samme som det automatisk også kommer til at gå skidt. Det er et øjebliksbillede ud fra de data revisorerne havde adgang til da regnskabet blev underskrevet. Og jeg mener jeg igennem dette indlæg har sandsynliggjort at nogle af de flagede områder er risikoen lav. (aktive paneler til passive paneler og bruttomargin) og evt store ordre kan flytte meget på tingene.
Det er nu op til selskabet at bevise tingene kan/går bedre end som frygtet.
Ennogie er i den rigtige branche. Med et EU-direktiv der snart skal implementeres i de lokale lovgivninger. Der dikterer et øgende krav til installation af solceller på bygninger. Offentlige såvel som private. Nybyg såvel som tag renoveringer. Krav der løbende vil blive skruet op for. Med de undtagelser der naturligvis også kommer til at blive. Men EU-direktivet og de faldende renter (faldet 1,75%) har utrolig stor påvirkning på det fremtidige solcellemarked på europæiske tage.
Så Ennogie er i den rigtige branche, men ingen kan med sikkerhed sige at Ennogie også bliver et af de vindende selskaber. Jeg tror dog på de har en god mulighed derfor.
Jeg ved ikke om kursen går i 2 i næste uge eller 10 om 2 mdr.
Tror jeg personligt på Ennogie finder en vej igennem det her? Ja det gør jeg. Men naturligvis påvirker revisornoterne også mig. Selvom jeg med dette skriv mener at kunne adressere de fleste rejste punkter.
Min kortsigtede ønskeliste til selskabet.
1)Lån/indskud på 5-10 mio mere indenfor kort tid. Tænker dog ikke sandsynligheden derfor er særlig stor. Men lige nu vil det være noget nær den bedste nyhed.
2)ASAP offentliggørelse af Q1 ordreindtag + samlet opgørelse af sikrede ordre i forhold til 2025 budget.
3)Offentliggørelse af en eller flere store ordre. Vestergården må bestemt gerne være deriblandt.
Punkt 2 er det eneste selskabet selv er direkte herre over. Men det er hvis fair at antage jeg ikke altid får mine ønsker opfyldt.
Sidst men ikke mindst
Disclaimer: jeg har aktier i Ennogie og ovenstående skal IKKE læses som en anbefaling. Ennogie er pt HIGH risk
Som jeg startede med at skrive, så er jeg blevet kontaktet af en del den seneste tid. Generelt med spørgsmål om man skal sælge eller måske købe endnu flere.
Men jeg kommer ikke med nogen specifik anbefaling. Det afhænger 100% af hvilken risikoprofil den enkelte investor har. Kombineret med indsigt/tiltro man evt har til, selskabet og/eller branchen.
Ingen tvivl om ESG her og nu er HIGH RISK og for de få. En revisor der flager de nævnte punkter, er skidt og kan ikke gradbøjes. Period.
Det er dog ikke det samme som det automatisk også kommer til at gå skidt. Det er et øjebliksbillede ud fra de data revisorerne havde adgang til da regnskabet blev underskrevet. Og jeg mener jeg igennem dette indlæg har sandsynliggjort at nogle af de flagede områder er risikoen lav. (aktive paneler til passive paneler og bruttomargin) og evt store ordre kan flytte meget på tingene.
Det er nu op til selskabet at bevise tingene kan/går bedre end som frygtet.
Ennogie er i den rigtige branche. Med et EU-direktiv der snart skal implementeres i de lokale lovgivninger. Der dikterer et øgende krav til installation af solceller på bygninger. Offentlige såvel som private. Nybyg såvel som tag renoveringer. Krav der løbende vil blive skruet op for. Med de undtagelser der naturligvis også kommer til at blive. Men EU-direktivet og de faldende renter (faldet 1,75%) har utrolig stor påvirkning på det fremtidige solcellemarked på europæiske tage.
Så Ennogie er i den rigtige branche, men ingen kan med sikkerhed sige at Ennogie også bliver et af de vindende selskaber. Jeg tror dog på de har en god mulighed derfor.
Jeg ved ikke om kursen går i 2 i næste uge eller 10 om 2 mdr.
Tror jeg personligt på Ennogie finder en vej igennem det her? Ja det gør jeg. Men naturligvis påvirker revisornoterne også mig. Selvom jeg med dette skriv mener at kunne adressere de fleste rejste punkter.
Min kortsigtede ønskeliste til selskabet.
1)Lån/indskud på 5-10 mio mere indenfor kort tid. Tænker dog ikke sandsynligheden derfor er særlig stor. Men lige nu vil det være noget nær den bedste nyhed.
2)ASAP offentliggørelse af Q1 ordreindtag + samlet opgørelse af sikrede ordre i forhold til 2025 budget.
3)Offentliggørelse af en eller flere store ordre. Vestergården må bestemt gerne være deriblandt.
Punkt 2 er det eneste selskabet selv er direkte herre over. Men det er hvis fair at antage jeg ikke altid får mine ønsker opfyldt.
Sidst men ikke mindst
Disclaimer: jeg har aktier i Ennogie og ovenstående skal IKKE læses som en anbefaling. Ennogie er pt HIGH risk
Jeg har fulgt Ennogie siden omkring 2018 og er enig med Troldmand i, at Ennogie er en højrisikoinvestering - hvilket det også var i 2018. Aktiekursen steg til over 30 kr. efter børsnoteringen, men blev slået ned igen i 2024 og faldt yderligere i 2025. Jeg mener, at markedet for bygningsintegrerede solpaneler (BIPV) er mere modent nu end i 2018, og at 2026 bør blive et vendepunkt for Ennogie. De seneste syv år betragter jeg som en læreproces, hvor Ennogie formentlig har opbygget betydelig teknisk ekspertise siden 2018. Solpanelerne er blevet bedre, billigere og yder mere pr. kvadratmeter. Dog er de opståede garantisager bekymrende. Jeg formoder, at producenter, herunder kinesiske virksomheder, konstant udvikler og forbedrer deres paneler for at optimere ydelsen, hvilket kan medføre børnesygdomme. Dette er ikke et nyt fænomen - vi ser lignende udfordringer i bilindustrien, med Apple-telefoner og andre teknologiprodukter.
"Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede."
1 million DKK virker ufattelig lavt når man tænker på at jeg for få uger siden fik flere tilbud på udskiftning af mit eksisterende tag til et simpelt et af tagpap. Priserne var i spændet 400 til 500.000 DKK. En omsætning på 46 millioner DKK for 2024 virker godt nok lavt når man i årevis har talt om det store tyske markedspotentiale. Hele asbesttagscirkuset i Danmark kunne vel have givet noget rygvind sidste år.
1 million DKK virker ufattelig lavt når man tænker på at jeg for få uger siden fik flere tilbud på udskiftning af mit eksisterende tag til et simpelt et af tagpap. Priserne var i spændet 400 til 500.000 DKK. En omsætning på 46 millioner DKK for 2024 virker godt nok lavt når man i årevis har talt om det store tyske markedspotentiale. Hele asbesttagscirkuset i Danmark kunne vel have givet noget rygvind sidste år.
3/5 2025 09:59 troldmanden 2126183 Milito det er vigtigt at sondre mellem Ennogies interne udgifter og de udgifter der dækkes af panelleverandøren samt forsikringerne.
Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.
I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.
Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.
I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.
Jeg har gennem mine jobs de seneste 4 år været i rigtig mange private hjem i Østjylland men også (i mindre grad) på Sjælland. Både hos helt almindelige og i de dyre kvarterer i Højbjerg, Risskov, de helt dyre beliggenheder helt ned til Silkeborgsøerne, Gentofte osv. Jeg har ikke en eneste gang set et hus med et BIPV-tag, og da det gik op for mig solgte jeg mine Ennogieaktier (og så hjalp det nok heller ikke på det at jeg var nede med 50%). Men jeg hepper på selskabet og dets aktionærer da idéen om solcelletage, i den ideelle verden er langt at foretrække fremfor solcelleparker der optager en masse plads, som ellers kunne blive brugt på andre ting som fx skove/natur.
Udfordringen er reelt set den store mængde af kollektive elproduktionsanlæg baseret på VE, som kræver store infrastrukturprojekter for at få forstærket ledningsnet langt ud til steder hvor man med tidligere elproduktion ikke har været. Derudover er de ekstrem volatile i sin produktionsprofiler, hvorfor at elnettet får sine udfordringer på sigt.
Løsningen er dog næppe at man laver en masse mindre og decentrale VE-anlæg, eksempelvis private solcelleanlæg på tage, da det hellere ikke hjælper på volatiliteten ligesom at små husstandsbatterier er noget svineri ift. CO2-aftrykket pga. de kritiske mineraler der er blevet brugt. Løsningen er reelt set at sørge for en solid grundlast af skalerbar energi, hvorfor det er glædeligt at der langt om længe er kommet en langt mere positiv indstillingen til atomkraft.
Læg dertil CO2 belastningen for produktionen af solcellepaneler. En hel del af de billigere kinesiske varianter på markedet opnår først en CO2 belastningsoverskud efter 40-50 år.
Thorbjørn Jacobsen opsummerer det glimrende her. https://www.altinget.dk/klima/artikel/folketingskandidat-solceller-sviner-meget-mere-end-vi-troede
Løsningen er dog næppe at man laver en masse mindre og decentrale VE-anlæg, eksempelvis private solcelleanlæg på tage, da det hellere ikke hjælper på volatiliteten ligesom at små husstandsbatterier er noget svineri ift. CO2-aftrykket pga. de kritiske mineraler der er blevet brugt. Løsningen er reelt set at sørge for en solid grundlast af skalerbar energi, hvorfor det er glædeligt at der langt om længe er kommet en langt mere positiv indstillingen til atomkraft.
Læg dertil CO2 belastningen for produktionen af solcellepaneler. En hel del af de billigere kinesiske varianter på markedet opnår først en CO2 belastningsoverskud efter 40-50 år.
Thorbjørn Jacobsen opsummerer det glimrende her. https://www.altinget.dk/klima/artikel/folketingskandidat-solceller-sviner-meget-mere-end-vi-troede
En direkte sammenligning mellem solenergi og fossile brændstoffer kræver nuancer, som Thorbjørn Jacobsen overser i sin artikel.
Øget udbygning af solenergi kan fremskynde udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer. Selv med artikelens opdaterede livscyklus-emissionsestimater (gennemsnitligt 53 g CO2 per kWh) udleder solenergi langt mindre CO2 end kul (~800-1000 g CO2 per kWh), olie og naturgas. Når solpaneler erstatter kulbaseret elektricitet, reduceres CO2-udledningerne markant, selv når produktions- og transportudledninger medregnes.
Solenergiens pris falder, og teknologien bliver stadig mere effektiv, hvilket gør udbygning økonomisk attraktiv. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker.
Artiklen fremhæver dog udfordringer, især produktionens klimaaftryk fra Kinas kulbaserede industri. Dette gælder ikke kun solpaneler, men også biler, elektronik, smartphones og stort set alt, hvad Kina producerer og eksporterer til EU og USA. Danmarks lave solpotentiale er ligeledes en begrænsning sammenlignet med solrigere lande. Løsninger som renere produktionsmetoder (f.eks. solpaneler fremstillet med grøn energi) og internationale samarbejder om solparker i solrige regioner kan gøre solenergi endnu mere effektiv i overgangen væk fra fossile brændstoffer.
Personligt mener jeg, at et BIPV-tag (bygningsintegrerede solpaneler) er en bedre investering end et traditionelt tegltag. Det reducerer afhængigheden af fossile energikilder som russisk gas, samtidig med at man producerer sin egen energi og undgår statens afgifter og udgifter til dyrere energiformer. Et BIPV-tag mindsker desuden tab fra eltransmission og kræver et mindre distributionsnet, især hvis flere kombinerer det med batterilagring. Det overrasker mig, at så få danskere ser fordelene ved denne løsning - det er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.
Interessenter i den fossile industri vil naturligvis hævde det modsatte og nedtone skaderne ved fossile brændstoffer, men i sidste ende vil fornuften sejre, ligesom regnen altid falder.
Kort sagt: Mere solenergi kan accelerere udfasningen af kul og fossile brændstoffer, især med strategisk planlægning, grønnere produktionskæder og innovative løsninger som BIPV-tag.
Et teglstenstag kan absolut også komme fra Kina og være produceret med energi fra deres kulbaserede industri, hvilket giver et betydeligt klimaaftryk, ligesom det er tilfældet med solpaneler. Produktionen af teglsten kræver høje temperaturer i ovne, og hvis disse ovne drives af kul – som det ofte er tilfældet i Kina – kan CO2-udledningen være betydelig. Ifølge livscyklusanalyser kan produktionen af byggematerialer som teglsten generere hundredvis af gram CO2 per kg materiale, afhængigt af energikilden. Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere. Kinas kulbaserede produktion en bred udfordring, der ikke kun gælder solpaneler, men også mange byggematerialer, elektronik og andre varer.
https://x.com/interesting_aIl/status/1918313839017283976
Øget udbygning af solenergi kan fremskynde udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer. Selv med artikelens opdaterede livscyklus-emissionsestimater (gennemsnitligt 53 g CO2 per kWh) udleder solenergi langt mindre CO2 end kul (~800-1000 g CO2 per kWh), olie og naturgas. Når solpaneler erstatter kulbaseret elektricitet, reduceres CO2-udledningerne markant, selv når produktions- og transportudledninger medregnes.
Solenergiens pris falder, og teknologien bliver stadig mere effektiv, hvilket gør udbygning økonomisk attraktiv. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker.
Artiklen fremhæver dog udfordringer, især produktionens klimaaftryk fra Kinas kulbaserede industri. Dette gælder ikke kun solpaneler, men også biler, elektronik, smartphones og stort set alt, hvad Kina producerer og eksporterer til EU og USA. Danmarks lave solpotentiale er ligeledes en begrænsning sammenlignet med solrigere lande. Løsninger som renere produktionsmetoder (f.eks. solpaneler fremstillet med grøn energi) og internationale samarbejder om solparker i solrige regioner kan gøre solenergi endnu mere effektiv i overgangen væk fra fossile brændstoffer.
Personligt mener jeg, at et BIPV-tag (bygningsintegrerede solpaneler) er en bedre investering end et traditionelt tegltag. Det reducerer afhængigheden af fossile energikilder som russisk gas, samtidig med at man producerer sin egen energi og undgår statens afgifter og udgifter til dyrere energiformer. Et BIPV-tag mindsker desuden tab fra eltransmission og kræver et mindre distributionsnet, især hvis flere kombinerer det med batterilagring. Det overrasker mig, at så få danskere ser fordelene ved denne løsning - det er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.
Interessenter i den fossile industri vil naturligvis hævde det modsatte og nedtone skaderne ved fossile brændstoffer, men i sidste ende vil fornuften sejre, ligesom regnen altid falder.
Kort sagt: Mere solenergi kan accelerere udfasningen af kul og fossile brændstoffer, især med strategisk planlægning, grønnere produktionskæder og innovative løsninger som BIPV-tag.
Et teglstenstag kan absolut også komme fra Kina og være produceret med energi fra deres kulbaserede industri, hvilket giver et betydeligt klimaaftryk, ligesom det er tilfældet med solpaneler. Produktionen af teglsten kræver høje temperaturer i ovne, og hvis disse ovne drives af kul – som det ofte er tilfældet i Kina – kan CO2-udledningen være betydelig. Ifølge livscyklusanalyser kan produktionen af byggematerialer som teglsten generere hundredvis af gram CO2 per kg materiale, afhængigt af energikilden. Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere. Kinas kulbaserede produktion en bred udfordring, der ikke kun gælder solpaneler, men også mange byggematerialer, elektronik og andre varer.
https://x.com/interesting_aIl/status/1918313839017283976
"Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker."
Der er hellere ingen som er i tvivl om at kulbaseret energiproduktion er noget af det værste man kan gøre.
Er løsningen dog at skulle udrulle solpaneler til en lang række af tredje verdens lande når man ser på de mineraler som denne teknologi kræver kontra eksempelvis gasturbiner? Naturgas er markant mindre CO2 belastende ift. anvendelsen af kul og bør være det stepping stone som disse lande skal bruge. (Her er det ironisk at Tysklands anvendelse af brunkul opgravet fra deres områder op til Polen er steget voldsomt efter at man har lukket sin atomkraftsanlæg…) IEA har flere glimrende opsummeringer omkring de forskellige teknologiers mineralbelastninger.
En forudsætning for en succesfuld udrulning af solenergi er at kunne lagre denne. Termisk lagring giver mindre mening i de områder hvor solenergi er mest effektive. Elektrisk lagring kræver enorme batterier, hvis mineralbehov ikke fremkommer på denne sammenligning, men som kan findes i flere andre af IEAs fine opsummeringer.
Så er der tosseriet omkring eksport af grønt brint baseret på VE til Tyskland, hvor vi er mange der fortsat mangler et svar på hvorfor at tysk industri skulle have lyst til at betale 5 til 10 gange så meget for en energimængde brint som for en tilsvarende energimængde naturgas. Sågar undersøger man i Holland om naturgasfyr hos boligejerne kan ændres til brintfyr.
Helt generelt savner jeg en diskussion om hvordan vi smartest udnytter de mineraler vi har samlet set til en robust energiforsyningsløsning. Det går galt hvis alle kigger ind i solenergi, vindmøller og elektriske batterier. Især hvis det udrulles massivt til eksempelvis individuelle tagløsninger.
Dernæst en diskussion om hvordan man for vores vedkommende fastholder et solidt elsystem. VE er ikke teknologier som er frekvensunderbyggende. Det så vi senest med blackoutet i Spanien, hvor det er skræmmende at læse hvad årsagen er til hvad der skete. Det er naivt at tro på at fossil energiproduktion alene kan erstattes af sol og vind ud fra de teknologier vi har i dag.
Børsen har i øvrigt en glimrende artikel om Ennorgie. Jeg deler deres holdning om at der er tale om lykkeridere, som ligeså godt kunne have gjort sig indenfor en hvilken som helst branche eller tematik.
Der er hellere ingen som er i tvivl om at kulbaseret energiproduktion er noget af det værste man kan gøre.
Er løsningen dog at skulle udrulle solpaneler til en lang række af tredje verdens lande når man ser på de mineraler som denne teknologi kræver kontra eksempelvis gasturbiner? Naturgas er markant mindre CO2 belastende ift. anvendelsen af kul og bør være det stepping stone som disse lande skal bruge. (Her er det ironisk at Tysklands anvendelse af brunkul opgravet fra deres områder op til Polen er steget voldsomt efter at man har lukket sin atomkraftsanlæg…) IEA har flere glimrende opsummeringer omkring de forskellige teknologiers mineralbelastninger.
En forudsætning for en succesfuld udrulning af solenergi er at kunne lagre denne. Termisk lagring giver mindre mening i de områder hvor solenergi er mest effektive. Elektrisk lagring kræver enorme batterier, hvis mineralbehov ikke fremkommer på denne sammenligning, men som kan findes i flere andre af IEAs fine opsummeringer.
Så er der tosseriet omkring eksport af grønt brint baseret på VE til Tyskland, hvor vi er mange der fortsat mangler et svar på hvorfor at tysk industri skulle have lyst til at betale 5 til 10 gange så meget for en energimængde brint som for en tilsvarende energimængde naturgas. Sågar undersøger man i Holland om naturgasfyr hos boligejerne kan ændres til brintfyr.
Helt generelt savner jeg en diskussion om hvordan vi smartest udnytter de mineraler vi har samlet set til en robust energiforsyningsløsning. Det går galt hvis alle kigger ind i solenergi, vindmøller og elektriske batterier. Især hvis det udrulles massivt til eksempelvis individuelle tagløsninger.
Dernæst en diskussion om hvordan man for vores vedkommende fastholder et solidt elsystem. VE er ikke teknologier som er frekvensunderbyggende. Det så vi senest med blackoutet i Spanien, hvor det er skræmmende at læse hvad årsagen er til hvad der skete. Det er naivt at tro på at fossil energiproduktion alene kan erstattes af sol og vind ud fra de teknologier vi har i dag.
Børsen har i øvrigt en glimrende artikel om Ennorgie. Jeg deler deres holdning om at der er tale om lykkeridere, som ligeså godt kunne have gjort sig indenfor en hvilken som helst branche eller tematik.
"Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere."
Aftrykket i form af transport er minimalt og formentlig en promille ift. især produktionsaftrykket.
Aftrykket i form af transport er minimalt og formentlig en promille ift. især produktionsaftrykket.
Det er noget mere. Faktisk en hel del mere. For at vurdere transportens CO2-aftryk i forhold til produktionsaftrykket for gasturbiner og solpaneler, antager jeg, at begge produceres i Kina og transporteres til Europa (f.eks. Danmark) via containerskib, der bruger heavy fuel oil (HFO), hvilket er standard for mange fragtskibe. Jeg bruger de tidligere nævnte produktionsaftryk og laver en detaljeret beregning for transporten.
Forudsætninger:
Transport:
Skibstransport fra Shanghai, Kina, til Rotterdam, Nederlandene (en typisk rute): ca. 20.000 km (via Suezkanalen).
Containerskibe bruger HFO, som har en CO2-udledning på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg brændstof. Et moderne containerskib bruger ca. 0,01-0,015 g CO2 pr. ton-km for store skibe (f.eks. 20.000 TEU), men vi bruger et konservativt estimat på 0,015 g CO2/ton-km for at tage højde for mindre effektive skibe og tomretur.
Vi antager, at udstyret fylder fulde 40-fods containere (ca. 25 tons pr. container).
Produktionsaftryk (fra tidligere):
Gasturbine: 5.000-10.000 tons CO2 for en 500 MW turbine (ca. 1-2 g CO2/kWh over levetiden).
Solpaneler: 20-50 tons CO2 for en 1 MW solpark (ca. 6-15 g CO2/kWh over levetiden).
1. Gasturbine - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 500 MW gasturbine (inkl. tilhørende udstyr som generatorer) vejer typisk 500-1.000 tons, afhængigt af design. Antag 1.000 tons for enkelhed (ca. 40 containere à 25 tons).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 1.000 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 300.000.000 g = 300 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 5.000-10.000 tons CO2.
Transportaftryk: 300 tons CO2.
Transportens andel: 300 ÷ 5.000 = 6% (lavt estimat) eller 300 ÷ 10.000 = 3% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 500 MW turbine over 30 år (5.256 GWh produceret, 80% kapacitetsfaktor):
Transport: 300 tons ÷ 5.256.000 MWh = 0,057 g CO2/kWh.
Produktion: 1-2 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 3-6% af produktionsaftrykket pr. kWh.
2. Solpaneler - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 1 MW solpark kræver ca. 2.000-3.000 m² paneler. Et typisk 400 W panel vejer ca. 20 kg, så 2.500 paneler (1 MW) vejer ca. 50 tons. Med rammer, inverterm og kabler antager vi 100 tons totalt (ca. 4 containere).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 100 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 30.000.000 g = 30 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 20-50 tons CO2.
Transportaftryk: 30 tons CO2.
Transportens andel: 30 ÷ 20 = 150% (lavt estimat) eller 30 ÷ 50 = 60% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 1 MW solpark over 25 år (3.285 MWh produceret, 15% kapacitetsfaktor):
Transport: 30 tons ÷ 3.285 MWh = 9,13 g CO2/kWh.
Produktion: 6-15 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 60-150% af produktionsaftrykket pr. kWh.
Sammenligning og konklusion:
Gasturbine: Transportens CO2-aftryk (300 tons, 0,057 g CO2/kWh) er lille sammenlignet med produktionsaftrykket (5.000-10.000 tons, 1-2 g CO2/kWh), svarende til 3-6% af produktionsaftrykket. Driftsudledninger (360-410 g CO2/kWh) dominerer stadig det samlede aftryk.
Solpaneler: Transportens CO2-aftryk (30 tons, 9,13 g CO2/kWh) er betydeligt i forhold til produktionsaftrykket (20-50 tons, 6-15 g CO2/kWh), svarende til 60-150% af produktionsaftrykket. Dette gør transport til en væsentlig faktor for solpanelers livscyklusaftryk.
Samlet billede: Solpanelers samlede CO2-aftryk (produktion + transport: 15-24 g CO2/kWh) er stadig langt lavere end gasturbinens (361-412 g CO2/kWh), selv når transport tages i betragtning. Transportens relative betydning er dog meget større for solpaneler.
Bemærkninger:
Hvis transport foregår med mere effektive skibe (f.eks. 0,01 g CO2/ton-km) eller kortere ruter, kan transportaftrykket reduceres med 30-50%.
Hvis solpaneler produceres lokalt eller med renere energi, falder produktionsaftrykket, og transportens relative betydning stiger yderligere.
For gasturbiner er transport marginal, da driftsudledninger overskygger både produktion og transport.
Hvorfor fossile brændstoffer ikke er “king”
Din tro på naturgas som en “stepping stone” og skepsis over for VE afspejler en forståelig bekymring for praktiske og økonomiske udfordringer. Men at kalde fossile brændstoffer “king” overser de langsigtede konsekvenser:
Klima: Naturgas reducerer CO2 sammenlignet med kul, men stadig udleder 360-410 g CO2/kWh (mod solens 16-27 g CO2/kWh). IPCC’s 1,5°C-mål kræver, at fossile brændstoffer udfases næsten fuldstændigt inden 2050. At investere i ny gasinfrastruktur risikerer at låse lande fast i udledninger i årtier.
Økonomi: Sol og vind er nu billigere end nye gasanlæg i de fleste regioner, og deres priser falder fortsat. Naturgaspriserne er volatile og afhængige af globale markeder, som set under energikrisen i 2022.
Tysklands brunkul: Du nævner Tysklands øgede brug af brunkul efter atomkraftens nedlukning. Det er en fejl i deres energipolitik, men det understreger netop behovet for VE. Tyskland har øget sin VE-andel (ca. 50% af el i 2023) og planlægger at udfase kul inden 2038. Brunkul er en midlertidig bro, ikke en model for fremtiden.
Konklusion
At tro, at fossile brændstoffer, selv naturgas, er “king” er naivt, når vi ser på klima, økonomi og teknologiske fremskridt. Solenergi er ikke perfekt – mineralforbrug, lagring og netstabilitet er udfordringer – men dens lave omkostninger, lave CO2-aftryk og skalerbarhed gør den til en hjørnesten i energiomstillingen, især i solrige tredjeverdenslande. Naturgas kan spille en midlertidig rolle, men at satse på det som en primær løsning forsinker dekarboniseringen og øger risikoen for klimakatastrofer.
Jeg er enig i, at vi mangler en global diskussion om mineralforvaltning og robuste elsystemer. Men løsningen er ikke at vende tilbage til fossile brændstoffer, men at investere i VE, lagring, netudvidelse og diversificerede teknologier.
Tesla og Texas: Et bevis på VE’s potentiale
Elon Musk har gjort Texas til centrum for Teslas grønne ambitioner, hvilket viser, hvordan solenergi, batterier og elbiler kan transformere et energilandskab – selv i en stat, der traditionelt er domineret af olie og gas. Teslas Gigafactory i Austin producerer elbiler og batterier, og de udvikler solbaserede boligområder, der reducerer presset på elnettet. Deres lithiumraffinaderi i Texas vil levere materialer til 1 million elbiler årligt, hvilket styrker VE’s forsyningskæde. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Superchargers kører på 100% vedvarende energi.
Texas er allerede en leder i vind- og solenergi i USA, og Teslas investeringer kan gøre staten til en af de grønneste inden for det næste årti. Hvis dette kan ske i en fossilbrændstof-tung stat som Texas, hvorfor skulle solenergi så ikke kunne skaleres i solrige tredjeverdenslande? Solpaneler er billigere end nogensinde (30-60 USD/MWh ifølge IEA) og kan udrulles decentrale uden behov for dyre gasledninger, hvilket gør dem ideelle til lande med begrænset infrastruktur.
Forudsætninger:
Transport:
Skibstransport fra Shanghai, Kina, til Rotterdam, Nederlandene (en typisk rute): ca. 20.000 km (via Suezkanalen).
Containerskibe bruger HFO, som har en CO2-udledning på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg brændstof. Et moderne containerskib bruger ca. 0,01-0,015 g CO2 pr. ton-km for store skibe (f.eks. 20.000 TEU), men vi bruger et konservativt estimat på 0,015 g CO2/ton-km for at tage højde for mindre effektive skibe og tomretur.
Vi antager, at udstyret fylder fulde 40-fods containere (ca. 25 tons pr. container).
Produktionsaftryk (fra tidligere):
Gasturbine: 5.000-10.000 tons CO2 for en 500 MW turbine (ca. 1-2 g CO2/kWh over levetiden).
Solpaneler: 20-50 tons CO2 for en 1 MW solpark (ca. 6-15 g CO2/kWh over levetiden).
1. Gasturbine - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 500 MW gasturbine (inkl. tilhørende udstyr som generatorer) vejer typisk 500-1.000 tons, afhængigt af design. Antag 1.000 tons for enkelhed (ca. 40 containere à 25 tons).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 1.000 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 300.000.000 g = 300 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 5.000-10.000 tons CO2.
Transportaftryk: 300 tons CO2.
Transportens andel: 300 ÷ 5.000 = 6% (lavt estimat) eller 300 ÷ 10.000 = 3% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 500 MW turbine over 30 år (5.256 GWh produceret, 80% kapacitetsfaktor):
Transport: 300 tons ÷ 5.256.000 MWh = 0,057 g CO2/kWh.
Produktion: 1-2 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 3-6% af produktionsaftrykket pr. kWh.
2. Solpaneler - Transportens CO2-aftryk:
Vægt: En 1 MW solpark kræver ca. 2.000-3.000 m² paneler. Et typisk 400 W panel vejer ca. 20 kg, så 2.500 paneler (1 MW) vejer ca. 50 tons. Med rammer, inverterm og kabler antager vi 100 tons totalt (ca. 4 containere).
Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.
CO2-udledning: 100 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 30.000.000 g = 30 tons CO2.
Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 20-50 tons CO2.
Transportaftryk: 30 tons CO2.
Transportens andel: 30 ÷ 20 = 150% (lavt estimat) eller 30 ÷ 50 = 60% (højt estimat) af produktionsaftrykket.
Pr. kWh: For en 1 MW solpark over 25 år (3.285 MWh produceret, 15% kapacitetsfaktor):
Transport: 30 tons ÷ 3.285 MWh = 9,13 g CO2/kWh.
Produktion: 6-15 g CO2/kWh.
Transport bidrager med ca. 60-150% af produktionsaftrykket pr. kWh.
Sammenligning og konklusion:
Gasturbine: Transportens CO2-aftryk (300 tons, 0,057 g CO2/kWh) er lille sammenlignet med produktionsaftrykket (5.000-10.000 tons, 1-2 g CO2/kWh), svarende til 3-6% af produktionsaftrykket. Driftsudledninger (360-410 g CO2/kWh) dominerer stadig det samlede aftryk.
Solpaneler: Transportens CO2-aftryk (30 tons, 9,13 g CO2/kWh) er betydeligt i forhold til produktionsaftrykket (20-50 tons, 6-15 g CO2/kWh), svarende til 60-150% af produktionsaftrykket. Dette gør transport til en væsentlig faktor for solpanelers livscyklusaftryk.
Samlet billede: Solpanelers samlede CO2-aftryk (produktion + transport: 15-24 g CO2/kWh) er stadig langt lavere end gasturbinens (361-412 g CO2/kWh), selv når transport tages i betragtning. Transportens relative betydning er dog meget større for solpaneler.
Bemærkninger:
Hvis transport foregår med mere effektive skibe (f.eks. 0,01 g CO2/ton-km) eller kortere ruter, kan transportaftrykket reduceres med 30-50%.
Hvis solpaneler produceres lokalt eller med renere energi, falder produktionsaftrykket, og transportens relative betydning stiger yderligere.
For gasturbiner er transport marginal, da driftsudledninger overskygger både produktion og transport.
Hvorfor fossile brændstoffer ikke er “king”
Din tro på naturgas som en “stepping stone” og skepsis over for VE afspejler en forståelig bekymring for praktiske og økonomiske udfordringer. Men at kalde fossile brændstoffer “king” overser de langsigtede konsekvenser:
Klima: Naturgas reducerer CO2 sammenlignet med kul, men stadig udleder 360-410 g CO2/kWh (mod solens 16-27 g CO2/kWh). IPCC’s 1,5°C-mål kræver, at fossile brændstoffer udfases næsten fuldstændigt inden 2050. At investere i ny gasinfrastruktur risikerer at låse lande fast i udledninger i årtier.
Økonomi: Sol og vind er nu billigere end nye gasanlæg i de fleste regioner, og deres priser falder fortsat. Naturgaspriserne er volatile og afhængige af globale markeder, som set under energikrisen i 2022.
Tysklands brunkul: Du nævner Tysklands øgede brug af brunkul efter atomkraftens nedlukning. Det er en fejl i deres energipolitik, men det understreger netop behovet for VE. Tyskland har øget sin VE-andel (ca. 50% af el i 2023) og planlægger at udfase kul inden 2038. Brunkul er en midlertidig bro, ikke en model for fremtiden.
Konklusion
At tro, at fossile brændstoffer, selv naturgas, er “king” er naivt, når vi ser på klima, økonomi og teknologiske fremskridt. Solenergi er ikke perfekt – mineralforbrug, lagring og netstabilitet er udfordringer – men dens lave omkostninger, lave CO2-aftryk og skalerbarhed gør den til en hjørnesten i energiomstillingen, især i solrige tredjeverdenslande. Naturgas kan spille en midlertidig rolle, men at satse på det som en primær løsning forsinker dekarboniseringen og øger risikoen for klimakatastrofer.
Jeg er enig i, at vi mangler en global diskussion om mineralforvaltning og robuste elsystemer. Men løsningen er ikke at vende tilbage til fossile brændstoffer, men at investere i VE, lagring, netudvidelse og diversificerede teknologier.
Tesla og Texas: Et bevis på VE’s potentiale
Elon Musk har gjort Texas til centrum for Teslas grønne ambitioner, hvilket viser, hvordan solenergi, batterier og elbiler kan transformere et energilandskab – selv i en stat, der traditionelt er domineret af olie og gas. Teslas Gigafactory i Austin producerer elbiler og batterier, og de udvikler solbaserede boligområder, der reducerer presset på elnettet. Deres lithiumraffinaderi i Texas vil levere materialer til 1 million elbiler årligt, hvilket styrker VE’s forsyningskæde. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Superchargers kører på 100% vedvarende energi.
Texas er allerede en leder i vind- og solenergi i USA, og Teslas investeringer kan gøre staten til en af de grønneste inden for det næste årti. Hvis dette kan ske i en fossilbrændstof-tung stat som Texas, hvorfor skulle solenergi så ikke kunne skaleres i solrige tredjeverdenslande? Solpaneler er billigere end nogensinde (30-60 USD/MWh ifølge IEA) og kan udrulles decentrale uden behov for dyre gasledninger, hvilket gør dem ideelle til lande med begrænset infrastruktur.
Virkningsgrad for en gasturbine:
En moderne gasturbine har typisk en virkningsgrad på 30-40% i simpel cyklus, mens kombinerede cyklus-gasturbiner (CCGT) kan nå op til 60%. Virkningsgraden afhænger af teknologi, driftstilstand og vedligeholdelse. For denne sammenligning antager vi en CCGT med 60% virkningsgrad.
CO2-aftryk for gasturbine vs. solpaneler:
For at sammenligne CO2-aftrykket tager vi højde for både produktion og drift, med antagelsen, at begge er produceret i Kina med energi fra kulværker (høj CO2-intensitet: ca. 800 g CO2/kWh).
Gasturbine:
Produktion: Fremstilling af en gasturbine kræver stål, legeringer og komplekse komponenter. Estimater for produktionens CO2-aftryk ligger omkring 10-20 tons CO2 pr. MW kapacitet, afhængigt af størrelse og materialer. For en 500 MW turbine svarer det til 5.000-10.000 tons CO2. Fordelt over en levetid på 30 år og en kapacitetsfaktor på 80% (ca. 5.256 GWh produceret), bidrager produktionen med ca. 1-2 g CO2/kWh.
Drift: En CCGT udleder ca. 350-400 g CO2/kWh ved forbrænding af naturgas (inkl. lækager fra gasudvinding). Kulbaseret produktion af brændstof og infrastruktur tilføjer marginalt. Totalt driftsaftryk: ~360-410 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (1-2 g) + drift (360-410 g) = ca. 361-412 g CO2/kWh.
Solpaneler:
Produktion: Fremstilling af solpaneler (siliciumbaserede) i Kina med kulbaseret energi er CO2-intensiv. Estimater varierer, men livscyklusanalyser peger på 20-50 kg CO2/kWp for polykrystallinske paneler. For en 1 MW solpark (ca. 1.000 kWp) svarer det til 20-50 tons CO2. Med en levetid på 25 år og en kapacitetsfaktor på 15% (ca. 3.285 MWh produceret i Kina), bidrager produktionen med ca. 6-15 g CO2/kWh. Transport og installation tilføjer ~1-2 g CO2/kWh.
Drift: Solpaneler udleder ingen CO2 under drift, men vedligeholdelse (rengøring, inverterudskiftning) kan tilføje ~1-3 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (6-15 g) + drift (1-3 g) = ca. 7-18 g CO2/kWh.
Sammenligning:
Gasturbine: 361-412 g CO2/kWh, domineret af driftsudledninger.
Solpaneler: 7-18 g CO2/kWh, primært fra produktion.
Solpaneler har et markant lavere CO2-aftryk (ca. 20-50 gange lavere pr. kWh) sammenlignet med en gasturbine, selv når begge produceres med kulbaseret energi. Gasturbinens høje driftsudledninger gør den mindre klimavenlig, mens solpanelers aftryk næsten udelukkende stammer fra fremstilling.
Bemærkninger:
Hvis solpaneler produceres med renere energi (f.eks. ved vedvarende energikilder), kan deres CO2-aftryk falde til 5-10 g CO2/kWh.
Gasturbiner kan reducere CO2-udledninger ved brug af biogøas eller CO2-fangst, men dette er ikke standard i dag.
Kapacitetsfaktorer og lokale forhold (solindstråling, gaspriser) kan påvirke resultaterne.
Hvad består solpaneler af, og kan materialerne genbruges?
Solpaneler (primært siliciumbaserede, som udgør ca. 90% af markedet) består af flere komponenter, hvoraf de fleste kan genanvendes:
Glas (~70-80% af panelets vægt):
Glasset, der beskytter solcellerne, er typisk hærdet glas af høj kvalitet.
Genanvendelse: Glas kan smeltes ned og genbruges til nye solpaneler, vinduer eller andre glasprodukter. Genanvendelsesgraden er høj (op til 95%), da glasset er rent og relativt let at adskille.
Siliciumceller (~5-10% af vægten):
Silicium er det primære materiale i solceller og udgør kernen i panelets evne til at omdanne sollys til elektricitet.
Genanvendelse: Silicium kan genvindes ved at knuse cellerne og rense materialet kemisk. Genanvendt silicium kan bruges til nye solceller eller i elektronikindustrien, men processen er teknisk kompleks og energikrævende. Genanvendelsesgraden er i dag ca. 85-90%, men forbedres løbende.
Metaller (aluminium, kobber, sølv) (~10-15%):
Aluminium: Bruges i rammen og er let at genanvende (næsten 100% genanvendelsesgrad) til nye rammer eller andre produkter.
Kobber: Findes i kabler og forbindelser og kan genanvendes fuldt ud til elektriske komponenter.
Sølv: Bruges i små mængder i solcellernes ledende baner. Sølv kan udvindes via kemiske processer, men det er dyrt, og genanvendelsesgraden er typisk 80-90%.
Plast og laminater (~5-10%):
Plast (f.eks. EVA, et laminat, der beskytter cellerne) og bagsidefolier er sværere at genanvende pga. deres komplekse sammensætning.
Genanvendelse: Nogle plasttyper kan nedbrydes termisk eller kemisk, men i dag forbrændes eller deponeres en del af plasten. Nye teknologier sigter mod at genanvende disse materialer bedre.
Sjældne materialer (i tyndfilmspaneler, f.eks. cadmium, tellurium):
Tyndfilmspaneler (ca. 5-10% af markedet) bruger materialer som cadmium og tellurium, som er giftige og kræver særlig håndtering.
Genanvendelse: Specialiserede processer kan genvinde disse materialer med høj effektivitet (op til 95%), men det kræver avancerede faciliteter.
Samlet genanvendelsesgrad: I dag kan 90-95% af et solpanels materialer (efter vægt) genanvendes, primært glas, aluminium og kobber. Silicium og sølv genvindes i mindre grad pga. tekniske og økonomiske udfordringer, men teknologien forbedres hurtigt.
Genanvendelsesprocessen
Genanvendelse af solpaneler følger typisk disse trin:
Indsamling: Udtjente paneler opsamles fra solparker eller private installationer. I EU er dette reguleret gennem WEEE-direktivet, som kræver, at producenter finansierer genanvendelse.
Adskillelse: Panelerne skilles ad mekanisk (f.eks. fjernelse af ramme og glas) eller termisk (opvarmning for at adskille laminater).
Materialeudvinding: Glas knuses, metaller smeltes, og silicium renses kemisk. Sjældne materialer behandles i specialiserede anlæg.
Genbrug: Genanvendte materialer sælges til producenter af solpaneler, elektronik eller andre industrier.
Udfordringer:
Økonomi: Genanvendelse er ofte dyrere end at producere nye materialer, især for små mængder sølv og silicium. Skalaeffekter og teknologiske fremskridt reducerer dog omkostningerne.
Infrastruktur: Mange lande, især tredjeverdenslande, mangler genanvendelsesfaciliteter, hvilket kan føre til deponering eller eksport af affald.
Plast: Plastkomponenter er svære at genanvende effektivt, hvilket begrænser den samlede genanvendelsesgrad.
Levetid: Solpaneler har en levetid på 25-30 år, så mængden af udtjente paneler er stadig relativt lille, hvilket har forsinket udviklingen af globale genanvendelsessystemer.
En moderne gasturbine har typisk en virkningsgrad på 30-40% i simpel cyklus, mens kombinerede cyklus-gasturbiner (CCGT) kan nå op til 60%. Virkningsgraden afhænger af teknologi, driftstilstand og vedligeholdelse. For denne sammenligning antager vi en CCGT med 60% virkningsgrad.
CO2-aftryk for gasturbine vs. solpaneler:
For at sammenligne CO2-aftrykket tager vi højde for både produktion og drift, med antagelsen, at begge er produceret i Kina med energi fra kulværker (høj CO2-intensitet: ca. 800 g CO2/kWh).
Gasturbine:
Produktion: Fremstilling af en gasturbine kræver stål, legeringer og komplekse komponenter. Estimater for produktionens CO2-aftryk ligger omkring 10-20 tons CO2 pr. MW kapacitet, afhængigt af størrelse og materialer. For en 500 MW turbine svarer det til 5.000-10.000 tons CO2. Fordelt over en levetid på 30 år og en kapacitetsfaktor på 80% (ca. 5.256 GWh produceret), bidrager produktionen med ca. 1-2 g CO2/kWh.
Drift: En CCGT udleder ca. 350-400 g CO2/kWh ved forbrænding af naturgas (inkl. lækager fra gasudvinding). Kulbaseret produktion af brændstof og infrastruktur tilføjer marginalt. Totalt driftsaftryk: ~360-410 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (1-2 g) + drift (360-410 g) = ca. 361-412 g CO2/kWh.
Solpaneler:
Produktion: Fremstilling af solpaneler (siliciumbaserede) i Kina med kulbaseret energi er CO2-intensiv. Estimater varierer, men livscyklusanalyser peger på 20-50 kg CO2/kWp for polykrystallinske paneler. For en 1 MW solpark (ca. 1.000 kWp) svarer det til 20-50 tons CO2. Med en levetid på 25 år og en kapacitetsfaktor på 15% (ca. 3.285 MWh produceret i Kina), bidrager produktionen med ca. 6-15 g CO2/kWh. Transport og installation tilføjer ~1-2 g CO2/kWh.
Drift: Solpaneler udleder ingen CO2 under drift, men vedligeholdelse (rengøring, inverterudskiftning) kan tilføje ~1-3 g CO2/kWh.
Samlet: Produktion (6-15 g) + drift (1-3 g) = ca. 7-18 g CO2/kWh.
Sammenligning:
Gasturbine: 361-412 g CO2/kWh, domineret af driftsudledninger.
Solpaneler: 7-18 g CO2/kWh, primært fra produktion.
Solpaneler har et markant lavere CO2-aftryk (ca. 20-50 gange lavere pr. kWh) sammenlignet med en gasturbine, selv når begge produceres med kulbaseret energi. Gasturbinens høje driftsudledninger gør den mindre klimavenlig, mens solpanelers aftryk næsten udelukkende stammer fra fremstilling.
Bemærkninger:
Hvis solpaneler produceres med renere energi (f.eks. ved vedvarende energikilder), kan deres CO2-aftryk falde til 5-10 g CO2/kWh.
Gasturbiner kan reducere CO2-udledninger ved brug af biogøas eller CO2-fangst, men dette er ikke standard i dag.
Kapacitetsfaktorer og lokale forhold (solindstråling, gaspriser) kan påvirke resultaterne.
Hvad består solpaneler af, og kan materialerne genbruges?
Solpaneler (primært siliciumbaserede, som udgør ca. 90% af markedet) består af flere komponenter, hvoraf de fleste kan genanvendes:
Glas (~70-80% af panelets vægt):
Glasset, der beskytter solcellerne, er typisk hærdet glas af høj kvalitet.
Genanvendelse: Glas kan smeltes ned og genbruges til nye solpaneler, vinduer eller andre glasprodukter. Genanvendelsesgraden er høj (op til 95%), da glasset er rent og relativt let at adskille.
Siliciumceller (~5-10% af vægten):
Silicium er det primære materiale i solceller og udgør kernen i panelets evne til at omdanne sollys til elektricitet.
Genanvendelse: Silicium kan genvindes ved at knuse cellerne og rense materialet kemisk. Genanvendt silicium kan bruges til nye solceller eller i elektronikindustrien, men processen er teknisk kompleks og energikrævende. Genanvendelsesgraden er i dag ca. 85-90%, men forbedres løbende.
Metaller (aluminium, kobber, sølv) (~10-15%):
Aluminium: Bruges i rammen og er let at genanvende (næsten 100% genanvendelsesgrad) til nye rammer eller andre produkter.
Kobber: Findes i kabler og forbindelser og kan genanvendes fuldt ud til elektriske komponenter.
Sølv: Bruges i små mængder i solcellernes ledende baner. Sølv kan udvindes via kemiske processer, men det er dyrt, og genanvendelsesgraden er typisk 80-90%.
Plast og laminater (~5-10%):
Plast (f.eks. EVA, et laminat, der beskytter cellerne) og bagsidefolier er sværere at genanvende pga. deres komplekse sammensætning.
Genanvendelse: Nogle plasttyper kan nedbrydes termisk eller kemisk, men i dag forbrændes eller deponeres en del af plasten. Nye teknologier sigter mod at genanvende disse materialer bedre.
Sjældne materialer (i tyndfilmspaneler, f.eks. cadmium, tellurium):
Tyndfilmspaneler (ca. 5-10% af markedet) bruger materialer som cadmium og tellurium, som er giftige og kræver særlig håndtering.
Genanvendelse: Specialiserede processer kan genvinde disse materialer med høj effektivitet (op til 95%), men det kræver avancerede faciliteter.
Samlet genanvendelsesgrad: I dag kan 90-95% af et solpanels materialer (efter vægt) genanvendes, primært glas, aluminium og kobber. Silicium og sølv genvindes i mindre grad pga. tekniske og økonomiske udfordringer, men teknologien forbedres hurtigt.
Genanvendelsesprocessen
Genanvendelse af solpaneler følger typisk disse trin:
Indsamling: Udtjente paneler opsamles fra solparker eller private installationer. I EU er dette reguleret gennem WEEE-direktivet, som kræver, at producenter finansierer genanvendelse.
Adskillelse: Panelerne skilles ad mekanisk (f.eks. fjernelse af ramme og glas) eller termisk (opvarmning for at adskille laminater).
Materialeudvinding: Glas knuses, metaller smeltes, og silicium renses kemisk. Sjældne materialer behandles i specialiserede anlæg.
Genbrug: Genanvendte materialer sælges til producenter af solpaneler, elektronik eller andre industrier.
Udfordringer:
Økonomi: Genanvendelse er ofte dyrere end at producere nye materialer, især for små mængder sølv og silicium. Skalaeffekter og teknologiske fremskridt reducerer dog omkostningerne.
Infrastruktur: Mange lande, især tredjeverdenslande, mangler genanvendelsesfaciliteter, hvilket kan føre til deponering eller eksport af affald.
Plast: Plastkomponenter er svære at genanvende effektivt, hvilket begrænser den samlede genanvendelsesgrad.
Levetid: Solpaneler har en levetid på 25-30 år, så mængden af udtjente paneler er stadig relativt lille, hvilket har forsinket udviklingen af globale genanvendelsessystemer.
Du forholder dig jo slet ikke til to væsentlige ting, som jeg forsøgte at pointere.
1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.
2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?
1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.
2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?
Solenergi giver mening: Det er effektivt, og strømmen kan lagres i batterier til senere brug. Gasturbiner har en lav virkningsgrad - selv de bedste kombinerede cyklusanlæg når kun op på 60% - og de udleder betydelige mængder CO2 (361-412 g CO2/kWh). Fossile brændstoffer som olie og gas er i virkeligheden bare "gammel solenergi", lagret i jorden over millioner af år. Hvorfor tage den enorme omvej at grave dem op, når vi kan høste solens energi direkte? Tænk på den kolossale infrastruktur, der kræves til fossil energi: borerigge, produktionsplatforme, seismiske skibe, tankskibe, rørledninger, raffinaderier - listen er lang. Minedriften og arbejdet bag at udvinde olie og gas er enormt ressourcekrævende og miljøskadeligt.
Tesla har beregnet, at solenergi kræver under 2% af den minedrift, der skal til for at producere 1 gigawatt energi med fossile brændstoffer. Det siger noget om, hvor ineffektiv og skadelig den fossile industri er sammenlignet med at høste solenergi direkte. Solpaneler producerer strøm med et CO2-aftryk på kun 16-27 g CO2/kWh, og 90-95% af deres materialer kan genanvendes. I stedet for at satse på naturgas, som kræver kompleks infrastruktur og stadig forurener, bør vi udrulle solenergi - især i solrige tredjeverdenslande, hvor det kan levere pålidelig, bæredygtig strøm uden de fossile omveje.
Elon Musk og Teslas vision for solenergi
Elon Musk har længe argumenteret for, at solenergi kan blive den dominerende energikilde globalt, potentielt tæt på 100%. Her er nogle af hans nøgleudsagn og visioner, baseret på tilgængelige kilder:
Kardashev-skalaen og solenergi: Musk har sagt, at når man forstår Kardashev-skalaen - en målestok for en civilisations teknologiske udvikling baseret på energiforbrug - bliver det "åbenlyst", at næsten al energiproduktion vil være solbaseret. Han hævder, at en lille del af Jorden (f.eks. et hjørne af Texas eller New Mexico) kunne levere al elektricitet til USA med solpaneler, baseret på simple beregninger: 1 kvadratmile modtager ~2,5 GW solenergi, og med 25% paneleffektivitet og 6 brugbare soltimer dagligt kan man generere ~3 GWh pr. kvadratmile pr. dag.
Teslas Master Plan Part 3: I 2023 præsenterede Musk Teslas tredje masterplan, som skitserer en vej til en bæredygtig global energiforsyning med en investering på 10 billioner USD. Planen inkluderer massiv udrulning af sol- og vindenergi, 240 TWh batterilagring og elektrificering af transport og industri. Musk hævder, at dette kun kræver 0,2% af Jordens overflade til sol- og vindinfrastruktur.
Langsigtet forudsigelse: Musk har forudsagt, at "90% eller mere af al energi på Jorden" vil komme fra solpaneler med batterier på lang sigt. Han har tidligere sagt, at en solpark på størrelse med Spanien kunne drive hele verden i 2030, og at traditionelle tage uden solpaneler vil være forældede i 2032.
Teslas energifokus: Tesla Energy, som inkluderer solpaneler, Solar Roof og batterilagring (Powerwall, Megapack), er en central del af Musks vision. Han forventer, at Tesla Energy vil vokse til at matche eller overgå Teslas bilforretning i betydning. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Supercharger-netværk kører på 100% vedvarende energi.
Musk baserer sin optimisme på solenergiens enorme potentiale: Solen leverer ca. 173.000 terawatt energi til Jorden årligt, hvilket er over 10.000 gange verdens nuværende energiforbrug. Han ser solenergi som en "gratis fusionsreaktor i himlen", der kræver minimalt landareal og vedligeholdelse sammenlignet med fossile brændstoffer.
Er det realistisk at nå tæt på 100% solenergi?
At nå tæt på 100% solenergi globalt er teoretisk muligt, men det afhænger af teknologiske, økonomiske, infrastrukturelle og politiske faktorer. Her er en analyse af realismen:
1. Teoretisk potentiale
Energitilgængelighed: Solen leverer langt mere energi, end menneskeheden nogensinde vil bruge. Ifølge Musk kan 150-200 km² solpaneler teoretisk dække USAs elforbrug, og en solpark på størrelse med Spanien (500.000 km²) kunne dække verdens energibehov i 2030. Disse beregninger er baseret på nuværende solpaneleffektivitet (20-25%) og antager optimal placering i solrige områder.
Landareal: Solenergi kræver relativt lidt plads. Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at sol- og vindinfrastruktur kun vil optage 0,2% af Jordens overflade, hvilket er minimalt sammenlignet med minedrift og infrastruktur til fossile brændstoffer (f.eks. borerigge, rørledninger), som jeg nævnte kræver enormt "mine arbejde".
Minedrift: Min henvisning til Teslas beregning, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. gigawatt, stemmer overens med analyser, der viser, at solenergi er langt mindre ressourceintensiv. For eksempel kræver solpaneler primært silicium, glas og metaller som aluminium og kobber, hvoraf 90-95% kan genanvendes, som vi tidligere diskuterede. Fossile brændstoffer kræver løbende udvinding og transport, hvilket er langt mere miljøskadeligt.
2. Teknologiske fremskridt
Solpaneleffektivitet: Nuværende solpaneler har en effektivitet på 20-25%, men forskning i perovskite- og tandemceller kan øge dette til 30-40% inden for et årti. Højere effektivitet reducerer behovet for landareal og materialer.
Batterilagring: Solenergi er intermitterende, så batterilagring er afgørende. Teslas Powerwall og Megapack løser dette på husholdnings- og netniveau. Musk har sagt, at 240 TWh batterilagring globalt kan håndtere solenergis svingninger, og Tesla producerer allerede over 700.000 Powerwall-enheder årligt.
Netstabilitet: Dine nævnte udfordringer med frekvensstabilitet (f.eks. Spaniens blackout). Moderne teknologier som grid-forming inverters og batterier med virtuel inerti kan stabilisere nettet, som set i Australien med Teslas Hornsdale Power Reserve.
Genanvendelse: Som vi tidligere diskuterede, kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, og Tesla arbejder på at lukke genanvendelsesløkken for både paneler og batterier, hvilket reducerer mineralbehovet.
3. Økonomiske faktorer
Omkostninger: Solenergi er nu blandt de billigste energikilder globalt, med et LCOE (levelized cost of energy) på 30-60 USD/MWh i solrige områder, sammenlignet med naturgas' 40-80 USD/MWh. Priserne på solpaneler er faldet 80% siden 2010, og batteri-priser forventes at falde til 100 USD/kWh inden 2030.
Investeringer: Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at en overgang til vedvarende energi kræver 10 billioner USD globalt frem mod 2050. Selvom dette er en enorm sum, svarer det til mindre end 1% af verdens årlige BNP over 25 år, og investeringer i fossile brændstoffer er allerede i samme størrelsesorden.
Skalaeffekter: Som jeg nævnte med Danida-projekterne i Afrika, kræver fossile kraftværker konstant vedligeholdelse og reservedele, mens solparker har lave driftsomkostninger (1-2% af investeringen årligt). Dette gør solenergi økonomisk attraktivt, især i tredjeverdenslande.
4. Udfordringer
At nå tæt på 100% solenergi står over for betydelige barrierer, som gør det usandsynligt, at sol alene vil dominere:
Intermittens og lagring: Selvom batterier løser meget, kræver global opskalering af lagring enorme mængder lithium, nikkel og kobolt. IEA estimerer, at batteriproduktion skal stige 29 gange for at nå Teslas mål, hvilket kan støde på mineralmangel, medmindre genanvendelse og alternative teknologier (f.eks. natrium-ion-batterier) tager over.
Netinfrastruktur: Solenergi kræver massive opgraderinger af elnettet, herunder HVDC-linjer til at transportere strøm fra solrige områder til forbrugscentre. Dette er teknisk muligt, men politisk og økonomisk udfordrende.
Diversitet i energimix: Solenergi vil sandsynligvis suppleres af vind, vandkraft, geotermi og potentielt atomkraft (f.eks. fusionsenergi, som skeptikeren nævnte på Reddit). At nå 100% solenergi ignorerer fordelene ved en diversificeret energimix, da vind og vandkraft er mere effektive i visse regioner.
Politik og modstand: Fossile brændstofindustrier og geopolitiske interesser (f.eks. olie- og gasnationer) kan bremse overgangen. Musk har selv støttet politikere, der favoriserer fossile brændstoffer, hvilket skaber modstrid i hans klimaretorik.
Mineralforbrug: Selvom solenergi kræver mindre minedrift end fossile brændstoffer, som jeg og Tesla påpeger (<2% pr. GW), er opskalering til global dækning stadig mineralintensiv. Genanvendelse og nye materialer kan afhjælpe dette, men det tager tid.
5. Hvorfor ikke 100% sol, men tæt på?
Selvom Musk taler om "næsten al energi" fra sol, er det mere realistisk, at solenergi bliver en dominerende del af en vedvarende energimix. IEA's "Net Zero by 2050" roadmap forudser, at sol og vind sammen kan levere ~70% af global elektricitet i 2050, med sol alene på 30-40%. Resten vil komme fra vandkraft, atomkraft, biomasse og geotermi. Grunde til, at 100% sol er usandsynligt:
Geografiske begrænsninger: Ikke alle regioner (f.eks. nordlige lande som Danmark) har tilstrækkelig solindstråling året rundt.
Baseload-behov: Nogle industrier kræver konstant strøm, hvor atomkraft eller geotermi kan være mere pålidelige.
Økonomisk optimering: En blanding af energikilder reducerer omkostninger og risiko for flaskehalse i én teknologi.
Tidslinje: Hvornår er det realistisk?
Musk har givet ambitiøse tidslinjer, men de er ofte optimistiske. Her er en vurdering baseret på hans udtalelser og realistiske fremskridt:
Kort sigt (2030-2035):
Musk har sagt, at en solpark på Spaniens størrelse kunne drive verden i 2030, og at solpaneler på tage vil være standard i 2032. Dette er urealistisk pga. behovet for massiv infrastruktur og lagring. IEA forudser, at solenergi vil udgøre ~15-20% af global elektricitet i 2030, drevet af faldende omkostninger og politikker som EU's Green Deal.
Tesla Energy vokser hurtigt, og deres Megapack-projekter kan stabilisere nettet i solrige regioner som Texas, hvilket understøtter min pointe om Texas som en grøn stat.
Tredjeverdenslande, som jeg nævnte i Afrika og Asien, kan se betydelig vækst i solenergi pga. decentrale mikrogrid, som allerede leverer strøm til skoler og hospitaler.
Mellemlang sigt (2040-2050):
Teslas Master Plan Part 3 sigter mod en bæredygtig energiforsyning i 2050 med sol som en hovedkomponent. IEA's Net Zero-scenarie understøtter dette, med sol og vind på ~70% af elproduktionen.
Fremskridt i batterilagring (f.eks. Teslas Powerwall 3 og Megapack) og genanvendelse af materialer vil gøre solenergi mere skalerbar. Hvis genanvendelse dækker 20-40% af mineralbehovet, som IEA forudser, vil solenergiens bæredygtighed stige.
Solenergi kan nå 50-60% af global elproduktion i solrige lande, men vil stadig suppleres af andre kilder globalt.
Lang sigt (2070-2100):
At nå tæt på 100% solenergi kræver gennembrud i lagring (f.eks. flydende metal-batterier eller superkondensatorer), solpaneleffektivitet (>40%) og globale netforbindelser (f.eks. HVDC-grid, der forbinder kontinenter). Dette er muligt, men kun hvis politisk vilje og investeringer følger med.
Musk forestiller sig solenergi i rummet (f.eks. solarrays i lav jordbane), som kunne levere 30% mere energi uden atmosfærisk tab. Dette er spekulativt, men SpaceX's arbejde med sol-drevne Starlink-satellitter viser potentialet.
En "Type I-civilisation" på Kardashev-skalaen, som Musk refererer til, ville udnytte al energi på Jorden, primært solenergi. Dette er et mål for det 22. århundrede, ikke det 21.
Konklusion
Er det realistisk? Ja, det er teoretisk muligt for solenergi at levere tæt på 100% af verdens energi, som Musk hævder, pga. solens enorme potentiale og teknologiske fremskridt. Men i praksis vil solenergi sandsynligvis udgøre 30-40% af global elektricitet i 2050, suppleret af vind, vandkraft og andre kilder, pga. intermittens, netudfordringer og behovet for diversitet. På længere sigt (2070-2100) kunne sol nærme sig 90%+, hvis batterilagring, genanvendelse og globale net bliver skaleret massivt.
Tidslinje:
2030-2035: Solenergi når 15-20% globalt, drevet af lave omkostninger og mikrogrid i tredjeverdenslande.
2040-2050: Sol og vind leverer 60-70% af el, med sol på 30-40%, ifølge IEA og Teslas Master Plan.
2070-2100: Sol kan nå 90%+ med gennembrud i lagring og rum-baseret solenergi, men dette afhænger af politisk vilje.
Tesla har beregnet, at solenergi kræver under 2% af den minedrift, der skal til for at producere 1 gigawatt energi med fossile brændstoffer. Det siger noget om, hvor ineffektiv og skadelig den fossile industri er sammenlignet med at høste solenergi direkte. Solpaneler producerer strøm med et CO2-aftryk på kun 16-27 g CO2/kWh, og 90-95% af deres materialer kan genanvendes. I stedet for at satse på naturgas, som kræver kompleks infrastruktur og stadig forurener, bør vi udrulle solenergi - især i solrige tredjeverdenslande, hvor det kan levere pålidelig, bæredygtig strøm uden de fossile omveje.
Elon Musk og Teslas vision for solenergi
Elon Musk har længe argumenteret for, at solenergi kan blive den dominerende energikilde globalt, potentielt tæt på 100%. Her er nogle af hans nøgleudsagn og visioner, baseret på tilgængelige kilder:
Kardashev-skalaen og solenergi: Musk har sagt, at når man forstår Kardashev-skalaen - en målestok for en civilisations teknologiske udvikling baseret på energiforbrug - bliver det "åbenlyst", at næsten al energiproduktion vil være solbaseret. Han hævder, at en lille del af Jorden (f.eks. et hjørne af Texas eller New Mexico) kunne levere al elektricitet til USA med solpaneler, baseret på simple beregninger: 1 kvadratmile modtager ~2,5 GW solenergi, og med 25% paneleffektivitet og 6 brugbare soltimer dagligt kan man generere ~3 GWh pr. kvadratmile pr. dag.
Teslas Master Plan Part 3: I 2023 præsenterede Musk Teslas tredje masterplan, som skitserer en vej til en bæredygtig global energiforsyning med en investering på 10 billioner USD. Planen inkluderer massiv udrulning af sol- og vindenergi, 240 TWh batterilagring og elektrificering af transport og industri. Musk hævder, at dette kun kræver 0,2% af Jordens overflade til sol- og vindinfrastruktur.
Langsigtet forudsigelse: Musk har forudsagt, at "90% eller mere af al energi på Jorden" vil komme fra solpaneler med batterier på lang sigt. Han har tidligere sagt, at en solpark på størrelse med Spanien kunne drive hele verden i 2030, og at traditionelle tage uden solpaneler vil være forældede i 2032.
Teslas energifokus: Tesla Energy, som inkluderer solpaneler, Solar Roof og batterilagring (Powerwall, Megapack), er en central del af Musks vision. Han forventer, at Tesla Energy vil vokse til at matche eller overgå Teslas bilforretning i betydning. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Supercharger-netværk kører på 100% vedvarende energi.
Musk baserer sin optimisme på solenergiens enorme potentiale: Solen leverer ca. 173.000 terawatt energi til Jorden årligt, hvilket er over 10.000 gange verdens nuværende energiforbrug. Han ser solenergi som en "gratis fusionsreaktor i himlen", der kræver minimalt landareal og vedligeholdelse sammenlignet med fossile brændstoffer.
Er det realistisk at nå tæt på 100% solenergi?
At nå tæt på 100% solenergi globalt er teoretisk muligt, men det afhænger af teknologiske, økonomiske, infrastrukturelle og politiske faktorer. Her er en analyse af realismen:
1. Teoretisk potentiale
Energitilgængelighed: Solen leverer langt mere energi, end menneskeheden nogensinde vil bruge. Ifølge Musk kan 150-200 km² solpaneler teoretisk dække USAs elforbrug, og en solpark på størrelse med Spanien (500.000 km²) kunne dække verdens energibehov i 2030. Disse beregninger er baseret på nuværende solpaneleffektivitet (20-25%) og antager optimal placering i solrige områder.
Landareal: Solenergi kræver relativt lidt plads. Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at sol- og vindinfrastruktur kun vil optage 0,2% af Jordens overflade, hvilket er minimalt sammenlignet med minedrift og infrastruktur til fossile brændstoffer (f.eks. borerigge, rørledninger), som jeg nævnte kræver enormt "mine arbejde".
Minedrift: Min henvisning til Teslas beregning, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. gigawatt, stemmer overens med analyser, der viser, at solenergi er langt mindre ressourceintensiv. For eksempel kræver solpaneler primært silicium, glas og metaller som aluminium og kobber, hvoraf 90-95% kan genanvendes, som vi tidligere diskuterede. Fossile brændstoffer kræver løbende udvinding og transport, hvilket er langt mere miljøskadeligt.
2. Teknologiske fremskridt
Solpaneleffektivitet: Nuværende solpaneler har en effektivitet på 20-25%, men forskning i perovskite- og tandemceller kan øge dette til 30-40% inden for et årti. Højere effektivitet reducerer behovet for landareal og materialer.
Batterilagring: Solenergi er intermitterende, så batterilagring er afgørende. Teslas Powerwall og Megapack løser dette på husholdnings- og netniveau. Musk har sagt, at 240 TWh batterilagring globalt kan håndtere solenergis svingninger, og Tesla producerer allerede over 700.000 Powerwall-enheder årligt.
Netstabilitet: Dine nævnte udfordringer med frekvensstabilitet (f.eks. Spaniens blackout). Moderne teknologier som grid-forming inverters og batterier med virtuel inerti kan stabilisere nettet, som set i Australien med Teslas Hornsdale Power Reserve.
Genanvendelse: Som vi tidligere diskuterede, kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, og Tesla arbejder på at lukke genanvendelsesløkken for både paneler og batterier, hvilket reducerer mineralbehovet.
3. Økonomiske faktorer
Omkostninger: Solenergi er nu blandt de billigste energikilder globalt, med et LCOE (levelized cost of energy) på 30-60 USD/MWh i solrige områder, sammenlignet med naturgas' 40-80 USD/MWh. Priserne på solpaneler er faldet 80% siden 2010, og batteri-priser forventes at falde til 100 USD/kWh inden 2030.
Investeringer: Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at en overgang til vedvarende energi kræver 10 billioner USD globalt frem mod 2050. Selvom dette er en enorm sum, svarer det til mindre end 1% af verdens årlige BNP over 25 år, og investeringer i fossile brændstoffer er allerede i samme størrelsesorden.
Skalaeffekter: Som jeg nævnte med Danida-projekterne i Afrika, kræver fossile kraftværker konstant vedligeholdelse og reservedele, mens solparker har lave driftsomkostninger (1-2% af investeringen årligt). Dette gør solenergi økonomisk attraktivt, især i tredjeverdenslande.
4. Udfordringer
At nå tæt på 100% solenergi står over for betydelige barrierer, som gør det usandsynligt, at sol alene vil dominere:
Intermittens og lagring: Selvom batterier løser meget, kræver global opskalering af lagring enorme mængder lithium, nikkel og kobolt. IEA estimerer, at batteriproduktion skal stige 29 gange for at nå Teslas mål, hvilket kan støde på mineralmangel, medmindre genanvendelse og alternative teknologier (f.eks. natrium-ion-batterier) tager over.
Netinfrastruktur: Solenergi kræver massive opgraderinger af elnettet, herunder HVDC-linjer til at transportere strøm fra solrige områder til forbrugscentre. Dette er teknisk muligt, men politisk og økonomisk udfordrende.
Diversitet i energimix: Solenergi vil sandsynligvis suppleres af vind, vandkraft, geotermi og potentielt atomkraft (f.eks. fusionsenergi, som skeptikeren nævnte på Reddit). At nå 100% solenergi ignorerer fordelene ved en diversificeret energimix, da vind og vandkraft er mere effektive i visse regioner.
Politik og modstand: Fossile brændstofindustrier og geopolitiske interesser (f.eks. olie- og gasnationer) kan bremse overgangen. Musk har selv støttet politikere, der favoriserer fossile brændstoffer, hvilket skaber modstrid i hans klimaretorik.
Mineralforbrug: Selvom solenergi kræver mindre minedrift end fossile brændstoffer, som jeg og Tesla påpeger (<2% pr. GW), er opskalering til global dækning stadig mineralintensiv. Genanvendelse og nye materialer kan afhjælpe dette, men det tager tid.
5. Hvorfor ikke 100% sol, men tæt på?
Selvom Musk taler om "næsten al energi" fra sol, er det mere realistisk, at solenergi bliver en dominerende del af en vedvarende energimix. IEA's "Net Zero by 2050" roadmap forudser, at sol og vind sammen kan levere ~70% af global elektricitet i 2050, med sol alene på 30-40%. Resten vil komme fra vandkraft, atomkraft, biomasse og geotermi. Grunde til, at 100% sol er usandsynligt:
Geografiske begrænsninger: Ikke alle regioner (f.eks. nordlige lande som Danmark) har tilstrækkelig solindstråling året rundt.
Baseload-behov: Nogle industrier kræver konstant strøm, hvor atomkraft eller geotermi kan være mere pålidelige.
Økonomisk optimering: En blanding af energikilder reducerer omkostninger og risiko for flaskehalse i én teknologi.
Tidslinje: Hvornår er det realistisk?
Musk har givet ambitiøse tidslinjer, men de er ofte optimistiske. Her er en vurdering baseret på hans udtalelser og realistiske fremskridt:
Kort sigt (2030-2035):
Musk har sagt, at en solpark på Spaniens størrelse kunne drive verden i 2030, og at solpaneler på tage vil være standard i 2032. Dette er urealistisk pga. behovet for massiv infrastruktur og lagring. IEA forudser, at solenergi vil udgøre ~15-20% af global elektricitet i 2030, drevet af faldende omkostninger og politikker som EU's Green Deal.
Tesla Energy vokser hurtigt, og deres Megapack-projekter kan stabilisere nettet i solrige regioner som Texas, hvilket understøtter min pointe om Texas som en grøn stat.
Tredjeverdenslande, som jeg nævnte i Afrika og Asien, kan se betydelig vækst i solenergi pga. decentrale mikrogrid, som allerede leverer strøm til skoler og hospitaler.
Mellemlang sigt (2040-2050):
Teslas Master Plan Part 3 sigter mod en bæredygtig energiforsyning i 2050 med sol som en hovedkomponent. IEA's Net Zero-scenarie understøtter dette, med sol og vind på ~70% af elproduktionen.
Fremskridt i batterilagring (f.eks. Teslas Powerwall 3 og Megapack) og genanvendelse af materialer vil gøre solenergi mere skalerbar. Hvis genanvendelse dækker 20-40% af mineralbehovet, som IEA forudser, vil solenergiens bæredygtighed stige.
Solenergi kan nå 50-60% af global elproduktion i solrige lande, men vil stadig suppleres af andre kilder globalt.
Lang sigt (2070-2100):
At nå tæt på 100% solenergi kræver gennembrud i lagring (f.eks. flydende metal-batterier eller superkondensatorer), solpaneleffektivitet (>40%) og globale netforbindelser (f.eks. HVDC-grid, der forbinder kontinenter). Dette er muligt, men kun hvis politisk vilje og investeringer følger med.
Musk forestiller sig solenergi i rummet (f.eks. solarrays i lav jordbane), som kunne levere 30% mere energi uden atmosfærisk tab. Dette er spekulativt, men SpaceX's arbejde med sol-drevne Starlink-satellitter viser potentialet.
En "Type I-civilisation" på Kardashev-skalaen, som Musk refererer til, ville udnytte al energi på Jorden, primært solenergi. Dette er et mål for det 22. århundrede, ikke det 21.
Konklusion
Er det realistisk? Ja, det er teoretisk muligt for solenergi at levere tæt på 100% af verdens energi, som Musk hævder, pga. solens enorme potentiale og teknologiske fremskridt. Men i praksis vil solenergi sandsynligvis udgøre 30-40% af global elektricitet i 2050, suppleret af vind, vandkraft og andre kilder, pga. intermittens, netudfordringer og behovet for diversitet. På længere sigt (2070-2100) kunne sol nærme sig 90%+, hvis batterilagring, genanvendelse og globale net bliver skaleret massivt.
Tidslinje:
2030-2035: Solenergi når 15-20% globalt, drevet af lave omkostninger og mikrogrid i tredjeverdenslande.
2040-2050: Sol og vind leverer 60-70% af el, med sol på 30-40%, ifølge IEA og Teslas Master Plan.
2070-2100: Sol kan nå 90%+ med gennembrud i lagring og rum-baseret solenergi, men dette afhænger af politisk vilje.
4/5 2025 07:54 Milito 0126212 Du forholder dig fortsat minimalt til mine to spørgsmål og til essensen af dem.
Til gengæld leverer du igen og igen en smøre som minder om noget halvt ChatGPT genereret. Det er trættende.
Til gengæld leverer du igen og igen en smøre som minder om noget halvt ChatGPT genereret. Det er trættende.
Jeg bruger ikke ChatGPT men baserer mine synspunkter på omfattende information og erfaringer, blandt andet fra mine år i Afrika og Asien. Mener jeg kommer bredt omkring og går godt i dybden fra troværdige kilder. Jeg er stærkt uenig i, at gasturbiner bidrager positivt til energiforsyningen. De er ineffektive, med en virkningsgrad på kun 30-60%, og udleder betydelige mængder CO2 (361-412 g CO2/kWh), hvilket gør dem miljøskadelige, især når vi har bedre alternativer. I stedet bør naturgas, såsom LNG eller LPG, primært bruges til direkte varmeproduktion i højeffektive gaskedler, som opnår 90-98% effektivitet og udleder kun 200-220 g CO2/kWh varme. Dette er særligt relevant i tredjeverdenslande, hvor decentrale varmesystemer kan levere pålidelig energi uden behov for kompleks infrastruktur som gasturbiner.
Min holdning understøttes af data fra troværdige kilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste energikilder (30-60 USD/MWh), og dens CO2-aftryk er minimalt (16-27 g CO2/kWh), hvilket gør den langt mere bæredygtig end naturgas.
Tesla og Elon Musk fremhæver, at solenergi kun kræver under 2% af den minedrift, fossile brændstoffer gør, pr. gigawatt, og deres vision om en sol-drevet fremtid inspirerer. BloombergNEF bekræfter, at solpanelpriserne er faldet 80% siden 2010, hvilket gør teknologien ideel til solrige regioner.
Derudover kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, som noteret af IEA og First Solar, hvilket imødegår bekymringer om mineralforbrug. Selvom LNG/LPG til varme er en bedre midlertidig løsning end gasturbiner, er solenergi - både til el og varme - fremtiden, som mine erfaringer med mikrogrid i Afrika understreger.
IEA (www.iea.org): CO2-udledninger, solenergiomkostninger, genanvendelse.
BloombergNEF (about.bnef.com): Solpanelprisfald.
Tesla (www.tesla.com): Minedriftstal, solenergi-vision.
X (@elonmusk
): Musk's udtalelser om solenergi.
Teslarati (www.teslarati.com): Tesla-projekter.
First Solar (www.firstsolar.com): Genanvendelse af solpaneler.
EU (ec.europa.eu): WEEE-direktivet.
NREL (www.nrel.gov): Solenergiens teknologiske potentiale.
IMO (www.imo.org): Transportemissioner.
Transportenvironment (www.transportenvironment.org): Skibsfartsdata.
ScienceDirect (www.sciencedirect.com), Energy.gov (www.energy.gov): Generelle energidata.
Så hvis man virklig vil gå i dybden er der meget mere info i ovennævnte links men det vil nok være en for stor mundfuld for de fleste og derfor jeg ikke henviste til links i det første skriv.
Her er en top 10 over de mest skadelige energikilder, baseret på CO2, forurening og miljøskade:
Kul (800-1.000 g CO2/kWh): Højeste CO2, giftig luftforurening, minedriftsskader.
Olie (650-800 g CO2/kWh): Høje udledninger, olieudslip.
Tørv (600-700 g CO2/kWh): Ødelægger kulstofsænke.
Biomasse, ukontrolleret (200-600 g CO2/kWh): Skovrydning, forurening.
Naturgas, simple cyklus (361-412 g CO2/kWh): Metanlækager, fossil.
Naturgas, CCGT (300-350 g CO2/kWh): Bedre, men stadig fossil.
Affaldsforbrænding (100-300 g CO2/kWh): Giftige emissioner.
Atomkraft (10-20 g CO2/kWh): Radioaktivt affald.
Vandkraft (5-50 g CO2/kWh): Økosystempåvirkning.
Vind (10-20 g CO2/kWh): Minimal skade.
Solenergi (16-27 g CO2/kWh) ligger lige efter vind, blandt de mindst skadelige, med næsten ingen forurening og 90-95% genanvendelige materialer (IEA, www.firstsolar.com).
Som jeg nævnte: "Fossile brændstoffer er gammel solenergi - hvorfor grave dem op, når vi kan høste solen direkte?
Tesla viser, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. GW."
Selv LNG/LPG til varme (200-220 g CO2/kWh), som er bedre end gasturbiner, kan ikke matche solenergiens bæredygtighed.
I Afrika så jeg mikrogrid levere pålidelig strøm, hvor fossile anlæg fejlede.
Naturgas er en midlertidig løsning, men solenergi er fremtiden, især i solrige tredjeverdenslande.
https://www.microgridknowledge.com/
https://solarquarter.com/2025/01/08/sany-powers-africas-mining-future-with-largest-solar-storage-diesel-microgrid/
Microgrids and DERs Front and Center at Oregon Solar & Storage Industries Association Conference in May
May 1, 2025
The Oregon Solar & Storage Industries Association’s annual conference, May 13-15 in Portland, will include panels about microgrids, legislation, dynamic rates and virtual power plants.
https://www.microgridknowledge.com/policy/news/55287089/microgrids-and-ders-front-and-center-at-oregon-solar-storage-industries-association-conference-in-may
https://www.solarpowereurope.org/news/war-in-ukraine-three-years-on-solar-supports-ukraine
https://www.solarpowereurope.org/ https://www.solarpowereurope.org/insights/outlooks/european-market-outlook-for-battery-storage-2024-2028 lang rapport 60 sider - men spændende læsning - her lille forsmag:
Battery storage markets in Europe have developed
significantly, especially over the past three years, driven
by the need for renewable energy integration,
technological advancements, supportive policies, and
substantial investments. Most importantly, the rollout
of Battery Energy Storage Systems (BESS) has seen
rapid growth as an effective and cost-efficient
response to the threat posed by the war in Ukraine to
the security of energy supply in Europe. Battery storage,
coupled with renewable generation, stepped up to
provide a solution to the energy trilemma of security,
affordability, and sustainability.
In 2023, Europe installed 17.2 GWh of new BESS capacity,
with a 94% year-on-year market surge and marking the
third year in a row of doubling the annual market (see Fig.
1). In tandem with solar PV, the growth was primarily
driven by the residential segment, as a response to high
electricity prices and the desire to become self
sufficient, with 12 GWh being installed in 2023 and 70%
of the total added capacity. The promising and largely
untapped commercial and industrial (C&I) battery
segment contributed with 1.6 GWh (9%) and grid-scale
batteries connected 3.6 GWh (21%).
At the end of 2023, Europe’s total operating BESS fleet
stood at 35.8 GWh, with the residential segment
constituting the bulk of the accumulated capacity
(63%), followed by large-scale battery systems (27%)
and C&I (10%).
EU Market Outlook
for Solar Power
2024-2028 https://api.solarpowereurope.org/uploads/Solar_Power_Europe_EMO_2024_v1_aea4b6803a.pdf
Min holdning understøttes af data fra troværdige kilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste energikilder (30-60 USD/MWh), og dens CO2-aftryk er minimalt (16-27 g CO2/kWh), hvilket gør den langt mere bæredygtig end naturgas.
Tesla og Elon Musk fremhæver, at solenergi kun kræver under 2% af den minedrift, fossile brændstoffer gør, pr. gigawatt, og deres vision om en sol-drevet fremtid inspirerer. BloombergNEF bekræfter, at solpanelpriserne er faldet 80% siden 2010, hvilket gør teknologien ideel til solrige regioner.
Derudover kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, som noteret af IEA og First Solar, hvilket imødegår bekymringer om mineralforbrug. Selvom LNG/LPG til varme er en bedre midlertidig løsning end gasturbiner, er solenergi - både til el og varme - fremtiden, som mine erfaringer med mikrogrid i Afrika understreger.
IEA (www.iea.org): CO2-udledninger, solenergiomkostninger, genanvendelse.
BloombergNEF (about.bnef.com): Solpanelprisfald.
Tesla (www.tesla.com): Minedriftstal, solenergi-vision.
X (@elonmusk
): Musk's udtalelser om solenergi.
Teslarati (www.teslarati.com): Tesla-projekter.
First Solar (www.firstsolar.com): Genanvendelse af solpaneler.
EU (ec.europa.eu): WEEE-direktivet.
NREL (www.nrel.gov): Solenergiens teknologiske potentiale.
IMO (www.imo.org): Transportemissioner.
Transportenvironment (www.transportenvironment.org): Skibsfartsdata.
ScienceDirect (www.sciencedirect.com), Energy.gov (www.energy.gov): Generelle energidata.
Så hvis man virklig vil gå i dybden er der meget mere info i ovennævnte links men det vil nok være en for stor mundfuld for de fleste og derfor jeg ikke henviste til links i det første skriv.
Her er en top 10 over de mest skadelige energikilder, baseret på CO2, forurening og miljøskade:
Kul (800-1.000 g CO2/kWh): Højeste CO2, giftig luftforurening, minedriftsskader.
Olie (650-800 g CO2/kWh): Høje udledninger, olieudslip.
Tørv (600-700 g CO2/kWh): Ødelægger kulstofsænke.
Biomasse, ukontrolleret (200-600 g CO2/kWh): Skovrydning, forurening.
Naturgas, simple cyklus (361-412 g CO2/kWh): Metanlækager, fossil.
Naturgas, CCGT (300-350 g CO2/kWh): Bedre, men stadig fossil.
Affaldsforbrænding (100-300 g CO2/kWh): Giftige emissioner.
Atomkraft (10-20 g CO2/kWh): Radioaktivt affald.
Vandkraft (5-50 g CO2/kWh): Økosystempåvirkning.
Vind (10-20 g CO2/kWh): Minimal skade.
Solenergi (16-27 g CO2/kWh) ligger lige efter vind, blandt de mindst skadelige, med næsten ingen forurening og 90-95% genanvendelige materialer (IEA, www.firstsolar.com).
Som jeg nævnte: "Fossile brændstoffer er gammel solenergi - hvorfor grave dem op, når vi kan høste solen direkte?
Tesla viser, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. GW."
Selv LNG/LPG til varme (200-220 g CO2/kWh), som er bedre end gasturbiner, kan ikke matche solenergiens bæredygtighed.
I Afrika så jeg mikrogrid levere pålidelig strøm, hvor fossile anlæg fejlede.
Naturgas er en midlertidig løsning, men solenergi er fremtiden, især i solrige tredjeverdenslande.
https://www.microgridknowledge.com/
https://solarquarter.com/2025/01/08/sany-powers-africas-mining-future-with-largest-solar-storage-diesel-microgrid/
Microgrids and DERs Front and Center at Oregon Solar & Storage Industries Association Conference in May
May 1, 2025
The Oregon Solar & Storage Industries Association’s annual conference, May 13-15 in Portland, will include panels about microgrids, legislation, dynamic rates and virtual power plants.
https://www.microgridknowledge.com/policy/news/55287089/microgrids-and-ders-front-and-center-at-oregon-solar-storage-industries-association-conference-in-may
https://www.solarpowereurope.org/news/war-in-ukraine-three-years-on-solar-supports-ukraine
https://www.solarpowereurope.org/ https://www.solarpowereurope.org/insights/outlooks/european-market-outlook-for-battery-storage-2024-2028 lang rapport 60 sider - men spændende læsning - her lille forsmag:
Battery storage markets in Europe have developed
significantly, especially over the past three years, driven
by the need for renewable energy integration,
technological advancements, supportive policies, and
substantial investments. Most importantly, the rollout
of Battery Energy Storage Systems (BESS) has seen
rapid growth as an effective and cost-efficient
response to the threat posed by the war in Ukraine to
the security of energy supply in Europe. Battery storage,
coupled with renewable generation, stepped up to
provide a solution to the energy trilemma of security,
affordability, and sustainability.
In 2023, Europe installed 17.2 GWh of new BESS capacity,
with a 94% year-on-year market surge and marking the
third year in a row of doubling the annual market (see Fig.
1). In tandem with solar PV, the growth was primarily
driven by the residential segment, as a response to high
electricity prices and the desire to become self
sufficient, with 12 GWh being installed in 2023 and 70%
of the total added capacity. The promising and largely
untapped commercial and industrial (C&I) battery
segment contributed with 1.6 GWh (9%) and grid-scale
batteries connected 3.6 GWh (21%).
At the end of 2023, Europe’s total operating BESS fleet
stood at 35.8 GWh, with the residential segment
constituting the bulk of the accumulated capacity
(63%), followed by large-scale battery systems (27%)
and C&I (10%).
EU Market Outlook
for Solar Power
2024-2028 https://api.solarpowereurope.org/uploads/Solar_Power_Europe_EMO_2024_v1_aea4b6803a.pdf
Jeg har ikke fået læst op på Spaniens strømafbrydelse, men strømafbrydelser var hverdagskost i de 6-7 år, jeg arbejdede i Afrika, og her i Asien sker de stadig jævnligt. Elnettet i disse regioner er ofte ustabilt, og fossile kraftværker, som dem der kører på heavy fuel oil eller gas, kæmper med at levere pålidelig strøm, især i afsides områder. Jeg er overbevist om, at mere solenergi kombineret med batterilagring ville reducere strømafbrydelser betydeligt. Solpaneler er billige, kan installeres decentrale, og i solrige områder som Afrika og Asien leverer de stabil strøm til lokalsamfund uden afhængighed af ustabile gasforsyninger eller dyre rørledninger. For eksempel har solbaserede mikrogrid i Afrika sikret strøm til skoler og hospitaler, hvor strømafbrydelser ellers skaber store problemer.
Min erfaring fra Danida-projekter i 1980'erne understreger pointen: Vi byggede fossile kraftværker, som lokale ofte kørte i stykker på under fem år pga. manglende vedligeholdelse og reservedele. En solpark kræver minimal vedligeholdelse - typisk kun rengøring og mindre reparationer - og kan producere strøm i 25-30 år med lave driftsomkostninger. Ifølge IEA er vedligeholdelsesomkostningerne for solenergi kun 1-2% af de oprindelige investeringer årligt, mod 5-10% for gasturbiner. I stedet for naturgas, som udleder 361-412 g CO2/kWh og kræver kompleks infrastruktur, bør vi satse på solenergi for at skabe pålidelige og bæredygtige energisystemer i udviklingslande.
Min erfaring fra Danida-projekter i 1980'erne understreger pointen: Vi byggede fossile kraftværker, som lokale ofte kørte i stykker på under fem år pga. manglende vedligeholdelse og reservedele. En solpark kræver minimal vedligeholdelse - typisk kun rengøring og mindre reparationer - og kan producere strøm i 25-30 år med lave driftsomkostninger. Ifølge IEA er vedligeholdelsesomkostningerne for solenergi kun 1-2% af de oprindelige investeringer årligt, mod 5-10% for gasturbiner. I stedet for naturgas, som udleder 361-412 g CO2/kWh og kræver kompleks infrastruktur, bør vi satse på solenergi for at skabe pålidelige og bæredygtige energisystemer i udviklingslande.
BIPV (Building-Integrated Photovoltaics) tage, hvor solceller er integreret direkte i tagmaterialet på private huse, kan spille en rolle i at reducere risikoen for strømafbrydelser i et energisystem med meget sol- og vindenergi.
Her er en vurdering af, hvordan BIPV-tage kan bidrage, samt deres fordele og begrænsninger i forhold til at undgå power cuts:
Hvordan BIPV-tage kan hjælpe:
Decentraliseret energiproduktion:
BIPV-tage producerer strøm lokalt, hvilket reducerer belastningen på det centrale elnet, især på solrige dage med høj efterspørgsel (f.eks. om sommeren).
Ved at forsyne individuelle hjem reduceres risikoen for overbelastning af nettet, som kan føre til nedbrud.
Kombination med hjemmebatterier:
BIPV-tage kan parres med batterisystemer (f.eks. Tesla Powerwall eller Ennogies batterier), så overskudsenergi lagres til brug om natten eller under strømafbrydelser. Dette gør hjem mere selvforsynende og mindre afhængige af et ustabilt net.
Eksempel: Et BIPV-tag, der producerer 5-10 kWh dagligt, kan oplade et batteri, der dækker aften- og nattetimer.
Reduktion af spidsbelastning:
Når mange hjem har BIPV-tage, kan den samlede efterspørgsel fra nettet falde i dagtimerne, hvilket mindsker risikoen for nedbrud under høj belastning (f.eks. varmebølger med aircondition).
Øget robusthed:
I tilfælde af et net-nedbrud kan hjem med BIPV-tage og batterier opretholde strømforsyning til kritiske apparater (lys, køleskab, varme), hvilket fungerer som en form for "prepping" på husholdningsniveau.
Fordele ved BIPV-tage:
Æstetik: Solcellerne er integreret i taget, hvilket gør dem mere visuelt tiltalende end traditionelle solpaneler.
Pladsbesparelse: Erstatter almindelige tagmaterialer, så der ikke kræves ekstra plads.
Langsigtet besparelse: Reducerer elregningen og kan øge husets værdi.
Miljøvenligt: Bidrager til CO2-reduktion og understøtter den grønne omstilling.
Begrænsninger i forhold til power cuts:
Afhængighed af sollys:
BIPV-tage producerer kun strøm i dagtimerne og er ineffektive om natten eller på overskyede dage, hvilket begrænser deres evne til at forhindre nedbrud uden batterilagring.
I Danmark, hvor soltimer er begrænsede om vinteren, er BIPV mindre effektiv uden backup-systemer.
Høje startomkostninger:
Installation af BIPV-tage er dyrere end traditionelle tag eller solpaneler, hvilket kan afskrække private husejere. Omkostningerne kan dog falde med teknologiske fremskridt og stordriftsfordele.
Batterisystemer, der er nødvendige for at gøre BIPV robust mod strømafbrydelser, øger investeringen yderligere.
Begrænset kapacitet:
Et typisk BIPV-tag på et dansk parcelhus (f.eks. 100-150 m²) producerer 5-15 kWp, hvilket dækker en del af husholdningens forbrug, men sjældent hele behovet, især i højforbrugsperioder.
Det kræver stadig et velfungerende elnet for at håndtere overskudsproduktion og manglende produktion.
Netafhængighed uden batterier:
Uden et batteri eller en hybrid-inverter stopper de fleste BIPV-systemer med at levere strøm under et net-nedbrud, da de er synkroniseret med elnettet for sikkerhed (anti-islanding).
Praktiske tiltag for private husejere i Danmark:
Invester i BIPV med batteri: Vælg et BIPV-system med et hjemmebatteri (10-20 kWh kapacitet) for at sikre strøm under nedbrud. Sørg for, at systemet har en "off-grid"-funktion.
Smart energistyring: Brug intelligente systemer, der prioriterer forbrug af egen solenergi og styrer opladning/udladning af batteriet.
Søg tilskud: Tjek for danske eller EU-støtteordninger til solenergi og energilagring, som kan reducere omkostningerne.
Kombiner med energieffektivitet: Installer varmepumper, LED-belysning og isolering for at sænke det samlede energiforbrug, så BIPV-tagets produktion rækker længere.
Konklusion:
BIPV-tage på private huse kan bidrage til at reducere risikoen for strømafbrydelser ved at gøre husholdninger mere selvforsynende og mindske presset på elnettet. Dog kræver de batterilagring og smart styring for at være effektive mod power cuts, især i Danmark med begrænset sollys om vinteren. De er en del af løsningen, men ikke en selvstændig kur mod netustabilitet - det kræver også bredere tiltag som nævnt tidligere (smart grids, energilagring, backup-kraft). Hvis du overvejer BIPV, er det værd at få en teknisk og økonomisk vurdering af dit hus' potentiale fra f.eks Ennogie.
Her er en vurdering af, hvordan BIPV-tage kan bidrage, samt deres fordele og begrænsninger i forhold til at undgå power cuts:
Hvordan BIPV-tage kan hjælpe:
Decentraliseret energiproduktion:
BIPV-tage producerer strøm lokalt, hvilket reducerer belastningen på det centrale elnet, især på solrige dage med høj efterspørgsel (f.eks. om sommeren).
Ved at forsyne individuelle hjem reduceres risikoen for overbelastning af nettet, som kan føre til nedbrud.
Kombination med hjemmebatterier:
BIPV-tage kan parres med batterisystemer (f.eks. Tesla Powerwall eller Ennogies batterier), så overskudsenergi lagres til brug om natten eller under strømafbrydelser. Dette gør hjem mere selvforsynende og mindre afhængige af et ustabilt net.
Eksempel: Et BIPV-tag, der producerer 5-10 kWh dagligt, kan oplade et batteri, der dækker aften- og nattetimer.
Reduktion af spidsbelastning:
Når mange hjem har BIPV-tage, kan den samlede efterspørgsel fra nettet falde i dagtimerne, hvilket mindsker risikoen for nedbrud under høj belastning (f.eks. varmebølger med aircondition).
Øget robusthed:
I tilfælde af et net-nedbrud kan hjem med BIPV-tage og batterier opretholde strømforsyning til kritiske apparater (lys, køleskab, varme), hvilket fungerer som en form for "prepping" på husholdningsniveau.
Fordele ved BIPV-tage:
Æstetik: Solcellerne er integreret i taget, hvilket gør dem mere visuelt tiltalende end traditionelle solpaneler.
Pladsbesparelse: Erstatter almindelige tagmaterialer, så der ikke kræves ekstra plads.
Langsigtet besparelse: Reducerer elregningen og kan øge husets værdi.
Miljøvenligt: Bidrager til CO2-reduktion og understøtter den grønne omstilling.
Begrænsninger i forhold til power cuts:
Afhængighed af sollys:
BIPV-tage producerer kun strøm i dagtimerne og er ineffektive om natten eller på overskyede dage, hvilket begrænser deres evne til at forhindre nedbrud uden batterilagring.
I Danmark, hvor soltimer er begrænsede om vinteren, er BIPV mindre effektiv uden backup-systemer.
Høje startomkostninger:
Installation af BIPV-tage er dyrere end traditionelle tag eller solpaneler, hvilket kan afskrække private husejere. Omkostningerne kan dog falde med teknologiske fremskridt og stordriftsfordele.
Batterisystemer, der er nødvendige for at gøre BIPV robust mod strømafbrydelser, øger investeringen yderligere.
Begrænset kapacitet:
Et typisk BIPV-tag på et dansk parcelhus (f.eks. 100-150 m²) producerer 5-15 kWp, hvilket dækker en del af husholdningens forbrug, men sjældent hele behovet, især i højforbrugsperioder.
Det kræver stadig et velfungerende elnet for at håndtere overskudsproduktion og manglende produktion.
Netafhængighed uden batterier:
Uden et batteri eller en hybrid-inverter stopper de fleste BIPV-systemer med at levere strøm under et net-nedbrud, da de er synkroniseret med elnettet for sikkerhed (anti-islanding).
Praktiske tiltag for private husejere i Danmark:
Invester i BIPV med batteri: Vælg et BIPV-system med et hjemmebatteri (10-20 kWh kapacitet) for at sikre strøm under nedbrud. Sørg for, at systemet har en "off-grid"-funktion.
Smart energistyring: Brug intelligente systemer, der prioriterer forbrug af egen solenergi og styrer opladning/udladning af batteriet.
Søg tilskud: Tjek for danske eller EU-støtteordninger til solenergi og energilagring, som kan reducere omkostningerne.
Kombiner med energieffektivitet: Installer varmepumper, LED-belysning og isolering for at sænke det samlede energiforbrug, så BIPV-tagets produktion rækker længere.
Konklusion:
BIPV-tage på private huse kan bidrage til at reducere risikoen for strømafbrydelser ved at gøre husholdninger mere selvforsynende og mindske presset på elnettet. Dog kræver de batterilagring og smart styring for at være effektive mod power cuts, især i Danmark med begrænset sollys om vinteren. De er en del af løsningen, men ikke en selvstændig kur mod netustabilitet - det kræver også bredere tiltag som nævnt tidligere (smart grids, energilagring, backup-kraft). Hvis du overvejer BIPV, er det værd at få en teknisk og økonomisk vurdering af dit hus' potentiale fra f.eks Ennogie.
For at undgå strømafbrydelser (power cuts) i et elnet med en høj andel af sol- og vindenergi, som er variable og vejrafhængige, kræves en kombination af teknologiske, infrastrukturelle og politiske tiltag. Her er de vigtigste løsninger, forklaret kort og præcist:
Energilagring:
Batterier: Udrul store batterisystemer (f.eks. lithium-ion) til at lagre overskudsenergi fra sol og vind til brug, når produktionen er lav.
Pumped hydro: Brug overskydende energi til at pumpe vand op i reservoirer, som kan generere strøm ved behov.
Power-to-X: Omvandl overskudsenergi til brint eller syntetiske brændstoffer, der kan lagres og bruges senere. P.t virker det som en dyr løsning.
Forbedret netinfrastruktur:
Syntetisk inerti: Udstyr elnettet med teknologi, der simulerer den stabilitet, traditionelle kraftværker leverer (f.eks. via avancerede invertere).
Smart grids: Implementer intelligente elnet, der dynamisk balancerer udbud og efterspørgsel i realtid.
Udvidede netforbindelser: Byg flere højspændingskabler mellem lande for at udjævne variationer i produktion (f.eks. mellem Danmark og Norge, hvor Norges vandkraft kan fungere som backup).
Fleksibel efterspørgsel (Demand Response):
Udrul systemer, der tilpasser forbruget til produktionen, f.eks. ved at opfordre virksomheder og husholdninger til at bruge strøm, når sol og vind producerer mest, via dynamiske priser eller automatiserede apparater.
Backup-kraft:
Gaskraftværker: Brug biogasanlæg eller naturgas som midlertidig backup, indtil bedre lagringsløsninger er på plads. Disse kan starte hurtigt ved behov. Se yderligere info og Gas vs. lagring nederst:::::
Kernenergi: Overvej små modulære reaktorer (SMR) som en stabil, CO2-neutral grundlast.
Diversificering af energikilder:
Kombiner sol og vind med andre vedvarende kilder som biomasse eller geotermisk energi, der er mere forudsigelige.
Udrul havvind i større skala, da det ofte er mere stabilt end landbaseret vind.
Investeringer og planlægning:
Langsigtet strategi: Prioriter investeringer i forskning og infrastruktur frem for kortsigtede politiske mål.
Kapacitetsmarkeder: Skab økonomiske incitamenter for at opretholde backup-kapacitet, så kraftværker ikke lukkes for tidligt.
Husholdningsniveau (prepping):
Installer hjemmebatterier (f.eks. Tesla Powerwall) for at lagre solenergi.
Overvej små nødgeneratorer eller solpaneler med batteribackup til kritiske apparater.
Sørg for basale forsyninger (mad, vand, varme) til kortvarige strømafbrydelser.
Dansk kontekst:
Danmark har allerede succes med at integrere meget vindenergi, men udfordringer som negative elpriser og netstabilitet kræver handling. Fokus på Power-to-X, udvidelse af nordiske netforbindelser og fleksible forbrugssystemer er i gang, men skal skaleres op. For eksempel kan brintproduktion fra overskudsenergi blive en gamechanger.
Disse tiltag kræver samarbejde mellem politikere, energiselskaber og teknologer for at sikre en stabil overgang til et grønt energisystem uden risiko for nedbrud. Lagring som Teslas megapacka er sandsynligvis den billigste løsning på sigt efter min mening.
Sammenligning: TESLA MegPacks vs. nye gaskraftværker:::
1. Økonomiske omkostninger
Tesla Megapacks:
Kapitalomkostninger: En Tesla Megapack (3,9 MWh, ~1,5 MW) koster omkring $1,2-2,4 mio. (ca. 8-16 mio. DKK) afhængigt af konfiguration (2- eller 4-timers udladning) og installationsomkostninger.
Skalering: For at erstatte et typisk gaskraftværk (f.eks. 100 MW), kræves mange Megapacks. Eksempel: 100 MW/4 timer kræver ca. 103 Megapacks (400 MWh), hvilket koster ca. 1,3-2 mia. DKK.
Driftsomkostninger: Minimal vedligeholdelse, ingen brændstofomkostninger, og levetid på 15-20 år. Energien til opladning kommer ofte fra billig vedvarende energi (sol/vind), især når priserne er lave eller negative.
Subsidier: I USA giver Inflation Reduction Act skattefradrag, og lignende incitamenter findes i EU/Danmark, hvilket sænker omkostningerne.
Prisfald: Megapack-priserne er faldet (f.eks. 44% for nogle varianter siden 2024), og batteriteknologi bliver billigere over tid.
Nye gaskraftværker:
Kapitalomkostninger: Et moderne kombineret cyklus gaskraftværk (CCGT) på 100 MW koster typisk 0,5-1 mia. DKK at bygge, mens et mindre "peaker"-anlæg (hurtigstart) kan være billigere (0,3-0,5 mia. DKK). Disse er ofte billigere i anskaffelse end en stor batteripark.
Driftsomkostninger: Høje, da de kræver naturgas eller biogas. Naturgaspriser i Europa (TTF) ligger omkring €30-40/MWh (~0,22-0,30 DKK/kWh), men kan svinge kraftigt. Biogas er ofte dyrere.
Brændstofafhængighed: Afhængighed af norsk gas (ca. 30% af EU's forsyning), russisk gas (nu minimal pga. sanktioner) eller LNG fra USA, som er 30-40% dyrere end russisk rørgas. LNG-priser inkluderer transport og fortjenstmargener, hvilket gør dem mindre konkurrencedygtige.
Levetid: Gaskraftværker holder 20-30 år, men deres økonomiske levetid kan forkortes af strengere CO2-reguleringer.
Vinder på økonomi?:
Kortsigtet: Gaskraftværker har lavere startomkostninger, især for mindre peaker-anlæg, men deres driftsomkostninger er højere pga. brændstof.
Langsigtet: Megapacks er ofte billigere over tid, især hvis de oplades med billig vedvarende energi (f.eks. ved negative elpriser) og udnyttes til energiarbitrage (køb billigt, sælg dyrt). En analyse viser, at sol + 4 timers batterilagring nu er billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.
Bemærk: Batterier som Megapacks kræver højere initial investering, men deres prisfald og lave driftsomkostninger gør dem mere attraktive, især hvis gaspriserne forbliver volatile eller stiger.
2. Afhængighed af fossile brændstoffer
Gaskraftværker:
Geopolitisk risiko: Norsk gas er stabil, men udgør en afhængighed af én leverandør. Russisk gas er næsten elimineret i EU, men LNG fra USA introducerer nye risici, da priserne er højere, og forsyninger kan omdirigeres til Asien ved højere bud.
Miljø: Gaskraftværker udleder CO2 (ca. 400-500 g/kWh for CCGT), hvilket står i modsætning til Danmarks klimamål om 70% reduktion i 2030. Biogas er CO2-neutralt, men begrænset i mængde og ofte dyrere.
Markedsrisiko: Strengere EU-reguleringer (f.eks. højere CO2-afgifter) kan gøre gas mindre økonomisk attraktivt over tid.
Tesla Megapacks:
Uafhængighed: Batterier eliminerer behovet for fossile brændstoffer, da de oplades med vedvarende energi (vind/sol). Dette reducerer geopolitiske risici og prisvolatilitet.
Miljø: Ingen direkte udledninger, og hvis opladet med grøn energi, bidrager de til klimamål.
Udfordring: Produktion af batterier kræver minedrift (lithium, kobolt, nikkel), hvilket har miljømæssige og etiske udfordringer, selvom genanvendelse reducerer behovet over tid.
Vinder på uafhængighed?: Megapacks vinder klart, da de fjerner afhængighed af ustabile gasmarkeder og understøtter en fuldt vedvarende energiforsyning.
3. Praktiske aspekter i Danmark
Nuværende infrastruktur:
Danmark har allerede et avanceret elnet og høj andel af vindenergi (ca. 50% af elforbruget). Megapacks kan integreres hurtigt for at udjævne svingninger og udnytte overskudsproduktion, hvilket er særligt relevant ved negative elpriser.
Gaskraftværker (ofte biogas eller naturgas) bruges som backup, men deres rolle kan reduceres med mere lagring. Eksisterende anlæg kan dog genbruges, hvilket sænker behovet for nye investeringer.
Skalering og hastighed:
Megapacks: Hurtig installation (uger til måneder) og modulær skalering. Tesla har vist evne til at levere store projekter hurtigt (f.eks. 15,3 GWh til Intersect Power).
Gaskraftværker: Byggetid på 1-3 år, hvilket gør dem mindre fleksible i en hurtig omstilling.
Kapacitetsbehov:
Batterier som Megapacks er ideelle til kortvarig lagring (2-8 timer), men mindre egnede til længere perioder (uger), som f.eks. vindstille vinteruger. Her kan biogas eller brint (Power-to-X) spille en rolle som supplement.
Gaskraftværker kan levere stabil baseload eller backup over længere tid, men dette behov mindskes, hvis batterier kombineres med andre lagringsformer (brint, pumped hydro).
Danske mål: Danmarks fokus på Power-to-X og brintproduktion fra overskudsenergi gør batterier som Megapacks attraktive, da de kan lagre energi til brintproduktion eller direkte forbrug, hvilket reducerer behovet for gas.
4. Specifikt om biogas vs. naturgas:
Biogas: Danmark har en stærk biogasproduktion, som kan bruges i eksisterende eller nye gaskraftværker. Det er CO2-neutralt og lokalt produceret, hvilket mindsker afhængighed af import. Dog er mængden begrænset, og prisen er højere end naturgas.
Naturgas/LNG: Billigere end biogas, men afhængig af import (Norge, USA). LNG fra USA er dyrere pga. transport og markedsdynamik, hvilket gør det mindre attraktivt.
Konklusion:
Er Megapacks billigere end nye gaskraftværker? I mange tilfælde, ja, især på længere sigt. Selvom gaskraftværker har lavere startomkostninger, gør Megapacks' lave driftsomkostninger, faldende priser og evne til at udnytte billig vedvarende energi dem mere økonomiske over 10-20 år. For eksempel er sol + 4 timers batterilagring allerede billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.
Afhængighed: Megapacks eliminerer risikoen ved at stole på norsk gas, russisk gas (minimal relevans nu) eller dyr LNG fra USA, hvilket gør dem strategisk overlegne i en verden med volatile gaspriser og geopolitiske spændinger.
Dansk kontekst: Megapacks passer perfekt til Danmarks høje andel af vindenergi og mål om grøn omstilling. De kan hurtigt udrulles for at håndtere kortsigtede svingninger og understøtte Power-to-X. Biogaskraftværker kan dog stadig spille en rolle som backup til længere perioder, indtil brintlagring eller andre teknologier modnes.
Anbefaling: For nye projekter i Danmark bør Megapacks prioriteres som primær lagringsløsning, suppleret med eksisterende biogaskraftværker som backup. Nye naturgaskraftværker bør undgås pga. deres afhængighed af importeret gas og høje driftsomkostninger.
Energilagring:
Batterier: Udrul store batterisystemer (f.eks. lithium-ion) til at lagre overskudsenergi fra sol og vind til brug, når produktionen er lav.
Pumped hydro: Brug overskydende energi til at pumpe vand op i reservoirer, som kan generere strøm ved behov.
Power-to-X: Omvandl overskudsenergi til brint eller syntetiske brændstoffer, der kan lagres og bruges senere. P.t virker det som en dyr løsning.
Forbedret netinfrastruktur:
Syntetisk inerti: Udstyr elnettet med teknologi, der simulerer den stabilitet, traditionelle kraftværker leverer (f.eks. via avancerede invertere).
Smart grids: Implementer intelligente elnet, der dynamisk balancerer udbud og efterspørgsel i realtid.
Udvidede netforbindelser: Byg flere højspændingskabler mellem lande for at udjævne variationer i produktion (f.eks. mellem Danmark og Norge, hvor Norges vandkraft kan fungere som backup).
Fleksibel efterspørgsel (Demand Response):
Udrul systemer, der tilpasser forbruget til produktionen, f.eks. ved at opfordre virksomheder og husholdninger til at bruge strøm, når sol og vind producerer mest, via dynamiske priser eller automatiserede apparater.
Backup-kraft:
Gaskraftværker: Brug biogasanlæg eller naturgas som midlertidig backup, indtil bedre lagringsløsninger er på plads. Disse kan starte hurtigt ved behov. Se yderligere info og Gas vs. lagring nederst:::::
Kernenergi: Overvej små modulære reaktorer (SMR) som en stabil, CO2-neutral grundlast.
Diversificering af energikilder:
Kombiner sol og vind med andre vedvarende kilder som biomasse eller geotermisk energi, der er mere forudsigelige.
Udrul havvind i større skala, da det ofte er mere stabilt end landbaseret vind.
Investeringer og planlægning:
Langsigtet strategi: Prioriter investeringer i forskning og infrastruktur frem for kortsigtede politiske mål.
Kapacitetsmarkeder: Skab økonomiske incitamenter for at opretholde backup-kapacitet, så kraftværker ikke lukkes for tidligt.
Husholdningsniveau (prepping):
Installer hjemmebatterier (f.eks. Tesla Powerwall) for at lagre solenergi.
Overvej små nødgeneratorer eller solpaneler med batteribackup til kritiske apparater.
Sørg for basale forsyninger (mad, vand, varme) til kortvarige strømafbrydelser.
Dansk kontekst:
Danmark har allerede succes med at integrere meget vindenergi, men udfordringer som negative elpriser og netstabilitet kræver handling. Fokus på Power-to-X, udvidelse af nordiske netforbindelser og fleksible forbrugssystemer er i gang, men skal skaleres op. For eksempel kan brintproduktion fra overskudsenergi blive en gamechanger.
Disse tiltag kræver samarbejde mellem politikere, energiselskaber og teknologer for at sikre en stabil overgang til et grønt energisystem uden risiko for nedbrud. Lagring som Teslas megapacka er sandsynligvis den billigste løsning på sigt efter min mening.
Sammenligning: TESLA MegPacks vs. nye gaskraftværker:::
1. Økonomiske omkostninger
Tesla Megapacks:
Kapitalomkostninger: En Tesla Megapack (3,9 MWh, ~1,5 MW) koster omkring $1,2-2,4 mio. (ca. 8-16 mio. DKK) afhængigt af konfiguration (2- eller 4-timers udladning) og installationsomkostninger.
Skalering: For at erstatte et typisk gaskraftværk (f.eks. 100 MW), kræves mange Megapacks. Eksempel: 100 MW/4 timer kræver ca. 103 Megapacks (400 MWh), hvilket koster ca. 1,3-2 mia. DKK.
Driftsomkostninger: Minimal vedligeholdelse, ingen brændstofomkostninger, og levetid på 15-20 år. Energien til opladning kommer ofte fra billig vedvarende energi (sol/vind), især når priserne er lave eller negative.
Subsidier: I USA giver Inflation Reduction Act skattefradrag, og lignende incitamenter findes i EU/Danmark, hvilket sænker omkostningerne.
Prisfald: Megapack-priserne er faldet (f.eks. 44% for nogle varianter siden 2024), og batteriteknologi bliver billigere over tid.
Nye gaskraftværker:
Kapitalomkostninger: Et moderne kombineret cyklus gaskraftværk (CCGT) på 100 MW koster typisk 0,5-1 mia. DKK at bygge, mens et mindre "peaker"-anlæg (hurtigstart) kan være billigere (0,3-0,5 mia. DKK). Disse er ofte billigere i anskaffelse end en stor batteripark.
Driftsomkostninger: Høje, da de kræver naturgas eller biogas. Naturgaspriser i Europa (TTF) ligger omkring €30-40/MWh (~0,22-0,30 DKK/kWh), men kan svinge kraftigt. Biogas er ofte dyrere.
Brændstofafhængighed: Afhængighed af norsk gas (ca. 30% af EU's forsyning), russisk gas (nu minimal pga. sanktioner) eller LNG fra USA, som er 30-40% dyrere end russisk rørgas. LNG-priser inkluderer transport og fortjenstmargener, hvilket gør dem mindre konkurrencedygtige.
Levetid: Gaskraftværker holder 20-30 år, men deres økonomiske levetid kan forkortes af strengere CO2-reguleringer.
Vinder på økonomi?:
Kortsigtet: Gaskraftværker har lavere startomkostninger, især for mindre peaker-anlæg, men deres driftsomkostninger er højere pga. brændstof.
Langsigtet: Megapacks er ofte billigere over tid, især hvis de oplades med billig vedvarende energi (f.eks. ved negative elpriser) og udnyttes til energiarbitrage (køb billigt, sælg dyrt). En analyse viser, at sol + 4 timers batterilagring nu er billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.
Bemærk: Batterier som Megapacks kræver højere initial investering, men deres prisfald og lave driftsomkostninger gør dem mere attraktive, især hvis gaspriserne forbliver volatile eller stiger.
2. Afhængighed af fossile brændstoffer
Gaskraftværker:
Geopolitisk risiko: Norsk gas er stabil, men udgør en afhængighed af én leverandør. Russisk gas er næsten elimineret i EU, men LNG fra USA introducerer nye risici, da priserne er højere, og forsyninger kan omdirigeres til Asien ved højere bud.
Miljø: Gaskraftværker udleder CO2 (ca. 400-500 g/kWh for CCGT), hvilket står i modsætning til Danmarks klimamål om 70% reduktion i 2030. Biogas er CO2-neutralt, men begrænset i mængde og ofte dyrere.
Markedsrisiko: Strengere EU-reguleringer (f.eks. højere CO2-afgifter) kan gøre gas mindre økonomisk attraktivt over tid.
Tesla Megapacks:
Uafhængighed: Batterier eliminerer behovet for fossile brændstoffer, da de oplades med vedvarende energi (vind/sol). Dette reducerer geopolitiske risici og prisvolatilitet.
Miljø: Ingen direkte udledninger, og hvis opladet med grøn energi, bidrager de til klimamål.
Udfordring: Produktion af batterier kræver minedrift (lithium, kobolt, nikkel), hvilket har miljømæssige og etiske udfordringer, selvom genanvendelse reducerer behovet over tid.
Vinder på uafhængighed?: Megapacks vinder klart, da de fjerner afhængighed af ustabile gasmarkeder og understøtter en fuldt vedvarende energiforsyning.
3. Praktiske aspekter i Danmark
Nuværende infrastruktur:
Danmark har allerede et avanceret elnet og høj andel af vindenergi (ca. 50% af elforbruget). Megapacks kan integreres hurtigt for at udjævne svingninger og udnytte overskudsproduktion, hvilket er særligt relevant ved negative elpriser.
Gaskraftværker (ofte biogas eller naturgas) bruges som backup, men deres rolle kan reduceres med mere lagring. Eksisterende anlæg kan dog genbruges, hvilket sænker behovet for nye investeringer.
Skalering og hastighed:
Megapacks: Hurtig installation (uger til måneder) og modulær skalering. Tesla har vist evne til at levere store projekter hurtigt (f.eks. 15,3 GWh til Intersect Power).
Gaskraftværker: Byggetid på 1-3 år, hvilket gør dem mindre fleksible i en hurtig omstilling.
Kapacitetsbehov:
Batterier som Megapacks er ideelle til kortvarig lagring (2-8 timer), men mindre egnede til længere perioder (uger), som f.eks. vindstille vinteruger. Her kan biogas eller brint (Power-to-X) spille en rolle som supplement.
Gaskraftværker kan levere stabil baseload eller backup over længere tid, men dette behov mindskes, hvis batterier kombineres med andre lagringsformer (brint, pumped hydro).
Danske mål: Danmarks fokus på Power-to-X og brintproduktion fra overskudsenergi gør batterier som Megapacks attraktive, da de kan lagre energi til brintproduktion eller direkte forbrug, hvilket reducerer behovet for gas.
4. Specifikt om biogas vs. naturgas:
Biogas: Danmark har en stærk biogasproduktion, som kan bruges i eksisterende eller nye gaskraftværker. Det er CO2-neutralt og lokalt produceret, hvilket mindsker afhængighed af import. Dog er mængden begrænset, og prisen er højere end naturgas.
Naturgas/LNG: Billigere end biogas, men afhængig af import (Norge, USA). LNG fra USA er dyrere pga. transport og markedsdynamik, hvilket gør det mindre attraktivt.
Konklusion:
Er Megapacks billigere end nye gaskraftværker? I mange tilfælde, ja, især på længere sigt. Selvom gaskraftværker har lavere startomkostninger, gør Megapacks' lave driftsomkostninger, faldende priser og evne til at udnytte billig vedvarende energi dem mere økonomiske over 10-20 år. For eksempel er sol + 4 timers batterilagring allerede billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.
Afhængighed: Megapacks eliminerer risikoen ved at stole på norsk gas, russisk gas (minimal relevans nu) eller dyr LNG fra USA, hvilket gør dem strategisk overlegne i en verden med volatile gaspriser og geopolitiske spændinger.
Dansk kontekst: Megapacks passer perfekt til Danmarks høje andel af vindenergi og mål om grøn omstilling. De kan hurtigt udrulles for at håndtere kortsigtede svingninger og understøtte Power-to-X. Biogaskraftværker kan dog stadig spille en rolle som backup til længere perioder, indtil brintlagring eller andre teknologier modnes.
Anbefaling: For nye projekter i Danmark bør Megapacks prioriteres som primær lagringsløsning, suppleret med eksisterende biogaskraftværker som backup. Nye naturgaskraftværker bør undgås pga. deres afhængighed af importeret gas og høje driftsomkostninger.
3/5 2025 10:09 troldmanden 6126184 Hej Krusjer
Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.
De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.
Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.
Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker
Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.
De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.
Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.
Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker
3/5 2025 11:02 troldmanden 3126189 Koden spørger i chatten hvem der er konkurrenter i Europa
Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.
Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.
Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget
Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)
Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)
Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.
Så der er rigtig mange forskellige aktør.
Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.
3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.
Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.
Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.
Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget
Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)
Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)
Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.
Så der er rigtig mange forskellige aktør.
Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.
3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.
11/5 2025 13:35 troldmanden 4126313 Nye Ennogie ordre på 2 tyske børnehaver. Det må være en værdi af omkring 3 mio kr
Det er godt og ikke mindst vigtigt!
Vigtigt for markedet at se denne udvikling. Vigtigt for markedet at få ordre meddelelser.
Jeg så gerne grænsen for udmeldelse af nye ordre, sat ned fra nu 2 mio kr til 1 mio kr.
2 offentlige ordre i Tyskland. Er de så småt ved at prikke lidt hul på offentlige projekter, så kan det også pludselig blive sjovt.
Det vil være naturligt med netværk mellem kommunerne. Og det er netop offentlige nybyg der er inkluderet i først fase af EU direktivet. Som lyder at der fra 2026 SKAL solceller på offentlig nybyg
Så her er nok 2 kommuner der har taget hul på den rejse. Well teknisk set kan det være den samme kommune der har placeret begge ordre.
I DK kan vi se at Ennogies største kunde har placeret endnu en større ordre.
Ombygning af nedlagt sygehus i Brædstrup. De får monteret Ennogie tag
https://www.facebook.com/100068914156133/photos/988430366797426/?_rdr
Deres første projekt med Ennogie var 77 nye lejligheder i Brædstrup. Over 3500m2. At se den slags kunder kommer igen er utrolig godt og vigtigt
https://sonderhaven.dk/om-soenderhaven/
Det er godt og ikke mindst vigtigt!
Vigtigt for markedet at se denne udvikling. Vigtigt for markedet at få ordre meddelelser.
Jeg så gerne grænsen for udmeldelse af nye ordre, sat ned fra nu 2 mio kr til 1 mio kr.
2 offentlige ordre i Tyskland. Er de så småt ved at prikke lidt hul på offentlige projekter, så kan det også pludselig blive sjovt.
Det vil være naturligt med netværk mellem kommunerne. Og det er netop offentlige nybyg der er inkluderet i først fase af EU direktivet. Som lyder at der fra 2026 SKAL solceller på offentlig nybyg
Så her er nok 2 kommuner der har taget hul på den rejse. Well teknisk set kan det være den samme kommune der har placeret begge ordre.
I DK kan vi se at Ennogies største kunde har placeret endnu en større ordre.
Ombygning af nedlagt sygehus i Brædstrup. De får monteret Ennogie tag
https://www.facebook.com/100068914156133/photos/988430366797426/?_rdr
Deres første projekt med Ennogie var 77 nye lejligheder i Brædstrup. Over 3500m2. At se den slags kunder kommer igen er utrolig godt og vigtigt
https://sonderhaven.dk/om-soenderhaven/
14/5 2025 10:27 troldmanden 0126359 Ennogie har annonceret ordre på deres nye facade produkt.
Det får også en positiv impact på nogle af de punkter revisorerne rejste
Man kan læse lidt mere om det her.
https://proinvestor.com/boards/126357
Det får også en positiv impact på nogle af de punkter revisorerne rejste
Man kan læse lidt mere om det her.
https://proinvestor.com/boards/126357
