Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Lundbeck: Fint regnskab, men hvad med værdiskabelsen


126355 ProInvestorNEWS 14/5 2025 10:01
1
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Lundbeck har leveret et virkelig fint regnskab, men det halter meget med værdiskabelsen

Lundbeck har leveret et virkelig fint regnskab
De strategiske produkter leverer stærkt og mon ikke Lundbeck inden så særlig mange år får mulighed for at levere på det som de sagde for efterhånden længe siden: At Vyepti har blockbusterpotentiale (1 mia. USD)
De opjusterer forventningerne til årets vækst

Alt godt økonomisk med hvad med værdiskabelsen?

Aktien stiger mere end 10 %. Det er relativ meget. Udgangspunktet er dog lavt, og hvis man betragter prisfastsættelse, udvikling, analytikernes anbefalinger og kursmål taler det sit eget og tydelige sprog: Det kniber med værdiskabelsen generelt set.

Lundbeck har pengene til det. De er i god fremdrift. Pipelinen er i klar bedring, og der bliver leveret på strategiske produkter. Et mellemstort aktietilbagekøbsprogram ville være det naturlige. Kommer det?

Figur: Kursudvikling, 3 år, Lundbeck B
Kilde: Nordnet




14/5 2025 10:09 ProInvestorNEWS 0126356



Lundbeck-topchef: Vi er på vej mod endnu et rekordår efter stærk vækst i første kvartal

14/5 08:50

Et på alle måder stærkt første kvartal for Lundbeck baner vejen for, at medicinalselskabet er på vej mod endnu et rekordår.

Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra topchef Charl van Zyl i et interview med MarketWire.

- Vi har meget stærke resultater og er meget selvsikre i forhold til vores vej fremad. Vi kommer fra et rekordår i 2024, og det ser ud til, at vi er på vej mod endnu et rekordår i 2025. Det er derfor, vi har opjusteret forventningerne, siger han.

Lundbeck slog i første kvartal analytikernes forventninger hele vejen ned gennem resultatopgørelsen, og for hele 2025 har selskabet også opjusteret forventningerne til både omsætningsvæksten og væksten i driften.

Selskabet venter nu omsætningsvækst på 8-11 pct. i lokale valutaer og en vækst i det justerede driftsresultat (EBITDA) på 8-14 pct. - ligeledes i lokale valutaer.

Tidligere ventede Lundbeck en omsætningsvækst på 7-10 pct. og en vækst i det justerede EBITDA på 5-11 pct.

Det er særligt en stærk start på året for de fire strategiske nøgleprodukter, der har trukket opjusteringen, oplyser Lundbeck i sit regnskab - og navnlig Vyepti og Rexulti.

Som følge af de nuværende valutakurser ventes salgsvæksten i kroner at være tilsvarende væksten i lokale valutaer, oplyser Lundbeck. Væksten i det justerede EBITDA i kroner ventes samtidig at være omkring 0,5 pct.point lavere end i lokale valutaer.

Analytikerne ventede inden regnskabet en rapporteret omsætning på 23,6 mia. kr. i 2025 og et justeret driftsresultat (EBITDA) på 6737 mio. kr.

I 2024 endte de to poster på henholdsvis 22,0 mia. kr. og 6347 mio. kr.

Dermed venter Lundbeck lige nu - ifølge beregninger fra MarketWire - en omsætning på mellem 23,76 mia. kr. og 24,42 mia. kr. i år.

Det justerede driftsresultat (EBITDA) ventes at blive 6823-7203,8 mio. kr.

Dermed er begge dele umiddelbart pænt over konsensus.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT