Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Deler investorerne en TACO med Donald Trump?


126593 Helge Larsen/PI-redaktør 2/6 2025 06:49
8
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Onsdag efter aktiemarkedernes lukketid i både Europa og USA afgjorde en amerikansk domstol, at den amerikanske præsident ikke har mulighed for at pålægge en samlet told for alle varer efter hans forgodtbefindende. Det skabte igen "dynamik" i aktiemarkedet, men har det reelt ændret noget?

USA domstol vækker kortvarig aktieglæde

Torsdag var der fra morgenstunden højt aktiehumør i USA og på de aktiemarkeder i Europa, som var åbne. Det skyldes ikke kun et bedre end ventet regnskab fra Nvidia, men også og især, på markedsniveau, at en amerikansk domstol i havde afgjort, at den amerikanske præsident ikke har mandat til at pålægge told i meget bred forstand for importvarer efter præsidentens hoved.

Stækker lovgivningen Donald Trump?

Meddelelsen blev taget godt imod hos investorerne, og på en skærtorsdag, hvor det danske marked var en af de få, som var lukket, var der udsigt til, at en stækket mulighed for den amerikanske præsident kunne give lidt ro på og dæmpe toldbekymringerne. Afgørelsen kom efter en ny begivenhedsrig uge, hvor 50 % skat på EU varer med start den 1/6 var blevet afløst af en forhandlingsløsning med deadline til den 9/7. For god ordens skyld og inden investorerne glæder sig for meget og for lidt: Afgørelsen bliver anket.

Investorerne kan godt lide TACOs

Donald Trump skifter løbende sindelag. Den ene dag roser han sine forhandlingsparter fordi han løbende har behov for at fortælle hele verden og ikke mindst den amerikanske befolkning, hvilke store resultater han har skabt. Den næste møder han virkeligheden fordi de ting, han tror modparten har eller vil acceptere, reelt er fata morgana.

Donald Trump er en nulsumspiller

Donald Trump spiller nulsumsspil. Der skabes ikke et samlet positivt merafkast af forhandlingerne. Det som den ene vinder, skal den anden eftergive. Det er de regler, som Donald Trump har sat. Han dikterer toldsatser, og forhandler dem ikke (Verden ifølge Donald Trump). USA skal have noget af det tilbage, som hele verden har snydt USA for over de seneste mange år, ifølge Trump. Deraf nulsumsspillet. Donald Trump har fået tilnavnet TACO. Det er forkortelsen for "Trump Always chickens Out" som symboliserer, at han forlanger meget under en forhandling, men reelt hurtigt trækker i land og er tilfreds med meget lidt.

Alle bliver fattigere

Reelt er der ikke tale om et nulsumsspil, men om suboptimering, som ender med at koste hele verden vækst og velstand. Når der bliver pålagt told, bliver verden samlet set fattigere. Det er dog ikke en del af den fortælling, som investorerne hører, fordi det ikke passer ind i den amerikanske historie om den handlekraftige præsident, som vil gøre USA "great again".

Her er et par nedslag over de seneste dage og fremtiden for den kommende måned, som investorerne kan komme til at se den:

Trump reaktion på domstolsafgørelsen var forudsigelig. Han er naturligvis uenig. Det kan være interessant, at dommerne som afsagde dommen er udnævnt af Ronald Reagan, Barck Obama og netop Donald Trump i hans første præsidentperiode.

De forhandlinger, som gik "fremragende" i Geneva, og som bragte en forståelse for at USA og Kina i løbet af 90 dage efter mødet ville komme til en forståelse, er gået i hårdknude, må det forstås. Donald Trump har igen sendt en bandbulle ud og truer kineserne med at den fremstrakte hånd, som han har rakt ud til Kina for at undgå, at deres økonomi blev destrueret, bliver trukket tilbage.

Kina har formentlig ikke haft til hensigt uden videre sværdslag at indgå en aftale på 30 % told på kinesiske varer til USA og på 10 % ind i Kina. Det er den opfattelse som Donald Trump har hørt sig selv gentage flere gange. Der bliver forhandlet videre, og mon ikke der på et tidspunkt kommer en aftale med Kina, trods alt?

"Forhandlingerne" med Europa kører videre med 9/7 som forventet deadline. Det svarer til 90 dage efter USA's befrielsesdag den 2/4 + lidt ekstra. Der kan meget vel komme masser af vrede, skuffelse, håb og udbrud de kommende dage og uger. Et tegn på at alt ikke er fryd og gammen, er at Trump reagerede med at fordoble ståltolden fra 25 % til 50 %.

Aktiemarkedet tror i stigende omfang på TACO. At Trumps vrede kun gælder til et vist niveau. Ingen tror på at Apple flytter sin Iphone produktion til USA, fordi det vil gøre telefonen dramatisk dyrere. I den henseende er en 25 % straftold, som der bliver truet med, en meget mildere løsning, og under alle omstændigheder er det mest sandsynlige, at hovedparten hvis ikke alt, bliver betalt af forbrugeren. I så henseende svarer tolden til en ekstraskat på de amerikanske forbrugere, som kortvarigt sender inflationen gradvis op, hvis tolden skal opkræves på mange varer.

Vi har endnu ikke set en mærkbar priseffekt for de amerikanske forbrugere fordi høje toldsatser er blevet suspenderet, og fordi det endnu er for tidligt at se effekten. Det er også for tidligt at vurderer effekten hos forbrugerne

Investorer kalder Trumps bluff

Der kommer flere udfald, og Donald Trumps humørsvingninger er stadig i stand til at få investorerne til at blive nervøse. Der er dog meget langt fra panikken primo april, og det vi har set den seneste dage og uger. Stemningen kan være lidt presset på aktiemarkedet hos investorerne, som efter at de amerikanske regnskaber er blevet aflagt, ser fornuftige toldaftaler, som mulige kurstriggers.

TACO er det "lille mellemmåltid"

50 % told mod Europa samlet kommer ikke til at ske. Det skyldes ganske enkelt, at Europas eksport bliver sat på hold, og samtidig vil især de amerikansk techselskaber formentlig blive pålagt en syntetisk sats af samme størrelsesorden som modsvar. Det vil få aktiekurserne til at styrtdykke, og vi har set ved flere lejligheder, at det har fået Donald Trump på andre tanker. I så fald spiser Donald Trump en ny TACO. Det er nærmest symbolsk, at TACO er kendt som en mexicansk spise. Netop Mexico er det af de lande som er toldtruet. TACO betyder på spansk direkte oversat "Lille mellemmåltid"



3/6 2025 20:52 bb8 1126615



Global alarms rise as China's critical mineral export ban takes hold
https://www.reuters.com/business/autos-transportation/global-alarms-rise-chinas-critical-mineral-export-ban-takes-hold-2025-06-03/

Trump to sign order doubling metals tariffs, White House says
https://www.reuters.com/world/china/trump-sign-order-doubling-metals-tariffs-white-house-says-2025-06-03/

Everything is awesome!



TRÅDOVERSIGT