Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA jobrapport: Muligt at økonomisk svaghed viser sig senere


126651 ProInvestorNEWS 6/6 2025 07:05
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Investorerne venter i spænding på eftermiddagens amerikanske jobrapport. De seneste nøgletal har været lidt svagere. Viser de første tegn på en økonomisk afmatning sig nu efter bl.a. svage ISM service tal i onsdags?

Overraskende stærkt arbejdsmarked i april

Den sidste jobrapport fra april var med 177.000 nye jobs overraskende stærk. Analytikere havde ventet, at der var en mulighed for at der kunne komme en tidlig effekt af den tolddebat, som der har været meget af. Den kom ikke, og det er nok ikke så mærkeligt, trods alt af primært 2 årsager:

For det første er arbejdsmarkedet en lagging (bagefter) og ikke en ledende indikator (fremadskuende). Arbejdsmarkedet viser med andre ord en svækkelse og styrke med en vis forsinkelse.

For det andet kan der kortsigtet være en form for "hamstringseffekt", hvor 90 dages "toldpause" er blevet brugt til kortsigtet at få bragt varer i sikkerhed for den ukendte fremtid. Det kan på kort sigt have skabt travlhed og bidraget til en positiv beskæftigelsesudvikling.


ISM Service under 50 i maj signalerer "afkøling"

Onsdag viste ISM Service for maj måned for kun fjerde gang på 5 år et tal under 50, som indikerer aftagende økonomisk aktivitet. Et tal under 50 signalerer ikke recession. Hvis det skulle blive tilfældet skal tallet formentlig under 45.

Interessante underkomponenter

ISM indekset har en række underkomponenter. Nogle af disse peger i hver sin retning. "Nye ordrer" faldt ret kraftigt og nærmer sig en større afkøling. Derimod steg beskæftigelseskomponenten til et niveau på over 50, som signalerer stigende aktivitet og efterspørgsel efter arbejdskraft

Forventninger på 125.000 og 4,2 % arbejdsløshed

Hvis økonomien er på vej til en større afkøling, vil det inden længe kunne ses og aflæses på arbejdsmarkedet. Her og nu er det et åbent spørgsmål om vi allerede har set den effekt, eller om den vil komme over de kommende måneder? Meget afhænger af om 1)der indgås en toldaftale med de betydende økonomier og 2)vil aftalen være økonomisk fornuftig og svare til den forventning som investorerne har anlagt om en USA told på ca. 10 % i gennemsnit.

Under 100.000 vil signalere økonomisk afmatning

Ingen eller en dårlig aftale vil ret hurtigt kunne mærkes på arbejdsmarkedet, men det kan endnu være "early days" før vi alvor ser effekten af usikkerhed og nervøsitet afspejlet i arbejdsmarkedsrapporten. Et tal for nye job på noget under 100.000 vil øge nervøsiteten.



6/6 2025 07:43 bb8 6126653



En anden rapport:
Private sector hiring rose by just 37,000 in May, the lowest in more than two years, ADP says
https://www.cnbc.com/2025/06/04/adp-jobs-report-may-2025-.html

I mellemtiden er equity premium i USA på et niveau sidst set lige før finanskrisen. Se vedhæftede figur. Klik for at gøre den større. Set tidligere på ugen på Bluesky.

Lululemon nedjusterede og faldt med 20% i går. En af mange kanarier i kulminen.
Lululemon shares plunge as Trump tariffs bite
https://www.bbc.com/news/articles/c8re86n23j5o




6/6 2025 14:58 ProInvestorNEWS 0126659



Amerikansk jobrapport viser større styrke end ventet - men justeringer mudrer billedet

6/6 14:34

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 139.000 personer i maj.

Det var dermed flere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 126.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Samtidig blev tallet for forrige måned dog revideret ned til 147.000 fra tidligere 177.000 personer.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 140.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 120.000.

Samlet var arbejdsløsheden uændret på 4,2 pct., hvilket var på linje med, hvad økonomerne havde ventet.

.\˙ MarketWire



6/6 2025 15:47 ProInvestorNEWS 0126660



Pæne jobtal sender aktier og renter i vejret

6/6 14:47

En overbevisende amerikansk jobrapport for maj mødes fredag med stigende aktier og renter.

I USA stiger futures for de toneangivende aktieindeks efter beskæftigelsesrapporten med 0,7-0,9 pct. mod plusser på 0,4 pct. tidligere.

Imens skyder renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation op til 4,45 pct. fra 4,40 pct. før offentliggørelsen.

Herhjemme er en indledningsvis fremgang til 1,5 pct. gået i sig selv, og det danske C25-indeks stiger 1,3 pct., som det også var tilfældet før rapporten.

I maj blev der skabt 139.000 nye job i USA, viser fredagens beskæftigelsesrapport. Der var ventet 126.000 job af økonomerne, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Til gengæld er jobskabelsen i april blevet nedrevideret med 30.000 stillinger til 147.000.

De nye jobtal vidner også om en opbremsning på det amerikanske jobmarked, bemærker Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk. Det ændrer dog ikke på, at udviklingen igennem de seneste måneder har været pæn.

- Sundhedstilstanden på arbejdsmarkedet har enorm betydning - ikke bare for den amerikanske økonomi, men for hele den globale økonomi. Set over de seneste tre måneder er der i gennemsnit blevet skabt omkring 150.000 nye arbejdspladser hver måned. Det er faktisk en hæderlig jobskabelse, alt taget i betragtning, skriver han i en kommentar.

- I de seneste måneder har jobskabelsen dog svinget en del, og vi har noteret os, at de ugentlige ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelser er steget i de seneste uger. Det kan pege i retning af en lidt langsommere jobskabelse i den kommende tid, fortsætter seniorøkonomen.

Jobrapporten gør ikke meget for at opmuntre den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at sænke renten, lyder det videre. Det er ellers ønsket hos USA's præsident, Donald Trump, at renten bliver nedsat fra det nuværende niveau på 4,25-4,50 pct.

- Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedsrapporten også bliver nærlæst i Det Hvide Hus. Trump har flere gange ytret ønske om, at renterne skal sænkes nu. Desværre for ham er der ikke noget stort behov for rentenedsættelser på den korte bane, skriver Kim Blindbæk.

Sydbank venter uændret, at Federal Reserve vil sænke sin rente i september.

Også til den mere negative side voksede de gennemsnitlige timelønninger i maj med 3,9 pct. på årsbasis, mens der var ventet 3,7 pct. af økonomerne. Lønstigningerne i april er dertil blevet revideret op til 3,9 pct. fra 3,8 pct.

.\˙ MarketWire



6/6 2025 19:12 ProInvestorNEWS 0126662



Trump kræver rentesænkning på "et helt point" fra Jerome Powell

6/6 16:08

De amerikanske renter skal sænkes drastisk, lyder kravet til centralbanken Federal Reserve fra USA's præsident, Donald Trump.

- "Too Late" ved Federal Reserve er en katastrofe. Europa har haft 10 rentesænkninger, vi har haft nul. På trods af ham, klarer vores land det godt. Gå efter et helt point, skriver Donald Trump på Truth Social.

Øgenavnet "Too Late" er målrettet Federal Reserves formand, Jerome Powell, der af præsidenten er blevet kritiseret for ikke i tide at sænke renterne i USA.

- Hvis "Too Late" ved Federal Reserve ville lempe, kunne vi skære stort i renterne - lange og korte - på gæld med snarligt udløb. Biden gik primært efter de korte.

- Der er nærmest ingen inflation (længere), men hvis den skulle komme igen, så løft renterne for at bekæmpe det. Meget simpelt! Han koster vores land en formue. Låneomkostningerne burde være meget lavere, fortsætter præsidenten i endnu et opslag.

Præsidentens påstande om renterne i Europa og USA stemmer imidlertid ikke overens med sandheden.

Den Europæiske Centralbank, ECB, sænkede torsdag renterne for ottende gang i træk i den nuværende lempelsescyklus og altså ikke de 10 gange, som præsidenten påstår.

På samme måde har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, også sænket sin rente ad flere omgange, efter at den afsluttede sin stramningscyklus i juli 2023. Siden dengang har Federal Reserve sænket sin rente i september, november og december 2024 med i alt 100 basispoint til 4,25-4,50 pct.

Hvad angår inflationen, er der fortsat også vej igen, før der kan være tale om ingen inflation. I april lå den overordnede inflation på 2,3 pct., mens kerneinflationen, der fraregner udviklingen på energi og fødevarer, var 2,8 pct.

Nyt om inflationen offentliggøres onsdag, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News venter en opblusning af den overordnede inflation til 2,5 pct. og 2,9 pct. for kerneinflationen.

Præsidentens opslag følger en pæn jobrapport for maj fra USA, der viste en jobskabelse over økonomernes forventning. I maj blev der skabt 139.000 job mod en forventning om 126.000 job. Dog blev antallet af stillinger i april skruet ned med 30.000 til 147.000.

Med inflationen for øje var det dog mindre positivt, at de gennemsnitlige timelønninger på årsbasis lå på 3,9 pct. i maj og i april. Her var ventet 3,7 pct. af økonomerne i maj, mens sidste måneds tal blev oprevideret fra 3,8 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT