Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Iran/Israel: Høj(ere) oliepriser signaler høj risiko


126860 ProInvestorNEWS 20/6 2025 08:19
2
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Oliepriserne holder det høje niveau, selv om de er faldet lidt tilbage fra det allerhøjeste de seneste 24 timer. Angreb på Iran og/eller lukning af Hormuzstrædet kan være i "spil". En 3. løsning er måske den alt i alt mest sandsynlige...

Oliepriserne fastholder det høje niveau
Som det fremgår af figuren nedenfor, er oliepriserne steget med mere end 16 % den seneste måned. Alene den seneste uge er oliepriserne blevet 10 % højere
Der affyres aktuelt ikke så mange missiler og droner mellem Iran og Israel, men det betyder ikke at freden er genoprettet
Donald Trump har givet Iran en ny 2 ugers frist til at beslutte sig. Underskriv en aftale om at de ikke kan berige uran eller også må de tage konsekvenserne. "Iran kan ikke have A-våben"
Donald Trump har tidligere truet med en del ting for så at give efter. Sker det igen?


3 scenarier som kan ske de kommende uger

Presset mod det iranske styre bliver så stort, at præstestyret, når de kan føle USA/Israel, bliver presset til at gå af, og Iran får det regimeskifte, som mange efterlyser. Det er for mig en mere sandsynlig udgang end et fullscala angreb på Iran - Det giver et finansielt lettelsens suk. Både kortsigtet, men også på længere sigt. Heri ligger også, at Iran skal underskrive en atomaftale. Konsekvensen er at olieprisen falder om ikke hele vejen, så dog et godt stykke af vejen, tilbage.
Iran vælger at lukke Hormuzstrædet for transit af olie. Det kan få olien kortsigtet til at stige yderligere og markant, og 100 USD/tønde lyder langt væk, men er ikke totalt udelukket.
Israel/USA lancerer et fuldscala angreb på Iran. Det er mindre sandsynligt, fordi det har meget store konsekvenser, som rækker ud over det korte sigte. Også i det her tilfælde, vil oliepriserne kortsigtet kunne stige. Dog næppe til 100 USD, fordi "olievejen" formentlig vil være "sejlbar". Raterne for tankskibe kan på helt kort sigt stige dramatisk yderligere


Ingen global krise og ingen gentagelse af 1970erne
Høje oliepriser og abrupte stigninger, er ikke godt for den globale økonomi. Især ikke fordi der følger den usikkerhed med, som i givet fald skaber stigningerne. Situationen er dog en helt anden end tidligere. OPEC producerer på fuld damp og de vil øge udbuddet yderligere. USA er verdens støre olieproducent, og de vil ifald priserne stige også producere mere.


Figur 1: Udviklingen i Brent Crude, 1 måned
Kilde: Nordnet




TRÅDOVERSIGT