Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Irans atomanlæg blev angrebet lørdag af amerikanerne, som er de eneste i verden som har "buster bomber". Iran vil svare igen og måske lukke Hormuz Strædet. Kortsigtet kan det give økonomisk usikkerhed, stigende oliepriser og aktiekursfald, men er det blot noget som varer få dage?
USA angreb lørdag 3 atomare installationer med 14 buster bomber
De har til formål at tinintetgøre atomanlæg og skal forhindre, at Iran kan berige uran og lave atombomber
Iran har svaret igen med at sende missiler ind over Israel
Det er realistisk, at trafikken med missiler og droner mod Iran/Israel fortsætter. I hvert fald kortsigtet.
Lukning af Hormuzstrædet
Det iranske parlament har angiveligt godkendt lukning af Hormuzstrædet. Det har en betydning for anslået 20 % af den globale trafik af olie, som sendes ud globalt igennem dette stræde.
Uro giver olieprisstigninger
Konsekvenserne af 1)USAs angreb og 2)lukning af Hormuz strædet har fået oliepriserne til at stige med yderligere 2-3 % her til morgen. Stigningerne er dog mindre/afmålte, og de signalerer endnu ikke en markant frygt for en større eskalering i regionen. Hvis der kommer en markant eskalering er 5-10 USD yderligere stigning ikke urealistisk.
Aktierne falder på økonomisk usikkerhed
Mens investorer reagerer på usikkerheden ved at sende oliepriser op, bliver aktierne sendt den modsatte vej, ned. USD er lettere styrket, men der er ikke tale om en større bevægelse. Store og hurtige olieprisstigninger øger risikopræmien og rammer den globale økonomi på et tidspunkt præget af økonomisk usikkerhed samtidig med Donald Trumps toldpolitik. Den naturlige konsekvens er at aktierne ligger ud med fald mandag fra morgenstunden. De indikerede fald er dog meget moderate.
Ingen større tegn på risikoeskalering i aktiemarkederne
I USA indikeres aktierne til et fald på ca. 0,3-0,4 % %. I Europa og i Danmark vil et indledende kursfald i størrelsesorden 0,5 % på indeksniveau være "naturligt".
Er lukning af Hormuz strædet både naturlig og økonomisk selvmord?
Det er på den ene side naturligt, at Iran overvejer at lukke den globale transitvej for olie for at presse den frie verden mest muligt. På den anden side får Iran formentlig ikke selv nogen større økonomisk vinding ud af lukke trafikken. Iran skal selv have sine egne skibe ud af området, formentlig for at opfylde de kontrakter de har med salg til fortrinsvis Indien og Kina. Olien er Irans økonomiske livsnerve som eksportindtægt.
Iran har få venner
Alle holder vejret og de fleste er nervøse. En række OPEC lande vil på den ene side erklære deres modstand mod angreb på Iran. Samtidig er de også nervøse for at/hvis Iran får atomvåben. Opbakningen til Iran er yderst sporadisk. Efter at Syrien "faldt", har Iran mistet sin eneste meget store allierede, som reelt kun tæller Houthi bevægelsen i Yemen.
Derfor er Rusland "passive"
Nogle vil måske undre sig over, at Rusland forholder sig passive i konflikten på trods af at Iran har leveret masser af droner til Rusland. Det skyldes forventlig at en betydelig del af Israels befolkning er jøder udvandret fra Rusland. Samtidig vil Rusland være tilbageholdende, hvis/når USA er en af parterne.
Kortsigtet bliver det dyrere at tanke
De danske bilister kommer i denne uge yderligere til at mærke, at de globale råoliepriser er steget over de seneste 2-3 uger. Prisstigninger slår igennem med en vis forsinkelse på standeren. Hvis de nuværende råolieprisstigninger, som vi har set over de seneste uger viser sig mere varige, vil en samlet stigning den seneste måned alt i alt kunne på op til 1,5 kroner per liter brændstof; afhænig af type.
Forbrugerpriserne er allerede steget en hel del, som det fremgår af udviklingen i vejledende priser den seneste måned hos Q8
Kort eller lang sigts uro?
Geopolitiske spændinger er ikke uvante. De plejer at være intense og vare relativ kort. Tidshorisonten på de finansielle markeder er normalt kortere end i den "reale økonomi". Eskalerer situationen yderligere, kan uroen trække ud; olieprisstigninger være længerevarnde og aktiekursfald mere end blot en enkelt eller 2 dages hændelser. Meget afhænger af om USA for alvor bliver trukket fuld scala med ind i Iran/Israel krigen.
Hvis Iran angriber "amerikanske interesser" vil usikkerheden, nervøsiteten og aktiekursfald fortsætte. I modsat fald vil usikkeheden højest sandsynligt meget hurtigt kulminere. Måske allerede i løbet af denne uge. Bagsiden er usikkerheden er muligheden for at
Tvinge Iran til forhandlingsbordet.
Gennemtvinge et iransk regimeskifte.
Få investorerne til at fokusere på tiden efter afslutningen af Iran som destabiliserede faktor i Mellemøsten.
Figur 1: Udviklingen i vejlende brændstofpriser for forskellige produkter, 1 måned
Kilde: https://www.q8.dk/priser/ (Klik på billedet for at forstørre)
Irans atomanlæg blev angrebet lørdag af amerikanerne, som er de eneste i verden som har "buster bomber". Iran vil svare igen og måske lukke Hormuz Strædet. Kortsigtet kan det give økonomisk usikkerhed, stigende oliepriser og aktiekursfald, men er det blot noget som varer få dage?
USA angreb lørdag 3 atomare installationer med 14 buster bomber
De har til formål at tinintetgøre atomanlæg og skal forhindre, at Iran kan berige uran og lave atombomber
Iran har svaret igen med at sende missiler ind over Israel
Det er realistisk, at trafikken med missiler og droner mod Iran/Israel fortsætter. I hvert fald kortsigtet.
Lukning af Hormuzstrædet
Det iranske parlament har angiveligt godkendt lukning af Hormuzstrædet. Det har en betydning for anslået 20 % af den globale trafik af olie, som sendes ud globalt igennem dette stræde.
Uro giver olieprisstigninger
Konsekvenserne af 1)USAs angreb og 2)lukning af Hormuz strædet har fået oliepriserne til at stige med yderligere 2-3 % her til morgen. Stigningerne er dog mindre/afmålte, og de signalerer endnu ikke en markant frygt for en større eskalering i regionen. Hvis der kommer en markant eskalering er 5-10 USD yderligere stigning ikke urealistisk.
Aktierne falder på økonomisk usikkerhed
Mens investorer reagerer på usikkerheden ved at sende oliepriser op, bliver aktierne sendt den modsatte vej, ned. USD er lettere styrket, men der er ikke tale om en større bevægelse. Store og hurtige olieprisstigninger øger risikopræmien og rammer den globale økonomi på et tidspunkt præget af økonomisk usikkerhed samtidig med Donald Trumps toldpolitik. Den naturlige konsekvens er at aktierne ligger ud med fald mandag fra morgenstunden. De indikerede fald er dog meget moderate.
Ingen større tegn på risikoeskalering i aktiemarkederne
I USA indikeres aktierne til et fald på ca. 0,3-0,4 % %. I Europa og i Danmark vil et indledende kursfald i størrelsesorden 0,5 % på indeksniveau være "naturligt".
Er lukning af Hormuz strædet både naturlig og økonomisk selvmord?
Det er på den ene side naturligt, at Iran overvejer at lukke den globale transitvej for olie for at presse den frie verden mest muligt. På den anden side får Iran formentlig ikke selv nogen større økonomisk vinding ud af lukke trafikken. Iran skal selv have sine egne skibe ud af området, formentlig for at opfylde de kontrakter de har med salg til fortrinsvis Indien og Kina. Olien er Irans økonomiske livsnerve som eksportindtægt.
Iran har få venner
Alle holder vejret og de fleste er nervøse. En række OPEC lande vil på den ene side erklære deres modstand mod angreb på Iran. Samtidig er de også nervøse for at/hvis Iran får atomvåben. Opbakningen til Iran er yderst sporadisk. Efter at Syrien "faldt", har Iran mistet sin eneste meget store allierede, som reelt kun tæller Houthi bevægelsen i Yemen.
Derfor er Rusland "passive"
Nogle vil måske undre sig over, at Rusland forholder sig passive i konflikten på trods af at Iran har leveret masser af droner til Rusland. Det skyldes forventlig at en betydelig del af Israels befolkning er jøder udvandret fra Rusland. Samtidig vil Rusland være tilbageholdende, hvis/når USA er en af parterne.
Kortsigtet bliver det dyrere at tanke
De danske bilister kommer i denne uge yderligere til at mærke, at de globale råoliepriser er steget over de seneste 2-3 uger. Prisstigninger slår igennem med en vis forsinkelse på standeren. Hvis de nuværende råolieprisstigninger, som vi har set over de seneste uger viser sig mere varige, vil en samlet stigning den seneste måned alt i alt kunne på op til 1,5 kroner per liter brændstof; afhænig af type.
Forbrugerpriserne er allerede steget en hel del, som det fremgår af udviklingen i vejledende priser den seneste måned hos Q8
Kort eller lang sigts uro?
Geopolitiske spændinger er ikke uvante. De plejer at være intense og vare relativ kort. Tidshorisonten på de finansielle markeder er normalt kortere end i den "reale økonomi". Eskalerer situationen yderligere, kan uroen trække ud; olieprisstigninger være længerevarnde og aktiekursfald mere end blot en enkelt eller 2 dages hændelser. Meget afhænger af om USA for alvor bliver trukket fuld scala med ind i Iran/Israel krigen.
Hvis Iran angriber "amerikanske interesser" vil usikkerheden, nervøsiteten og aktiekursfald fortsætte. I modsat fald vil usikkeheden højest sandsynligt meget hurtigt kulminere. Måske allerede i løbet af denne uge. Bagsiden er usikkerheden er muligheden for at
Tvinge Iran til forhandlingsbordet.
Gennemtvinge et iransk regimeskifte.
Få investorerne til at fokusere på tiden efter afslutningen af Iran som destabiliserede faktor i Mellemøsten.
Figur 1: Udviklingen i vejlende brændstofpriser for forskellige produkter, 1 måned
Kilde: https://www.q8.dk/priser/ (Klik på billedet for at forstørre)
