Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Udsigt til ekstrem lav ordrehøst er ingen katastrofe


127056 ProInvestorNEWS 30/6 2025 06:43
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Med blot 548 annoncerede MW har Vestas ikke kun udsigt til en lille, men ekstremt lille ordrehøst for 2. Kvartal 2025. Hvis der kommer en stor slutspurt af mange små ordrer eller færre meget større af slagsen kan Vestas pynte på indtrykket, men at ændre på, at kvartalet bliver med få MW, bliver en udfordring. Bliver det en meget travl mandag den 30/6 for Vestas ved ordreblokken?

I figur 1 er angivet oversigten over Vestas' ordreindgang fra 2021 til og med 2025 for så vidt angår annoncerede, uannoncerede samt total. Data er fra q1/2021 til q1/2025

I tillæg er angivet gennemsnittet for perioden samt ordreindgangen for q2/2025 til og med søndag den 29/6.

I perioden har den gennemsnitlige ordreindgang per kvartal været på ca. 3GW

Laveste ordreindgang var i q1/2021 med 1,06 GW.

Højeste ordreindgang var i Q4/2023 med 6,945 GW

Laveste 2.kvartal var i perioden Q2/2022 med 1,783 GW

Der er altså lidt mere end 1,2 GW, som Vestas skal annoncere på kvartalets sidste dag for at nå det næstlaveste niveau fra et 2. Kvartal


Lav ordreindgang er kortsigtet ingen katastrofe

Et enkelt kvartal med en ekstrem lav ordreindgang er ingen katastrofe, men det må naturligvis ikke blive og være en dårlig vane. Ordreindgangen svinger fra kvartal til kvartal, og det er den lange trend, som tæller. Under alle omstændigheder er den pauvre ordrehøst i 2. kvartal bemærkelsesværdig

Vestas aflægger jævnfør deres finanskalender deres halvårsregnskab den 13/8. Ordregangen inklusive den del, som vi ikke kuner (uannoncerede) er en ting. På kort sigt er der andre forhold i spil:

Vestas Wind Systems - 13/8 - Det er vigtigt at indfri forventningerne

Vestas lagde forsigtigt ud med marginforventninger for 2025, som var under konsensus. De seneste måneder har det meste af opmærksomheden været centreret om hvordan USA og den amerikanske præsident vil sætte en stopper for USA havvind, og benspænd i forhold til landvind og udfasning af subsidier i "Big beautiful bill". Seneste tilpasninger udfaser hurtigere, men giver tid til i 2025 at høste ordrer fordi der ikke længere er en "60 dages" tidsfrist. Vestas er investeringsmæssigt aktuelt et spørgsmål om at indfri forventninger, at (over)levere på marginmål og at reetablere servicedivisionens muligheder for langsiget og vedvarende at have en EBIT margin isoleret set her på mere end 20 %.

Figur 1: Oversigt over Vestas ordrer fra 2021-2025 på kvartalsbasis

Kilde: https://www.vestas.com/en/investor/announcements/wind-turbines-orders#accordion-5e5bd30ea2-item-72b9dd91b4, samt egen tilvirkning

VWS.CO




30/6 2025 06:44 ProInvestorNEWS 3127057



Figur 2: Kursudvikling, Vestas, 1 år

Kilde: Nordnet

VWS.CO




30/6 2025 07:34 ProInvestorNEWS 1127059



Vestas kan komme under pres mandag, efter at den omfattende lovpakke "One Big Beautiful Bill" er blevet stemt igennem i Senatet i USA.

Det vurderer børshuset Citi, der ser flere negative elementer for vindindustrien i lovforslaget. Lovforslaget sendes nu tilbage til Repræsentanternes Hus og igen til Senatet, hvor eventuelle tilføjelser eller ændringer af lovpakken kan opstå.

Som forslaget ser ud nu, risikerer vind- og solprojekter ifølge avisen Wall Street Journal at blive pålagt yderligere skat fra 2027, hvis projekterne bruger en vis andel kinesiske komponenter.

- Selv om vedtægterne ved første øjekast kan ses som positive for leverandører, som ikke er blandt de lande, der ses på med bekymring (primært Kina), inklusive Vestas, kan forsyningskædernes kompleksitet skræmme udviklere, der frygter den nye "betydelig assistance"-del, fremgår det af Citis analyse.

Det kan begrænse antallet af nye ordrer på kort sigt, lyder konklusionen.

Kina er den primære leverandør til sektoren med alt fra kritiske mineraler til batterier.

- Grundlæggende er det et fundamentalt brud på aftalen mellem Kongressen og den private sektor, siger topchef Jason Grumet fra industriorganisationen American Clean Power Association til Bloomberg News.

- Det er helt uden fortilfælde, at Kongressen udarbejder en strafskat målrettet ét område af den amerikanske økonomi, fortsætter han.

Også Tesla-topchef Elon Musk har kritiseret lovforslaget for at yde støtte til udvalgte sektorer mod at straffe andre.

Bæredygtige projekter i USA vil under den nuværende lovforslag kun være berettigede til statsstøtte, hvis de idriftsættes inden udgangen af 2027.

- Det nye forslag kan indføre en skat på vindprojekter, der har haft "betydelig assistance" fra udenlandske enheder af bekymring uafhængigt af konstruktionsdato, og uafhængigt af om ... der har været statsstøtte, skriver Citi i sin analyse.

Samtidig vurderes det, at ekstraskatten på projekter startet efter udgangen af 2027 kan fremrykke, hvornår antallet af onshore-møller i USA vil toppe.

- Kravet om idriftsættelse inden 2027 ... kan potentielt fremrykke toppen for leveringer af onshore-møller i USA fra 2028 til 2027 i stedet. Da 2025 og 2026 er stort set dækket af Vestas' eksisterende ordrebog, vil den primære debat være, om den nye 50B-klausul forhindrer nye ordrer for 2027, hvilket vil gøre 2026 til topåret for onshore i USA, skriver Citi.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT