Jeg har i mange år været investor i både store og små selskaber. Jeg har deltaget i børsnoteringer, store aktieudvidelser, og jeg har også set, hvordan det kan ende i smertefulde konkurser. Jeg har tæt fulgt nogle af verdens største opkøbsprocesser, såsom InBev's overtagelse af Anheuser-Busch, Pfizers forsøg på at opkøbe AstraZeneca, og den mest legendariske, Mittal Steels overtagelse af Arcelor i 2006, som der endda er skrevet bøger om.
Det har altid været mit indtryk, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber udpeges eller vælges for at varetage aktionærernes interesser, lede forretningsaktiviteter og sikre, at selskabet opfylder sine juridiske og finansielle forpligtelser. Men i dag har jeg set en ny situation, som jeg ikke kan huske at have set tidligere. Bavarian Nordics bestyrelse har i mine øjne IKKE ivaretaget aktionærernes interesser i forbindelse med modtagelsen af et bud fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira.
Det er i mine øjne endnu mere katastrofalt fordi bestyrelsen har bragt sig i en situation, der gør denne opgave vanskelig fremadrettet. Bestyrelsen, og jeg vil antage særligt formanden Luc Debruyne, har uden aktiv involvering af den største aktionær forhandlet i et år med Nordic Capital og Permira. De har tilsyneladende også talt med andre, men uden at det har ført til deciderede videre forhandlinger.
Der kom et bud på selskabet i dag tidlig. Inden for et par timer havde den største aktionær, ATP, som højst sandsynligt ejer mere end 10 % af aktierne, meddelt, at de ikke accepterer buddet. ATP mener det var en for lav pris og en dårlig timing. Desuden har jeg endnu ikke kunnet finde en aktionær, der har sagt, at dette var et fantastisk bud på selskabet.
Nu er det skæbnesvangert, at bestyrelsesformanden Luc Debruyne sammen med øvrige bestyrelsemedlemmer har anbefalet aktionærerne at takke ja til budet på selskabet. Allerede inden buddet blev fremsat, var det relativt klart i det danske investormiljø, at der skulle en væsentlig højere pris til end den, der har været selskabets børsværdi i de seneste måneder. Derfor kom der ramaskrig i morges, da buddet på 233 kroner per aktie blev offentliggjort.
De facto er opkøbsbuddet på Bavarian Nordic fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira allerede afslået. ATP kan alene med sine plus 10 % aktier blokere transaktionen. Bemærk, at ATP ikke har ventet på at modtage buddokumentet, når det er klart fra Finanstilsynet om et par uger. Det er allerede nu klart afvist.
Nu er vi så tilbage hos bestyrelsesformanden Luc Debruyne. Hvad gør han nu? Hans største aktionær har sagt nej. Jeg ser hellere ikke et heppekor fra andre aktionærkredse, som står klar til at hjælpe ham. Lau Svenssen fra Millionærklubben satte det på spisen da han sagde i et telefon interview til morgen at han mente, at hans nabos kat kunne have gjort det lige så godt som Bavarian Nordics bestyrelse.
Dengang, da amerikanske Pfizer forsøgte at opkøbe AstraZeneca, allierede AZ's bestyrelsesformand sig hurtigt med et PR-, advokat- og investment banker-team for at give svar på tiltale. Dette bragte budprisen op i flere runder, og buddet blev aldrig accepteret fordi det ikke var højt nok. En sådan mulighed har Luc Debruyne afskåret sig selv fra. Han kan jo ikke gå ud og anbefale noget og så dagen efter begynde at modarbejde det, han selv har anbefalet. Hermed efterlader han også opgaven med at varetage aktionærernes interesser til andre end bestyrelsen. Det er problematisk i mine øjne.
Debruyne kunne have ladet budet stå alene og se tiden an, fordi han vidste, at han ikke havde snakket med de store aktionærer, og så kunne han tage bestik af situationen. Eller han kunne, efter at han så ATP's reaktion i dag, have konstateret, at han havde misforstået situationen. Lige nu har aktionærerne en formand, der har valgt at stille sig på opkøberens side og ikke på aktionærernes.
Der kan være tilfælde, hvor et selskab er nødlidende på grund af tyngende gæld, fejlslagen teknologiudvikling, svigtende marked eller stort behov for ny kapital til drift. I disse tilfælde kan en formand være tvunget til at træffe beslutninger imod aktionærernes ønsker. Men det er situationer, hvor alt er tabt, hvis ikke der gøres store greb. Bavarian Nordic er dog ikke i en sådan situation. Jeg finder det derfor helt uforståeligt, den disposition som Debruyne og øvrige bestyrelsemedlemmer har foretaget.
Desuden er pengene fra den solgte FDA-voucher ikke blevet anvendt til udbytte, som kunne have løftet kursen, eller til tilbagekøb af aktier, hvilket også kunne have haft en positiv indvirkning på kursen. Der er heller ikke givet en begrundelse fra bestyrelsen for, hvorfor salget af Mpox-vaccinen og Chikungunya-vaccinen ikke skulle udvikle sig positivt i de kommende år. Bestyrelsesformanden har derfor ikke skabt en "brændende platform", der skulle legitimere billig-salg. Det har kun været de to kapitalfonde, der har udtalt, at der er behov for mere kapital i de kommende år for at accelerere væksten og så i øvrigt at de vil bevare selskabet intakt. Jeg har derfor svært ved at se hvorfor den eksisterende aktionærkreds skal lægge sig ned og overgive sig. Hvorfor kan de eksisterende aktionærer ikke bare fortsætte med ejerskabet?
Jeg har også et lille NB. Det er yderst uheldigt med den dobbeltrolle, som Montse Montaner har. Jeg ved, at selskabet har oplyst, at hun ikke har været med til at træffe beslutninger. Men når processen har stået på i et år, mener jeg, at der burde have været et binært valg med at hun skulle forlade den ene rolle. Dette finder jeg også uprofessionelt.
Jeg mener, at bestyrelsesformanden principielt bør foreslå at træde tilbage, hvis han ikke har aktionærernes tillid. Dette vil så også kræve en ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærer kan give udtryk for hvad de vil videre frem.
Det har altid været mit indtryk, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber udpeges eller vælges for at varetage aktionærernes interesser, lede forretningsaktiviteter og sikre, at selskabet opfylder sine juridiske og finansielle forpligtelser. Men i dag har jeg set en ny situation, som jeg ikke kan huske at have set tidligere. Bavarian Nordics bestyrelse har i mine øjne IKKE ivaretaget aktionærernes interesser i forbindelse med modtagelsen af et bud fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira.
Det er i mine øjne endnu mere katastrofalt fordi bestyrelsen har bragt sig i en situation, der gør denne opgave vanskelig fremadrettet. Bestyrelsen, og jeg vil antage særligt formanden Luc Debruyne, har uden aktiv involvering af den største aktionær forhandlet i et år med Nordic Capital og Permira. De har tilsyneladende også talt med andre, men uden at det har ført til deciderede videre forhandlinger.
Der kom et bud på selskabet i dag tidlig. Inden for et par timer havde den største aktionær, ATP, som højst sandsynligt ejer mere end 10 % af aktierne, meddelt, at de ikke accepterer buddet. ATP mener det var en for lav pris og en dårlig timing. Desuden har jeg endnu ikke kunnet finde en aktionær, der har sagt, at dette var et fantastisk bud på selskabet.
Nu er det skæbnesvangert, at bestyrelsesformanden Luc Debruyne sammen med øvrige bestyrelsemedlemmer har anbefalet aktionærerne at takke ja til budet på selskabet. Allerede inden buddet blev fremsat, var det relativt klart i det danske investormiljø, at der skulle en væsentlig højere pris til end den, der har været selskabets børsværdi i de seneste måneder. Derfor kom der ramaskrig i morges, da buddet på 233 kroner per aktie blev offentliggjort.
De facto er opkøbsbuddet på Bavarian Nordic fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira allerede afslået. ATP kan alene med sine plus 10 % aktier blokere transaktionen. Bemærk, at ATP ikke har ventet på at modtage buddokumentet, når det er klart fra Finanstilsynet om et par uger. Det er allerede nu klart afvist.
Nu er vi så tilbage hos bestyrelsesformanden Luc Debruyne. Hvad gør han nu? Hans største aktionær har sagt nej. Jeg ser hellere ikke et heppekor fra andre aktionærkredse, som står klar til at hjælpe ham. Lau Svenssen fra Millionærklubben satte det på spisen da han sagde i et telefon interview til morgen at han mente, at hans nabos kat kunne have gjort det lige så godt som Bavarian Nordics bestyrelse.
Dengang, da amerikanske Pfizer forsøgte at opkøbe AstraZeneca, allierede AZ's bestyrelsesformand sig hurtigt med et PR-, advokat- og investment banker-team for at give svar på tiltale. Dette bragte budprisen op i flere runder, og buddet blev aldrig accepteret fordi det ikke var højt nok. En sådan mulighed har Luc Debruyne afskåret sig selv fra. Han kan jo ikke gå ud og anbefale noget og så dagen efter begynde at modarbejde det, han selv har anbefalet. Hermed efterlader han også opgaven med at varetage aktionærernes interesser til andre end bestyrelsen. Det er problematisk i mine øjne.
Debruyne kunne have ladet budet stå alene og se tiden an, fordi han vidste, at han ikke havde snakket med de store aktionærer, og så kunne han tage bestik af situationen. Eller han kunne, efter at han så ATP's reaktion i dag, have konstateret, at han havde misforstået situationen. Lige nu har aktionærerne en formand, der har valgt at stille sig på opkøberens side og ikke på aktionærernes.
Der kan være tilfælde, hvor et selskab er nødlidende på grund af tyngende gæld, fejlslagen teknologiudvikling, svigtende marked eller stort behov for ny kapital til drift. I disse tilfælde kan en formand være tvunget til at træffe beslutninger imod aktionærernes ønsker. Men det er situationer, hvor alt er tabt, hvis ikke der gøres store greb. Bavarian Nordic er dog ikke i en sådan situation. Jeg finder det derfor helt uforståeligt, den disposition som Debruyne og øvrige bestyrelsemedlemmer har foretaget.
Desuden er pengene fra den solgte FDA-voucher ikke blevet anvendt til udbytte, som kunne have løftet kursen, eller til tilbagekøb af aktier, hvilket også kunne have haft en positiv indvirkning på kursen. Der er heller ikke givet en begrundelse fra bestyrelsen for, hvorfor salget af Mpox-vaccinen og Chikungunya-vaccinen ikke skulle udvikle sig positivt i de kommende år. Bestyrelsesformanden har derfor ikke skabt en "brændende platform", der skulle legitimere billig-salg. Det har kun været de to kapitalfonde, der har udtalt, at der er behov for mere kapital i de kommende år for at accelerere væksten og så i øvrigt at de vil bevare selskabet intakt. Jeg har derfor svært ved at se hvorfor den eksisterende aktionærkreds skal lægge sig ned og overgive sig. Hvorfor kan de eksisterende aktionærer ikke bare fortsætte med ejerskabet?
Jeg har også et lille NB. Det er yderst uheldigt med den dobbeltrolle, som Montse Montaner har. Jeg ved, at selskabet har oplyst, at hun ikke har været med til at træffe beslutninger. Men når processen har stået på i et år, mener jeg, at der burde have været et binært valg med at hun skulle forlade den ene rolle. Dette finder jeg også uprofessionelt.
Jeg mener, at bestyrelsesformanden principielt bør foreslå at træde tilbage, hvis han ikke har aktionærernes tillid. Dette vil så også kræve en ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærer kan give udtryk for hvad de vil videre frem.
29/7 2025 08:10 EliotSpitzer 7
127421 Og jeg har sågar også et forslag til hvem som ville være en god kandidat til en ny bestyrelsesformand. Det skal være en med markedsforståelse, farma indsigt og kender selskabet. Alle de kriterier opfylder Anders Hedegaard.
29/7 2025 10:47 troldmanden 5127423 Som altid yderst velformuleret og on the spot!
Det er direkte pinligt de ikke har haft en dialog med ATP inden de melder officielt ud.
Det er direkte pinligt de ikke har haft en dialog med ATP inden de melder officielt ud.
