Inden for M&A ("Mergers and Acquisitions" / "Fusioner og opkøb") findes der et metaforisk begreb, som det er værd at kende til, når vi ser på forskellige mulige opkøbsscenarier i relation til Bavarian Nordic. For at gøre min pointe om dette begreb bedst muligt forståelig, vil jeg starte med et historisk eksempel, da det vil gøre det nemmere at forstå.
Pfizers fjendtlig forsøg på opkøb af AstraZeneca i 2014
Pfizers forsøg på at opkøbe AstraZeneca i 2014 var en betydningsfuld begivenhed i den farmaceutiske industri, præget af intense forhandlinger og strategiske manøvrer. Processen begyndte i april 2014, da Pfizer afgav et indledende bud på 63 milliarder pund (106 milliarder dollars) for at overtage AstraZeneca. Dette bud var motiveret af Pfizers ønske om at styrke sin medicinpipeline, især inden for onkologi, og drage fordel af AstraZenecas forskningskapaciteter og etablerede produkter.
Opkøbet blev fra Pfizer præsenteret som et strategisk skridt for at skabe en magtfuld aktør i den farmaceutiske industri, der kunne konkurrere bedre med rivalerne. Pfizer argumenterede for, at en sammenslutning af de to virksomheder ville skabe betydelige besparelser gennem operationelle effektiviseringer og øgede forsknings- og udviklingsmuligheder. Dog afviste AstraZenecas ledelse hurtigt det indledende tilbud og hævdede, at det undervurderede virksomheden og dens fremtidige vækstmuligheder.
AstraZenecas modstand var baseret på troen på, at fusionen ville forstyrre deres igangværende forskningsprojekter og føre til en tab af identitet. Bestyrelsen understregede sin forpligtelse overfor både investorer og patienter til at udvikle nye lægemidler, især inden for kræftbehandling, og udtrykte bekymring for den potentielle indvirkning på medarbejderne og forskningsinitiativerne. AstraZenecas ledelse fremhævede også de potentielle risici forbundet med fusionen, herunder reguleringsmæssige hindringer og markedsusikkerheder.
Som svar på AstraZenecas afvisning forsøgte Pfizer at forbedre tilbuddet ved at hæve sit bud. Men AstraZeneca forblev standhaftige og understregede sin stærke medicinpipeline og muligheden for vækst uafhængigt af en fusion. Situationen eskalerede, da Pfizer iværksatte en PR-kampagne for at påvirke aktionærerne og offentligheden, idet de fremhævede fordelene ved fusionen og opfordrede AstraZenecas bestyrelse til at genoverveje. I denne periode skiftet opkøbsforsøget karakter og blev en fuldskala fjendltig overtagelsesproces.
Den fjendtlige karakter af opkøbsforsøget blev stadig mere tydelig, da Pfizer begyndte at henvende sig direkte til AstraZenecas aktionærer for at søge deres støtte til opkøbet. På trods af disse bestræbelser lykkedes det AstraZenecas ledelse at samle sine aktionærer, hvoraf mange delte bestyrelsens bekymringer om de potentielle konsekvenser af fusionen for virksomhedens langsigtede strategi. Bemærk at der var ikke tale om store dele af aktionære kredsen men der var tale om de støreste enkelt aktionærer som blev toneangivende for majoritet af aktionærer.
Som forhandlingerne fortsatte, blev den britiske regering involveret og udtrykte bekymring for konsekvenserne af en udenlandsk overtagelse af den britiske farmaceutiske sektor. Det skal her bemærkes at den britisk chokliade producent med hoivedkvarter i Birmingham, Cadbury, var blev solgt til Kraft Foods (nu Mondelez International) i januar 2010 og denne proces havde gjort ondt på den britisk identitet og medført opstramning af overtaglesereglerne i UK. Det var derfor ikke nogen voldsom overrasklese at regeringen gav sin støtte til AstraZenecas uafhængighed, hvilket yderligere komplicerede Pfizers bestræbelser på at sikre opkøbet (Jeg kan parentes bemærket oplyse at jeg fulgte disse parlaments høring live dengang de foregik.).
I sidste ende var Pfizers bud på AstraZeneca ikke succesfuldt. I maj 2014 besluttede Pfizer at trække sit tilbud tilbage og henviste til AstraZenecas manglende engagement og virksomhedens insisteren på at forblive uafhængig. Det mislykkede opkøbsforsøg fremhævede udfordringerne ved at gennemføre en fjendtlig overtagelse i den farmaceutiske industri, især i mødet med stærk modstand fra ledelse og interessenter herunder engagerede og aktive aktionærer.
Efter det mislykkede opkøb fortsatte begge virksomheder med at operere uafhængigt. Pfizer fokuserede på interne vækststrategier og forfulgte andre partnerskaber, mens AstraZeneca udnyttede sin styrkede position til at fremme sine forskningsinitiativer og produktpipeline. Episoden understregede kompleksiteten ved fusioner og opkøb, især i industrier drevet af innovation, hvor en virksomheds identitet og mission kan have en betydelig indflydelse på udfaldet af sådanne højspændte forhandlinger.
Håbet om den hvide ridder!
I opkøbsprocessen mellem Pfizer og AstraZeneca gik der ikke lang tid, før de britiske erhvervsjournalister introducerede begrebet "den hvide ridder", som er hentet ud af lærebøgerne om opkøb.
En hvid ridder er en forsvarsstrategi, der anvendes af en virksomhed som er mål for et opkøb, og som ikke ønsker at blive opkøbt i en fjendtlig overtagelse. I stedet søger virksomhedden en hvid ridder, en "venlig" investor eller en anden industriel aktør, der køber den til en rimelig pris lige før den bliver overtaget af den uforsonlige budgiver. En overtagelse af en hvid ridder foretrækkes frem for at blive overtaget af en fjendtlig køber, da ledelsen i virksomheden der er mål for opkøbet typisk forbliver på plads, og aktionærerne får bedre kompensation for deres aktier.
AstraZeneca lykkedes ikke med at finde en hvid ridder men talen om den hvide ridder gjorde det klart for Pfizer at de må øge buddene og senere at de valgt at opgive kampen for at overtage.
Bavarian Nordic og ridderne om det runde bord
Det er nu alment kendt, at Bavarian Nordic har modtaget et bud fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira. Buddet lyder på 233 kroner per aktie, hvilket svarer til en samlet værdi på cirka 19 milliarder kroner. Bestyrelsesformand for Bavarian Nordic, Luc Debruyne, kalder tilbuddet "resultatet af intense forhandlinger." Det er desuden oplyst, at bestyrelsen enstemmigt har besluttet at anbefale aktionærerne at acceptere tilbuddet, når det formelt fremsættes, som Debruyne har udtalt. (Det skal her bemærkes, at tilbuddet endnu ikke er formelt fremsat, da tilbudsmaterialet først skal godkendes af Finanstilsynet.).
Bestyrelsesformand for Bavarian Nordic, Luc Debruyne, udmelding gør at han har afskåret sig muligheden for at søge efter om det er muligt at finde en hvide ridder. Han har henvist til at der allerede har været kontakt med andre potentielle køber men forhandlingerne udkrystalisered sig aldrig til noget mere konkret. Det er IKKE klart for mig om Bavarian Nordic har hyrret investeringsbank-rådgiver der aktivt har afdækket markedet for at finde en hvid ridder eller om de passivt har modtaget henvendelser. Jeg kan konstater at Bavarian Nordic har oplyst at de har Nordea og Citigroup som financielle rådgiver i denne opkøbsproces. Det er også disse to banker der er kommet med fairness opinion. Nordea må være hyret i en periode mellem nytår og nu men har helt sikkert været rådgiver siden starten af maj. Dette kan ses på hvornår de stopper med at give aktieanalyser. Jeg har kontakte Investor Relation i Bavarian Nordic med opklarende spørgsmål rundt dette men jeg har ikke modtaget nogen svar.
Men hvem kan så bringe en hvid ridder til det runde bestyrelsesbord? Er der eventuelt andre strategiske scenarier at overveje?
Det mest oplagt scenario er at ATP siger "Tak, men Nej Tak" og det har de allerede gjort. Der var meget kort reaktionstid fra ATP. De gik til Bloomberg får timer efter tilbudet var komme frem og oplyste at både pris og timing for bud var fejl. Det betyder de facto at tilbudet allerede inden det formelt er fremsat er dødt. Kapitalfondene skal have 90% af aktierne for at gennemføre en afnotering, og en afnotering er en nødvendighed for deres investeringscase.
Så er spørgsmålet om andre aktionærer også kan blande sig op i kampen. Det er vanskeligt at få tilgang på gode aktionærlister men jeg har prøvet at stykke samme en oversigt:
Aktionær Ejerskab
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Atp) 10.27%
The Vanguard Group, Inc. 3.56%
Dimensional Fund Advisors LP 2.50%
Norges Bank Investment Management (NBIM) 1.99%
BlackRock, Inc. 1.97%
BankInvest Asset Management 1.16%
Handelsbanken Asset Management 0.89%
Det betyder, at mange større finansielle aktionærer skal koordinere for at finde en alternativ stemme til ATP. Jeg er også overbevist om, at både Oliefonden (NMBI) og BankInvest højst sandsynligt vil følge ATPs eksempel. Det betyder, at ingen kan komme uden om ATPs magt og indflydelse blandt de institutionelle finansielle investorer.
Men Økonomisk Ugebrev har også påpeget, at der muligvis er op til 62 % af aktionærkredsen, som består af private småaktionærer, der går fra pensionsdepoter til velorganiserede familieformueinvesteringer. Dette udgør faktisk en betydelig magtfaktor. Hvis størstedelen af disse accepterer tilbuddet som det er, bliver det vanskeligt for ATP at argumentere imod budet.
Det er dog min klare fornemmelse, at de små aktionærer har stillet sig helt og aldeles på siden af ATP. Spørgsmålet er så, om denne holdning vil holde, når vi nærmer os deadline for at acceptere tilbuddet. Alternativet er, at selskabet fortsætter som om intet er hændt, med en bestyrelse, der har diskvalificeret sig selv.
Jeg håber, at ATP aktivt arbejder på at finde en løsning her, selvom det burde være Bavarian Nordics bestyrelse, der sætter sine ressourcer ind på at finde et endnu bedre bud, nu hvor den største aktionær har meldt fra og sagt, at dette ikke er godt nok. Jeg har dog ikke hørt bestyrelsesformand Luc Debruyne forholde sig til ATP's melding, og det vækker bekymring.
Jeg har foreslået, at ATP og vi øvrige aktionærer skal arbejde for at få afsat bestyrelsesformand Luc Debruyne, eller alternativt at ATP skal bringe sig i en situation, hvor Luc Debruyne følger ATP's instrukser. En eller flere hvide riddere kan stadig nå at komme til det runde bestyrelsesbord og bidrage til at afgøre kampen om Bavarian Nordics fremtid. Hvis der ikke kan identificeres en industriel opkøber, er det muligt for ATP at organisere sig med andre større investorer for at lave et alternativt opkøbstilbud.
Hvad kan vi små aktionærer gøre? For det første bør vi overveje, om vi synes, dette er en rimelig pris. Personligt vil jeg se 300 kroner eller mere, før jeg overvejer at sælge. Det er også vigtigt at følge med i, hvad der sker i Bavarian Nordics forretningssegmenter, da det ser ud til, at dynamikken i efterspørgslen ændrer sig i disse dage og uger, hvilket bør have indflydelse på virksomhedens budproces. Det kan også være, at Dansk Aktionærforening ender med at spille en støttende rolle i forhold til ATP.
Jeg tror der kommer meget drama i det kommende stykke tid.
Pfizers fjendtlig forsøg på opkøb af AstraZeneca i 2014
Pfizers forsøg på at opkøbe AstraZeneca i 2014 var en betydningsfuld begivenhed i den farmaceutiske industri, præget af intense forhandlinger og strategiske manøvrer. Processen begyndte i april 2014, da Pfizer afgav et indledende bud på 63 milliarder pund (106 milliarder dollars) for at overtage AstraZeneca. Dette bud var motiveret af Pfizers ønske om at styrke sin medicinpipeline, især inden for onkologi, og drage fordel af AstraZenecas forskningskapaciteter og etablerede produkter.
Opkøbet blev fra Pfizer præsenteret som et strategisk skridt for at skabe en magtfuld aktør i den farmaceutiske industri, der kunne konkurrere bedre med rivalerne. Pfizer argumenterede for, at en sammenslutning af de to virksomheder ville skabe betydelige besparelser gennem operationelle effektiviseringer og øgede forsknings- og udviklingsmuligheder. Dog afviste AstraZenecas ledelse hurtigt det indledende tilbud og hævdede, at det undervurderede virksomheden og dens fremtidige vækstmuligheder.
AstraZenecas modstand var baseret på troen på, at fusionen ville forstyrre deres igangværende forskningsprojekter og føre til en tab af identitet. Bestyrelsen understregede sin forpligtelse overfor både investorer og patienter til at udvikle nye lægemidler, især inden for kræftbehandling, og udtrykte bekymring for den potentielle indvirkning på medarbejderne og forskningsinitiativerne. AstraZenecas ledelse fremhævede også de potentielle risici forbundet med fusionen, herunder reguleringsmæssige hindringer og markedsusikkerheder.
Som svar på AstraZenecas afvisning forsøgte Pfizer at forbedre tilbuddet ved at hæve sit bud. Men AstraZeneca forblev standhaftige og understregede sin stærke medicinpipeline og muligheden for vækst uafhængigt af en fusion. Situationen eskalerede, da Pfizer iværksatte en PR-kampagne for at påvirke aktionærerne og offentligheden, idet de fremhævede fordelene ved fusionen og opfordrede AstraZenecas bestyrelse til at genoverveje. I denne periode skiftet opkøbsforsøget karakter og blev en fuldskala fjendltig overtagelsesproces.
Den fjendtlige karakter af opkøbsforsøget blev stadig mere tydelig, da Pfizer begyndte at henvende sig direkte til AstraZenecas aktionærer for at søge deres støtte til opkøbet. På trods af disse bestræbelser lykkedes det AstraZenecas ledelse at samle sine aktionærer, hvoraf mange delte bestyrelsens bekymringer om de potentielle konsekvenser af fusionen for virksomhedens langsigtede strategi. Bemærk at der var ikke tale om store dele af aktionære kredsen men der var tale om de støreste enkelt aktionærer som blev toneangivende for majoritet af aktionærer.
Som forhandlingerne fortsatte, blev den britiske regering involveret og udtrykte bekymring for konsekvenserne af en udenlandsk overtagelse af den britiske farmaceutiske sektor. Det skal her bemærkes at den britisk chokliade producent med hoivedkvarter i Birmingham, Cadbury, var blev solgt til Kraft Foods (nu Mondelez International) i januar 2010 og denne proces havde gjort ondt på den britisk identitet og medført opstramning af overtaglesereglerne i UK. Det var derfor ikke nogen voldsom overrasklese at regeringen gav sin støtte til AstraZenecas uafhængighed, hvilket yderligere komplicerede Pfizers bestræbelser på at sikre opkøbet (Jeg kan parentes bemærket oplyse at jeg fulgte disse parlaments høring live dengang de foregik.).
I sidste ende var Pfizers bud på AstraZeneca ikke succesfuldt. I maj 2014 besluttede Pfizer at trække sit tilbud tilbage og henviste til AstraZenecas manglende engagement og virksomhedens insisteren på at forblive uafhængig. Det mislykkede opkøbsforsøg fremhævede udfordringerne ved at gennemføre en fjendtlig overtagelse i den farmaceutiske industri, især i mødet med stærk modstand fra ledelse og interessenter herunder engagerede og aktive aktionærer.
Efter det mislykkede opkøb fortsatte begge virksomheder med at operere uafhængigt. Pfizer fokuserede på interne vækststrategier og forfulgte andre partnerskaber, mens AstraZeneca udnyttede sin styrkede position til at fremme sine forskningsinitiativer og produktpipeline. Episoden understregede kompleksiteten ved fusioner og opkøb, især i industrier drevet af innovation, hvor en virksomheds identitet og mission kan have en betydelig indflydelse på udfaldet af sådanne højspændte forhandlinger.
Håbet om den hvide ridder!
I opkøbsprocessen mellem Pfizer og AstraZeneca gik der ikke lang tid, før de britiske erhvervsjournalister introducerede begrebet "den hvide ridder", som er hentet ud af lærebøgerne om opkøb.
En hvid ridder er en forsvarsstrategi, der anvendes af en virksomhed som er mål for et opkøb, og som ikke ønsker at blive opkøbt i en fjendtlig overtagelse. I stedet søger virksomhedden en hvid ridder, en "venlig" investor eller en anden industriel aktør, der køber den til en rimelig pris lige før den bliver overtaget af den uforsonlige budgiver. En overtagelse af en hvid ridder foretrækkes frem for at blive overtaget af en fjendtlig køber, da ledelsen i virksomheden der er mål for opkøbet typisk forbliver på plads, og aktionærerne får bedre kompensation for deres aktier.
AstraZeneca lykkedes ikke med at finde en hvid ridder men talen om den hvide ridder gjorde det klart for Pfizer at de må øge buddene og senere at de valgt at opgive kampen for at overtage.
Bavarian Nordic og ridderne om det runde bord
Det er nu alment kendt, at Bavarian Nordic har modtaget et bud fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira. Buddet lyder på 233 kroner per aktie, hvilket svarer til en samlet værdi på cirka 19 milliarder kroner. Bestyrelsesformand for Bavarian Nordic, Luc Debruyne, kalder tilbuddet "resultatet af intense forhandlinger." Det er desuden oplyst, at bestyrelsen enstemmigt har besluttet at anbefale aktionærerne at acceptere tilbuddet, når det formelt fremsættes, som Debruyne har udtalt. (Det skal her bemærkes, at tilbuddet endnu ikke er formelt fremsat, da tilbudsmaterialet først skal godkendes af Finanstilsynet.).
Bestyrelsesformand for Bavarian Nordic, Luc Debruyne, udmelding gør at han har afskåret sig muligheden for at søge efter om det er muligt at finde en hvide ridder. Han har henvist til at der allerede har været kontakt med andre potentielle køber men forhandlingerne udkrystalisered sig aldrig til noget mere konkret. Det er IKKE klart for mig om Bavarian Nordic har hyrret investeringsbank-rådgiver der aktivt har afdækket markedet for at finde en hvid ridder eller om de passivt har modtaget henvendelser. Jeg kan konstater at Bavarian Nordic har oplyst at de har Nordea og Citigroup som financielle rådgiver i denne opkøbsproces. Det er også disse to banker der er kommet med fairness opinion. Nordea må være hyret i en periode mellem nytår og nu men har helt sikkert været rådgiver siden starten af maj. Dette kan ses på hvornår de stopper med at give aktieanalyser. Jeg har kontakte Investor Relation i Bavarian Nordic med opklarende spørgsmål rundt dette men jeg har ikke modtaget nogen svar.
Men hvem kan så bringe en hvid ridder til det runde bestyrelsesbord? Er der eventuelt andre strategiske scenarier at overveje?
Det mest oplagt scenario er at ATP siger "Tak, men Nej Tak" og det har de allerede gjort. Der var meget kort reaktionstid fra ATP. De gik til Bloomberg får timer efter tilbudet var komme frem og oplyste at både pris og timing for bud var fejl. Det betyder de facto at tilbudet allerede inden det formelt er fremsat er dødt. Kapitalfondene skal have 90% af aktierne for at gennemføre en afnotering, og en afnotering er en nødvendighed for deres investeringscase.
Så er spørgsmålet om andre aktionærer også kan blande sig op i kampen. Det er vanskeligt at få tilgang på gode aktionærlister men jeg har prøvet at stykke samme en oversigt:
Aktionær Ejerskab
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Atp) 10.27%
The Vanguard Group, Inc. 3.56%
Dimensional Fund Advisors LP 2.50%
Norges Bank Investment Management (NBIM) 1.99%
BlackRock, Inc. 1.97%
BankInvest Asset Management 1.16%
Handelsbanken Asset Management 0.89%
Det betyder, at mange større finansielle aktionærer skal koordinere for at finde en alternativ stemme til ATP. Jeg er også overbevist om, at både Oliefonden (NMBI) og BankInvest højst sandsynligt vil følge ATPs eksempel. Det betyder, at ingen kan komme uden om ATPs magt og indflydelse blandt de institutionelle finansielle investorer.
Men Økonomisk Ugebrev har også påpeget, at der muligvis er op til 62 % af aktionærkredsen, som består af private småaktionærer, der går fra pensionsdepoter til velorganiserede familieformueinvesteringer. Dette udgør faktisk en betydelig magtfaktor. Hvis størstedelen af disse accepterer tilbuddet som det er, bliver det vanskeligt for ATP at argumentere imod budet.
Det er dog min klare fornemmelse, at de små aktionærer har stillet sig helt og aldeles på siden af ATP. Spørgsmålet er så, om denne holdning vil holde, når vi nærmer os deadline for at acceptere tilbuddet. Alternativet er, at selskabet fortsætter som om intet er hændt, med en bestyrelse, der har diskvalificeret sig selv.
Jeg håber, at ATP aktivt arbejder på at finde en løsning her, selvom det burde være Bavarian Nordics bestyrelse, der sætter sine ressourcer ind på at finde et endnu bedre bud, nu hvor den største aktionær har meldt fra og sagt, at dette ikke er godt nok. Jeg har dog ikke hørt bestyrelsesformand Luc Debruyne forholde sig til ATP's melding, og det vækker bekymring.
Jeg har foreslået, at ATP og vi øvrige aktionærer skal arbejde for at få afsat bestyrelsesformand Luc Debruyne, eller alternativt at ATP skal bringe sig i en situation, hvor Luc Debruyne følger ATP's instrukser. En eller flere hvide riddere kan stadig nå at komme til det runde bestyrelsesbord og bidrage til at afgøre kampen om Bavarian Nordics fremtid. Hvis der ikke kan identificeres en industriel opkøber, er det muligt for ATP at organisere sig med andre større investorer for at lave et alternativt opkøbstilbud.
Hvad kan vi små aktionærer gøre? For det første bør vi overveje, om vi synes, dette er en rimelig pris. Personligt vil jeg se 300 kroner eller mere, før jeg overvejer at sælge. Det er også vigtigt at følge med i, hvad der sker i Bavarian Nordics forretningssegmenter, da det ser ud til, at dynamikken i efterspørgslen ændrer sig i disse dage og uger, hvilket bør have indflydelse på virksomhedens budproces. Det kan også være, at Dansk Aktionærforening ender med at spille en støttende rolle i forhold til ATP.
Jeg tror der kommer meget drama i det kommende stykke tid.


Jeg vil gerne understrege at hele opkøbsprocessen bør også blive påvirket af hvad der sker på markedet for BN's vacciner og ikke kun på en historisk kursudvikling som i øvrigt også er blevet bestemt af et ikke ubetydeligt niveau af short positioner.
De fleste aktionærer har fået med sig hvad der sker indenfor Mpox og diskussionen om etablering af et større lager af vacciner indenfor dette, hvor der netop nu ser ud til at ske noget.
Men det er mit indtryk af der er mere uvidenhed om potentialet i vaccine imod chikungunya virus.
Jeg har derfor nedenfor inkluderet en oversat artikel fra "School of Hygiene & Tropical Medicine" i London, UK. Artiklen er baseret på en ekspertkommentar fra Dr. Robert Jones, som er adjunkt ved London School of Hygiene & Tropical Medicine. Den blev nyligt offentliggjort den 28. juli 2025, og er derfor meget aktuel. Bemærk, at selv denne doktor ikke kommenterer på muligheden for vaccination. Men artiklen giver en god baggrundsinformation for at forstå situationen.
Jeg kan desuden oplyse, at Spanien nu også har registreret tilfælde inden for fastlands-EU. Artiklen nævner heller ikke mange detaljer om det store udbrud, der for øjeblikket finder sted i Kina, som nu har fået opmærksomhed fra den øverste ledelse i landet. Udbruddet er i fastlands-Kina og ikke langt fra Hong Kong, og smitten er netop i disse dage nået til Hong Kong.
Men her er artiklen:
"Chikungunya spreder sig fra øer i Det Indiske Ocean"
Ekspert fra London School of Hygiene & Tropical Medicine diskuterer faktorerne bag stigende tilfælde af chikungunya, da WHO opfordrer til handling for at forhindre yderligere spredning af den myggebårne virus.
Stigningen i chikungunya-tilfælde begyndte i begyndelsen af 2025 med store udbrud på øer i Det Indiske Ocean, herunder La Reunion, Mayotte og Mauritius. Det anslås, at en tredjedel af La Réunions befolkning allerede er blevet smittet.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bor 5,6 milliarder mennesker i områder i 119 lande, der er i fare for virussen, som nu spreder sig til lande som Madagaskar, Somalia og Kenya og har vist epidemisk overførsel i Sydøstasien, herunder Indien.
Der er også bekymringer om dens spredning i Europa med cirka 800 importerede chikungunya-tilfælde på det franske fastland siden maj 2025, samt et nyligt tilfælde i Italien.
WHO-eksperter har opfordret til øjeblikkelig handling for at undgå en gentagelse af epidemien i 2004-2005, som primært påvirkede små ø-territorier og berørte næsten en halv million mennesker, før den spredte sig globalt.
Chikungunya-virus spredes af Aedes-myg (eksempelvis asiatisk tigermyg) og forårsager symptomer, herunder feber og alvorlige ledsmerter. Der er ingen specifik antiviral behandling for sygdommen, der i sjældne tilfælde kan være dødelig. Vigtige forebyggende foranstaltninger omfatter brug af insektmiddel, brug af langærmet tøj og bukser, installation af skærme på vinduer og døre og fjernelse af stående vand fra beholdere, hvor myg yngler.
Dr. Robert Jones, adjunkt ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, sagde:
"Stigningen i chikungunya-tilfælde skyldes sandsynligvis gunstige klimatiske forhold, der tillader opblomstring af Aedes-myggebestanden. Det er aggressive, dagbidende myg, der trives under varme, våde forhold. De lever tæt på mennesker, som giver en blodkilde, og i hjemlige miljøer finder de vandtanke og kasserede plastikbeholdere, der kan give passende steder for deres larver at udvikle sig.
"Når der dannes små vandpøle, kan disse myg lægge æg, og på bare 7-10 dage vil voksne dukke op. Så efter monsunen eller kraftig regn ser vi ofte mange flere myg, og dette kan efterfølges af en stigning i myggebårne sygdomme."
Dr. Jones fremhævede også risiciene ved kombinationen af klimaændringer og overførsel fra mennesker, der ikke ved, at de er smittet, sagde han:
"Hvor der er store, immunologisk naive befolkninger, kan chikungunya-virussen sprede sig hurtigt. Selvom vi har set forhøjede tilfælde i Det Indiske Ocean og det sydlige Kina, kan smittede mennesker bære virussen med sig, når de rejser, og det øger risikoen andre steder.
"Med den globale opvarmning har vi set en udvidelse af udbredelsen af Aedes-myg, hvilket betyder, at vi finder dem i dele af verden, hvor de ikke tidligere eksisterede. Mange chikungunya-tilfælde er asymptomatiske, så folk kan være smittet, men ved det ikke. De har måske ingen symptomer, men de kan bidrage til videre overførsel.
"Andre mulige årsager til stigningen i antallet af tilfælde kan være manglende finansiering til myggebekæmpelsesaktiviteter eller måske endda en ændring i virussens genetik, der har øget dens kapacitet til at inficere Aedes."
I 2023 blev der rapporteret 440 000 tilfælde og over 350 dødsfald på verdensplan.
https://www.lshtm.ac.uk/newsevents/news/2025/expert-comment-chikungunya-spreads-indian-ocean-islands-0
De fleste aktionærer har fået med sig hvad der sker indenfor Mpox og diskussionen om etablering af et større lager af vacciner indenfor dette, hvor der netop nu ser ud til at ske noget.
Men det er mit indtryk af der er mere uvidenhed om potentialet i vaccine imod chikungunya virus.
Jeg har derfor nedenfor inkluderet en oversat artikel fra "School of Hygiene & Tropical Medicine" i London, UK. Artiklen er baseret på en ekspertkommentar fra Dr. Robert Jones, som er adjunkt ved London School of Hygiene & Tropical Medicine. Den blev nyligt offentliggjort den 28. juli 2025, og er derfor meget aktuel. Bemærk, at selv denne doktor ikke kommenterer på muligheden for vaccination. Men artiklen giver en god baggrundsinformation for at forstå situationen.
Jeg kan desuden oplyse, at Spanien nu også har registreret tilfælde inden for fastlands-EU. Artiklen nævner heller ikke mange detaljer om det store udbrud, der for øjeblikket finder sted i Kina, som nu har fået opmærksomhed fra den øverste ledelse i landet. Udbruddet er i fastlands-Kina og ikke langt fra Hong Kong, og smitten er netop i disse dage nået til Hong Kong.
Men her er artiklen:
"Chikungunya spreder sig fra øer i Det Indiske Ocean"
Ekspert fra London School of Hygiene & Tropical Medicine diskuterer faktorerne bag stigende tilfælde af chikungunya, da WHO opfordrer til handling for at forhindre yderligere spredning af den myggebårne virus.
Stigningen i chikungunya-tilfælde begyndte i begyndelsen af 2025 med store udbrud på øer i Det Indiske Ocean, herunder La Reunion, Mayotte og Mauritius. Det anslås, at en tredjedel af La Réunions befolkning allerede er blevet smittet.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bor 5,6 milliarder mennesker i områder i 119 lande, der er i fare for virussen, som nu spreder sig til lande som Madagaskar, Somalia og Kenya og har vist epidemisk overførsel i Sydøstasien, herunder Indien.
Der er også bekymringer om dens spredning i Europa med cirka 800 importerede chikungunya-tilfælde på det franske fastland siden maj 2025, samt et nyligt tilfælde i Italien.
WHO-eksperter har opfordret til øjeblikkelig handling for at undgå en gentagelse af epidemien i 2004-2005, som primært påvirkede små ø-territorier og berørte næsten en halv million mennesker, før den spredte sig globalt.
Chikungunya-virus spredes af Aedes-myg (eksempelvis asiatisk tigermyg) og forårsager symptomer, herunder feber og alvorlige ledsmerter. Der er ingen specifik antiviral behandling for sygdommen, der i sjældne tilfælde kan være dødelig. Vigtige forebyggende foranstaltninger omfatter brug af insektmiddel, brug af langærmet tøj og bukser, installation af skærme på vinduer og døre og fjernelse af stående vand fra beholdere, hvor myg yngler.
Dr. Robert Jones, adjunkt ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, sagde:
"Stigningen i chikungunya-tilfælde skyldes sandsynligvis gunstige klimatiske forhold, der tillader opblomstring af Aedes-myggebestanden. Det er aggressive, dagbidende myg, der trives under varme, våde forhold. De lever tæt på mennesker, som giver en blodkilde, og i hjemlige miljøer finder de vandtanke og kasserede plastikbeholdere, der kan give passende steder for deres larver at udvikle sig.
"Når der dannes små vandpøle, kan disse myg lægge æg, og på bare 7-10 dage vil voksne dukke op. Så efter monsunen eller kraftig regn ser vi ofte mange flere myg, og dette kan efterfølges af en stigning i myggebårne sygdomme."
Dr. Jones fremhævede også risiciene ved kombinationen af klimaændringer og overførsel fra mennesker, der ikke ved, at de er smittet, sagde han:
"Hvor der er store, immunologisk naive befolkninger, kan chikungunya-virussen sprede sig hurtigt. Selvom vi har set forhøjede tilfælde i Det Indiske Ocean og det sydlige Kina, kan smittede mennesker bære virussen med sig, når de rejser, og det øger risikoen andre steder.
"Med den globale opvarmning har vi set en udvidelse af udbredelsen af Aedes-myg, hvilket betyder, at vi finder dem i dele af verden, hvor de ikke tidligere eksisterede. Mange chikungunya-tilfælde er asymptomatiske, så folk kan være smittet, men ved det ikke. De har måske ingen symptomer, men de kan bidrage til videre overførsel.
"Andre mulige årsager til stigningen i antallet af tilfælde kan være manglende finansiering til myggebekæmpelsesaktiviteter eller måske endda en ændring i virussens genetik, der har øget dens kapacitet til at inficere Aedes."
I 2023 blev der rapporteret 440 000 tilfælde og over 350 dødsfald på verdensplan.
https://www.lshtm.ac.uk/newsevents/news/2025/expert-comment-chikungunya-spreads-indian-ocean-islands-0


Jeg kan supplere med denne:
Bavarian: Aktuel situation for chikungunya-udbrud 2025
https://proinvestor.com/boards/127424/
Bavarian: Aktuel situation for chikungunya-udbrud 2025
https://proinvestor.com/boards/127424/


Rådgivere spiller altid en vigtig rolle i en opkøbsproces, og derfor mener jeg, det er værd at få et overblik over, hvem der er involveret, hvis det er muligt. Dette kan give indsigt i magtallianser og hvor seriøst forskellige parter arbejder med processen.
Linda A. Thompson fra LAW.COM har udarbejdet en oversigt over de juridiske eksperter, der deltager i processen på købers side. Dette er opsummeret nedenfor og jeg har i tillæg givet lidt yderligere information og kommentarer.
Thompson oplyser, at de private kapitalfirmaer Nordic Capital og Permira har bedt fem advokatfirmaer om rådgivning i forbindelse med deres overtagelsestilbud på 2,55 milliarder euro til den børsnoterede vaccineproducent Bavarian Nordic. Det virker altså som om, det er advokater, der spiller en fremtrædende rolle i denne forhandlingsproces, og ikke investmentbanker. Det senere formelle buddokument vil dog sandsynligvis kunne kaste mere lys over situationen.
Opkøbskonsortiet, der hedder Innosera, har indkaldt Freshfields, White & Case, Sidley Austin, Clifford Chance og Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab til forskellige aspekter af handlen.
Freshfields Frankfurt kontor har private capital-partnere Markus Paul og Dr. Olga Stürmer og deres team som ledende transaktionsrådgivere for Permira og Nordic Capital. Ifølge en talsmand for Freshfields-teamet så inkluderede det også en kommerciel advokat med fokus på sundhedssektoren, Philipp Dohnke, en advokat med speciale i regulatoriske forhold i sundhedssektoren, Dr. Michael Ramb LL.M, en advokat med fokus på arbejdsretlige forhold, Dr. Frank Schaer, samt advokat med speciale i amerikanske værdipapirer, Simone Bono. Derudover var der kommerciel juridisk rådgiver Marius Scherb inden for sundhedssektoren, regulatorisk juridisk rådgiver Lukas Pomaroli og juridisk rådgiver inden for amerikanske værdipapirer, Ethan Magid. Ifølge en person tæt på sagen rådgiver Freshfields Permira om virksomhedsaspekterne af handlen. Jeg kan tilføje til Lindas oplysninger, at Dr. Olga Stürmer nærmest fungerer som husadvokat for Permira og har deltaget i utallige af deres transaktioner historisk.
White & Cases London-baserede M&A og corporate partner Ross Allardice rådgiver Nordic Capital om selskabsmæssige aspekter, ifølge en kilde tæt på sagen, og konkurrencepartner Dr. Michael Engel, også i London, yder støtte i forhold til spørgsmål indenfor antitrust.
Sidley Austins London-baserede globale finans- og private equity-partner Ben Wright og Jayanti Sadanandan, partner og global medleder af firmaets afdeling for gearede finansieringspraksis, håndterer gældsspørgsmål for både Permira og Nordic Capital, hvilket er information fra en talsmand for Innosera og en person tæt på sagen.
Ifølge en e-mail fra en talsmand for Gorrissen Federspiel og en kilde tæt på sagen så er det partner Anders Ørjan Jensen og partner Tobias Linde som håndter opkøbet for både Nordic Capital og Permira som lokal dansk advokat.
Bavarian Nordic rådgives af danske Kromann Reumert med et team på syv personer, der omfatter partner Thejs Tofting, firmaets managing partner Christina Bruun Geertsen, partnerne Bart Creve og Maria Bekke Eiersted samt seniorrådgiver Marianne Philip.
Jeg har en mistanke om, at Kromann Reumerts team har stået for en væsentlig del af forhandlingerne med kapitalfondenes advokater, og at BN's bestyrelsesformanden er blevet "overkørt" af dem. Det er værd at bemærk at Kromann Reumerts team kan tjene et stort beløb på at de køre processen. Det kan også være grunden til, at den finansielle del af forhandlingerne virker så tonedøvt. Jeg har desuden en fornemmelse af, at de finansielle rådgivere fra på banksiden kun har spillet "anden violin" her. Men argumentationen i dette afsnit står helt og aldeles for min egen regning.
Jeg kunne også ønske at vi får en bedre forståelse af hvad der sker på bank-siden af handlen. Jeg har taget kontakt til Investor Relation hos Bavarian Nordic men de har ikke svaret mine to nøgle spørgsmål omkring dette.
Det er dog klart, at Citigroup Global Markets Europe AG ("Citi") og Nordea Corporate Finance, en del af Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland ("Nordea"), på vegne af Bavarian Nordics bestyrelse har vurderet rimeligheden af tilbudsprisen, der skal betales til Bavarian Nordics aktionærer i forbindelse med det offentlige tilbud, fra et finansielt perspektiv. Dette fremgår af både Citi's og Nordea's fairness opinion, som begge er dateret den 28. juli 2025. Jeg synes dog, det er uklart, hvor stor denne rådgiver-rolle er, og om de også har fået et investmentbanker-mandat til at finde andre købere. Dette har selskabets Investor Relations ikke ønsket at svare på.
Linda A. Thompson fra LAW.COM har udarbejdet en oversigt over de juridiske eksperter, der deltager i processen på købers side. Dette er opsummeret nedenfor og jeg har i tillæg givet lidt yderligere information og kommentarer.
Thompson oplyser, at de private kapitalfirmaer Nordic Capital og Permira har bedt fem advokatfirmaer om rådgivning i forbindelse med deres overtagelsestilbud på 2,55 milliarder euro til den børsnoterede vaccineproducent Bavarian Nordic. Det virker altså som om, det er advokater, der spiller en fremtrædende rolle i denne forhandlingsproces, og ikke investmentbanker. Det senere formelle buddokument vil dog sandsynligvis kunne kaste mere lys over situationen.
Opkøbskonsortiet, der hedder Innosera, har indkaldt Freshfields, White & Case, Sidley Austin, Clifford Chance og Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab til forskellige aspekter af handlen.
Freshfields Frankfurt kontor har private capital-partnere Markus Paul og Dr. Olga Stürmer og deres team som ledende transaktionsrådgivere for Permira og Nordic Capital. Ifølge en talsmand for Freshfields-teamet så inkluderede det også en kommerciel advokat med fokus på sundhedssektoren, Philipp Dohnke, en advokat med speciale i regulatoriske forhold i sundhedssektoren, Dr. Michael Ramb LL.M, en advokat med fokus på arbejdsretlige forhold, Dr. Frank Schaer, samt advokat med speciale i amerikanske værdipapirer, Simone Bono. Derudover var der kommerciel juridisk rådgiver Marius Scherb inden for sundhedssektoren, regulatorisk juridisk rådgiver Lukas Pomaroli og juridisk rådgiver inden for amerikanske værdipapirer, Ethan Magid. Ifølge en person tæt på sagen rådgiver Freshfields Permira om virksomhedsaspekterne af handlen. Jeg kan tilføje til Lindas oplysninger, at Dr. Olga Stürmer nærmest fungerer som husadvokat for Permira og har deltaget i utallige af deres transaktioner historisk.
White & Cases London-baserede M&A og corporate partner Ross Allardice rådgiver Nordic Capital om selskabsmæssige aspekter, ifølge en kilde tæt på sagen, og konkurrencepartner Dr. Michael Engel, også i London, yder støtte i forhold til spørgsmål indenfor antitrust.
Sidley Austins London-baserede globale finans- og private equity-partner Ben Wright og Jayanti Sadanandan, partner og global medleder af firmaets afdeling for gearede finansieringspraksis, håndterer gældsspørgsmål for både Permira og Nordic Capital, hvilket er information fra en talsmand for Innosera og en person tæt på sagen.
Ifølge en e-mail fra en talsmand for Gorrissen Federspiel og en kilde tæt på sagen så er det partner Anders Ørjan Jensen og partner Tobias Linde som håndter opkøbet for både Nordic Capital og Permira som lokal dansk advokat.
Bavarian Nordic rådgives af danske Kromann Reumert med et team på syv personer, der omfatter partner Thejs Tofting, firmaets managing partner Christina Bruun Geertsen, partnerne Bart Creve og Maria Bekke Eiersted samt seniorrådgiver Marianne Philip.
Jeg har en mistanke om, at Kromann Reumerts team har stået for en væsentlig del af forhandlingerne med kapitalfondenes advokater, og at BN's bestyrelsesformanden er blevet "overkørt" af dem. Det er værd at bemærk at Kromann Reumerts team kan tjene et stort beløb på at de køre processen. Det kan også være grunden til, at den finansielle del af forhandlingerne virker så tonedøvt. Jeg har desuden en fornemmelse af, at de finansielle rådgivere fra på banksiden kun har spillet "anden violin" her. Men argumentationen i dette afsnit står helt og aldeles for min egen regning.
Jeg kunne også ønske at vi får en bedre forståelse af hvad der sker på bank-siden af handlen. Jeg har taget kontakt til Investor Relation hos Bavarian Nordic men de har ikke svaret mine to nøgle spørgsmål omkring dette.
Det er dog klart, at Citigroup Global Markets Europe AG ("Citi") og Nordea Corporate Finance, en del af Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland ("Nordea"), på vegne af Bavarian Nordics bestyrelse har vurderet rimeligheden af tilbudsprisen, der skal betales til Bavarian Nordics aktionærer i forbindelse med det offentlige tilbud, fra et finansielt perspektiv. Dette fremgår af både Citi's og Nordea's fairness opinion, som begge er dateret den 28. juli 2025. Jeg synes dog, det er uklart, hvor stor denne rådgiver-rolle er, og om de også har fået et investmentbanker-mandat til at finde andre købere. Dette har selskabets Investor Relations ikke ønsket at svare på.