Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Maersk: Opjusteringen blev større end ventet


127648 ProInvestorNEWS 7/8 2025 09:07
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Maersk har afleveret et kvartalsregnskab både på den gode side og med en større end ventet opjustering. Er det nok til at give aktien yderligere momentum?

Maersk har aflagt et regnskab som overgår forventninger.
Omsætningen er højere end ventet drevet af en positiv afgivelse fra forventningerne på 500 mio. i "Ocean"
For helåret 2025 opjusterer Maersk sine forventninger på EBITDA og EBIT niveau
De nye forventninger lyder på 8-9,5 (8,75 i midtpunkt) i forhold til tidligere 6-9 (7,5 mia. i midtpunkt. Altså en opjustering på 1,25 mia. USD
Fsva EBIT er der ligeledes tale om en opjustering på 1,25 mia. USD. Fra tidligere 0-3 mia. USD (1,5) til nu 2-3,5 (2,75 i midtpunkt)
Forventningerne til det frie cash flow bliver løftet fra "højere end minus 3 mia" til nu bedre end "minus 1 mia).
Maersk forventer nu en vækst i transporterede volumen på 2-4 % mod tidligere minus 1-plus 4 %.

Opjustering over konsensus

Maersk opjusterer forventningerne og det sker til et niveau, som ligger over konsensus. For EBITDA er afvigelse (8,75-8,12) og for EBIT er det 2,75 vs 2,1 mia. Det er en solid opjustering. Både absolut og relativt. Når handlen starter skal den opjustering stå sin prøve mod den kursudvikling, som har været ganske positiv de seneste 3 måneder, som det fremgår af figur


Figur 1: Kursudvikling, 3 måneder, Maersk B
Kilde: Nordnet

MAERSK B.CO




7/8 2025 09:14 ProInvestorNEWS 2127649



Mærsks Ocean-division viser uventet fremgang i andet kvartal

7/8 08:30

A.P. Møller-Mærsk sejlede flere containere rundt i verden til højere end ventede fragtrater og på den baggrund har rederiets største forretningsområde, Ocean, hevet et større end ventet driftsoverskud hjem.

Containerrederiet har leveret et EBITDA-resultat på 1443 mio. dollar, som skal ses i forhold til et resultat før af- og nedskrivninger samt renter og skat på 1407 mio. dollar i samme periode året før. Analytikerne havde ventet et fald til 1244 mio. dollar, viser estimater fra Bloomberg News indsamlet 6. august.

Driftsoverskuddet blev hevet i land på baggrund af en omsætning på 8572 mio. dollar i kvartalet for søfragtsdivisionen, mens toplinjen lød på 8370 mio. dollar i samme periode året før. Her ventede analytikerne et fald til 8083 mio. dollar.

- Ocean leverede en god præstation i et kvartal præget af betydelig volatilitet i efterspørgsel og rater, skriver Mærsk i regnskabet.

Mærsk fremhæver også, at volumen voksede med 10 pct. i forhold til første kvartal - understøttet af stigende fragtrater.

Yderligere er volumen øget med 4,2 pct. i forhold til samme kvartal året forinden, drevet af asiatisk eksport, mens den gennemsnitlige fragtrate faldt med 9,6 pct. på tværs af de fleste ruter.

- Ligesom året før er Oceans omkostningsbase fortsat påvirket af netværksomlægningen syd for Kap det Gode Håb, da passagen over Det Røde Hav stadig anses for usikker, skriver rederiet i regnskabet for andet kvartal.

FRAGTRATER GÅR TILBAGE

Torsdagens tal for andet kvartal afslører desuden, at den gennemsnitlige fragtrate i Ocean-forretningen var på 2259 dollar per fyrrefodscontainer (FFE). Til sammenligning var tallet 2499 dollar i andet kvartal året før. Analytikerne havde spået 2185 dollar per container, viser estimater fra Bloomberg.

Den gennemsnitlige brændstofpris faldt til 537 dollar per ton i kvartalet, mens den var 636 dollar per ton i de samme måneder af 2024.

Derudover sejlede Mærsk-skibene i alt 3,23 mio. fyrrefodscontainere (FFE) i april, maj og juni, hvilket var flere end de 3,10 mio. FFE, som rederiet fragtede i samme periode året før. Her lød analytikerkonsensus på 3,13 mio. FFE.

.\˙ MarketWire



7/8 2025 09:15 ProInvestorNEWS 2127651



Mærsk sætter gang i anden fase af aktietilbagekøbsprogram

7/8 08:17

Mærsk påbegynder anden fase af sit aktietilbagekøbsprogram.

Programmet er en del af det samlede program på op til 14,4 mia. kr., som blev iværksat i februar 2025.

Under første fase, der blev afsluttet den 6. august 2025, blev der køb aktier til en markedsværdi af 7,2 mia. kr.

Anden fase af programmet vil løbe fra 11. august 2025 til 4. februar 2026.

De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på 7,2 mia. kr.

Forud for anden fase af aktietilbagekøbsprogrammet ejer Mærsk 90.469 A-aktier og 617.423 B-aktier, svarende til 4,47 pct. af aktiekapitalen.

.\˙ MarketWire



7/8 2025 12:25 TeamGarlic 1127658



Håber at dagens regnskab kan understøtte det spændende tekniske billede af aktiekursen. Aktien flirter med toppen af et langt trading range helt tilbage til juli 2022. Der er et pænt momentum. Brud af 14.000 og gen-test af denne støtte vil være meget positivt. Det kan få aktien til at sigte efter niveauet 18.000.



TRÅDOVERSIGT