Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted: Alle tænker på kapitaludvidelsen


127714 ProInvestorNEWS 11/8 2025 08:43
8
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Ørsted har fremrykket annoncering af deres halvårsregnskab. Det skyldes i al væsentlig en artikel i Bloomberg fredag

Ørsted fastholder deres forventninger til 2025
Det meddeler de mandag morgen
Samtidig meddeler de også at de vil rejse 60 mia. I en forteningsemission
Det skyldes ønsket om at øge deres finansielle fleksibilitet og samtidig udskyder de deres delvise salg af Sunrise Wind
Kapitaltilførslen skal godkendes på en ekstraordinær genraflforsamling i september
De store aktionærer er Den danske stat, norske Equinor samt danske energiselskaber. Den resterende del ejes af danske pensionskasser, danske private investor og udenlandske investorer
Den danske stat skal som hovedaktionær med 50 %, skyde 30 mia. Ind i Ørsted


Hvor er aktionærværdien?

Der er mildest talt meget lagt fra tidligere ambitioner om at investere 475 mia. DKK til 50 GW offshore vind frem til 2030 og til nu at bede investorerne om at skyde yderligere penge i Ørsted. Det betyder også, at mulighederne for at der kan udloddes udbytte må være meget langt væk i hvert fald de kommende 2 år. Det kneb med at skabe aktionærværdi, og det gør det desværre stadigvæk.



11/8 2025 08:48 ProInvestorNEWS 6127715



Ørsted venter lavere indtjening og afkast i 2026 efter fejlslagent frasalg

11/8 08:25

Ørsteds indtjening ventes nu at blive et nøk lavere i 2026, efter at den danske energiudvikler ikke har haft held med at sælge ud af sit amerikanske Sunrise Wind-projekt.

Også afkastet fra den investerede kapital ses lavere som følge af, at Ørsted kommer til at stå med det fulde ejerskab over den amerikanske havvindpark.

Det oplyser Ørsted mandag morgen i forbindelse med, at selskabet har offentliggjort planer om at rejse 60 mia. kr. i ny kapital.

Ørsted venter nu en driftsindtjening (EBITDA) før nye partnerskaber og annulleringsomkostninger på "over 28 mia. kr." i 2026 og "over 32 mia. kr." i 2027.

Her var tidligere ventet 29-33 mia. kr. i 2026.

- De lidt lavere forventninger til 2026 EBITDA (eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger) er drevet af den manglende konstruktionsindtjening fra et frasalg af Sunrise Wind og den tidligere end forventede gennemførelse af frasalget af Greater Changhua 2, skriver Ørsted.

Det manglende frasalg af Sunrise Wind betyder også, at det forventede afkast fra den investerede kapital (ROCE) vil blive lidt lavere i 2026. Her ventes et afkast på gennemsnitligt 11 pct. i perioden 2025 til 2027.

- De gennemsnitlige forventninger til ROCE for perioden 2025 til 2027 ville (pro forma) have været omkring 13 pct., eksklusive den øgede investerede kapital som følge af det fulde ejerskab af Sunrise Wind, skriver Ørsted.

Der skrues omvendt lidt op for forventningerne til investeringsprogrammet, der nu ventes at lande på cirka 145 mia. kr. i 2025-27 mod tidligere ventet 130 mia. kr.

Det skyldes både Ørsted fulde ejerskab af Sunrise Wind, men også højere forventede omkostninger som følge af de amerikanske toldsatser.

Ørsted fastholder dog sit mål om et spænd på 150-300 basispunkter mellem det ikke-gearede afkast (IRR) hen over den fulde livscyklus og de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC), når selskabet skal træffe endelige investeringsbeslutninger eller byde ind på udbud.

.\˙ MarketWire



11/8 2025 08:49 ProInvestorNEWS 7127716



Ørsted overvejer at rejse ny kapital for cirka 37 mia. kr.

11/8 07:05

Energiselskab Ørsted overvejer at sælge nye aktier for op til 5 mia. euro - cirka 37 kr. - i en emission for at styrke selskabets kapitalgrundlag.

Det oplyser kilder til Bloomberg News.

Planen kan ifølge nyhedsbureauet blive annonceret allerede de kommende uger, skrev Bloomberg fredag aften.

En eventuel aktieemission vil give eksisterende aktionærer mulighed for at købe yderligere aktier i forhold til deres nuværende beholdninger.

Hos den amerikanske storbank Citi vurderer analytiker Jenny Ping, at oplysningerne vil sætte Ørsted-aktien under pres på den korte bane. Kapitalforhøjelsen udgør omkring 30 pct. af Ørsteds nuværende markedsværdi, og for at skabe tilstrækkelig appetit på aktiesalget blandt investorerne ser Citi risiko for, at tegningskursen ved emission vil blive sat under udbudskursen på 235 kr., dengang Ørsted gik på børsen.

Med et eventuelt aktieudbud vil Ørsted koble sig på andre europæiske energiselskaber, blandt andet Storbritanniens National Grid og spanske Iberdrola, der har rejst milliarder gennem aktiesalg siden starten af sidste år, noterer Bloomberg News.

Ørsted kommer med regnskab på onsdag.

.\˙ MarketWire



11/8 2025 12:16 wisuwa 10127719



Er vi efterhånden ikke ved at være der, hvor Equinor overvejer at tage 100% af Ørsted-agen?

Selvom Ørsted stadig lider under dårlig (gammel) forretning, så besidder Ørsted en kæmpe know-how om vindmølle-projekter. Det er jeg ret overbevist om, at Equinor kunne omsætte til noget positivt. Equinor har kapitalen til at drive Ørsted frem igen.

Spørgsmålet er så, om de overhovedet kan få lov. Der er sikkert nogle konkurrencemyndigheder, der vil få det stramt over sådan et opkøb.



11/8 2025 15:17 doodha 8127723



Jeg tror heller ikke, vi har hørt det sidste vedr. Equinors interesse for Ørsted.
Ørsted er godt nok kommet på tilbud! Og på længere sigt kan det være et superkøb for Equinor.
Det bliver en spændende sensommer i år.

Men i dag står den for mig på en lang cykeltur. Jeg bliver deprimeret, hvis jeg ikke snart slukker for PC'en.

(PS: Jeg ligger tungt i Ørsted.)



11/8 2025 22:39 doodha 5127732



En cykeltur klarer tankerne. Det er altid godt.

Selvfølgelig udvandes værdien af aktierne ved en emission.
Men der bliver jo altså også tilført ny kapital. Og så behøves regnestykket ikke se helt så slemt ud. Og sådan er det altid med en emission.

Som aktionær får man også mulighed for at købe af de nye aktier - T-retter som også har en værdi.

Jeg tror, det er en stor overreaktion - automatreaktion p.gr.a. ordet "emission" - at den får SÅDAN én på sinkadusen i dag.

Jeg gætter på, at vi de kommende dage vil komme til at se en markant "dead cat bounce" - sådan var det i øvrigt også for knap 2 år siden, da Ørsted sidst fik sådan et dyk.



14/8 2025 21:25 doodha 0127820



Regeringen har ingen interesse i at banke kursen på Ørsted ned. De er interesserede i at tilføre Ørsted kapital. Og de kan "fakturere" bidraget som støtte til den grønne omstilling.

Emissionen ER garanteret. Og derfor er der ingen grund til at sætte emissions-kursen lav. Garantistiller er Morgan Stanley, som køber de nye aktier som ikke bliver købt af de eksisterende aktionærer. Det betyder nok, at MS kommer til at købe for 10-20 mia. kr. aktier i Ørsted - men det vil de givetvis gerne, for de vil ikke kunne købe så mange i markedet (uden at den stiger voldsomt.)

På den baggrund er der slet ikke belæg for at Ørsted skal falde 34% på fire dage.

Før eller siden må ædrueligheden indfinde sig.



11/8 2025 13:08 Milito 5127721



Hvorfor skal den danske stat fortsat medfinansiere energiprojekter? Især når flere af det er udenlandske? Måske Ørsted skal deltage i tåbeligheden med de kommende havvindudbud.



11/8 2025 13:43 ProInvestorNEWS 5127722



Finansminister Wammen: Opbakning til Ørsteds kapitaludvidelse er nødvendig

11/8 12:25

Den danske finansminister, Nicolai Wammen, kalder det nødvendigt, at regeringen går med i kapitaludvidelsen på op til 60 mia. kr., som er blevet fremlagt af Ørsted, som staten ejer godt halvdelen af aktierne i.

Det skriver Finans.dk.

- Ørsted befinder sig i en situation, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær kapitaltilførsel, lyder det fra finansministeren til Finans og tilføjer, at den danske stat som "ansvarlig majoritetsejer har besluttet at bakke op om kapitaltilførslen".

Staten har forpligtet sig til at tegne sin forholdsmæssige andel af kapitaltilførslen, og med en ejerandel på 50,1 pct. af Ørsted-aktierne betyder det, at der skal 30 mia. kr. op af statskassen.

Forpligtelsen er betinget af, at Ørsted skaffer den resterende del af den nye kapital fra øvrige investorer, lyder det fra Finansministeriet ifølge Finans.

Øvrige storaktionærer i Ørsted tæller energiselskabet Andel og den norske energikæmpe Equinor, som hver især endnu ikke har taget stilling til, om de ønsker at skyde penge i kapitaludvidelsen.

Ørsted-aktien dykker 27,6 pct. til 223,50 kr., efter at energikoncernen mandag morgen annoncerede planerne om kapitalrejsningen.

Link til originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE18423781/finansminister-om-30-mia-fra-statskassen-til-oersted-det-er-noedvendigt/

.\˙ MarketWire



12/8 2025 07:32 ProInvestorNEWS 4127737



Ørsted får sænket kursmålene hos finanshusene efter kapitalplaner og historisk kursfald

12/8 07:04

Aktien i Ørsted blev sendt i hullet med næsten 30 pct. af investorerne mandag på udsigten til en stor kapitalrejsning på 60 mia. kr., der efterfølgende også har givet anledning til analytikerjusteringer hos flere finanshuse.

Hos Arctic Securities er anbefalingen sænket til "sælg" fra tidligere "hold", mens kursmålet er skåret til 180 kr. fra 280 kr., viser tal fra Bloomberg News.

De to storbanker Barclays og Goldman Sachs har også haft Ørsted til eftersyn. Hos Barclays er kursmålet sænket til 200 kr. fra 225 kr. med den fortsatte anbefaling "undervægt", mens Goldman Sachs har skåret kursmålet til 235 kr. fra 300 kr. med en fortsat neutral anbefaling, fremgår det af Bloomberg News.

Det var vanskelige markedsvilkår i USA og et kuldsejlet frasalg af en del af havmølleprojektet Sunrise Wind, som har efterladt et hul i kassen hos Ørsted, der har fået energikoncernen til at søge mod en kapitaludvidelse.

Det kvitterede investorerne ved at sende aktien ned med 29,7 pct. til 217,10 kr., hvilket er det laveste niveau for aktien nogensinde. Da Ørsted i 2016 blev børsnoteret, skete det til en introduktionskurs på 235 kr.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT