Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS har leveret et godt "kedeligt" regnskab


127742 Helge Larsen/PI-redaktør 12/8 2025 08:50
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

ISS har leveret et "kedeligt" regnskab og det er mere godt end skidt

ISS fortsætter hvor de har refokuseret deres forretning hen de seneste år
Fornuftig udvikling med beskeden omsætningsvækst drevet af "kendte kunder" med en "kendt risiko"
Det betyder omsat til investorsprog, at ISS ikke fejer vidtløftigheder og udfordringer ind under gulvtæppet
Omsætning i halvåret lander lidt under det forventede
Det kan skabe lidt omtale på regnskabsdagen, men ændrer ikke ved ISS' investeringsdna
ISS øger aktietilbagekøbet med 500 mio.
Det bringer det samlede aktietilbagekøb op på 3 mia. for 2025 (1,25+1,75 mia).

Tysk Tribunal kan være "icing on the cake"
ISS' største enkeltkunde, Deutsche Telekom kom ind i forretningen med en 10 årig kontrakt i 2019. Her 6 år senere er den relation fortsat på tålt ophold. DTE har anlagt en sag mod ISS, hvor de tilbageholder 600 mio., som de mener er kompensation for at ISS ikke har leveret hvad de kontraktuelt er forpligtet til. Den sag kan blive afgjort "anytime". Hvis den falder ud til ISS' fordel er det "icing on the cake", som også kan få en effekt på den pris fremadrettet som DTE skal betale. Hvis ikke - tjah så er det skuffende, men næppe en kurskatastrofe

ISS er kedelig og det er godt i disse urolige, usikre og ustabile tider

ISS.CO




12/8 2025 09:25 Milito 4127746



En dygtig ledelse og en kompetent bestyrelse med pæne meritter kan virkelig flytte et selskab. ISS skal netop være kedelige med aktietilbagekøb fremfor de utallige elendige opkøb man historisk har foretaget sig.



12/8 2025 09:46 ProInvestorNEWS 3127747



ISS/Kepler: Svagt kvartal opvejes af større aktietilbagekøbsprogram

12/8 09:11

ISS leverede bredt under markedets forventninger til andet kvartal, hvilket dog i nogen grad opvejes af, at servicekoncernen har hævet aktietilbagekøbsprogram.

Det er vurderingen fra børshuet Kepler Chevreux efter regnskabet.

Her konstaterer analytiker Johan Eliason, at både den organiske vækst og indtjeningen var under markedets forventninger.

Til gengæld har ISS lagt 500 mio. kr. til aktietilbagekøbsprogrammet, hvilet bør afbøde for det skuffende regnskab.

- Det større aktietilbagekøb ventes at mildne den mindre skuffelse, og vi regner ikke med nogen større forandringer af konsensus eller bevægelser i aktien i dag, skriver Johan Eliason i notatet, der blev sendt ud før aktieåbningen i København tirsdag.

Analytikeren bemærker samtidig, at der endnu ikke er noget nyt i voldgiftssagen mellem Deutsche Telekom og ISS. Det tyske selskab har tilbageholdt betalinger, indtil tvisten er løst.

- Det vigtigste fremover er udfaldet fra Deutsche Telekom-sagen og en overgang til positiv nettotilvækst i kontrakterne - forhåbentlig i løbet af andet halvår af 2025 - med bidrag fra flere betydelige vundne kontrakter for nylig, skriver analytikeren.

Kepler Chevreux har anbefalingen "køb" og et kursmål på 195 kr. for aktien.

ISS stiger 3,3 pct. til 191,30 kr. i den indledende handel.

.\˙ MarketWire



12/8 2025 09:50 ProInvestorNEWS 2127748



Det blev endnu et kvartal uden de store sværdslag for serviceselskabet ISS, der trods et regnskab, som landede under analytikernes forventninger, alligevel kunne smide en luns til investorerne i form af et løftet aktietilbagekøbsprogram.

Det skyldes en fortsat solid vækst i forretningen og en forsikring om, at andet halvår kommer til at bære forventningerne til hele året.

- Vi er på planen. Vi leverer 4,1 pct. i organisk vækst, så det er cirka 1 mia. kr. mere på toplinjen i forhold til sidste år, og marginen er bedre, så vi bliver mere profitable. Det slår også igennem på pengestrømmene, og det er udslagsgivende for, at vi øger aktietilbagekøbsprogrammet, siger ISS-topchef Kasper Fangel til MarketWire.

Der bliver lagt yderligere 500 mio. kr. til aktietilbagekøbsprogrammet, der dermed vil sende i alt 3 mia. kr. tilbage til aktionærerne i 2025.

Det betyder dog også, at ISS nu ligger i toppen af sin målsætning i forhold til gæld. Ved afslutningen af 2024 lå gældsfaktoren på 2,0. Den er nu steget til 2,5 i første halvår.

- Man skal huske, at der er sæson i vores forretning. På fuldåret er vi trygge ved, at vi leverer en driftsmargin på over 5 pct. og pengestrømme på over 2,4 mia. kr. Når du indregner det i forhold til resten af året, så vil vores gearing også falde markant, siger Kasper Fangel.

ISS har en målsætning om en gearing - driftsindtjening i forhold til gæld - på mellem 2,0 til 2,5 pct.

Ifølge ISS-direktøren vil de fastholdte forventninger sammenholdt med de forhøjede aktietilbagekøbsprogram betyde, at gearingen cirka vil lande lidt lavere end midtpunktet af spændet ved udgangen af året.

Han understreger samtidig, at de yderligere 500 mio. kr. til aktietilbagekøbsprogrammet ikke betyder, at der er taget forskud på glæderne, i forhold til den sag ISS fortsat har kørende med storkunden Deutsche Telekom.

Her har Deutsche Telekom tilbageholdt cirka 600 mio. kr. i betalinger, og det er fortsat planen, at det beløb skal sendes retur til aktionærerne, hvis ISS vinder.

Der var i midten af juli høring i sagen, og parterne afventer nu den tyske domstols afgørelse.

- De 600 mio. kr. vil vi betragte som overskydende kapital, så det vil være helt naturligt, at det vil blive leveret tilbage til vores aktionærer via øget aktietilbagekøb, siger Kasper Fangel.

Han vurderer fortsat, at ISS har en god sag og kan fortsat ikke sætte en dato på, hvornår den endelige afgørelse falder.

.\˙ MarketWire



12/8 2025 11:56 ProInvestorNEWS 1127750



ISS arbejder fortsat på at genoprette USA: Men det vil ikke vende rundt over natten

12/8 10:24

Det amerikanske marked halter efter hos ISS.

Sidste år valgte serviceselskabet at trække sig ud af nogle kontrakter, der ikke var tilstrækkeligt profitable. Det har kostet på væksten, der i første halvår var negativ med 9 pct. organisk.

Også marginen har taget et knæk, da der er blevet investeret i en ny ledelse og infrastruktur. Til gengæld er forventningen også, at det nye hold kan vende den amerikanske skude.

Det siger ISS-topchef Kasper Fangel i forbindelse med halvårsregnskabet tirsdag.

- Der er sket en masse i USA, som man ikke kan se i tallene endnu. Der er kommet et kompetent ledelsesteam under en ny landechef, og vi har designet planen for, hvordan forretningen skal blive succesfuld i fremtiden, siger Kasper Fangel.

Han understreger dog, at det tager tid at bygge en pipeline og dernæst konvertere den til vundne kontrakter.

- Vi mener, at vi er et fornuftigt sted, men det er ikke sådan, at USA bare vil vende rundt over natten. Det tager tid, og det er vi meget opmærksomme på. Men hele tiden fokuserer vi på, at pilen vender i den rigtige retning, og at vi bliver stærkere, siger Kasper Fangel.

Driftsindtjeningen før andre poster faldt i første halvår til 111 mio. kr. fra 209 mio. kr. samme periode året inden.

- Jeg vil ikke være konkret omkring, hvornår det kommer igennem i tallene. Det har jeg lært for længe siden, at man bare kommer til at fortryde. Det kommer, når det kommer. Det afgørende er, at vi gør de rigtige ting - bygger en pipeline, har de rigtige samtaler og de rigtige løsninger, lyder det fra ISS-chefen.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT