En ny undersøgelse fra JAMA Oncology (udgivet 21. august 2025) har set på, om GLP-1 receptoragonister (som fx Ozempic og Wegovy, der bruges til diabetes og vægttab) påvirker risikoen for at få kræft hos folk med fedme.
Hvad blev undersøgt?
Forskere brugte sundhedsdata fra næsten 20 millioner mennesker i USA til at sammenligne to grupper: 43.317 personer med fedme, der tog GLP-1-medicin, og 43.315 personer med fedme, der ikke gjorde. De kiggede på, om medicinen ændrede risikoen for at få kræft.
Hvad fandt de?
1. Mindre risiko for kræft generelt: Folk, der tog GLP-1-medicin, havde 17% lavere risiko for at få kræft sammenlignet med dem, der ikke tog medicinen. For hver 1000 personer var der 13,6 kræfttilfælde blandt dem, der brugte medicinen, mod 16,2 blandt dem, der ikke gjorde.
2. Specifikke kræfttyper: Medicinen så ud til at sænke risikoen for især:
- Livmoderkræft
- Æggestokkræft
- En type hjernetumor (meningioma)
Der var også tegn på lavere risiko for andre kræfttyper som lunge-, lever- og brystkræft, men det var ikke helt sikkert.
3. En mulig undtagelse: Der var en lille, men ikke sikker, stigning i risikoen for nyrekræft blandt dem, der tog medicinen, især hos yngre personer eller dem, der var overvægtige, men ikke svært fede. Det skal undersøges mere.
Hvorfor kan det ske?
GLP-1-medicin hjælper med vægttab, og da fedme øger risikoen for kræft, kan vægttabet være en grund til den lavere risiko. Medicinen kan også mindske inflammation i kroppen eller direkte påvirke kræftceller, men det er ikke helt klart.
Hvad betyder det?
Resultaterne tyder på, at GLP-1-medicin muligvis kan beskytte mod nogle typer kræft, hvilket er godt nyt for de mange, der bruger disse lægemidler.
Vigtigt:
Dette er undersøgelse af eksisterende data, så man kan ikke sige med sikkerhed, at medicinen direkte forårsager de lavere kræftrater. Det kan fx også være vægttabet eller andre faktorer, der spiller ind.
https://jamanetwork.com/journals/jamaoncology/article-abstract/2837870
Hvad blev undersøgt?
Forskere brugte sundhedsdata fra næsten 20 millioner mennesker i USA til at sammenligne to grupper: 43.317 personer med fedme, der tog GLP-1-medicin, og 43.315 personer med fedme, der ikke gjorde. De kiggede på, om medicinen ændrede risikoen for at få kræft.
Hvad fandt de?
1. Mindre risiko for kræft generelt: Folk, der tog GLP-1-medicin, havde 17% lavere risiko for at få kræft sammenlignet med dem, der ikke tog medicinen. For hver 1000 personer var der 13,6 kræfttilfælde blandt dem, der brugte medicinen, mod 16,2 blandt dem, der ikke gjorde.
2. Specifikke kræfttyper: Medicinen så ud til at sænke risikoen for især:
- Livmoderkræft
- Æggestokkræft
- En type hjernetumor (meningioma)
Der var også tegn på lavere risiko for andre kræfttyper som lunge-, lever- og brystkræft, men det var ikke helt sikkert.
3. En mulig undtagelse: Der var en lille, men ikke sikker, stigning i risikoen for nyrekræft blandt dem, der tog medicinen, især hos yngre personer eller dem, der var overvægtige, men ikke svært fede. Det skal undersøges mere.
Hvorfor kan det ske?
GLP-1-medicin hjælper med vægttab, og da fedme øger risikoen for kræft, kan vægttabet være en grund til den lavere risiko. Medicinen kan også mindske inflammation i kroppen eller direkte påvirke kræftceller, men det er ikke helt klart.
Hvad betyder det?
Resultaterne tyder på, at GLP-1-medicin muligvis kan beskytte mod nogle typer kræft, hvilket er godt nyt for de mange, der bruger disse lægemidler.
Vigtigt:
Dette er undersøgelse af eksisterende data, så man kan ikke sige med sikkerhed, at medicinen direkte forårsager de lavere kræftrater. Det kan fx også være vægttabet eller andre faktorer, der spiller ind.
https://jamanetwork.com/journals/jamaoncology/article-abstract/2837870
23/8 2025 08:20 Helge Larsen/PI-redaktør 8
127958 Hvorvidt det er selve vægttabet som borger for nedsættelsen af risikoen for at udvikle forskellige kræftformer er helt naturligt at forestille sig.
Det er dog et faktum, at GLP-1-receptoragonister har vist sig at have antiinflammatoriske effekter, der kan reducere inflammation og potentielt risikoen for visse typer kræft uafhængigt af vægttab. Denne effekt menes at være medieret gennem flere mekanismer, hvoraf en central involverer en "tarm-hjerne-immun-akse".
Kliniske studier, såsom SELECT-studiet med semaglutid, har vist en reduktion i markører for inflammation. Denne antiinflammatoriske effekt kan bidrage til at mindske kronisk inflammation, som er en kendt risikofaktor for udvikling af visse kræftformer, herunder lever-, lunge- og kolorektalkræft. Den præcise mekanisme er ikke fuldt afklaret, men det antages, at GLP-1 påvirker immunresponset ved at hæmme inflammatoriske signalveje.
Udover vægttab forbedrer GLP-1 blodsukkerkontrol og insulinfølsomhed, hvilket reducerer metabolisk stress og oxidativt stress, som begge er forbundet med inflammation og kræftudvikling. Denne effekt kan bidrage til at skabe et mindre "kræftfremmende" miljø i kroppen, fx ved at reducere insulinlignende vækstfaktor (IGF-1), som kan fremme cellevækst og kræftudvikling.
Selvom direkte bevis for kræftforebyggelse endnu er begrænset, antyder studier, at reduktionen af kronisk inflammation og forbedret metabolisk sundhed kan mindske risikoen for kræftformer forbundet med inflammation.
For eksempel har forskning vist, at GLP-1-RA kan reducere leverfedt og inflammation i steatotisk leversygdom, hvilket potentielt kan sænke risikoen for leverkræft.
Det er dog et faktum, at GLP-1-receptoragonister har vist sig at have antiinflammatoriske effekter, der kan reducere inflammation og potentielt risikoen for visse typer kræft uafhængigt af vægttab. Denne effekt menes at være medieret gennem flere mekanismer, hvoraf en central involverer en "tarm-hjerne-immun-akse".
Kliniske studier, såsom SELECT-studiet med semaglutid, har vist en reduktion i markører for inflammation. Denne antiinflammatoriske effekt kan bidrage til at mindske kronisk inflammation, som er en kendt risikofaktor for udvikling af visse kræftformer, herunder lever-, lunge- og kolorektalkræft. Den præcise mekanisme er ikke fuldt afklaret, men det antages, at GLP-1 påvirker immunresponset ved at hæmme inflammatoriske signalveje.
Udover vægttab forbedrer GLP-1 blodsukkerkontrol og insulinfølsomhed, hvilket reducerer metabolisk stress og oxidativt stress, som begge er forbundet med inflammation og kræftudvikling. Denne effekt kan bidrage til at skabe et mindre "kræftfremmende" miljø i kroppen, fx ved at reducere insulinlignende vækstfaktor (IGF-1), som kan fremme cellevækst og kræftudvikling.
Selvom direkte bevis for kræftforebyggelse endnu er begrænset, antyder studier, at reduktionen af kronisk inflammation og forbedret metabolisk sundhed kan mindske risikoen for kræftformer forbundet med inflammation.
For eksempel har forskning vist, at GLP-1-RA kan reducere leverfedt og inflammation i steatotisk leversygdom, hvilket potentielt kan sænke risikoen for leverkræft.
