Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted: Ny usikkerhed på meget uheldigt og dyrt tidspunkt


127971 ProInvestorNEWS 25/8 2025 06:44
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Ørsted og investorerne fik fredag aften endnu en uønsket usikkerhed. Amerikanske myndigheder stopper Revolution Wind. Det sker på et mildest talt dårligt tidspunkt. Det kan gøre emissionen dyrere (mere udvandende) og udskyde den.

Revolution Wind var lige det som "manglede"

Fredag meddelte de amerikanske myndigheder, at konstruktionen af Revolution Wind skulle stoppe. Det er et projekt, som er 80 % færdig og hvor 45/65 vindmøller er etableret. Standsningen og timing er meget dårlige, fordi det sker kun 10 dage før en ekstraordinær generalforsamling skal beslutte en kapitaludvidelse på 60 mia. DKK i Ørsted.

Grøn omstillingsdrøm i USA er vågnet som mareridt

År tilbage havde Ørsted grønne globale ambitioner. Disse inkluderede i høj grad også USA. Det er ikke unaturligt, fordi verdens mest energislugende nation naturligt har et stort energibehov. Samtidig blæste der for år tilbage andre politiske vinde, som pegede i den retning. Det gik desværre ikke efter Ørsteds planer. Ocean Wind 1-2 er skrinlagt, salget af Sunrise kan ikke realiseres, og nu bliver Revolution Wind sat på pause. Den grønne drøm er vågnet som et økonomisk mareridt.

Equinor forsinkelse til mere end 200 mio. USD

Det er ikke første gang et projekt i USA bliver standset. Det skete også for Equinor i april i år. Tilladelsen blev inddraget og projektet lidt mere end 1 måned forsinket. Det blev dengang estimeret, at det kom til at koste Equinor 50 mio. USD per uge. Altså i alt lidt mere end 200 millioner. USD. Hvis det er samme estimat mht. Tid og omkostninger, som rammer Ørsted, vil det være et stort beløb, men ikke et meget stort problem.

(Mis)timingen er det værste

Det værste for Ørsted og investorerne er formentlig ikke beløbet, men tiden og usikkerheden. Hvis projektet bliver udskudt mere end 1 uge, vil det naturlige være, at Ørsted er nødsaget til enten at udskyde den ekstraordinære generalforsamling eller at beslutningen skal ske/være på betingelse af, at standsningen i USA ikke bliver langvarig og/eller meget bekostelig. Det er en usikkerhedsfaktor mere.

Hvad er værdien af Sunrise?

I sig selv er usikkerheden om Revolution Wind skidt, men investorerne vil i det mindste tænke den tanke og ikke udelukke, at der er en risiko for en ny (negativ) værdiregulering for Sunrise. Hvis den risiko er stor, vil den økonomiske usikkerhed og byrde i USA vokse yderligere.

"Hold hesten"

I Ørsteds pressemeddelese fra fredag var der en betydelig "disclaimer". Passusen om, at: "Eksisterende aktionærer og potentielle investorer rådes til at afvente yderligere udmeldinger fra selskabet" er ret klar. Ørsted ved naturligvis ikke hvad der sker og beder nuværende og potentielle investorer om at følge udviklingen.

Er det Donald Trump som demonstrerer magt for foragt?

Timingen er "bemærkelsesværdig". Tilladelser er givet, og der foreligger ikke anmærkninger efter officielle advarsler om projekter, som kan hinte, hvorfor projektet skal undersøges. Man kunne få den tanke, at det er et politisk vink med en vognstang. USA er et stort men også meget farligt marked at operere på med en meget agil præsident.

Når emissionen kører

Når/hvis der kommer en fornuftig afklaring på, hvorfor det som sker, sker, vil investorerne naturligt fokusere på, på hvilke vilkår kapitaludvidelsen kommer til at ske? Jo lavere emissionskurs, jo flere aktier skal der udstedes, og jo mere udvandet kan nuværende aktionærer potentielt blive. Udover selv udvandingen er det også en udfordring, at en udvidelse til en meget lav kurs har en tendens til at holde kursen nede efterfølgende. En lav kurs er i mange henseender for en børsnoteret virksomhed meget uheldigt. Desværre er for mange ledelser ikke klar over det eller agerer ikke efter det.

Morgan Stanley garanti er ikke mod lav emissionskurs

Investeringsbanken Morgan Stanley har garanteret kapitaludvidelsen (hvis den altså gennemføres uden ændringer). Det betyder dog ikke, at de har udstedt en garanti mod en lav kurs. En lav kurs har alt andet lige den effekt, at den udvander eksisterende og måske tiltrækker nye investorer. Hvis tilkendegivelserne er, at de store investorer alle sammen deltager fuldt ud, trækker det emissionskursen op, alt andet lige, og hvis vice versa, ned.

Tegner Andel sin andel?

De største aktionærer i Ørsted er Danmark med 50,1 %, Equinor med 10%+ og Andel med 5,1 %. Politikerne har tilkendegivet, at Danmark tegner. Det vil også være overraskende, hvis ikke Equinor (tidligere Statoil) deltager fuldt ud. Spørgsmålet er, om Andel har lidt mere end 3 mia. DKK, som det kræver at tegne fuldt ud på sine 5,1 % af kapitalen?

Hvor stor underkurs?

Aktiekursen er allerede presset noget ned efter den kapitalbombe, som Ørsted detonerede på 2 uger siden. 60 mia. DKK er et meget stort tal, og derfor vil tegningskursen formentlig komme til at ligge "et godt stykke under markedskursen".

Kurs 150 vil være 1:1 udvidelse

Hvis man antager en tegningskurs, som ligger på 150, svarer det til en markedsværdi på 63 mia. Det vil i praksis betyde en markedskurs, som formentlig vil ligge ret tæt på emissionskursen. I hvert fald i en overgangsperiode. Det svarer til en 1:1 udvidelse. Markedsværdi i nærheden af 60 mia.; ny kapital = 60 mia.

Kurs 150 er 36 % under 2016 IPO kursen og ⅛ af topværdien

Hvis nytegningen sker til eksempelvis 150, vil det svare til 36 % under IPO kursen fra 2016. Det er et billede på "højt at flyve og dybt at falde". På toppen var markedsværdien af Ørsted mere end 500 mia. Kurs 150, svarer til 63 mia. Fra toppen i 1350 svarer det til at kursen er halveret 3 gange ned til ⅛. Udviklingen fremgår af figur 1.

Mandagen starter med kursfald

En ting er usikkerheden om Revolution Wind og standsningen. Noget andet er den ekstraordinære generalforsamling og den vedtagelse den 5/9 eller eventuelt en forsinkelse/udskydelse. Her og nu fra mandag morgen banker nutiden og virkeligheden på. Det vil være mærkeligt, hvis ikke mandagen starter med investorernes vurdering af hvor uheldig den amerikanske (mis)timing er. Der er dækket op til kursfald.

Figur 1: Kursudvikling, Ørsted siden IPO, 2016

Kilde: Nordnet




25/8 2025 06:57 ProInvestorNEWS 4127972



Ørsted er blevet ramt af endnu et amerikansk uppercut i weekenden. De amerikanske myndigheder har beordret, at arbejdet med det store havvindprojekt Revolution Wind skal stoppes, og det kan ende med at koste den danske energiudvikler dyrt.

Lørdag meddelte Ørsted, at de Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) havde beordret, at det videre arbejde med Revolution Wind skal indstilles.

Ordren kommer, til trods for at havvindmølleparken har alle tilladelser på plads og står cirka 80 pct. færdig.

Ifølge BOEM skal myndighederne "adressere bekymringer relateret til beskyttelsen af USA's nationale sikkerhedshensyn."

Dermed er Ørsted blevet ramt af samme hovedpine som norske Equinor, som oplevede noget lignende med sit projekt Empire Wind i foråret. Også her blev den videre udvikling beordret stoppet, til trods for at alle myndighedsgodkendelser var på plads.

Parterne fandt dog en løsning, og arbejdet kunne fortsætte efter godt en måneds stilstand. Det endte dog med at koste det norske selskab i omegnen af 300 mio. kr. om ugen i den tid, hvor arbejdet var indstillet.

Ørsted oplyser, at selskabet vil vurderer de potentielle økonomiske konsekvenser af ordren og overvejer en række scenarier - herunder at gå rettens vej.

Ifølge Sydbanks chefaktieanalytiker, Jacob Pedersen, er det en overraskende melding fra de amerikanske myndigheder.

- De økonomiske konsekvenser af "stop-work"-ordren kan blive voldsomme for Ørsted. I bedste fald kan domstolene omstøde og ophæve "stop-work"-ordren. Men det vil tage tid og formentlig påføre Ørsted løbende omkostninger i omtrent samme niveau som i eksemplet med Empire Wind. Det er uvist, hvornår og hvorvidt Ørsted kan få erstatning for den type omkostninger, skriver Jacob Pedersen i en kommentar.

Nyheden rammer ifølge chefanalytikeren på det værst tænkelige tidspunkt. Ørsted annoncerede i starten af august en kæmpe kapitalrejsningsplan, hvor der skal findes 60 mia. kr. hos investorerne.

- Kapitalrejsningsprocessen bliver voldsomt forstyrret af usikkerheden om, hvorvidt der kommer nye milliardnedskrivninger. Milliardnedskrivninger kan betyde, at kapitalbehovet stiger ud over de 60 mia. kr., og vi udelukker heller ikke, at "stop-work"-ordren kan forsinke kapitalrejsningen, skriver Jacob Pedersen.

Ørsted oplyser, at selskabet på et senere tidspunkt vil meddele, hvordan det ventes at påvirke kapitalrejsningen.


.\˙ MarketWire



25/8 2025 07:49 ProInvestorNEWS 4127975



Ørsted kan vælge at trække sig helt fra amerikanske projekter vurderer storbank

25/8 07:21

Weekendens overraskende ordre til Ørsted om at stoppe det videre arbejde med havvindprojektet Revolution Wind kan få vidtrækkende konsekvenser for det danske selskabs engagement i USA.

Det vurderer den amerikanske storbank Citi, efter at Ørsted natten til lørdag modtog en såkaldt "stop work"-order fra den amerikanske myndighed Bureau of Ocean Energy Management (BOEM).

Hos Citi arbejder analytiker Jenny Ping fortsat ud fra antagelsen om, at opførslen af Ørsteds to amerikanske projekter, Revolution Wind og Sunrise Wind, vil fortsætte.

Men hun påpeger, at Ørsteds omkostninger ved en midlertidig nedlukning af Revolution Wind i sidste ende kan ende med at udhule afkastet i en sådan grad, at Ørsted kan vælge at trække sig helt fra både Revolution og Sunrise Wind.

- Der er en risiko for, at eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse med arbejdsstandsningen kan have en yderligere negativ indvirkning på afkastet fra Revolution og øge behovet for højere beredskabsudgifter, på grund af risikoen for at noget lignende sker for Sunrise Wind. Det er endnu uvist, om ledelsen er villig til at påtage sig en sådan risiko eller beslutter at trække sig ud, skriver Jenny Ping i et notat.

Hun sammenligner situationen med en lignende hændelse hos norske Equinor, der tidligere på året blev beordret at stoppe arbejdet med sit projekt Empire Wind.

Det tog cirka en måned at nå til enighed med myndighederne, men kostede i mellemtiden Equinor i omegnen af 5,1 mia. kr. i ekstraomkostninger.

Ved udgangen af første halvår udgjorde investeringerne i Revolution-projektet 15,2 mia. kr., og Ørsted oplyste, at der er behov for yderligere 5 mia. kr. for at færdiggøre projektet. Tilsvarende var investeringerne i Sunrise på 16,8 mia. kr., og her er der behov for yderligere 40 mia. kr. for at færdiggøre projektet.

Sidstnævnte skyldes, at det på grund af den store usikkerhed på det amerikanske havvindmarked ikke har været muligt at finde en partner til at købe halvdelen af Sunrise-projektet. Det fik Ørsted til at annoncere planer om en storstilet kapitalrejsning på 60 mia. kr.

Hos Citi regner man fortsat med, at Ørsted skal finde de mange milliarder i markedet - uanset om det danske selskab trækker sig eller ej.

- At trække sig ud betyder ikke, at Ørsted ikke længere har behov for at rejse kapital, da omkostningerne til forsyningskæden stadig skal betales, skriver Jenny Ping.

.\˙ MarketWire



25/8 2025 07:57 Milito 4127976



Håbløst.



25/8 2025 08:17 ProInvestorNEWS 3127979



Ørsted bekræfter, at selskabet går videre med den planlagte kapitaltilførsel, og udpeger bankkonsortium
25.8.2025 08:03:24 CEST ' Ørsted A/S

For yderligere information vedrørende Ørsted A/S' kapitalforhøjelse med fortegningsret, klik her.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Tom Christiansen
99 55 95 52
[email protected]

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
[email protected]

https://via.ritzau.dk/ir-files/13562754/14538945/16000/Download%20selskabsmeddelelse.pdf



25/8 2025 08:21 Milito 4127980



Kapitaltilførelsen er vel for at staten kan sikre sig at de bliver koncessionsvinder af statens havvindmølleudbud. Vindmøllelobbyen koster os dyrt både gennem ejerskab af Ørsted og gennem direkte statsstøtte til projekterne.



25/8 2025 09:43 B35 3127984



Al offentligt produceret energifremstilling til nettet får støtte ,gas kul,sol ,vind (atomkraft) !
De kommende udbud du tænker på ,bliver CfD kontrakter med støtte ved lave råstrømspriser og forhåbentligt modsvaret ved positive priser !?



25/8 2025 09:42 Helge Larsen/PI-redaktør 4127983



Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Ørsted bankes ned med 17%. Det viser mange ting

Jeg henviser til min morgennote udsendt om Ørsted i dag
Kursfaldet på 18 % er stort.
Det er en spekulation i usikkerhed og også i risikoen for at emissionskursen, hvis/når emissionen gennemføres kan blive "meget lav".
Morgan Stanley har formentlig stadig garanteret kapitaludvidelsen, men de har IKKE garanteret en bestemt højere kurs.
Derudover er det stadig et åbent spørgsmål om alle støre ejere vil deltage fuldt ud. Eksempelvis om Andel tegner svarende til sin ejerandel på 5,1 %



25/8 2025 14:25 ProInvestorNEWS 2127985



Den danske stat støtter fortsat op om kapitalrejsningen i Ørsted, på trods af de seneste meldinger om at den amerikanske regering har beordret et stop for opførelsen af projektet Revolution Wind i USA.

I en skriftlig kommentar oplyser Finansministeriet til MarketWire, at ministeriet og eksterne rådgivere vurderer, at den nuværende situation i Ørsted er inden for rammerne af den risikoprofil, der er fastsat for deltagelsen i kapitalrejsningen.

- Jeg har noteret mig selskabsmeddelelsen om Ørsteds amerikanske havvindmølleprojekt Revolution Wind, og at Ørsted og selskabets amerikanske partner på projektet vurderer alle muligheder for at kunne genstarte anlægget af projektet så hurtigt som muligt, skriver finansminister Nicolai Wammen.

- Ørsted har med selskabsmeddelelsen bekræftet, at de fortsætter selskabets planlagte proces for en kapitaltilførsel. Jeg kan i den forbindelse bekræfte statens fortsatte opbakning og deltagelse heri, fortsætter han.

Kommentaren kommer, efter at den amerikanske regering i weekenden påbød Ørsted at indstille konstruktionen af Revolution Wind, der ellers står cirka 80 pct. færdig.

Det sker, fordi myndighederne skal "adressere bekymringer relateret til beskyttelsen af USA's nationale sikkerhedshensyn", oplyser myndigheden Bureau of Ocean Energy Management ifølge Ørsted.

Der er i den grad tale om dårlig timing for Ørsted, der for kun to uger siden annoncerede, at man ville rejse 60 mia. kr. Mandag bekræfter Ørsted, at selskabet vil holde fast i sine planer om kapitalforhøjelsen. Den vil der blive stemt om ved en ekstraordinær generalforsamling 5. september.

Situationen er tilsvarende den, som norske Equinor havnede i tidligere i år med projektet Empire Wind. Equinor fandt dog sammen med myndighederne en løsning, men stoppet kostede det norske selskab adskillige milliarder.

Ørsted oplyser, at selskabet vil vurdere de potentielle økonomiske konsekvenser af ordren og overvejer en række scenarier - herunder at gå rettens vej.

Aktien i Ørsted falder mandag eftermiddag med 16,5 pct. til 178,85 kr.

.\˙ MarketWire



26/8 2025 07:07 ProInvestorNEWS 3127992



Medie: Ørsted-topchef venter fortsat at gennemføre Revolution Wind

26/8 06:34

Rasmus Errboe, topchef i kriseramte Ørsted, forventer trods fredagens konstruktionsforbud fra de amerikanske myndigheders side fortsat, at selskabet vil få bygget Revolution Wind færdigt.

- Ja, er mandag aften det korte og kontante svar fra Rasmus Errboe til Finans.

I samme interview fortæller Ørsteds øverste chef også, at risikoen forbundet med den nu stoppede havvindpark på mere end 700 megawatt (MW) er medtaget i energiselskabets planlagte kapitalforhøjelse på 60 mia. kr., som blev annonceret forrige uge.

Errboe fortæller, at Ørsted "nøje" har fulgt med i den "forøgede og også tiltagende usikkerhed inden for havvind", især efter at norske Equinor tilbage i april også måtte stoppe arbejdet med Empire Wind i omtrent en måned efter et lignende påbud, inden det lykkedes igen at få grønt lys til at fortsætte.

- Ja, vores planlagte tilførsel af 60 mia. kr. har en størrelse, hvor vi kan levere på vores forretningsplan. Selv når der er taget højde for, hvordan den nuværende usikkerhed påvirker vores amerikanske havvindportefølje, herunder Revolution Wind, konkluderer Rasmus Errboe også over for Finans.

Bureau of Ocean Energy Management (BOEM), som hører under det amerikanske indenrigsministerium, har beordret, at det videre arbejde med Revolution Wind skal indstilles. Ordren er kommet, til trods for at havvindmølleparken har alle tilladelser på plads og står cirka 80 pct. færdig.

Ifølge BOEM skal myndighederne "adressere bekymringer relateret til beskyttelsen af USA's nationale sikkerhedshensyn".

Ørsted har oplyst, at selskabet vil vurderer de potentielle økonomiske konsekvenser af ordren og overvejer en række scenarier, herunder at gå rettens vej.

Den danske stat ejer omkring 50 pct. af aktierne i Ørsted, og et flertal i Folketinget har allerede godkendt at bidrage med 30 mia. kr. i forbindelse med kapitalforhøjelsen, der for den resterende del også er garanteret af et banksyndikat med Morgan Stanley i spidsen.

Mandag er det kommet frem, at det amerikanske indenrigsministerium fredag også indgav en begæring ved en domstol i USA om at få ophævet tilladelserne til U.S. Winds kommende vindpark Maryland Offshore Wind Project, som i december 2024 ellers sikrede sig den sidste godkendelse af projektet på 114 vindmøller eller mere end 2 gigawatt (GW).

Link til original artikel (abonnement): https://finans.dk/erhverv/ECE18469338/efter-amerikansk-chokmelding-oersteds-topchef-bryder-tavsheden/

.\˙ MarketWire



26/8 2025 21:18 doodha 0128024



Med afsæt i oplysningen om Maryland Offshore Wind Project, har jeg denne kommentar:

Byggestoppet for Ørsteds projekt kan meget vel handle om noget andet - som så ofte med Trump...

Efter præsident-valget i november, fik Biden administrationen travlt med at godkende grønne projekter, inden Trump kom til. Trump var rasende, kan jeg forestille mig. Og det kan I vel også.

Ét af de projekter var "the Maryland Offshore Wind Project" på gigantiske 2,2 GW. Det fik den sidste godkendelse d. 3/12-24.

Det amerikanske indenrigsministerium indgav i fredags en begæring ved en domstol i USA om at få ophævet tilladelserne til dette projekt. Samme dag som de krævede byggestop på Ørsteds projekt.

Med Ørsteds projekt kan man sige:
1. De har for længst fået de fornødne godkendelser.
2. De er langt i byggefasen, og der er investeret mange, mange penge i det.
Begge argumenter bruges som argumenter for, at det er vanvittigt at stoppe det.

Det kan man ikke på samme måde sige om "the Maryland Offshore Wind Project" - her er det kun ovenstående punkt 1) som gælder. Og de fik endda de sidste godkendelser, mens Trump var "president elect".

Mit gæt er, at Ørsteds projekt får lov at fortsætte, fordi det er kommet så langt og der er investeret så meget i det - i modsætning til "the Maryland Offshore Wind Project", som jo endnu er i den tidlige start-fase.

Trump har det med bevidst at skyde over målet - for at ende med at ramme målet. (Sådan ser han det selv.)

Her er målet "the Maryland Offshore Wind Project".

Og kan man få ram på det, vil det kunne danne en vis præcedens for andre grønne projekter, som er godkendt af Biden administrationen efter Trump var valgt men endnu ikke indsat som præsident.



26/8 2025 07:24 ProInvestorNEWS 2127995



Ørsted: De private investorer storhandler for første gang, men hvis man siger A skal man også sige B https://proinvestor.com/boards/127993



28/8 2025 21:04 doodha 0128108



Så kom "forklaringen":
https://politiken.dk/danmark/art10526597/Trumps-folk-har-l%C3%B8ftet-sl...

Det minder mig om engang, hvor en dansk minister skulle forklare, hvad vi skal med Storebæltsbroen - hvortil han svarede, at så kunne sjællænderne hurtigere få frisk mælk...

I øvrigt et fantastisk billede i Politiken-artiklen:
- Trump ligner én, der er lallende fuld.
- Rubio ser ud til at tænke: "Åh, nej - hvad bestiller jeg dog sammen med de fjolser..."
- Og Burgum ligner bare én, der har jord i hovedet...

Og her et referat af ovenstående artikel fra Politiken:
https://www.euroinvestor.dk/nyheder/usas-chok-stop-af-oersted-projekt-nu-saetter-amerikansk-minister-ord-paa

Markedets reaktion (markant stigning) på den forklaring - eller mangel på samme! - siger vel alt: Den holder ikke.
USA-myndighederne må give sig og give Ørsted lov til at arbejde igen. Om ikke nu - så snart.



6/9 2025 14:29 bb8 0128252



Jeg sidder klar til at trykke paa koebsknappen *efter* aktieudvidelsen er gennemfoert.



TRÅDOVERSIGT