Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Den enes død er den andens brød, men ændrer dårlige konkurrentnyheder ved investeringscasen?
Det er i dag 4 uger siden, at et kapitalfondskonsortium fremsatte et tilbud om at købe Bavarian Nordic til kurs 233.
Jævnfør halvårsregnskab fra i fredags, vil konsortiet senest i morgen den 26/8 fremsætte tilbuddet officielt.
ATP har sagt "nej tak", og de private investorer mener også tilbuddet er utilstrækkeligt
Fredagens regnskab var uden væsentlige nyheder og overraskelser
Investeringscasen er "for eller imod tilbuddet"
For nogle måneder siden lancerede Bavarian Nordic sin Chikungunya (Vimkunya) vaccine
det skete i konkurrence med den vaccine fra Valneva, som havde været på markedet siden 2023
Et dødsfald relateret til vaccinen har fået amerikanske FDA til at suspendere tilladelsen til at bruge produktet
Det betyder, alt andet lige, at Bavarian Nordic er alene på det marked, som over tid estimeres til at være på 500 mio. USD.
Bavarian Nordic guider kun et lille salg i 2025 (50-100 mio. af vaccinen).
Den enes død er den anden brød, men...
Valnevas udfordringer er omvendt gode nyheder for Bavarian Nordic. Samtidig er det forventede salg i 2025 på et meget lavt niveau, og selv konkurrentens forbud vil ikke væsentlig ændre ved investeringscasen. Den handler helt og holdent om 1)det vil lykkedes kapitalfondene at overbevise investorerne om at prisen er attraktiv og/eller 2)at de hæver prisen væsentligt.
Den enes død er den andens brød, men ændrer dårlige konkurrentnyheder ved investeringscasen?
Det er i dag 4 uger siden, at et kapitalfondskonsortium fremsatte et tilbud om at købe Bavarian Nordic til kurs 233.
Jævnfør halvårsregnskab fra i fredags, vil konsortiet senest i morgen den 26/8 fremsætte tilbuddet officielt.
ATP har sagt "nej tak", og de private investorer mener også tilbuddet er utilstrækkeligt
Fredagens regnskab var uden væsentlige nyheder og overraskelser
Investeringscasen er "for eller imod tilbuddet"
For nogle måneder siden lancerede Bavarian Nordic sin Chikungunya (Vimkunya) vaccine
det skete i konkurrence med den vaccine fra Valneva, som havde været på markedet siden 2023
Et dødsfald relateret til vaccinen har fået amerikanske FDA til at suspendere tilladelsen til at bruge produktet
Det betyder, alt andet lige, at Bavarian Nordic er alene på det marked, som over tid estimeres til at være på 500 mio. USD.
Bavarian Nordic guider kun et lille salg i 2025 (50-100 mio. af vaccinen).
Den enes død er den anden brød, men...
Valnevas udfordringer er omvendt gode nyheder for Bavarian Nordic. Samtidig er det forventede salg i 2025 på et meget lavt niveau, og selv konkurrentens forbud vil ikke væsentlig ændre ved investeringscasen. Den handler helt og holdent om 1)det vil lykkedes kapitalfondene at overbevise investorerne om at prisen er attraktiv og/eller 2)at de hæver prisen væsentligt.
Ja og de 500 mio. US dollar er årligt potentiale, så spørgsmålet om potentialet så kan udnyttes - altså har produktionskapacitet etc.
25/8 2025 17:44 EliotSpitzer 6
127990 Den formelle opkøbsproces af Bavarian Nordic kommer til at brage løs fra i morgen - i mellemtiden kan vi se lidt på hvad kan vi lærer af en tidligere opkøbsproces?
Kapitalfonden Polaris' opkøb af færgerederiet Mols-Linien i 2015-16 giver interessante perspektiver, man kan tage med i betragtning, når man følger dramaet om Bavarian Nordic i den nærmeste fremtid. Det, man kan lære af den historie, er, at man bør spænde sikkerhedsselen - for det kan blive en rutsjebanetur.
Dengang i 2015-16 var der også tale om en kapitalfond, som skulle håndtere både storaktionærer og småaktionærer, men det drejede sig dog om et langt mindre selskab og, efter min opfattelse, en væsentligt mindre attraktiv forretningsmulighed - dog uden at jeg kender alle detaljerne til bunds.
Jeg vil starte med at pege på at kapitalfonden Polaris havde gjort sit hjemmearbejed en del bedre end de to fonde, som har budt på Bavarian Nordic, idet Polaris formåede at sikre sig opbakning blandt flere storaktionærer på forhånd - men mere om det senere. Her får du et kort resumé af opkøbsforløbet, krydret med enkelte kommentarer undervejs.
I juli 2015 tilbød Polaris at give 34 kr. pr. aktie, hvilket svarer til 482 mio. kr. for hele selskabet. Inden Polaris kom med sit købstilbud, lå Mols-Liniens aktie på 32 kr. pr. aktie. Polaris bød altså kun to kr. mere pr. aktie. Dette var jo ikke nogen imponerende upside, men Polaris havde et vigtigt kort at spille ud. Polaris havde nemlig inden fremsættelsen af tilbuddet indgået aftale med Clipper Group om at købe deres aktiepost på 29,95 pct. i Mols-Linien. Desuden havde Polaris modtaget "uigenkaldelige forhåndstilsagn" om at kunne købe yderligere 46,24 pct. af aktierne i Mols-Linien fra Nykredit Bank, Finansiel Stabilitet og FS Finans III. Dermed var Polaris oppe på i alt 76,19 pct. af aktierne, da opkøbstilbuddet blev fremsat. På den baggrund valgte Mols-Liniens bestyrelse også at være positivt indstillet over for købstilbuddet. Det synes jeg er forståeligt i denne situation, men står i kontrast til Bavarian Nordic, hvor kapitalfondene kun har sikret sig de aktier, selskabet selv ejer, så vidt vi er orienteret.
Polaris gik derfor også lidt aggressivt frem over for småaktionærerne og oplyste, at
»Købstilbuddet er endeligt og vil ikke blive forhøjet, bortset fra, at Polaris forbeholder sig ret til at forhøje købstilbuddet, hvis der på eller efter købstilbuddets dato offentliggøres en meddelelse om et købstilbud eller muligt købstilbud på Mols-Linien fra en ekstern tilbudsgiver eller potentiel tilbudsgiver.«
Dette hjalp dog ikke meget på opbakningen til tilbuddet, og derfor måtte Polaris allerede i august 2015 løfte buddet på aktierne fra de oprindelige 34 kroner pr. aktie til 40 kroner pr. aktie. Polaris havde som ovenfor beskrevet givet udtryk for, at de ikke ville forhøje tilbuddet, men de måtte reagere på Foreningen af Mols-Liniens Småaktionærer, som ikke ville sælge deres aktier. Foreningen bestod af cirka 300 medlemmer, som samlet havde 7,5 procent af aktiekapitalen. De kæmpede for at samle 10 procent af aktiekapitalen, fordi det ville, efter de formelle regler, forhindre en tvangsindløsning af deres aktier.
Den forhøjede tilbudskurs på 40 kroner pr. aktie svarer til en samlet markedsværdi for Mols-Linien på 566,7 millioner kroner, hvilket var en præmie på 66 procent i forhold til lukkekursen den 2. januar 2015 og en præmie på 43 procent i forhold til lukkekursen den 2. juli 2015.
Men på trods af det stærke ejerskab i starten af budprocessen kom Polaris ikke over 90 % af aktierne. Kapitalfonden Polaris ejede i december 2015 omkring 80 procent. Kapitalfonden købte aktierne med henblik på at afnotere rederiselskabet fra fondsbørsen og fortsatte derfor med afnoteringsprocessen, som var planlagt til at ske i april 2016.
Men i foråret 2016 blev afnoteringen udskudt, fordi en række aktionærer havde fået held med at klage til først Finanstilsynet og derefter Erhvervsankenævnet. De klagede over Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om, at Mols-Liniens aktier kunne slettes fra handel og fra officiel notering, uden at de 90 % var krydset. Erhvervsankenævnet tillod dog afnotering uden at Polaris havde krydset de 90 %, men afnoteringstidspunktet blev udskudt. Da beslutningen i Erhvervsankenævnet om afnotering af selskabet blev truffet, faldt aktiernes værdi fra kurs 97 til 54, men den rettede sig, så den lå til en værdi på 80 kr. i dagene efter beslutningen. Jeg husker, at der var stor dramatik, da denne proces gik for sig, selvom jeg ikke havde aktier i selskabet.
Mols-Linien fortsatte med at blive handlet på børsen frem til den 15. august 2016, hvor afnoteringsdatoen blev fastsat til den 11. oktober 2016.
I september 2016 annoncerede Polaris og investeringsselskabet Lind Invest, at de havde slået sig sammen i et fælles holdingselskab og dermed opnået ejerskab af 90,01 % af aktierne i Mols-Linien. Med denne milepæl kunne de iværksætte en tvangsindløsning af de resterende aktionærer og sikre sig fuld kontrol over færgerederiet i forbindelse med afnoteringen.
For de aktionærer, der endnu ikke havde solgt, blev det særligt problematisk, da tvangsindløsningen fandt sted til kurs 60 - et af de laveste kursniveauer, Mols-Linien havde oplevet længe. Prisen blev fastsat ud fra gennemsnittet af de fem seneste handelsdage op til offentliggørelsen af tvangsindløsningen.
Gennemsnitskursen for Mols-Linien havde ellers i 2016 været på lidt over 74, og kursen havde samtidig balanceret omkring 80 meget af sommeren. Så da kursen dykkede i slutningen af august og begyndelsen af september, slog Polaris og Lind Invest til.
Selvom dette var væsentlig over de oprindligførst to bud så var de 200 småaktionærer i Mols-Linien rasende.
»Polaris og Lind Invest har valgt at tvangsindløse vores aktier på det tidspunkt, hvor aktiekursen var på sit laveste i lang tid. Vi er meget utilfredse med, at vi nu skal sælge vores aktier til en pris, der er noget lavere end aktiernes reelle værdi. Både ud fra aktiekursens normale leje og fundamentale forhold er prisen helt gal,« sagde Thomas Tang, som var talsmand for de 200 småaktionærer, den 14. september.
Småaktionærerne oplyste også på dette tidspunkt at de agtede at få en uafhængig syns- og skønsmand til at se på, om tvangsindløsningen var sket til en fair kurs.
»Vi accepterer, at Mols-Linien skal afnoteres, men vi vil have en højere pris for vores aktier. Den kamp vil vi vinde,« sagde Thomas Tang.
Dansk Aktionærforening blandede sig også i debatten og udtrykte utilfredshed med måden, afnoteringen blev håndteret på. Den 27. september udtalte Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet og specialist i værdipapirhandel, dog, at småaktionærerne næppe burde forvente at opnå en højere pris for deres aktier.
»Jeg bliver nok nødt til at ødelægge stemningen, for jeg kan med min bedste vilje ikke se noget stort problem. Reglerne er sådan, at selskabet med 90 pct. af aktierne kan tvangsindløse og afnotere selskabets aktier på basis af en børskurs over fem dage. Det er en værdifuld option, som selskabet selvfølgelig udnytter. Det er trist for småaktionærerne, at de er uenige i prisen. Men sådan er finanslivet,« sagde professoren.
I oktober 2016 havde Mols-Linien sidste handelsdag på fondsbørsen efter 22 år på børsen.
Ciaterne er hentet fra atiklen: Forstå kontroversen: Nu sejler Mols-Linien af børsen efter 22 år, 11. okt. 2016, af Mick Kristensen, Ledende nyhedsredaktør, Finans
Kapitalfonden Polaris' opkøb af færgerederiet Mols-Linien i 2015-16 giver interessante perspektiver, man kan tage med i betragtning, når man følger dramaet om Bavarian Nordic i den nærmeste fremtid. Det, man kan lære af den historie, er, at man bør spænde sikkerhedsselen - for det kan blive en rutsjebanetur.
Dengang i 2015-16 var der også tale om en kapitalfond, som skulle håndtere både storaktionærer og småaktionærer, men det drejede sig dog om et langt mindre selskab og, efter min opfattelse, en væsentligt mindre attraktiv forretningsmulighed - dog uden at jeg kender alle detaljerne til bunds.
Jeg vil starte med at pege på at kapitalfonden Polaris havde gjort sit hjemmearbejed en del bedre end de to fonde, som har budt på Bavarian Nordic, idet Polaris formåede at sikre sig opbakning blandt flere storaktionærer på forhånd - men mere om det senere. Her får du et kort resumé af opkøbsforløbet, krydret med enkelte kommentarer undervejs.
I juli 2015 tilbød Polaris at give 34 kr. pr. aktie, hvilket svarer til 482 mio. kr. for hele selskabet. Inden Polaris kom med sit købstilbud, lå Mols-Liniens aktie på 32 kr. pr. aktie. Polaris bød altså kun to kr. mere pr. aktie. Dette var jo ikke nogen imponerende upside, men Polaris havde et vigtigt kort at spille ud. Polaris havde nemlig inden fremsættelsen af tilbuddet indgået aftale med Clipper Group om at købe deres aktiepost på 29,95 pct. i Mols-Linien. Desuden havde Polaris modtaget "uigenkaldelige forhåndstilsagn" om at kunne købe yderligere 46,24 pct. af aktierne i Mols-Linien fra Nykredit Bank, Finansiel Stabilitet og FS Finans III. Dermed var Polaris oppe på i alt 76,19 pct. af aktierne, da opkøbstilbuddet blev fremsat. På den baggrund valgte Mols-Liniens bestyrelse også at være positivt indstillet over for købstilbuddet. Det synes jeg er forståeligt i denne situation, men står i kontrast til Bavarian Nordic, hvor kapitalfondene kun har sikret sig de aktier, selskabet selv ejer, så vidt vi er orienteret.
Polaris gik derfor også lidt aggressivt frem over for småaktionærerne og oplyste, at
»Købstilbuddet er endeligt og vil ikke blive forhøjet, bortset fra, at Polaris forbeholder sig ret til at forhøje købstilbuddet, hvis der på eller efter købstilbuddets dato offentliggøres en meddelelse om et købstilbud eller muligt købstilbud på Mols-Linien fra en ekstern tilbudsgiver eller potentiel tilbudsgiver.«
Dette hjalp dog ikke meget på opbakningen til tilbuddet, og derfor måtte Polaris allerede i august 2015 løfte buddet på aktierne fra de oprindelige 34 kroner pr. aktie til 40 kroner pr. aktie. Polaris havde som ovenfor beskrevet givet udtryk for, at de ikke ville forhøje tilbuddet, men de måtte reagere på Foreningen af Mols-Liniens Småaktionærer, som ikke ville sælge deres aktier. Foreningen bestod af cirka 300 medlemmer, som samlet havde 7,5 procent af aktiekapitalen. De kæmpede for at samle 10 procent af aktiekapitalen, fordi det ville, efter de formelle regler, forhindre en tvangsindløsning af deres aktier.
Den forhøjede tilbudskurs på 40 kroner pr. aktie svarer til en samlet markedsværdi for Mols-Linien på 566,7 millioner kroner, hvilket var en præmie på 66 procent i forhold til lukkekursen den 2. januar 2015 og en præmie på 43 procent i forhold til lukkekursen den 2. juli 2015.
Men på trods af det stærke ejerskab i starten af budprocessen kom Polaris ikke over 90 % af aktierne. Kapitalfonden Polaris ejede i december 2015 omkring 80 procent. Kapitalfonden købte aktierne med henblik på at afnotere rederiselskabet fra fondsbørsen og fortsatte derfor med afnoteringsprocessen, som var planlagt til at ske i april 2016.
Men i foråret 2016 blev afnoteringen udskudt, fordi en række aktionærer havde fået held med at klage til først Finanstilsynet og derefter Erhvervsankenævnet. De klagede over Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om, at Mols-Liniens aktier kunne slettes fra handel og fra officiel notering, uden at de 90 % var krydset. Erhvervsankenævnet tillod dog afnotering uden at Polaris havde krydset de 90 %, men afnoteringstidspunktet blev udskudt. Da beslutningen i Erhvervsankenævnet om afnotering af selskabet blev truffet, faldt aktiernes værdi fra kurs 97 til 54, men den rettede sig, så den lå til en værdi på 80 kr. i dagene efter beslutningen. Jeg husker, at der var stor dramatik, da denne proces gik for sig, selvom jeg ikke havde aktier i selskabet.
Mols-Linien fortsatte med at blive handlet på børsen frem til den 15. august 2016, hvor afnoteringsdatoen blev fastsat til den 11. oktober 2016.
I september 2016 annoncerede Polaris og investeringsselskabet Lind Invest, at de havde slået sig sammen i et fælles holdingselskab og dermed opnået ejerskab af 90,01 % af aktierne i Mols-Linien. Med denne milepæl kunne de iværksætte en tvangsindløsning af de resterende aktionærer og sikre sig fuld kontrol over færgerederiet i forbindelse med afnoteringen.
For de aktionærer, der endnu ikke havde solgt, blev det særligt problematisk, da tvangsindløsningen fandt sted til kurs 60 - et af de laveste kursniveauer, Mols-Linien havde oplevet længe. Prisen blev fastsat ud fra gennemsnittet af de fem seneste handelsdage op til offentliggørelsen af tvangsindløsningen.
Gennemsnitskursen for Mols-Linien havde ellers i 2016 været på lidt over 74, og kursen havde samtidig balanceret omkring 80 meget af sommeren. Så da kursen dykkede i slutningen af august og begyndelsen af september, slog Polaris og Lind Invest til.
Selvom dette var væsentlig over de oprindligførst to bud så var de 200 småaktionærer i Mols-Linien rasende.
»Polaris og Lind Invest har valgt at tvangsindløse vores aktier på det tidspunkt, hvor aktiekursen var på sit laveste i lang tid. Vi er meget utilfredse med, at vi nu skal sælge vores aktier til en pris, der er noget lavere end aktiernes reelle værdi. Både ud fra aktiekursens normale leje og fundamentale forhold er prisen helt gal,« sagde Thomas Tang, som var talsmand for de 200 småaktionærer, den 14. september.
Småaktionærerne oplyste også på dette tidspunkt at de agtede at få en uafhængig syns- og skønsmand til at se på, om tvangsindløsningen var sket til en fair kurs.
»Vi accepterer, at Mols-Linien skal afnoteres, men vi vil have en højere pris for vores aktier. Den kamp vil vi vinde,« sagde Thomas Tang.
Dansk Aktionærforening blandede sig også i debatten og udtrykte utilfredshed med måden, afnoteringen blev håndteret på. Den 27. september udtalte Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet og specialist i værdipapirhandel, dog, at småaktionærerne næppe burde forvente at opnå en højere pris for deres aktier.
»Jeg bliver nok nødt til at ødelægge stemningen, for jeg kan med min bedste vilje ikke se noget stort problem. Reglerne er sådan, at selskabet med 90 pct. af aktierne kan tvangsindløse og afnotere selskabets aktier på basis af en børskurs over fem dage. Det er en værdifuld option, som selskabet selvfølgelig udnytter. Det er trist for småaktionærerne, at de er uenige i prisen. Men sådan er finanslivet,« sagde professoren.
I oktober 2016 havde Mols-Linien sidste handelsdag på fondsbørsen efter 22 år på børsen.
Ciaterne er hentet fra atiklen: Forstå kontroversen: Nu sejler Mols-Linien af børsen efter 22 år, 11. okt. 2016, af Mick Kristensen, Ledende nyhedsredaktør, Finans
Hentede en kop kaffe og satte mig godt til rette i forventningens glæde...
Sikkerhedsselen er spændt... Men måske bliver jeg nødt til at lukke øjnene lidt undervejs. Hvis jeg kan.
Tak!
Sikkerhedsselen er spændt... Men måske bliver jeg nødt til at lukke øjnene lidt undervejs. Hvis jeg kan.
Tak!
1. Fra offentliggørelsen af tilbuddet til tilbudsdokumentet indsendes til Finanstilsynet
========================================================================================
Når en kapitalfond har offentliggjort sit bud (f.eks. via fondsbørsmeddelelse):
Tilladte køb:
-------------
Tilbudsgiver må godt købe aktier i målselskabet i denne periode, men alle køb skal ske på vilkår, der ikke er bedre end tilbudskursen (ligebehandlingsprincippet, jf. takeover-reglerne).
Konsekvens af køb over tilbudskursen:
--------------------------------------
Hvis tilbudsgiver køber aktier til en højere pris end den offentliggjorte tilbudskurs, så skal tilbudskursen hæves til mindst samme niveau.
Oplysningspligt:
---------------
Alle sådanne handler skal straks meddeles markedet, typisk via selskabsmeddelelse.
2. Fra indsendelsen af tilbudsdokumentet til Finanstilsynet og frem til dokumentet offentliggøres og tilbudsperioden løber
==========================================================================================================================
Når tilbudsdokumentet er sendt ind til Finanstilsynet, gælder de samme principper:
Ligebehandling fortsætter:
--------------------------
Tilbudsgiver kan fortsat købe aktier, men ingen må få en bedre pris eller vilkår end det, der er angivet i tilbudsdokumentet.
Pristilpasning:
----------------
Køber kapitalfonden alligevel aktier til en højere kurs, udløser det pligt til at hæve tilbudskursen tilsvarende.
Indberetning:
--------------
Også her skal markedet informeres om eventuelle handler.
Samlet princip
===============
Reglerne bygger på:
------------------
- Ligebehandling af aktionærer (alle skal kunne sælge på samme vilkår).
- Transparens (markedet skal vide, hvis tilbudsgiver handler i aktien undervejs).
Kort sagt:
----------
En kapitalfond må gerne købe aktier både i perioden fra tilbudsmeddelelsen offentliggøres og indtil samt under selve tilbudsperioden - men kun på vilkår, der ikke er mere fordelagtige end selve tilbuddet. Hvis den alligevel køber dyrere, skal hele tilbuddet hæves til mindst den pris.
Skal de også oplyse hvis de køber aktier under tilbudsprisen
Godt spørgsmål
==============
Ja - tilbudsgiver skal også oplyse, hvis de køber aktier under tilbudsprisen.
Begrundelse:
------------
Reglerne om overtagelsestilbud (takeover-bekendtgørelsen) bygger på fuld transparens.
Alle handler med aktier i målselskabet, som tilbudsgiver eller nærtstående gennemfører i tilbudsperioden (altså fra offentliggørelse af tilbuddet og frem til udløb), skal straks offentliggøres - uanset om købet sker til over, under eller på tilbudskursen.
Det afgørende er, at markedet får kendskab til, at tilbudsgiver handler i aktien.
Men:
-----
Hvis købet sker under tilbudsprisen, har det ingen konsekvens for selve tilbudskursen. Tilbudskursen skal kun hæves, hvis der købes til en højere pris end det offentliggjorte bud.
Opsummering:
- Ja, alle køb (over, under eller på tilbudskursen) skal offentliggøres.
- Kun køb over tilbudskursen udløser pligt til at hæve hele tilbuddet.
Elmiller, er dette noget som du har lavet via AI ? Hvis ja, kan du så ikke få den til at sætte lovtekst/lovparagraffer på? og så chekke om det reelt er lovparagraffer eller om det er AI som selv har opfundet dette. Jeg kan ikke finde noget som skulle underbygge, at de ikke kan købe aktier op og samtidig skulle offentliggøre det. Så vidt jeg kan se af lovgivningen, skal de først oplyse når de rammer 5% grænsen.
