Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
På fredag får Ørsted efter alt at dømme investorerne opbakning til at udstede nye aktier for 60 mia. DKK. Her er 10 faktorer, som investorerne vil holde øje med:
Hvor lav bliver tegningskursen, som nye aktier skal udstedes til. Jo lavere tegningskurs, jo højere egenkapitalomkostninger, og jo flere værdier vil blive "overført" fra de nuværende til de nye ejere (aktionærer).
Tegner alle de store aktionærer deres andel? Her tænker jeg først og fremmest på staten, norske Equinor og danske Andel. De 2 første har tilkendegivet, at de deltager fuldt ud. Danske Andel har 5,1 % af aktier. Når det er er vigtigt, at alle tegner deres del, skyldes det, at det kan have en betydning for hvor emissionskonsortiet sætter tegningskursen, og hvor mange tegningsretter, som kræver en ny ejer. Hvis Andel skal tegne på sine egne, er det en investering på mere end 3 mia. Det er rigtig meget, og de penge skal formentlig lånefinansieres; i det mindste i en overgangsperiode.
Er nytegning for investorerne et valg mellem "pest eller kolera"? Hvis man tegner, sender investorerne flere penge efter "dårlige" i den forstand, at alle investorer har tabt penge på deres investering. Hvis man ikke gør det, bliver man så udvandet, at det fremadrettet kan være "lidt ligegyldigt" eller mindre vigtigt hvad der sker med aktien, fordi ens investering er blevet udvandet og fylder lidt/intet?
Ørsteds økonomi er presset, men når de har aktiepengene i kassen som egenkapital letter det pres. Tiden med nye nedskrivninger skal dog være helt endegyldigt forbi. Ørsted får ikke flere chancer for at bevise sit økonomisk værd. I modsat fald vil Ørsted blive nationaliseret, hvis politikerne synes det er værd at beskytte af hensyn til "nationale interesser", og/eller solgt til en ekstern investor til en meget lav pris. Er alle skeletterne ude af skabene?
Kan Donald Trump gøre livet endnu mere surt for Ørsteds økonomi?
USA er tæt på lukket land for Ørsted politisk og finansielt. Vil det ikke betyde, at konkurrencen om at drive den grønne omstilling, som er Ørsteds ambitioner, vil blive mødt med stigende konkurrence? Andre udbydere møder de samme udfordringer.
Europa taler meget, men gør meget lidt. Ting tager alt for lang tid. Bliver det en hæmsko for Ørsted. Europa bliver ikke kun vigtig, men meget vigtig.
En af Ørsteds væsentligste udfordringer har været manglende rettidig omhu med risikostyringen. Har de afsikret den/de risiko?
En anden af Ørsteds historiske udfordringer har været, at de omkostningsmæssigt har kørt projekter ind med en frontlæsser. De har brugt mange penge i den tidlige projekteringsfase. Det gør dem sårbare, hvis projektet møder politisk modstand, bliver forsinket eller der kommer andre uforudsete forhold. Har nedturen og kapitalknapheden fået Ørsted til at gentænke sine projekter?
Et mindre Ørsted betyder også færre omkostninger, færre medarbejdere og et lavere omkostningsforbrug. Tæring efter næring. Er den proces tilstrækkeligt i gang?
På fredag får Ørsted efter alt at dømme investorerne opbakning til at udstede nye aktier for 60 mia. DKK. Her er 10 faktorer, som investorerne vil holde øje med:
Hvor lav bliver tegningskursen, som nye aktier skal udstedes til. Jo lavere tegningskurs, jo højere egenkapitalomkostninger, og jo flere værdier vil blive "overført" fra de nuværende til de nye ejere (aktionærer).
Tegner alle de store aktionærer deres andel? Her tænker jeg først og fremmest på staten, norske Equinor og danske Andel. De 2 første har tilkendegivet, at de deltager fuldt ud. Danske Andel har 5,1 % af aktier. Når det er er vigtigt, at alle tegner deres del, skyldes det, at det kan have en betydning for hvor emissionskonsortiet sætter tegningskursen, og hvor mange tegningsretter, som kræver en ny ejer. Hvis Andel skal tegne på sine egne, er det en investering på mere end 3 mia. Det er rigtig meget, og de penge skal formentlig lånefinansieres; i det mindste i en overgangsperiode.
Er nytegning for investorerne et valg mellem "pest eller kolera"? Hvis man tegner, sender investorerne flere penge efter "dårlige" i den forstand, at alle investorer har tabt penge på deres investering. Hvis man ikke gør det, bliver man så udvandet, at det fremadrettet kan være "lidt ligegyldigt" eller mindre vigtigt hvad der sker med aktien, fordi ens investering er blevet udvandet og fylder lidt/intet?
Ørsteds økonomi er presset, men når de har aktiepengene i kassen som egenkapital letter det pres. Tiden med nye nedskrivninger skal dog være helt endegyldigt forbi. Ørsted får ikke flere chancer for at bevise sit økonomisk værd. I modsat fald vil Ørsted blive nationaliseret, hvis politikerne synes det er værd at beskytte af hensyn til "nationale interesser", og/eller solgt til en ekstern investor til en meget lav pris. Er alle skeletterne ude af skabene?
Kan Donald Trump gøre livet endnu mere surt for Ørsteds økonomi?
USA er tæt på lukket land for Ørsted politisk og finansielt. Vil det ikke betyde, at konkurrencen om at drive den grønne omstilling, som er Ørsteds ambitioner, vil blive mødt med stigende konkurrence? Andre udbydere møder de samme udfordringer.
Europa taler meget, men gør meget lidt. Ting tager alt for lang tid. Bliver det en hæmsko for Ørsted. Europa bliver ikke kun vigtig, men meget vigtig.
En af Ørsteds væsentligste udfordringer har været manglende rettidig omhu med risikostyringen. Har de afsikret den/de risiko?
En anden af Ørsteds historiske udfordringer har været, at de omkostningsmæssigt har kørt projekter ind med en frontlæsser. De har brugt mange penge i den tidlige projekteringsfase. Det gør dem sårbare, hvis projektet møder politisk modstand, bliver forsinket eller der kommer andre uforudsete forhold. Har nedturen og kapitalknapheden fået Ørsted til at gentænke sine projekter?
Et mindre Ørsted betyder også færre omkostninger, færre medarbejdere og et lavere omkostningsforbrug. Tæring efter næring. Er den proces tilstrækkeligt i gang?
