Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Federal Reserve: Investorerne håber på en "dobbelt ned


128416 ProInvestorNEWS 16/9 2025 07:18
2
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Når FED mødes og meddeler deres rentebeslutning på i morgen, er en "normal" rentenedsættelse på 0,25 % point det mest realistiske. Afkølingen af arbejdsmarkedet tilsiger en dobbelt nedsættelse, mener nogle, men den kommer næppe.

Jackson Hole gjorde forskellen

På mødet i august måned ændrede Jerome Powell signaler. Han og centralbanken har tidligere gjort en dyd ud af at pointere, at centralbanken ikke er forudindtaget og træffer beslutninger på baggrund af de seneste data. Det ændrede sig en anelse på Jackson Hole mødet, hvor han mere end antydede, at det er tid til at sænke renten.

Arbejdsmarkedsrevisioner styrker argumenter for faldende renter

De seneste amerikanske arbejdsmarkedsrapporter har været svage, men det er især revisionerne for de seneste måneder, som har ændret udsigterne for arbejdsmarkedet og dermed også den amerikanske økonomi, når det kommer til mulige renteændringer. Økonomien er på vej ned i tempo, og det skyldes formentlig ikke mindst indførelsen af toldsatser. Officielt skal told betales af udenlandske firmaer.

Derfor er en normal rentenedsættelse mest realistisk

Investorerne vil hævde, at det amerikanske arbejdsmarked er afkølet så markant og renten så høj (et godt stykke over den neutrale rente på ca. 3), at det vil være betimeligt, at renten nedsættes med en "dobbelt". Det vil være en overraskelse af flere årsager:

Kun meget få analytikere forventer en "dobbelt" = 0,50 % nedsættelse.

For få måneder siden var FED afventende over for rentefald af hensyn til inflationseffekterne af told. Er der ændret SÅ meget på så kort tid, både med hensyn til timingen og størrelsen?

0,50 % nedsættelse vil bestyrke investorerne i, at Jerome Powell nu siger det som den amerikanske præsident også mener. Det kan røre ved opfattelsen af FEDs uafhængighed.


0,5 % kan signalere et økonomi i "risikomodus"

Investorerne forventer i gennemsnit 0,25. De håber på den ene side på 0,50 %, men så måske alligevel ikke, hvis det skyldes en hastig underafkøling af den amerikanske økonomi.Aktieudviklingen er spændt ret hårdt, og balancen mellem den nødvendige rentenedsættelse og usikkerhed er delikat. Derfor vil FED højst sandsynligt vælge at vægte det "sikre" signal og sænke renten med 0,25 %.

Yderligere rentenedsættelser og er neutralrenten stadig 3 %?

Udover rentebeslutningen vil investorerne vægte udtalelser om fremtiden. Forventningen er at der kommer 2-3 nedsættelser i alt i 2025. 3 vil svare til en normal nedættelse på de resterende møder i 2025. Hvad siger FED om og til det, og ændrer de ved holdningen om at "neutralrenten", som er den rente som hverken er stimulerende eller en vækstbremse, ligger omkring 3 %?



16/9 2025 07:34 ProInvestorNEWS 1128417



JPMorgan advarer om aktiefald efter mulig rentesænkning

16/9 06:34

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes onsdag at sænke sin rente med 0,25 pct.point til 4,00-4,25 pct.

Normalt er det godt nyt for aktierne med lavere låneomkostninger til selskaberne og øget og billigere likviditet hos investorerne til at købe aktier for, men den kommende lempelse kan være skidt nyt for investeringer i både aktier, obligationer og den amerikanske valuta.

Sådan lyder advarslen fra JPMorgan Chases globale chefstrateg, David Kelly.

Wall Street-investorer bør være forsigtige og diversificere efter den seneste tids fremgang for både aktier og obligationer, selv om Federal Reserve genoptager rentenedsættelser efter ni måneders pause, mener storbanken ifølge Bloomberg News.

- I det omfang Federal Reserves beslutning denne uge ses som en kapitulation over for politisk pres, tilføjes et nyt lag af risiko til de amerikanske finansmarkeder og dollar, hedder det i en analyse fra David Kelly.

Centralbanken i USA sænkede renten tre gange i 2024 med samlet set 1,00 pct.point, men på årets hidtidige fem rentemøder har banken været på pause, mens ledelsen har set tiden an og vurderet udviklingen i inflationen, hvor præsident Trumps toldkrig har presset priserne op.

Donald Trump har omvendt højlydt kritiseret Federal Reserve for ikke at sænke renten og dermed være skyld i begrænset vækst og større renteudgifter på den amerikanske statsgæld på 37.000 mia. dollar. Præsidenten har derfor forlangt renten sat ned med 3,00 pct.point.

Til trods for rentepausen i 2025 er aktiemarkedet i USA dog stadig steget med 12-13 pct., mens hovedindekset, S&P 500, har sat 25 lukkerekorder.

David Kelly vurderer derfor, at markeder er begyndt at "skumme" over, og en rentesænkning kan derfor ende med at signalere bekymring for økonomien, især da inflationen stadig ligger højt, og det kan svække investorernes investeringslyst og "ultimativt være negativt for aktier, obligationer og dollaren".

Onsdagens forudsete rentenedsættelse kommer da også, mens inflationspresset stadig er stort. Senest i juli blev kerneinflationen, målt på PCE Core, opgjort til 2,9 pct., hvilket skal sammenlignes med et mål hos Federal Reserve på 2,0 pct. om året.

Centralbanken har ikke siden 2008-2009 sænket sin toneangivende rente samtidig med så høj en inflation, men det var også under finanskrisen, som efterfølgende udløste den største amerikanske recession siden "The Great Depressen" i 1930'erne.

OVERBLIK - forventningerne til den amerikanske centralbankrente, fed funds-renten, som lige nu ligger i 4,25-4,50 pct. hos Federal Reserves egen ledelse (kvartalsprognosen fra juni 2025) og hos markedet (fra handelen med rentefutures):
Federal Reserves bud på slutrenten i 2025
3,875%
Markedets bud på slutrenten i 2025
3,650%
Næste i markedet fuldt indregnede rentebevægelse
17. september 2025
Retning for næste i markedet fuldt indregnede rentebevægelse (0,25 pct.point)
Ned
Federal Reserves bud på slutrenten i 2026 3,625%
Markedets bud på slutrenten i 2026 2,889%

.\˙ MarketWire



16/9 2025 18:58 Helge Larsen/PI-redaktør 0128432



Cheføkonom: Detailsalg mindsker chancen for stor rentesænkning

16/9 16:12

Argumentet for at skære renten med mere end 25 basispoint på onsdagens rentemøde i USA har tirsdag fået mindre vind i sejlene som resultat af udviklingen i det amerikanske detailsalg.

Det vurderer Jes Asmussen, der er cheføkonom hos SJF Bank.

- Vi kan nok stadig regne med at der kommer en rentenedsættelse, men med mulige spekulationer i markederne om en såkaldt 'jumbo'-rentenedsættelse - a la hvad vi så på samme tidspunkt sidste år - så er der altså en mulighed for, at nogen vil blive skuffede, når Fed-chef Powell og Co. annoncerer deres rentebeslutning i morgen, på hvad der nok må karakteriseres som et af de mest spændende rentemøder i meget lang tid, skriver cheføkonomen i en kommentar til tirsdagens nøgletal.

Detailsalget udviklede sig overraskende stærkt i august, hvor salget steg med 0,6 pct i forhold til måneden før, mens økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet en stigning på 0,2 pct.

Jes Asmussen fremhæver, at der ikke er tegn på, at det vigtige privatforbrug for alvor er begyndt at bremse op, selv om arbejdsmarkedet ser svagt ud og forbrugertilliden er i bund.

- Det skal naturligvis ikke udelukkes, at der kan komme mere svaghed i forbruget fremadrettet, men lige nu er der altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det er tilfældet, fortsætter Jes Asmussen.

Cheføkonomen hælder mest til et scenarie, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker renten med 25 basispoint, for at skabe arbejdsro på den politiske front.

Jes Asmussen tilføjer dog, at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, ikke umiddelbart vil bekræfte markederne i, at der nu er åbnet for stribevis af rentesænkninger over de næste møder. Det skyldes en stædig høj inflation, og at økonomien ikke er bremset op i et omfang, der berettiger det.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT